Verden har fulgt med i dramatisk redningsaktionaf olietanker nær dansk kyst – hvad siger Rusland?

Jyllands-Posten 12. JAN. 2025 KL. 19:30 AF KLAUS DOHM
I vestlige medier skrives der ivrigt om den russiske skyggeflåde af gamle skibe, der skal omgå de vestlige sanktioner mod oliehandlen og finansiere krigen mod Ukraine. Her er også det sidste nye m skibet med 100.000 tons olie.
„Eventin“ var på vej fra Rusland til Egypten med knap 100.000 tons olie.
Foto: Havariekommando/Reuters
Mens Rusland foreløbig har forholdt sig tavs, har hele verden fulgt med i den dramatiske søredningsaktion, som i weekenden har udspillet sig i farvandet mellem Danmark og Tyskland.
Søndag kunne den tyske havarikommando meddele, at det var lykkedes at trække den 274 meter lange olietanker ”Eventin” i sikkerhed på reden ud for havnen i Sassnitz på den tyske ø Rügen. Men imens redningsaktionen foregik, har de vestlige medier ivrigt fortalt om, at Rusland er involveret i miljøfarlig transport for at kunne finansiere krigen i Ukraine.
Redningsaktionen begyndte fredag i stormende kuling og 2,5 meter høje bølger, da skibet ”Eventin” med knap 100.000 tons olie om bord drev rundt uden strøm 40 km fra Møn. Potentielt kunne en miljøkatastrofe være under opsejling, hvis ”Eventin” havarerede og lækkede olie.
Ikke færre end tre skibe har været med til at få ”Eventin” i sikkerhed i rolige farvande, ligesom der undervejs har været involveret helikopter og fly.
Politiet har bistået under hele redningsaktionen og bl.a. bragt nødstrømsgeneratorer, benzin, mobile radiatorer og håndlamper om bord på skibet. Søndag sidst på eftermiddagen kunne havarikommandoen så yderligere meddele, at en læge og paramediciner fra det føderale tyske politi havde undersøgt den medicinske situation for de 24 søfolk om bord på skibet, der, siden strømmen forsvandt, havde været uden varme og rindende vand. De konstaterede, at der ikke var akut behov for lægehjælp. Både i de vestlige medier som CNN, BBC og The Guardian samt det uafhængige russiske medie
The Moscow Times har der været spekuleret i, hvorvidt ”Eventin” er en del af en russisk
skyggeflåde, som Rusland bruger til at omgå vestlige sanktioner og fragte olie ud af landet.
”Eventin”, der sejlede under Panamas flag, havde således kurs mod Egypten med olie, der er
sanktioneret af Vesten.
Gamle skibe Ifølge CNN har den finske tænketank CREA opgjort antallet af skibe i Ruslands skyggeflåde til 30 pct. af disse skibe er mere end 20 år gamle. Det anses i dag for at være en høj alder for et skib. At det ikke er helt ufarligt at anvende disse skibe til transport, blev ligeledes ifølge CNN tydeligt i december, da to russiske olietankere havarerede ved Krim-halvøen. Det førte til udledning af tusinder af tons olie.
Allerede dengang fastslog Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Rusland bruger skibe, der slet ikke burde sejle. ”Eventin” har han kaldt for en »oliebombe, der heldigvis ikke
detonerede«. Også den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, har ifølge det tyske medie NDR italesat, at Rusland bringer sikkerheden i Europa i fare med brugen af de gamle skibe. Skrappe restriktioner
En uge før den amerikanske præsident, Joe Bidens, fratræden meddelte hans administration så fredag nogle af de hidtil skrappeste restriktioner mod den russiske handel med olie, der bl.a. skulle ramme og stoppe to af Ruslands største olieselskaber og tæt på 200 olietankere, hvoraf mange er beskyldt for at være en del af den såkaldte skyggeflåde.
Lørdag i Jyllands-Posten luftede havariekspert Henrik Uth, direktør i Survey Association,
yderligere den mistanke, at ”Eventin” bevidst kan være sat til at drive rundt for at teste beredskabet og sikkerheden i farvandene tæt på de danske og tyske kyster.
De tyske myndigheder har fortalt, at der ikke er observeret olie lækket fra ”Eventin”. Søndag sidst på eftermiddagen kunne havarikommandoen også fortælle, at den har været i kontakt med tankskibets rederi om, hvordan man kommer videre.
Rederen har oplyst, at han har bestilt to slæbebåde, som ifølge ham skal ankomme mandag. Det vides ikke, hvor de skal tage skibet hen, skriver havarikommandoen.
Rusland, der tidligere har afvist at kommentere kritikken af en såkaldt skyggeflåde, havde søndag heller ikke kommenteret redningsaktionen i forbindelse med ”Eventin” – eller kritikken fra Ukraines præsident og den tyske udenrigsminister, skriver BBC.
Jyllands-Posten ringede søndag til den russiske ambassade i København for at få en kommentar til de beskyldninger og mistanker, der er rejst fra Ukraine og Tyskland samt den danske ekspert.

Trumps sabelraslen i spørgsmålet om Grønland har et »skræmmende« perspektiv
Jyllands-Posten 18. JAN. 2025 KL. 09:00 AF LARS FROM OG KLAUS DOHM
Hvad er det egentlig, Trump har gang i, når han rasler med sablen over for Grønland? Og er USA
virkelig så afhængig af råstofferne fra verdens største ø?
»Der er jo ikke nogen, der ved, hvad Trump mener her. Og hvis han mener noget, har han
formentlig misforstået et eller andet. Grundlæggende har han allerede det, han siger, at han vil have i Grønland – nemlig militær kontrol og adgang til råstoffer.«
Sådan lyder den første kommentar fra seniorforsker Ulrik Pram Gad, da Jyllands-Posten stiller ham spørgsmålet om, hvordan man skal forstå de forløbne ugers sabelraslen fra USA’s kommende præsident, Donald Trump, i forhold til Grønlands fremtid og en eventuel amerikansk overtagelse af verdens største ø. Men han har et bud på, hvad der sker omkring Grønland, og hvad nogle af de folk, der er omkring
Trump, vil:
»Det mest meningsfulde forsøg, jeg har hørt fra det tænketanksmiljø, der prøver at give mening til, hvad Trump siger, er, at det ligesom med købet af Alaska og Louisiana-territoriet osv. vil være dejligt for amerikansk storhed i fremtiden at kunne sige, at de råder over området. Det er ret skræmmende, for så handler det om en egentlig annektering.«
Ulrik Pram Gad har i mange år forsket i global sikkerhed og verdenssyn på Diis, Dansk Institut for Internationale Studier. Han har især fokus på Rigsfællesskabets forandring og sikkerhed omkring Arktis og Grønland og fortsætter: »Så kan Donald Trump sige, at han er en stor præsident, og det kommer til at stå i historiebøgerne, at det var ham, der fik gjort USA større.«
Donald Trumps ambitioner om at overtage kontrollen med Grønland – som han allerede luftede under sin første præsidentperiode – nåede nye højder for godt en uge siden, da hans søn Donald Trump jr. rejste til Grønland på »privatbesøg«. Nogenlunde samtidig holdt han selv pressemøde i Florida. Her ville han ikke udelukke at bruge militær magt eller økonomiske sanktioner for at få kontrol med Grønland. Både USA’s økonomiske og militære
sikkerhed blev brugt som argumenter for de drastiske metoder. I forhold til økonomi handler det om de enorme mængder af sjældne jordarter og eftertragtede metaller, som ligger under isen på verdens største ø. Det italesatte Donald Trump jr. mere specifikt, da han fire timer efter sit besøg i Grønland talte med tv-kanalen Newsmax: