JyllandsPosten Erhverv09/10/2022 KL. 06:30 AF JENS ERIK RASMUSSEN
Sun-Air er tilbage på vingerne med ruteflyvninger, som blev lukket da pandemien lammede luftfarten. Selskabet satser på nicheruter til erhvervslivet. Erhvervslivet vil stadig rejse, men det biver i mindre omfang, siger Niels Sundberg, stifter af Sun-Air
Scandinavia,.Foto: Carsten Andreasen
For to år siden kom Niels Sundberg tilbage fra kulissen i Sun-Air og lukkede alle selskabets ruter, da coronakrisen lammede luftfarten. Med egne ord lagde han den del af virksomheden i »kunstigt koma«. Nu er flere af flyene igen vakt til live, og den ufrivillige parkering i hangaren er slut. Det familieejede flyselskab har nemlig genoptaget ruteflyvningerne. For få uger siden åbnede SunAir en rute fra Billund til London City lufthavnen tæt på centrum af den britiske hovedstad. Og i slutningen af måneden er det ruten fra Billund til Manchester, som igen bliver betjent af Dornier jetfly med 32 sæder. »Kunderne har taget rigtigt godt imod ruten til London City. Der har været stor interesse for at kunne flyve direkte fra Billund til Manchester, og derfor bliver det vores næste rute,« siger Niels Sundberg, 74 år. Han stiftede Sun-Air i 1978, og for nogle år siden trådte han i baggrunden og overlod den daglige ledelse til sønnen Kristoffer Sundberg. Han står fortsat i spidsen for datterselskaberne JoinJet, der ejer og opererer privatfly, samt Smuuth Care, der har ambulancefly som aktivitet.
Der er igen basis for at flyve nicheruter, som er målrettet erhvervslivets behov – Niels Sundberg, stifter og hovedaktionær i Sun-Air.
Pandemien fik Niels Sundberg tilbage i en aktiv rolle, og han har nu sat sig selv i spidsen for ruteflyvningerne i Sun-Air, hvor omsætningen og risikoen er størst. »Der er igen basis for at flyve nicheruter, som er målrettet erhvervslivets behov, men jeg forventer ikke at nå tilbage til samme niveau som før coronakrisen,« siger Niels Sundberg. En af årsagerne er, at selskaberne rejser
mindre, og stifteren og hovedaktionæren i Sun-Air tror ikke på, at forretningsfolk igen kommer til at flyve så meget som tidligere.
Sun-Air franchise for British Airways.
Selskabet flyver med mindre fly af typen Dornier med 32 sæder. »Virksomhederne har vænnet sig til at holde en del af møderne online. Det fungerer, og der er mange penge at spare. Erhvervslivet vil stadig rejse, men det bliver i mindre
omfang,« vurderer Niels Sundberg. Når Sun-Air åbner eller genåbner ruter, sker det efter tæt dialog med større og mindre virksomheder for at tage bestik af, om der er et tilstrækkeligt behov. I en krise opdager man, hvor meget fedt, der kan skæres fra – Niels Sundberg, stifter og hovedaktionær i Sun-Air.
Flyselskabet med base i Billund flyver direkte og med attraktive afgangstider, så de erhvervsrejsende sparer tid, fordi de ikke skal mellemlande og skifte fly i en anden lufthavn. Det er den forretningsmodel, som Sun-Air bygger sine ruter på. »Jeg tror og håber, at vi kan udnytte de små nicher og tilbyde flyvninger, som gør det nemt, hurtigt og effektivt for travle erhvervsfolk.« Niels Sundberg lægger ikke skjul på, at det er en vanskelig øvelse, for konkurrencen er hård, og omkostningerne i luftfarten er steget. Brændstof er dyrere, end
det har været i mange år. Priserne på de fleste ydelser er højere, og en høj dollarkurs er også en ulempe. Han fremhæver dog, at Sun-Air har bedre muligheder nu end tidligere.
»I en krise opdager man, hvor meget fedt, der kan skæres fra. Vores omkostninger er markant mindre, og vi er i dag et mere effektivt flyselskab.« Niels Sundberg er da også optimistisk efter en god start for ruten til London City. »Det er gået bedre end planlagt. Der er mange passagerer, og vi får rimelige priser. Flere store virksomheder har efterspurgt den nye direkte rute til Manchester, så vi er fortrøstningsfulde.« Niels Sundberg oplyser, at man vurderer behovet for at genåbne flere ruter. Sun-Air har tidligere fløjet fra
Billund til Bruxelles, og den rute har også potentiale til et comeback