En ordning fra 1969 kan sende regning foroprydning efter asbest i skoven videre til staten

Jyllands-Posten 23/02/2025 KL. 15:00 AF LARS FROM OG KLAUS DOHM
Med en særlig regel fra 1969 i hånden kan skovejere formentlig få staten til at betale det meste af regningen, hvis der bliver smidt asbest i deres skov. Og det gør der i stigende grad, fortæller direktøren for Dansk Skovforening.
Tagplader smidt i den skov, som Nynne Pors ejer. Foto: Nynne Pors
For fire uger siden opdagede Nynne Pors en stak tagplader, der lå smidt midt i hendes lille skov – der er en del af Dronninglund Storskov i Nordjylland.
Nynne Pors frygtede, at de indeholdt asbest. Hun blev vred, og hun har siden forsøgt at råbe myndighederne op. Hun er dog langtfra den eneste skovejer, der har fået kastet byggeaffald – med og uden asbest – i sin skov, viser en række henvendelser fra bekymrede borgere, som
Jyllands-Posten har modtaget fra hele landet. Ifølge Dansk Skovforening er problemet voksende og kan blive endnu værre. I sidste ende kan det endda blive dig og mig, der skal betale for oprydningen.
I Dansk Skovforening fortæller direktør Anders Frandsen, at problemet med asbestaffald i skovene er voksende – og især er vokset i forbindelse med, at reglerne omkring asbestaffald blev strammet kraftigt fra nytår.
»Det er et voksende problem mange steder. Vores gæt er, at det skyldes de skærpede regler for at aflevere asbest på genbrugspladserne. Det er blevet vanskeligere at aflevere asbesten, og nogle får at vide, at de må køre igen. Derfor tyder det på, at mange i stedet dumper deres affald i skoven,« siger Anders Frandsen, der blot inden for de seneste uger har fået syv-otte henvendelser fra skovejere omkring asbestaffald.
Asbest dumpes hver uge
Og nogle skovejere oplever efterhånden nærmest på ugentlig basis, at der dumpes asbest.
Han mener, at konsekvenserne af de nye regler, hvor man både har strammet reglerne for at håndtere asbest – og gjort det vanskeligere at komme af med asbesten på de offentlige genbrugspladser, er meget uheldige.
»Folk ved god tyder på, at vi kan være endt med noget nær det dummeste – at folk ikke får afleveret deres asbest på genbrugspladsen, men i stedet dumper det i skoven.«
Jyllands-Posten har tidligere bragt en række artikler om asbest, og mange bekymrede læsere har reageret – ikke mindst omkring det faktum, at der flere steder ulovligt er smidt byggeaffald med asbest i naturen.
Henvendelserne handler om byggeaffald smidt ved Strids Mølle på Vestsjælland, ved Svanholm Skov lidt nord for Roskilde og om byggeaffald smidt i flere skove i Øst- og Nordjylland. En læser gør også opmærksom på plader fra et gammelt eternittag, der kan være brugt som fyld i veje på Langeland.
Henrik Neergaard-Petersen har f.eks. indsendt et billede med tagplader, som han fandt i en ca. 150 ha stor skov, som han driver på Ouegaard Hovedgaard ved Mariager Fjord. Han ser også et stigende problem.
»Vi har gennem længere tid haft udfordringer med almindeligt skrald, der bliver smidt ud af vinduet fra forbipasserende biler, men det er relativt nyt, at vi begynder at finde større mængder affald som eksempelvis tagplader, byggematerialer og gamle møbler. Som skovejer er det svært at stille ret meget op. Vi har mange indgangsveje til vores skov, så det med at opsætte bomme er en større opgave, og det vil også komplicere vores hverdag betydeligt,« forklarer han.

Der kan dog være hjælp at hente for de private skovejere, der f.eks. finder asbest eller andet farligt affald smidt i deres skov. Man kan nemlig – ifølge Dansk Skovforening – bruge en gammel regel fra 1969 til at få staten til at betale hovedparten af regningen for oprydningen. Og således få staten til at betale for oprydningen.
Der er dog også en række undtagelser. Det handler om den såkaldte ”Godtgørelse for brand-, tyveri- og hærværksskader”, der er en ordning, som blev indført i 1969 i forbindelse med, at der
blev givet adgang for offentligheden til de private skove. Ifølge reglerne kan en ejer eller lejer af private arealer, der har været udsat for skader pga. publikum, søge staten om erstatning. Det er
den regel, som Anders Frandsen og Dansk Skovforening henviser til, når de får henvendelser om dumping af asbest.
Ifølge reglerne i ”Godtgørelse for brand-, tyveri- og hærværksskader” skal sådan en sag anmeldes til politiet inden for otte dage, efter at skaden er sket – eller opdaget. Og inden for fire uger anmeldes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Det er måske også regler, som Henrik Neergaard-Petersen i fremtiden vil bruge.
»Hidtil har vores omkostninger til oprydning været begrænsede. Men hvis det her griber om sig og bliver et større problem, hvilket jeg godt kan være bekymret for i forbindelse med de nye regler om bortskaffelse af asbestholdige tagplader, så er det måske et regelsæt, som jeg vil tage i anvendelse,« siger Henrik Neergaard Petersen.
Fri adgang til skoven
Naturbeskyttelsesloven slår fast, at befolkningen frit kan færdes i den danske natur – også i private skove. Og da ejeren af f.eks. en skov således ikke kan hindre eller forbyde publikum adgang, er der indført en mulighed for, at staten kan dække det økonomiske tab, hvis gæster i skoven – bevidst eller ubevidst – er skyld i skader på skov eller ejendom. Der er en selvrisiko på 1.000 kr. for nogle af skaderne.
Det er ikke første gang, at Nynne Pors oplever affald smidt i sin skov. Foto: Nynne Pors
For Nynne Pors er det ikke første gang, at der bliver smidt affald i hendes skov.
»Der er gennem årene blevet droppet forskelligt affald fra murbrokker til bleer og burgerpapir.
Nu er der så også smidt asbest,« fortæller Nynne Pors. Hun frygter, at især problemerne med
asbest vil blive endnu værre.
»De nye regler omkring asbest er meget fejlagtige. Jeg tror, at vi kommer til at se langt mere asbest smidt i naturen.«
Nynne Pors har både talt med kommunen, hun bor i, og med Miljøministeriet. Men indtil videre har hun fået afslag på hjælp fra begge steder.