Jyllands-Posten / PRIVATØKONOMI 05/12/2022 KL. 06:00 AF LARS NIELSEN
Renteforskellen på et 3,5 pct.- og et F5-lån er tæt på at være kun 1 pct.-point.
Lysten til at optage rentetilpasningslån falder altid, når forskellen på dem og fastrentelån mindskes. Arkivfoto:
Thomas Borberg
Et 30-årigt 4 pct.-lån for de forsigtige og et 3,5 pct.-lån for de knap så forsigtige. Sådan er situationen efter de seneste
ugers markante kursstigninger på lån med fast rente. I samme periode har renterne på flekslån også bevæget sig,
men ikke i nær samme omfang som de øvrige lån. I øjeblikket kan de tre mest brugte flekslån fås til en effektiv rente på lige under 3 pct. F10-renten ligger kun en smule over 3. Renteforskellen på et 3,5 pct.- og et F5-lån er tæt på at være kun 1 pct.-point. Det er dog specielt 4 pct.-lånets fremmarch, der er afgørende. Det er på vej til at blive det toneangivende, konstaterede Totalkredit fredag.
Fortsætter den udvikling, vil det påvirke boligejernes lånevalg, mener Jyske Markets. andsynligheden for, at boliglånere skifter spor, er stor, fremgår det af den såkaldte ugeopdatering, der beskæftiger sig indgående med obligationsmarkedet.
»Det bør alt andet lige medføre flere lån med fast rente eller banklignende lån, hvor låntager kan låse renten i længere tid, men stadig fastholde fleksibiliteten,« hedder det bl.a. i analysen. På grund af de voldsomme rentestigninger siden nytår er flere og flere boligejere søgt mod rentetilpasningslån. Søgningen er oven i købet rettet mod lånene med størst renterisiko.
Afdragsfriheden er også på vej frem. I august 2020 bundede markedsandelen på afdragsfrie lån med 43,8 pct. Men siden er det gået stærkt. 48,3 pct. af det samlede udlån er nu med indbygget afdragsfrihed. Jo mindre forskellen er på renterne på fastrente- og rentetilpasningslån, desto flere vil formentlig søge tilbage i rentesikkerhed. Det underbygges af den historiske udvikling. Jyske
Markets er da heller ikke i tvivl. Det virker sandsynligt, at flere og flere har valgt lån med kort binding på grund af den store renteforskel. Formentlig mange, der egentlig foretrækker rentesikkerhed, er hoppet over i renterisiko.
»Vi forventer, at der særligt fra begyndelsen af 2023 vil ske et skift i låntagernes præference, og vi igen kan se ind i en mere ligelig fordeling af udstedelserne i det danske realkreditmarked, konkluderer Jyske Markets.