Mens alt andet er steget, kollapser prisen på solceller

Jyllands-Posten ERHVERV 19/09/2023 KL. 05:00 AF VICTOR EMIL KRISTENSEN
På trods af inflationskrise er prisen på solceller styrtdykket i 2023 og er nu næsten historisk billige. Årsagen er et Kina, som har skruet produktionen i vejret, men vinderen kan blive den danske husejer, som vil have solceller på taget. Især husejere, som vil have solcellepaneler på taget, kan spare store summer for tiden. Foto: Finn Frandsen
Alt lige fra prisen på æg og smør til renten på dit boliglån er steget dramatisk i pris siden Ruslands invasion af Ukraine. Men når det gælder prisen på solceller, er tendensen fuldstændig omvendt. Her er prisen ikke bare faldet. Den er på det nærmeste kollapset siden årsskiftet. »Der er tale om et dramatisk prisfald. Bunden er røget helt ud af markedet,« siger Jan Vedde, solcellechef i European Energy.
Udviklingen er særlig bemærkelsesværdig i en forretning som European Energy, hvor man udvikler vedvarende energiparker. Som Finans løbende har beskrevet, er priserne på vindmøller nemlig steget voldsomt som følge af højere priser på stål og udfordret lønsomhed i leverandørkæderne.
Trods inflationskrise er prisen på solcellernes råmaterialer raslet ned. Ikke mindst når det gælder polysilicium, som udgør det første unikke led i fremstillingen af solcellepaneler og længe har været det trin i værdikæden, der sætter prisen på modulerne. I marts 2008 var prisen på et kilo polysilicium på sit højeste, da produktionskapaciteten lå langt under behovet. Dengang kostede et kilo silicium den nette sum af 475 dollars per kilo. I starten af 2022 lå prisen så på omkring 30 dollars per kilo, mens prisen i dag er helt nede på 10,7 dollars på det kinesiske marked.
Ifølge Jan Vedde er det nøglen til det dramatiske prisfald. Kina står egenhændigt for 97 pct. af verdens produktionskapacitet for polysilicium og har på det seneste skruet op for produktionen. Og da der er tale om enorme megaanlæg, sker udviklingen ikke glidende, men i pludselige ryk i udbuddet.
»Samlet set er den globale årlige produktionskapacitet måske 900.000 ton ved udgangen af 2022, og når der så pludselig i starten af 2023 lægges 200.000–300.000 ton oveni det, så oversvømmer det simpelthen markedet,« siger han. European Energy og andre europæiske udviklere af solcelleparker kan dog ikke udnytte prisfaldet fuldt ud, siger Jan Vedde. Dels fordi de ikke køber paneler på spotmarkedet, hvor prisfaldet er størst, og dels fordi den primære begrænsende faktor for at bygge solcelleparker ikke er prisen på
panelerne, men overhovedet at få tilladelse til at bygge parkerne. Private husejere, som vil producere grøn strøm, nyder til gengæld godt af de lavere priser, lyder det fra Viasol, som er en af Danmarks største solcellevirksomheder med salg til private. Selskabets indkøbspriser på solcellepaneler er faldet med mere end 35 pct. fra sit højeste. »Priserne er bare faldet og faldet. Det er en radikal udvikling, som også har betydet, at vi har sat priserne ned,« siger marketing- og salgsdirektør Tobias Lindskov Nielsen.
Historisk var priser på solceller tæt på bunden i sommeren 2021 og steg så drastisk op til Ruslands invasion af Ukraine. Siden da har priserne så trodset inflationens logik og er raslet ned, mens alt andet i samfundet er steget voldsomt i pris. Det er en bemærkelsesværdig udvikling, siger Tobias Lindskov Nielsen, som allerede har sat prisen på det mest gængse solcelleanlæg til et parcelhus ned fra omkring 150.000 kr. til omkring 120.000 kr. Det er et udslag af prisudviklingen på panelerne, men også at danskerne under energikrisen fik øjnene op for, at der kan være store summer at spare ved selv at producere grøn strøm. For et år siden nåede strømpriserne et rekordhøjt niveau, og pludselig blev oversigter over de kommende dages elpriser en lige så integreret del af TV-Avisen
som vejrudsigten. Det betød rekordstor interesse for at købe solcelleanlæg.
»Men det betød også, at det piblede frem med konkurrenter. For et år siden havde vi måske fem seriøse konkurrenter, mens vi i dag har 15. I starten af året var det nærmest sådan, at hver gang jeg åbnede min Facebook, blev jeg præsenteret for en ny konkurrent. Og som i alle andre brancher skaber den konkurrence et prispres, som kommer forbrugeren til gode,« siger Tobias Lindskov Nielsen.
For et selskab som Viasol har det dramatiske prisfald først og fremmest betydet, at selskabet har ændret sin indkøbsstrategi, lyder det fra salgschefen. Man køber nu meget mindre mængder af gangen, da prisfaldets hastighed betyder, at blot få måneder på lager kan æde enhver profit. Derudover forsøger Viasol at trække i en anden retning, så fokus ikke er ubetinget på pris. Senest har selskabet meldt ud, at man udelukkende vil benytte tyskproduceret silicium. Det er dyrere end kinesisk silicium, men det er ifølge Tobias Lindskov Nielsen den eneste måde at garantere, at solcellepanelerne ikke er produceret under de slavelignende vilkår, som TV 2 har afdækket, at
uighurer arbejder under i den kinesiske Xinjang-provins. Selv de europæiske råvarepriser til produktion af solcellepaneler er dog faldet dramatisk.
»Det er jo bare rå kapitalisme, vi er vidner til. Overordnet set er det bare godt og skubber hurtigere på den grønne omstilling,« siger Tobias Lindskov Nielsen. Det handler dog om at udnytte tendensen, mens den varer. Prisen på polysilicium på det kinesiske marked er nu steget for tiende uge i træk, så selvom prisen stadig er historisk lav, er det givetvis et spørgsmål om tid, før prisen på solcellepaneler begynder at stige igen.