Staten må beholde leaset bil i sag om vanvidskørsel

Jyllands-Posten 12/10/2022 KL. 12:13

I principiel sag giver Højesteret medhold til anklagemyndigheden. Det er første test af lov om vanvidskørsel.
Hovedindgangen til Højesteret i Prins Jørgens Gård ved Christiansborg i København. Arkivfoto: Jens Dresling

I den første sag om beslaglæggelse af en leaset bil i en sag om vanvidskørsel godkender Højesteret onsdag indgrebet. En bankmand kørte i en Volvo V60 ifølge politiet med 103 kilometer i timen på en strækning, hvor den højst tilladte hastighed er 50 kilometer i timen. Dermed var der tale om vanvidskørsel. Bilen ejes af Nordania Finans, der har protesteret imod beslaglæggelsen. Selskabet har ment, at indgrebet både er i strid med menneskerettighederne og med EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Men Højesteret er ikke enig og siger altså god for, at bilen kan beslaglægges med henblik på senere konfiskation. Blandt andet peger dommerne på, at føreren af bilen har oplyst, at det ikke vil være umuligt for ham at betale erstatning til leasingselskabet. Bilens værdi er opgjort til 230.000 kroner.
Mange ejere af biler straffes for andres kørsel

• Loven blev skærpet med virkning fra 31. marts 2021. Køretøjer, der er blevet brugt til vanvidskørsel, skal beslaglægges med henblik på senere konfiskation.
• I august var cirka 1200 køretøjer blevet beslaglagt, har Justitsministeriet tidligere oplyst.
• Sagerne i Højesteret skyldes reglen om, at beslaglæggelse skal ske, også selv om en anden end ejeren har siddet bag rattet.
  Omkring hvert tredje køretøj, som politiet beslaglagde i de første tre måneder, var ejet af en anden end den, der stod for den farlige kørsel.
  Arbejdsgivere, leasingselskaber, familiemedlemmer og andre er blevet ramt.
• Vanvidskørsel er blandt andet: Spritkørsel med en promille over 2,00. Overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 100 procent. Fart på mere end 200 kilometer i timen. Særlig hensynsløs kørsel. Forsætligt at udsætte andre for fare for liv eller førlighed.
  Kilder: Rigspolitiet, Ritzau
  Det var om aftenen 2. påskedag sidste år på Englandsvej på Amager, at bankmanden hastede hjem med thaimad. Men betjente afslørede ham med den høje fart. Kun fem dage forinden var de nye regler om vanvidsbilisme trådt i kraft. De indebærer, at et køretøj som udgangspunkt skal beslaglægges, hvis der for eksempel er sket en sket en overskridelse af hastighedsgrænsen med
  mere end 100 procent. Og det skal ske, selv om bilen ikke ejes af den, der sidder bag rattet, har Folketinget bestemt. Den hurtige Volvo var stillet til rådighed for bankmandens hustru som en demobil. I et tidligere retsmøde afviste han at have kørt så stærkt, at han kan betegnes som vanvidsbilist. Men såvel byretten som landsretten godkendte politiets beslaglæggelse. Reglerne har skabt debat på grund af bruddet med den almindelige retstradition om, at man ikke må straffe andre end den, der begår lovovertrædelsen. Andre seks sager om beslaglæggelse er også blevet indbragt for Højesteret. I sagen om Volvo’en på Amager har Nordania Finans blandt andet slået på, at selskabet ikke på nogen måde kunne forudse, at bilen ville blive brugt til farlig kørsel. Derimod har anklagemyndigheden sagt, at samfundets interesse i at stoppe de alvorlige og i værste fald fatale konsekvenser af vanvidskørsel vejer tungere end den enkelte bilejers. Flere og flere leaser deres køretøj fremfor at købe det. Dermed har der vist sig et særligt behov for også at kunne gribe ind over for vanvidsbilister, der kører i leasede biler, har Rigsadvokaten påpeget.
  /ritzau/