Politiken Kultur26. oktober 2023, 18.08 Af Mads Justesen Journalist
I sidste uge måtte produktionen af tv-serien ’Hvide Sande’ lukke ned, da produktionsselskabet bag er kommet i økonomiske problemer. Tv-seriens fremtid bliver endeligt afgjort efter et møde med TV 2.
Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen spillede hovedrollerne i første sæson af ‚Hvide Sande‘, men ikke i den anden sæson, som nu er i fare for ikke at blive produceret færdig.
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Isidste uge kunne man læse, at optagelserne til den anden sæson af tv serien ’Hvide Sande’, der er blevet vist på TV 2, pludselig stoppede. Produktionsselskabet, der står bag serien,
DeLuca Film, fortalte, at pausen kun ville vare en uge, men ville derudover ikke kommentere på sagen.
Men nu fortæller bestyrelsesformanden for produktionsselskabet, at pausen skyldes en truende konkurs. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. »Der er finansielle problemer i DeLuca Film. Der mangler likviditet, så vi har ikke frie midler til at betale regningerne, efterhånden som de forfalder. Derfor er en konkurs en seriøs overvejelse«, siger Tom
Deichmann til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Kun 1.000 kroner tilbage
Meldingen om økonomiske problemer kommer, få måneder efter at produktionsselskabet ikke afleverede regnskabet til tiden. Det førte til, at produktionsselskabet kortvarigt ifølge Ekstra Bladet var under tvangsopløsning på opfordring fra Erhvervsstyrelsen.
Da regnskabet så blev afleveret, viste det et underskud på 1,25 millioner kroner før skat. Godt nok er egenkapitalen i produktionsselskabet 3,18 millioner kroner, men alligevel er kassen tom, skriver Ekstra Bladet.
For mens produktionsselskabet året forinden havde haft 2,1 millioner kroner i likvide midler, er det beløb nu nede på 1.000 kroner. En situation, som nu har ført til en ubestemt pause for optagelserne af ’Hvide Sande’ og en truende konkurs. Afventer endelig afklaring efter møde med TV 2. Derfor er det nu usikkert, om der kommer en opfølgning på første sæson af ’Hvide Sande’, som blev sendt i Serien var en relativt stor succes med 806.000 seere i gennemsnit. Et seertal, der i 2021 kun blev overgået herhjemme af ’Badehotellet’.
I serien spiller Marie Bach Hansen og Carsten Bjørnlund hovedrollerne som undercoverbetjentene, der skal opklare mordet på en tysk surfer i den vestjyske fiskerby, som serien er opkaldt efter.De skulle dog være blevet afløst af Anne Louise Hassing og Allan Hyd, som har hovedrollerne i anden sæson.
Og DeLuca Film vil gøre deres bedste for, at anden sæson bliver en realitet, fortæller Tom Deichmann. Den endelige afklaring for tv-serien bliver afgjort efter et møde med TV 2.