JyllandsPosten AARHUS 27. JAN. 2025 KL. 11:05 AF DANNI PAULSENJyllands-Postens Lokalaviser
Stigende huslejepriser og stagnerende kundetilstrømning tvinger selskab til at lukke strøgbutik. Men kommende trafikplaner spiller også ind, siger direktør. Holst Sko kan ikke længere få pengene til at passe, når huslejen bliver ved med at stige, siger direktør.
Foto: Anders Michaelsen
Forleden kom det frem, at Paw Sko har valgt at dreje nøglen om efter 51 år på Strøget i Aarhus. Nu varsler endnu en gammel skobutik lukning. Efter 28 år på den centrale handelsgade har den
familieejede skokæde fra Vejle, Holst Sko, valgt at kaste håndklædet i ringen. Senest 30. juni lukker skobutikken, fortæller direktør og medejer Lars Flemming Hansen til avisen.
»Butikken har ikke givet penge i 2024, og det har vi taget konsekvensen af,« siger han. Selvom kæden generelt har kørt med store underskud den seneste tid, så er det ikke et enkelt dårligt år, der gør udslaget.
Det er derimod en tendens med stigende omkostninger og faldende salg. Ligesom det var tilfældet for Paw Sko kan heller ikke Holst Sko forlige sig med en stigende husleje i en i forvejen meget dyr by. »Der kommer generelt i danske byer færre mennesker og handler i butikkerne, men huslejen er ikke fulgt med ned. Tværtimod. Den er fortsat opad, og vi har ikke kunnet nå til enighed om det rigtige lejeniveau med vores udlejer,« forklarer Lars
Flemming Hansen og fortsætter: »Når omkostningerne stiger, men vi ikke sælger mere, så når du et punkt, hvor det giver underskud. Det er en træls tendens, og jeg er ked af og træt af, at vi må lukke i Aarhus, for jeg har altid godt kunnet lide at være her. Det er en god by og en
god butik, men vi har bare taget en beslutning om, at vi ikke vil betale for at gå på arbejde. Det er der ikke god forretning i.« Byrådets mobilitetsplan har også spillet ind i beslutningen om at lukke. De handlende frygter, at planen vil koste butikkerne i midtbyen dyrt.
Foto: Anders Michaelse
»Det kommer til at koste« I 2024 måtte Holst Sko også lukke en butik i på gågaden Horsens,
men her skyldtes det mestendels, at der var færre shoppende mennesker.
»I Aarhus er der altid mennesker – men desværre ser vi rigtig mange, der kommer ind i butikken med mobilen i hånden, slår varen op på nettet og går igen. Det er, som det er, men når du gør huslejen op i Aarhus, så er den bare for høj. Det er også derfor, du efterhånden ser mange ledige lokaler på Strøget.«
Når man spørger skokæde-direktøren, om der er andet, der gør det svært at drive forretning i Aarhus, lægger han ikke skjul på, at han også har fulgt med i, hvad der sker på rådhuset.
Byrådet vedtog i 2024 en mobilitetsplan, der har været stærkt kritiseret af de handlende, som mener, at vejlukninger, ensretninger, nedlægning af p-pladser og vejafgifter vil medføre butiksdød.
»Vi må sige, at den politik, man har i byen, om nærmest at lukke den af og gøre det svært at komme herind, parkere og handle, det kommer til at koste. Jeg er med på, at der kommer ny udvikling, og det har politikerne sikkert en god følelse med, men vi har taget bestik af det også,« konstaterer Lars Flemming Hansen.