Politiken Danamrk 02. Oktober 2024
Danmark får flere og flere ulve, efter at seks ud af otte ulvepar har fået mindst 35 hvalpe sammenlagt i år.
De nye ulvehvalpe vil betyde en »væsentlig« tilvækst i antallet af voksne ulve i Danmark næste år, vurderer forsker.
Mindst seks ud af otte ulvepar i Danmark har fået hvalpe i 2024. Tilsammen har de fået 35 nye hvalpe – måske endda flere. Det skriver Naturhistorisk Museum i Aarhus i en pressemeddelelse.
Forskere fra museet og Aarhus Universitet overvåger sammen danske ulve for Miljøstyrelsen.
Det er gennem observationer fra vildtkameraoptagelser, at de otte danske ulvepar overvåges. Ulvene holder til i såkaldte revirer i Vestjylland, Midtjylland og Sydvestjylland. I 2023 blev der registreret 14 nye ulvehvalpe i alt.
Ulveparret i Klosterhede har fået mindst seks hvalpe i år, mens Ulfborg har fået mindst otte hvalpe. Det er første gang, at ulvepar i disse revirer får hvalpe. Det kan udelukkes, at ulveparret i Lille Vildmose-reviret i Nordjylland har fået hvalpe. Det viser videoovervågningen. Det vurderes, at der med udgangen af august 2024 var 32-43 voksne ulve – født senest i 2023 – i Danmark.
»Med 35 nytilkomne hvalpe i 2024 kan vi – med forbehold for indvandring, udvandring og dødsfald