I dag, den 9. april, er det præcis 85 år siden, at tyske tropper rykkede ind i Danmark og indledte fem års besættelse.
Denne morgen flages der på halv stang på Amalienborg og en lang række andre steder i landet, som markering. 9. april 1940, tidligt om morgenen klokken 04.15, blev grænsen i Sønderjylland overskredet. Kort efter fulgte landsætninger og angreb flere steder i landet.
Mens der på Amalienborg Slotsplads udspillede sig direkte skudvekslinger mellem danske gardere og tyske soldater, var Christian 10., Kronprins Frederik (senere Kong Frederik 9.), statsminister Stauning, og flere ledende ministre samlet til hastemøde i Christian VIII’s Palæ. Her blev den alvorlige beslutning truffet: Kampene skulle indstilles. Klokken 6.00 udgik meddelelsen fra Amalienborg, som var underskrevet af Konge og regering.
Klokken 12.00 stryges flaget til tops, som et stille symbol på, at besættelsen ikke varede ved. Den sluttede som bekendt efter fem år og en lille måneds tid