nyt i december 2019

Kirkbi går med i milliardinvestering i kinesisk Legoland 

yllands-Posten  ERHVERV 05.12.2019 kl. 06:05 Af Lone Andersen
Legofamiliens pengetank er gået sammen med Merlin og kinesiske partnere om en investering på ca. 4,4 mia. kr. i et Legoland i Shanghai.
Lego gav den gas med mandshøje terracotta-kopier, da koncernen indviede en kæmpe flagskibsbutik i den kinesiske Shaanxi-provins i juli. Foto: AP
Oven i Lego-familiens allerede enorme satsning på det kinesiske marked går pengetanken Kirkbi nu med som direkte investor i byggeriet af en enorm Legoland-park i Shanghai i Kina. Den samlede investering er på 4,4 mia. kr. og sker sammen med forlystelseskoncernen Merlin Entertainments, som ejer Legoland, lokale kinesiske myndigheder og en kinesisk partner, CMC. Ejerfordelingen oplyser de ikke.  

Det bliver et af de største Legolande i verden med både en Legoland-park og et 250-værelseshotel, og det forventes først at åbne efter 2023.  

Kirkbi har netop købt hele Merlin-koncernen sammen med kapitalfonden Blackstone og det canadiske pensionsselskab CPPIB og ejer nu 50 pct. af forlystelseskoncernen. Men alligevel går Kirkbi direkte ind i Shanghai-projektet.                                                                                                  »Det specielle ved denne investering er, at det er Kirkbi, der går sammen med Merlin og de lokale myndigheder i en meget stor investering. Det er et område med en stor befolkning tæt på parken, og mange af dem er glade for Lego-produkter. Derfor er planen at bygge en stor park med tilhørende hotel,« siger Søren Thorup Sørensen, adm. direktør i Kirkbi.

Lego-koncernen er ifølge analysefirmaet Euromonitor den største legetøjskoncern i Kina i et marked, der er præget af mange små aktører. Ved udgangen af 2020 har Lego efter planen 220 butikker fordelt på 50 byer i landet. Dertil kommer samarbejdsaftaler med nogle af de største aktører inden for både den kinesiske digitale underholdningsindustri og e-handel.

I dette projekt går Lego-familien så sammen med CMC, der er en underholdningskoncern, der spreder sig ud over både off- og onlinemedier. Desuden er de lokale myndigheder med i projektet. Den lokale partisekretær, Hu Wei Guo, betoner, at Legolandet skal ligge i et område, der forbinder storbyen Shanghai med Zhejiang-provinsen og hele Yangtze River Delta-regionen. »For Jinshan er det en vigtig mulighed for at øge fremdriften i forbrugsvæksten. Det promoverer også den samtidige udvikling af avanceret produktion og moderne service,« lyder det i en officiel kommentar i forbindelse med lanceringen af investeringen. Legolandet vil blive placeret i Jinshan-distriktet, som ligger sydvest for Shanghai, og der er en befolkning på 55 millioner mennesker i en radius af to timers transportafstand. Hele regionen har en befolkning på cirka 220 millioner mennesker. 

Udover Legoland ved Shanghai har Merlin betydeligt større investeringsplaner. »Vi er i forvejen i gang med at gennemføre det højeste investeringsniveau nogensinde med parker i New York og Sydkorea og nu også Shanghai. Desuden har Merlin meddelt, at der er dialog om et par parker mere i Kina, og ambitionen er endnu flere Legoland-parker, og der skal også investeres i de andre dele af Merlin Entertainments-koncernen,« opsummerer Søren Thorup Sørensen.


*******************************

JP’s politiske redaktør:

Der lurer ny grøn krig lige under klimaloven 

JYLLANDS-POSTEN POLITIK 06.12.2019 KL. 22:23  Ny bred aftale om en klimalov betyder ikke ro om klimapolitiken, vurderer JP’s politiske redaktør.  CO2-udledningen skal i 2030 være reduceret med 70 pct. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Efter lange forhandlinger lykkedes det regeringen at samle bred opbakning til en vidtgående klimalov i Danmark. Med loven forpligter de danske politikere sig på at reducere CO2udledningen med 70 pct. i 2030.  Aftalen blev indgået fredag aften og det er kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der ikke er med i den. Liberal Alliance forlod forhandlingerne tidligere fredag, fordi et princip om beskæftigelse ifølge partiet ikke er en del af klimaloven. Ny bred aftale om en klimalov betyder ikke ro om klimapolitiken, vurderer politisk redaktør Marchen Neel Gjertsen.Ifølge Jyllands-Postens politiske redaktør Marchen Neel Gjertsen betyder den grønne lov dog ikke, at der dermed er skabt ro om klimapolitikken.  

»Det her er virkelig historisk, men det var alligevel den nemme del af forhandlingen. At enes om målet. Men til gengæld har man udskudt hele den svære forhandling om, hvordan man skal nå målet.« I det nye år skal regeringen skabe enighed om de såkaldte klimahandlingsplaner. Klimaloven bliver med bindende delmål. Spørgsmålet om delmål har været et stridspunkt undervejs i forhandlingerne.                                                           »Der vil årligt være opfølgninger for at sikre, at man er på rette vej, og der skal også sættes et delmål for 2025.  »Det er med handlingsplanerne, at det for alvor bliver svært. Når målene for landbruget, erhvervslivet og alle sektorer skal realiseres,« siger Marchen Neel Gjertsen. Ifølge Marchen Neel Gjertsen bliver klimapolitikken derfor en fortsat stor politisk kampplads fremtil næste valg.                                                              »Enigheden om målet betyder ikke, at der er enighed om vejen derhen. Og partierne har voldsomt travlt. For det første delmål, de styrer efter, det er allerede i 2025.« 


*******************************

Caroline Wozniacki stopper karrieren efter Australian Open  

Politiken  TENNIS 6. DEC. 2019 KL. 14.40 

Danmarks mest vindende tennisspiller har sat dato på karrierestop. Hun er et af Danmarks største sportsnavne nogensinde.

Caroline Wozniacki har sat nye standarder for dansk tennis, men snart er det slut.
Caroline Wozniacki

* Født: 11. juli 1990 (29 år).

* Højde: 177 centimeter.

* Bopæl: Monaco.

* Privat: Gift med amerikanske David Lee (tidligere basketballspiller). 

* Professionel: Siden 18. juli 2005.

* Nuværende placering på verdensranglisten: 37.   

* Bedste placering på verdensranglisten: 1 (i alt 71 uger). 

* Verdensranglisten: Erobrede førstepladsen 11. oktober 2010, sluttede både 2010 og 2011 som nummer et i verden.                                           Største meritter: 

* Vinder af grand slam-turneringen Australian Open i 2018.

* Finalist ved US Open i 2009 og 2014

* Winder af WTA Finals i 2017.  

* 30 WTA-titler.  

* Indtjente præmiepenge: 35,2 millioner dollar svarende til 237 millioner kroner. 

* Kåret som årets danske sportsnavn i 2010 og 2018.  

* Newcomer of the Year på WTA Touren i 2008. 

* Fanebærer for Danmark ved OL i 2016. Caroline Wozniacki har besluttet at indstille karrieren efter januars Australian Open, meddeler hun på sin Instagram-profil. 

»De seneste måneder er det gået op for mig, at der er meget mere i livet, som jeg ønsker at opnå, væk fra tennisbanen«, skriver hun blandt andet.  Netop Australian Open er den største - og eneste grandslam -  turnering, som Wozniacki har vundet. Hun har tidligere ligget nummer et på WTAtouren i en lang periode, men de seneste år har skader og sygdom gjort det vsært for hende at holde sig i toppen af verdenseliten                   »Jeg har spillet professionelt, siden jeg var 15 år. I den tid har jeg gennemlevet et fantastisk kapitel i mit liv«, skriver hun.                                                                                                                                                                                                                  »Med 30 WTA-titler i single, en førsteplads på verdensranglisten i 71 uger, en sejr i sæsonfinalen, tre olympiske lege, hvor jeg har blandt andet har båret mit fædrelands flag, og en grand slam-sejr i Australian Open har jeg opnået alt, jeg kunne drømme om på banen«. Ritzau/Politiken


*******************************

 

Lokalavisen.dk Hørsholm ugebladet

Publiceret 10 December 2019 16:00 Slotshaven i Hørsholm rummer mange stumper af udsmykninger i sandsten, som stammer fra det forsvundne Hirschholm Slot. To af de flotteste er nu flyttet indendørs for at beskytte dem mod vind og vejr.   Kongeslottet, der stod hvor Hørsholm Kirke findes i dag, blev revet ned i årene 1810-1812. Dels, fordi slottet var i forfald, dels, fordi det var dyrt at vedligeholde. De fleste materialer blev genanvendt til genopbygningen af Christiansborg Slot. Mange af de smukke figurer, gesimser og andre udsmykninger af sandsten blev spredt derfor for alle vinde. En del blev dog i Hørsholm, hvor de i dag findes på Egnsmuseet, i private haver eller i Slotshaven.

De fleste af monumenterne i Slotshaven findes syd for det, der kaldes haveøen, som var en del af slottets kunstfærdige barokhave. Her er flere overliggere fra vinduer og døre i brug som bænke, mens mange mindre stykker er indstøbt i cement i de seks såkaldte ”Apotekerpiller”, der indrammer pladsen med springvandet.

Kongelige monogrammer -  På græsplænen foran springvandet stod der to flotte ornamenter, som ikke havde det så godt, og som derfor nu er flyttet. Det drejer sig om intet mindre end monogrammerne for kongeparret, der stod for opførelsen af det sidste Hirschholm Slot: Christian d. 6. og dronning Sophie Magdalene. Monogrammerne var overgroede med mos og i fare for at lide skade i frostvejr. Derfor henvendte Museum Nordsjælland sig til Naturstyrelsen Hovedstaden, der ejer Slotshaven. Naturstyrelsen agerede hurtigt og overdrog beredvilligt de to sten til Museum Nordsjælland, så de kunne blive bevaret for eftertiden.  På magasin - Stenene blev forleden hentet af Hørsholm Stenhuggeri og kørt til museets magasin, hvor de nu skal tørre grundigt inden de renses for mos, skidt og snavs. Tanken er, at de to kongelige navnetræk skal udstilles i et kommende museum om enevælden og oplysningstiden. Museum Nordsjælland arbejder med planer om, at det nye museum skal indrettes i den store lade, der før var en del af Jagt- og Skovbrugsmuseet. Monogrammerne var oprindelig en del af det nu forsvundne Hirschholm Slots udvendige dekorationer. Da slottet blev revet ned, kunne de større byggesten anvendes til genopbygningen af Christiansborg, hvorimod slottets mange udvendige dekorationer ikke havde videre værdi som byggemateriale. Sammen med en del slotsinventar blev disse fragmenter i stedet solgt til interesserede borgere. Det betød, at næsten alle fysiske beviser for selve slottets eksistens mere eller mindre forsvandt og erstattet af C. F. Hansens kirke. Også selve slotshaven havde mistet sit oprindelige udtryk.                                                                                                                                                                    Fragmenter gav hovedbrud -  I slutningen af 1890’erne begyndte Hørsholm Grundejerforening (oprettet i 1891) at opfordre folk til at indsende genstande fra slottet til foreningen, der så ville tage sig af bevaringen. De indsendte fragmenter gav en del hovedbrud for foreningen, der forgæves forsøgte at udstille dem i et reelt slotsmuseum. Hørsholm Grundejerforening kastede sig ligeledes ud i en restaurering af slotshaven – navnlig på foranledning af apoteker og sognerådsformand Paul Scheel. Her fandt man også en løsning på de hjemløse fragmenter fra slottet, der kunne placeres i slotshavens sydende som en slags museumspark, hvis centrum skulle være et springvand. Hørsholm Grundejerforening og sognerådet finansierede projektet, mens den lokale arkitekt B. Ingemann tilbød sin hjælp gratis. Mens springvandet var rimelig vellykket, besluttede Ingemann at få størstedelen af fragmenterne indstøbt i seks større cementstøtter – ”Apotekerpillerne”. På grund af størrelsen undlod Ingemann heldigvis at give monogrammerne samme behandling og placerede dem i stedet sammen med andre større fragmenter omkring stierne i slotshaven.

Medarbejdere fra Hørsholm Stenhuggeri i gang med at flytte de to monogrammer. I baggrunden ses tre af ”Apotekerpillerne”. Foto: Museum Nordsjælland
 

 

 

 

Smarte tyske stærekasser kan blive dyre for danske bilister

JYLLANDS-POSTEN –INDLAND 04.11.2019 KL. 15:16 AF HENRIK PHILIP HARE

På den tyske side af grænsen opgraderer tysk politi en række stærekasser. Samtidig er det blevet meget nemmere for udenlandsk politi at opkræve bøder af danskere.  
Også flere steder i Danmark, her Aarhus, er der sat stærekasser op. Arkivfoto: Laura Krogh  
Skiferie, forretningsrejse i Tyskland, weekendtur til Hamborg eller Berlin?Det er bare nogle af grundene, som danskere kan have for at tage turen syd for den dansk/tyske grænse via Motorvej A7, som tager over, hvor den danske Motorvej E45 stopper. Når bilister fremover tager turen, har de dog fået en grund til at være ekstra opmærksomme, skriver Jydske Vestkysten med Shz som kilde. Årsagen er, at de tyske myndigheder i denne måned vil indføre nye stærekasser på A7, der hvor motorvejen i dag går over Kielerkanalen nær Rendsburg. 

På motorvejsbroen er der justerbar fartgrænse fra 60 til 100 km/t afhængig af vejret, men de gamle stærekassers teknologi har kun gjort det muligt at straffe bilister, der uanset forholdene kørte over100 km/t. Ifølge Jydske Vestkysten er mange fartsyndere hidtil gået fri på grund på denne detalje, men de nye stærekasser er smarte nok til at registere ændringen i fartgrænsen. Den forhøjede risiko for fartbøder skal ses i sammenhæng med, at et nyt samarbejde siden 1. juli i år har gjort det muligt for EU-medlemslandes myndigheder at sende bødeforlæg direkte til hinandens borgere.

Før ændringen kunne det ofte blive en stopklods for opkrævningen, hvis en fartsynder kom fra et andet land end der, hvor en forseelse blev begået.                            Gjensidige Forsikring har søgt en aktindsigt hos Rigspolitiet, som viser, at 30.000 danskere er blevet registeret for forseelser i Europa, siden ændringen trådte i kraft for fire måneder siden. »Det betyder, at bøderne rent faktisk bliver sendt på tværs af landegrænser, og danskerne ikke længere kører for stærkt risikofrit i udlandet, og omvendt bliver udlændinge herhjemme også ramt. I sidste ende højner det trafiksikkerheden,« udtalte juridisk konsulent ved FDM, Dennis Lange, tidligere på måneden til Ritzau om ændringen.


*******************************

Én borger forhindrer sandfodring ved udsatte jyske kyster   

JYLLANDS-POSTEN – INDLAND 05.11.2019 KL. 06:40 AF MORTEN VESTERGAARD

Der bliver ikke sandfodret ud for kysten ved Lønstrup og Søndervig lige nu – trods udsigt til efterårets storme. En enkelt borgers klage har opsættende virkning. Kysten ved Lønstrup i Nordjylland er et af de steder langs den jyske vestkyst, hvor Kystdirektoratet hvert år sandfodrer for at forhindre, at havet spiser af kysten – og at sommerhuse falder i vandet. Arkivfoto: Joachim Ladefoged 

I 40 år har det været en del af årets hjul, at Kystdirektoratet i disse efterårsuger pumper sand ud i vandet langs den jyske vestkyst. Sandfodringen skal forhindre havet i at æde for meget at kysten, men i år kan man ikke komme til at sandfodre, fordi en enkelt borger har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over sandfodringen. Og denne klage har opsættende virkning. Hans Erik Cutoi-Toft, leder af kystzoneforvaltningen hos Kystdirektoratet, forklarer, at klagen sandsynligvis betyder, at man ikke kan komme i gang med at sandfodre i år. Og det kan blive kritisk, da efterårets og vinterens storme hvert år i gennemsnit spiser 2-8 meter af kysten. »Vi håber, at det går, at vi udsætter sandfodringen et enkelt år, og at der ikke kommer en kæmpestorm netop i år.«  

Vi håber, at det går, at vi udsætter sandfodringen et enkelt år – og at der ikke kommer en kæmpestorm netop i år. Hans Erik Cutoi-Toft, Kystdirektoratet

Udfordringen med, at en klage kan udsætte sandfodringen, er ny, da de regler, som trådte i kraft sidste år, betyder, at staten – i dette tilfælde Kystdirektoratet – skal søge om tilladelse hos staten selv til at sandfodre. Og det åbner for muligheden for, at borgere kan klage over sandfodringen. Snart for sent i år - Kystdirektoratet har ventet i mere end tre måneder med at komme i gang med sandfodringen ved Lønstrup i Jammerbugten og syd for Søndervig på Holmsland Klit. Og kommer man ikke i gang i november, bliver vejret og blæsten ofte sådan, at man må vente på bedre vejr til foråret.

»Selv om det ender med ikke at blive kritisk i år, får vi i hvert fald en udfordring næste år, hvis en borger klager igen. Til foråret skal vi søge om tilladelse til en kæmpe sandfodring langs hele vestkysten,« siger Hans Erik Cutoi-Toft. Siden slutningen af 1970'erne har Kystdirektoratet hvert år sandfodret på udsatte steder lands den jyske vestkyst. Metoden har været til debat, da nogle mener, at man hellere skulle bruge hård kystsikring i form af sten. Opfinderen Poul Jakobsen har i mange år argumenteret for at bruge de drænrør, som han selv har opfundet. Det er Poul Jakobsen, som nu har klaget over sandfodringen. Den borger, som har klaget over sandfodringen, er Poul Jakobsen fra Skagen, som i mange år har været kendt som manden, der mener, at man kan kystsikre den jyske vestkyst med de drænrør, som han selv har opfundet. Rørene har flere gange været gravet ned i sandet på stranden på bl.a. Holmsland Klit, men Poul Jakobsen blev bedt om at fjerne sine rør igen. »Jeg har klaget, fordi jeg ikke mener, at man skal bruge skatteborgernes penge på en metode, som ikke virker. Sandet forsvinder i den første storm. Jeg kan standse erosionen meget billigere,« mener Poul Jakobsen.  

Er du ikke bekymret for, at din klage kan betyde, at sommerhuse styrter i vandet? »Nej. Den eneste konsekvens af det her er, at man sparer nogle penge i år.« Så har du tænkt dig at klage over sandfodringen igen næste år? »Ja, selvfølgelig vil jeg klage over det – fordi det er spild af penge.« Erling Mikkelsen er formand for Grundejerforeningen Strandfogedgården/Lønstrup. Foreningen består af sommerhusejere, der med jævne mellemrum har oplevet, at huse er styrtet i havet. Erling Mikkelsen mener, at der er brug for mere hård kystsikring i form af sten ved klitfoden – samtidig med at der sandfodres som hidtil. Er det force majeure? »Sand er ikke nok, men det er en del af løsningen. Derfor er det i mine øjne usmageligt og uanstændigt, at en enkelt borger på denne måde forhindrer, at der bliver sandfodret. Det svarer til, at man forhindrer, at der bliver saltet på vejene en vinter, fordi man ikke selv tror på, at saltet har en effekt.« Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune, sendte mandag morgen en forespørgsel til ministeriet for at finde ud af, om man kan bruge nogle paragraffer i Beredskabsloven til at tale om en force majeure-situation, fordi den manglende sandfodring truer større værdier i form af de sommerhuse, som kan styrte i havet i løbet af vinteren. »Det er direkte groft, når Poul Jakobsen påstår, at det ikke virker at sandfodre. Man kan diskutere, om det er for dyrt, og om man også skal gøre andet, men det virker, og vi har ikke råd til at lade havet tage stranden oppe hos os.


*******************************

Grænsekontrol fra Sverige – nu uden togforsinkelser

JYLLANDS-POSTEN – INDLAND 12.11.2019 KL. 06:30 AF HANNE FALL NIELSEN

De politifolk, der fra tirsdag skal effektuere beslutningen om at indføre grænsekontrol af togrejsende fra Sverige til Danmark, bliver rejsevante. Kontrollen foregår nemlig, mens toget kører. Justitsminister Nick Hækkerup og Københavns politidirektør, Anne Tønnes, præsenterede i oktober planerne om at indføre grænsekontrol fra Sverige til Danmark. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Det betyder ifølge DSB, at der ikke er ændret i køreplanen, og at de rejsende vil undgå de massive forsinkelser, som ikke mindst pendlere tværs over landegrænsen var voldsomt generet af, da der i 2015 blev indført grænsekontrol den modsatte vej – fra Danmark til Sverige

Vi går målrettet efter den organiserede kriminalitet. Lene Frank, politidirektør i Rigspolitiet  

Også biltrafikken over Øresundsbroen kan imødese de nye stikprøvekontroller, ligesom rejsende, der kommer med færge fra Sverige til havnene i Helsingør, Frederikshavn, Grenaa og Rønne, kan blive bedt om at vise legitimation – Københavns Politi anbefaler kørekort eller pas. Der er tale om stikprøvekontroller, men Københavns Politi vil ikke komme det nærmere end formuleringen »nogle gange om ugen«. Politiet kan vælge at kontrollere alle rejsende, udvælge nogle få eller at passere igennem toget uden at bede om legitimation.  

Baggrunden for at indføre den midlertidige grænsekontrol er at styrke politiets mulighed for at efterforske grænseoverskridende kriminalitet, hvor sprængstoffer, våben og narkotika er involveret. Helt konkret var det eksplosionen foran Skattestyrelsen i København og et dobbeltdrab i Herlev, som fik politikerne til at beslutte sig for grænsekontrol. »Vi går målrettet efter den organiserede kriminalitet, og det er målsætningen, at den almindelige rejsende påvirkes mindst muligt af grænsekontrollen. Hvor ofte, der vil være kontrol, vil afhænge af det aktuelle efterretningsbillede,« siger politidirektør Lene Frank, Rigspolitiet.

 
*******************************

Den koster 771 millioner kroner:

Dyreste skole i København nogensinde skal tiltrækkefolk døgnet rundt

Politiken Arkitektur 18. Nov. 2019 Kl. 14:30 af Simon Roliggaard 

Den kommende Arenakvarterets Skole i Ørestaden skal kunne meget mere end at rumme undervisning fra 8-16. Det bliver Københavns hidtil dyreste skoleprojekt.

Skoleelever og beboere i Ørestaden kan se frem til, at den koncerthusende salatskål Royal Arena snart får en kulturel og læringsrig nabo. Den kommende nye Arenakvarterets Skole skal nemlig sætte nye standarder for, hvordan skole og fritidsaktiviteter kan gå hånd i hånd, skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse. Kigger man på renderingerne fra totalentreprenøren Bam Danmark A/S, der skal bygge skolen i samarbejde med Rubow Arkitekter, Nøhr & Sigsgaard Arkitekter og Rambøll Rådgivende Ingeniører, er der da også fyldt med mennesker. De skal gå i skole, på madskole, udnytte idrætshallen og svømmehallen og de mange andre anvendelsesmuligheder, som det er meningen, at området skal have.  »Jeg glæder mig meget til at give byen et nyt fællesrum for læring, sport og fritid«, siger overborgmester Frank Jensen (S), der har været med til at bevilge de 771 millioner, som Københavns hidtil dyreste skoleprojekt kommer til at koste.Bam Danmark A/S har tidligere stået i spidsen for blandt andet Europaskolen i Carlsbergbyen. De blev tildelt opgaven på baggrund af pris, arkitektur, kvalitet og ikke mindst visionen om at skabe noget, der bringer fritidsliv til den del af byen. Byggeriet ventes at stå færdigt i 2023. Byggeriet ventes at stå færdigt i 2023.


*******************************
Havørne sætter rekord i Danmark

JYLLANDS-POSTEN - 20.11.2019 KL. 06:38  

Danmarks natur har nu fostret over 1000 havørneunger på to årtier. Rekordmange unger kom på vingerne i 2019. Havørn (haliaeetus albicilla). Med et vingefang på knap to en halv meter, er Havørnen vores størsterovfugl herhjemme. Foto: Steffen Ortmann/Ritzau Scanpix 

Havørnen har haft et gyldent år i Danmark. I år fløj 130 unger ud fra de 80 havørnereder, hvor forældrene havde held med parringen. Det er det højeste antal flyvefærdige unger på én sæson, siden den store rovfugl genindvandrede til Danmark i 1996. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har registreret mindst 1069 udfløjne havørneunger siden da. Det oplyser Kim Skelmose, leder af DOF's Projekt Ørn. Virkeligheden har overhalet ornitologernes drømme. Projekt Ørn blev oprettet i 1992. Da var det ambitiøse mål, at Danmark i 2040 skulle have 75 par havørne.  

- 2019 blev året, da vi nåede forbi det magiske tal på 1000 indfødte havørneunger, siger Kim Skelmose. Trods havørnens lange fravær - den danske bestand var fordrevet i 1917 - er Danmark som skabt til den imponerende rovfugl. De danske havørne "Den flyvende dør", bliver havørnen kaldt på grund af sin størrelse. Den store rovfugl går stadig frem. En ny opgørelse viser, at havørnens udbredelse i Danmark vokser, såvel geografisk som i antal. Over 1000 havørneunger er kommet på vingerne herhjemme, siden arten genindvandrede i Danmark i 1996. Den lever især af vandfugle og fisk, og med 7300 kilometer kystlinje og mange fuglerige fjorde og søer er det danske landskab ideelt.  

 - Ørnene etablerer sig fortsat nye steder fra år til år. Vi tror, at en bestand på 150-160 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier, siger Kim Skelmose. Det spiller også positivt ind, at der er stor folkelig opbakning til at beskytte ørnene. Der foregår stadig ulovlig jagt og bevidst forgiftning af ørne, men det bliver opdaget med det samme, hvis der sker noget mistænkeligt i et ørneterritorium, siger Skelmose. Havørnene har også gjort det lettere for sig selv at yngle i et tætbefolket land som Danmark. År for år er de blevet mere tillidsfulde og er flyttet tættere på mennesker.    

- I disse år ser vi bynære havørne, for eksempel ved Egå Engsø i udkanten af Aarhus. Her jager havørnene dagligt med publikum helt tæt på, siger Kim Skelmose. Ørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland, men den fordeler sig stadig mere i hele landet. Artens indvandring op gennem Jylland er gået mere trægt end forudset, men bevægelsen mod vest og nord er i gang. Vadehavet har de senere år haft sine ynglepar. For Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, er forklaringen på succesen simpel.

- Bestanden kom tilbage, da vi holdt med at skyde og forgifte den. Havørnens succes er en blandt flere. Vi har også fået bestanden af eksempelvis odder og rød glente på fode igen, påpeger Carsten Rahbek.  

- Men mange andre arter er forsvundet fra Danmark uden at vende tilbage, og 20 procent af de danske arter er truede, siger professoren.

/ritzau/

 

*******************************  

Københavns Havn vil øge sikkerheden

JYLLANDS-POSTEN  20.11.2019 KL. 07:20 AF CECILIE MORTENSEN

Københavns Havn undersøger i øjeblikket muligheden for at etablere termiske kameraer, der kan forhindre drukneulykker. Et tiltag, der allerede er indført i Aalborg og formentligt er at finde i Aarhus næste år.
I Aarhus forventes de varmesøgende kameraer at blive sat op i det nye år. Ligesom en ny kampagne skal være med at forhindre, at byture og julefrokoster ender med, at folk falder i vandet og i værste fald drukner. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen Havnearealer er populære som aldrig før. Overalt i landet rykker byen tættere på de danske havnefronte, ligesom områderne er blevet rekreative byggearealer og interessante opholdssteder for flere fritidsaktiviteter. Det får nu By og Havn, der ejer Københavns Havn, til at gentænke sikkerheden. Hvis vi kan være med til at minimere risikoen for drukneulykker, er vi naturligvis interesserede i det. Men vi er nødt til at undersøge mulighederne. Per Schulze, udviklingschef i By og Havn, København

»Interessen for havnen eksploderer i øjeblikket. Det er vi naturligvis glade for, men det kræver også, at vi øger sikkerheden for at undgå personskader eller i værste tilfælde drukneulykker. Derfor samarbejder vi i øjeblikket bl.a. med politi og beredskab for at finde de bedste løsninger,« siger Per Schulze, udviklingschef i By og Havn. Med i selskabets overvejelser er de termiske kameraer, som siden 2016 har været en fast del af havnekajen i Aalborg. Her er der nemlig opsat varmesøgende kameraer, som registrerer, hvis nogen falder i vandet. Herefter giver systemet automatisk besked til vagtcentralen hos Nordjyllands Beredskab, der hurtigt kan rykke ud. Også Aarhus Kommune har afsat penge til et lignende »Det er selvfølgelig interessant. Hvis vi kan være med til at minimere risikoen for drukneulykker, er vi naturligvis interesserede i det. Men vi er nødt til at undersøge mulighederne samt gå i dialog med brugere af havnen, inden vi træffer beslutningen,« siger Hos Trygfonden opfordrer man ligeledes til, at landets havnebyer indtænker sikkerheden på ny i forbindelse med de mange nye og mere åbne havnearealer. Særligt i disse uger, hvor flere danskere begiver sig ud i nattelivet i forbindelse med diverse julefrokoster og fester, er risikoen for drukneulykker stor. Kombinationen af alkohol og færdsel på tæt på kajen kan nemlig være en farlig cocktail, oplyser René Højer, programchef hos Trygfonden, på baggrund af fondens seneste druknestatistik. »I øjeblikket venter vi på resultaterne fra de termiske kameraer i Aalborg. Der er ingen tvivl om, at teknik i dag kan hjælpe os langt. Hvis det kan være med til at forhindre drukneulykker ved de mest kritiske og udsatte havnekajer, vil det være fantastisk,« siger Trygfondens programchef, René Højer. Ifølge en opgørelse fra Trygfonden har 167 mennesker i årene 2001 til 2017 mistet livet ved drukneulykker i forbindelse med færdsel på danske havne. Mere end halvdelene af de druknede havde drukket alkohol, inden de faldt i havnen. Foreløbigt har termiske kameraer to gange reddet nødstedte i Limfjorden fra at drukne.


*******************************