Slut med nul-timers-kontrakter i supermarkeder

Politiken DANMARK1. MAR. 2023 KL. 08.48 AF THOMAS FLENSBURG JOURNALIST
Lønaftale for 150.000 ansatte i supermarkeder og butikker faldt på plads onsdag morgen. Tidligt onsdag faldt et forlig om løn- og arbejdsvilkår for 150.000 ansatte i butikker og supermarkeder på plads efter flere dages forhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere på handelsområdet.
Foto: Joachim Aldrian
Tidligt onsdag morgen faldt en aftale på plads for 150.000 ansatte i butikker og supermarkeder. Mindstelønnen i det traditionelle lavtlønsområde bliver sat op med 4,50 krone per time i den nye overenskomstaftale mellem arbejdsgiverne i Dansk Erhverv og lønmodtagerne. Ansatte på mindsteløn vil på den måde stige med Der er tale om en toårig overenskomst. Lønmodtagerne oplevede
sidste år et reallønstab på omkring 4 procent, fordi priserne stiger hurtigere end lønnen, og 2023 er startet med en inflation på 7,7 procent, så spørgsmålet er, om lønstigningerne kan kompensere for prisstigningerne.
»Jeg vil da ønske, at jeg kunne sikre mine medlemmer en langt større fremgang, men det er sådan, at vi ordner mindstelønnen ved det her forhandlingsbord, og så tager den lokale løndannelse over«, siger formand Mette Høg fra HK/Handel.
På arbejdsgiversiden betegner viceadministrerende direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, forliget som ansvarligt.
»Det ligger i den dyre ende, men det skal jo ses i sammenhæng med den høje inflation, som har ramt
medarbejderne«, siger direktøren.
For HK/Handel har det været vigtigt at få gjort op med de omdiskuterede nul-timers-kontrakter, hvor den ansatte godt nok er ansat, men ikke garanteret nogen arbejdstimer og dermed ingen lønindtægt. De har været moderne daglejere. Nu er de deltidsansatte garanteret et timetal, så man er sikker på at få en løn«, siger Mette Høg. Fremover bliver der indført såkaldt fleksibel deltid. Her bliver den ansatte garanteret et vist antal timer i gennemsnit og dermed en lønindtægt over en periode på 16 uger. Dermed har medarbejderen
sikkerhed for en vis indtægt, mens arbejdsgiverne har en fleksibel arbejdskraft, som de kan trække på i travle perioder.
Der er fundet en model på butiksområdet, som måske kan inspirere andre områder Anna Ilsøe, arbejdsmarkedsforskerDer vil dermed være to typer fleksibilitet. Enten kan man blive garanteret 8 til 15 arbejdstimer i gennemsnit over 16 uger eller mellem 13 og 20 timer også over 16 uger.
»Jeg håber, at det er et signal til andre brancher om, at det her problem skal vi løse ved forhandlingsbordet«, siger Mette Høg.
Hos arbejdsgiverne er der også tilfredshed med aftalen om fleksibel arbejdstid.»Det er positivt, at vi har opnået enighed om fleksibel deltidsansættelse. Vi har behov for fleksibilitet, når arbejdet skal tilrettelægges«, siger Laurits Rønn, der ikke vil spå om, hvorvidt fleksibel deltid vil brede sig til andre brancher.
»Vi har lavet en aftale for det her område«. 300.000 danskere på nul-timers-kontrakter Det er vanskeligt at sige præcis, hvor mange lønmodtagere som arbejder på nul-timers-kontrakter. Men tænketanken Cevea har i 2021 lavet en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.500 danskere, der viste, at knapt 11 procent af alle beskæftigede – eller forsigtigt skønnet næsten 300.000 danske lønmodtagere – var ansat på nul-timers-kontrakter. Nultimers-kontakter findes ikke blot blandt butiksansatte, men har stor udbredelse i ældrepleje og restaurationsbranchen. Forliget indeholder også et løft af den såkaldte fritvalgskonto med 2 procent, så
fritvalgsordningen kommer op på 9 procent af lønnen. Medarbejderen kan enten få udbetalt pengene som almindelig løn eller få dem ind på pensionsordningen. Og de kan også i nogle tilfælde bruges til frihed.
Derudover skal arbejdsgiverne fremover betale mere af pensionen, så virksomheden betaler 9,7 procent af pensionen, mens lønmodtageren selv betaler 1,8 procent. Samlet giver det fortsat 11,5 procent i ension af lønnen. n arbejdsmarkedsforsker med speciale i atypiske ansættelser vurderer, at Ceveas undersøgelse formentlig overdriver omfanget af nul-timers-kontrakter, blandt andet fordi der var en overvægt af unge i undersøgelsen, og det er typisk unge, som arbejder på nul-timers-kontrakter.
»Men vi har ikke det generelle tal for hele arbejdsmarkedet, fordi der ikke findes registerdata på området«, siger lektor Anna Ilsøe fra forskningsinstituttet Faos på København Universitet. »Butiksområdet er ikke den branche, hvor nul-timers-kontrakter er mest udbredt. Vi ved, at det er mere udbredt i andre brancher som for eksempel transport, ældrepleje og hotel- og restaurationsbranchen. På enkelte arbejdspladser i disse brancher kan op til halvdelen af de ansatte være på nul-timerskontrakter«, siger Anna Ilsøe For dem, som nu er ansat på nul-timers-kontrakter, betyder den nye aftale mere forudsigelighed, så de kan regne med en bestemt minimumsindtægt, og så bliver de omfattet af funktionærloven, så de får løn under sygdom og opsigelsesvarsel, påpeger Anna Ilsøe. Forskeren betegner reglerne som en sejr for fagbevægelsen.
»Der er fundet en model på butiksområdet, som måske kan inspirere andre områder, hvor der er mange nul-timers-kontrakter«, siger Anna Ilsøe. Fagforeningens medlemmer skal stemme om forliget.