Halvdelen af marsvinene i de danske farvande er forsvundet

Politiken INDLAND 02.10.2023 KL. 20:29 AF Benedikte Støjberg Pedersen
Der er omkring 14.000 marsvin i de indre danske farvande. I 2016 blev der optalt tæt på 40.000. Optaelling-mere-end-halvdelen-af-marsvin-er-forsvundet-fra-danske-farvande I små fly satte forskere sig sidste sommer til at tælle hvaler og marsvin. Gennem flyets boblevinduer kunne observatørene spotte, når marsvinene stak deres finner over havoverfladen.

• Det tyder på, at bestanden ikke har det så godt, som den tidligere har haft. Det passer meget godt med, hvad vi ser ude i de danske farvande, siger seniorrådgiver Signe Sveegaard. (© Aarhus Universitet – Institut for Ecoscience)

Omkring 14.000 blev der talt til i de indre danske farvande. Det er under halvdelen af antallet for syv år siden. Det er foruroligende lavt, lyder det fra Signe Sveegaard, der var med i flyet og er seniorrådgiver på Aarhus Universitets Institut for Ecoscience.

• Det er jo bekymrende, når vi flyver over områder, hvor der tidligere var rigtig mange, og nu ser vi pludselig så få. Mere end halvering i indre farvand De nye tal er en del af en større europæisk optælling. Ni fly og et skib dækkede tilsammen farvandene fra Spanien til Norge for at kortlægge den europæiske hvalbestand.
  I Danmark har vi tre marsvinebestande. En i Østersøen, en i Bælthavet og en stor bestand i Nordsøen og Skagerak. Den sidstnævnte flok holder et stabilt niveau. Bestanden i Østersøen blev ikke optalt i de nye tal. Omvendt skidt står det til for Bælthavsbestanden, der dækker området i de indre danske farvande – det vil sige blandt andet Storebælt, Lillebælt og store dele af Kattegat. Her er bestanden under halvdelen af, hvad den var i 2016.
• Jeg er rigtig bekymret for standen, for det er nogle gode data, og vi har dækket området virkelig grundigt. Nu ser det ud som om, der er færre end, vi havde håbet på. Tallene er dog behæftet med usikkerheder. Det skyldes til dels optællingsmetoden, og at tal fra før
  og efter 2016 ikke er sammenlignelige, fordi man ændrede i den geografiske afgrænsning.
• Det er kun en meget lille procentdel af deres liv, marsvin er over vandet for at trække vejret. Resten af tiden er de under vandet, hvor vi ikke kan se dem. Derfor har vi forskellige modeller, der kan udregne det faktiske antal i forhold til dem, vi ser på overfladen. Iltsvind og mangel på føde Hvis man er et marsvin, vil man gerne have nogenlunde ro og nok mad. Og derudover undgå at blive fanget i fiskenet. Sådan forklarer Signe Sveegaard marsvinets behov. Mangel på netop de vilkår, peger hun på, som årsag til bestandens fald.
• Lige nu virker det, som om marsvinet er presset på alle de ting. Så det er egentligt ret forståeligt, at bestanden er gået ned.
• Der er rigtig meget iltsvind i de her år, og denne sommer har der været ekstra meget. Vi ved samtidig, at mange fiskebestande har det skidt. Sild og torsk er blandt marsvinenes livretter, så bestanden af de fisk påvirker marsvinene. Det samme gør fiskernes net, hvor marsvin kan blive fanget med.
• De nye tal viser, at bifangsten er for høj i forhold til, hvad bestanden kan tåle. Arbejdsgruppe for fremtidens marsvin Det var et trist syn, der mødte Signe Sveegaard, da hun og de andre forskere i 200 meters højde fløj over Storebælt. Hvis der igen skal findes mange marsvin, skal der ændres på forholdene i de danske farvande, fortæller hun.
• Det ikke noget, der kan ordnes fra dag til dag. Men det er noget, jeg regner med, vi skal arbejde på de kommende år. Den nye optælling er betalt af Miljøstyrelsen, som forskerne har været i tæt kontakt med om konsekvenserne af tallene. Ligeså med Fiskeristyrelsen.
• Vi regner med, at vi nu opstarter en arbejdsgruppe, som kan sætte sig ned og se på hvilke indsatsområder, der kan forbedre bestanden. Vi håber meget på, det ikke er for sent at vende skuden.