Opsigtsvækkende fund vækker begejstring, men også forundring. Hvordan endte fortidslevn under køkkengulv?

Jyllands-Posten JP Lokal/JP Randers 09/06/2022 KL. 06:00 AF EMIL GJERDING NIELSON Journalist
Et par husejere fra Randers gjorde for nylig et højst usædvanligt fund, som både Museum Østjylland og Nationalmuseet måtte involveres i. En af landets førende forskere er blevet inviteret til egnen for at løse en lille del af gåden. Her er stenen lige vendt rundt, og runerne er kommet til syne. Privatfoto

Det skete under renoveringen af parrets stuehus i en bygning fra midten af 1800-tallet, hvor en 2 meter lang og 80 cm bred sten pludselig dukkede op under komfuret i det gamle køkkengulv. Umiddelbart vardet ikke til at starte med muligt at fastslå stenens ophav. Men da en amatørarkæolog kom forbi ved et tilfælde, lagde hun mærke til, at stenens bagside var ristet med runer. Det viste sig, at stenen er et fragment af en runesten, som stammer fra vikingetiden, en periode fra cirka slutningen af 700-tallet til sent i 1000-tallet.
Randers er et hotspot Egentlig er det sjældent, at den type fortidslevn dukker op i Danmark. Men i lige netop Randers har man gjort flere lignende fund ifølge Benita Clemmensen, der er overinspektør ved Museum Østjylland.
»Det er et fantastisk fund, for det er ikke så tit, der kommer en runesten frem. Men Randersområdet er et af de områder i Danmark, hvor der er fundet allerflest runesten,« siger hun.

Runestenen bliver fragtet til Museum Østjylland.
Privatfoto
Ved Sjellebro i nærheden står en maskesten, mens der også er udgravet velbevarede veje og broer fra vikingetiden. Og for nogle år siden blev en af Danmarks største sølvskatte Tinghøjskatten fundet ikke langt fra Mosekær. Den tonstunge runesten er blevet hjemtaget af Museum Østjylland og har fået navnet Mosekærstenen. Nu har man inviteret landets førende runolog, Lisbeth Imer, til Randers, og hun får til opgave at forsøge at afkode runerne på stenen. »Det er ikke sikkert, vi kan læse det hele, men vi kan se, at der er 4-5 runer på stenen,« siger Benita Clemmensen. Hvor stor en runesten, Mosekærstenen har været en del af, er ikke umiddelbart muligt at afklare. Men intet andet sted i Danmark er der fundet så mange runesten – i alt 44 med Mosekærstenen.
»Mærkelige skæbner« Det er fortsat et mysterie, hvordan den er havnet under et køkkengulv i en bygning i Mosekær. Benita lemmensen har dog et bud på, hvorfor de tilsyneladende er blevet spredt ud over det hele.
»Vi ser desværre med runesten, at de dukker op de mest spøjse steder, fordi de bl.a. er blevet brugt i vejkister. Nogle er også blevet ødelagt ifm. etableringen af jernbaner – dem finder vi aldrig,« siger Benita Clemmensen. Samtidig har man fundet runesten i Langå, som er blevet fundet i kirkemure, hvor de er blevet deponeret i hulvæggen.
»Runesten har igennem de seneste 1.000 år haft alle mulige mærkelige skæbner,« som Benita Clemmensen siger. Lisbeth Imer skal også vurdere, hvorvidt fundet skal karakteriseres som Danefæ. I så fald vil den komme til at tilhøre Nationalmuseet, hvilket betyder, at Museum Østjylland skal bede om lov til at få den udlånt. Uanset hvad er Benita Clemmensen dog yderst begejstret for fundet.
»Vi er bare glade, hver eneste gang der kommer det mindste fragment, og så håber vi, vi kan læse noget ud af bogstaverne. Det er små skriftlige brikker tilbage fra vikingetiden, som måske kan være med til at fortælle mere om samfundet,« siger hun.