nyt i oktober 2019

Nu ruller det: Spektakulær flytning af RubjergKnude Fyr er i gang

Politiken DANMARK22. OKT. 2019 KL. 09.35 AF NIELS HOLST - DIGITAL NYHEDSREDAKTEUR; FINN FRANDSEN – FOTOREDAKTEUR; ANNETTE NYVANG JOURNALIST Foto: Finn Frandsen                                     

Rubjerg Knude Fyr risikerer at styrte i havet. Derfor skal det i dag flyttes 70 meter ind i landet på ’rulleskøjter’. Det er 23 meter højt, vejer omkring 700 ton og selv Pippi Langstrømpe ville nok få en smule sved på panden, hvis hun skulle løfte det. Rubjerg Knude Fyr i Vendsyssel bliver netop nu flyttet fra sin udsatte position kun 10 meter fra kanten af Lønstrup Klint ned mod havet.

Forberedelserne har stået på i mere end et år, og selve flytningen gik for alvor i gang klokken 9 tirsdag morgen. Første kritiske fase er gået godt. Fyret ruller lige så stille fremad på otte særlige ’rulleskøjter’ ved hjælp af hydraulik efter at 16 donkrafte har løftet det et par centimeter, så der er en smule luft under dets fundament. »Det ser rigtig godt ud. Vægten ligger nu ude på skinnerne, og det står. Men vi er først rigtig glade, når det har flyttet sig 10 meter«, siger projektleder Thomas Lomholt fra Hjørring Kommune.
Foto: Finn Frandsen


På forhånd har man håbet på vindstille vejr med lidt regn, så sandet ikke flyver vildt omkring og giver knas for den følsomme hydraulik, der skal løfte fyret, som, da det blev opført i 1899-1900, lå 200 meter i landet, men som på grund af den enorme sandflugt i området risikerer at styrte i havet, hvis det bliver stående. Det er en ganske kompliceret affære at flytte fyret, som man kan se af grafikken i bunden af denne artikel. Først er der sat nogle tonstunge stålbjælker gennem det, efterfølgende er det altså blevet hævet ved hjælp af hydrauliske stempler styret af en computer, og til slut skal det rulles 70 meter ind i landet på de otte ’rulleskøjter’, der kører på skinner med en hastighed på 7-8 meter i timen. Inden dagens løft har man anslået, at fyret vejede omkring 940 ton, men det viste sig faktisk at være en del mindre med de 700 ton , som man efter at have fået det løftet har konstateret, at det vejer. 

Omkring 1.000 mennesker er mødt op fra morgenstunden for at følge med i flytningen af fyret fra nærmeste hold. En del har endda sovet tæt ved i autocampere i nat. Et tilløbsstykke  Både danskere, svenskere og tyskere har taget opstilling i flere lag bag hegnet, der sikrer en god sikkerhedsafstand til fyret og den bakserende, der er gravet og som fyret skal køres i til den nye position. Mange har huer trukket godt ned i panden for at holde varmen. »Vi skal se starten, om det vælter eller ej«, siger én fra publikum.          »Ligesom Formel 1«, siger en anden. Fyret er i forvejen det største turisttrækplaster i Hjørring Kommune og besøges årligt af mere end en kvart million mennesker, ifølge TV 2 Nord, der sender live derfra hele dagen.Blandt tilskuerne er Osvald Jensen fra Sønderborg: »For en tre måneder siden var vi her, og vi har faktisk fulgt det siden. Det mest spændende øjeblik var starten. Har indtryk af, at det kører nu. Det må være fantastisk for dem«, siger han. Flytningen af fyret er noget af et tilløbsstykke. Mange er mødt op for at følge den helt fra morgenstunden. Foto: Finn Frandsen

 

*******************************
Den har kostet 100 millioner, det er Københavns bredeste cykelsti,

og den volder allerede cyklisterne besvær 

Politiken IBYEN23. OKT. 2019 KL. 09.14 AF Simon Baastrup
Efter åbningen af den nye cykelsti på Dybbølsbro, er der blevet skabt mere plads til cyklister og fodgængere. Trafikken derude forløber dog ikke helt gnidningsfrit endnu.Foto Rambøl  I sidste uge åbnede Københavns bredeste cykelsti på Dybbølsbro ved Fisketorvet. Selv om projektet er budgetteret til 100 millioner, er det ikke slut med de konflikter, den nye løsning skulle afhjælpe. Københavns bredeste cykelsti åbnede for en uge siden. Den skulle forbedre de kaotiske tilstande, som op mod 21.000 cyklister, 7.000 bilister og 13.000 fodgængere hidtil har skullet stå model til hver dag på Dybbølsbro. I en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med åbningen af broen 15. oktober udtalte teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen: »Nu har vi endelig fået forbedret kapaciteten, hvilket giver en langt bedre hverdag for de titusindvis af cyklende og gående, som anvender Dybbølsbro. Det er slut med de konflikter, som førhen var dagligdag, når vi fremover får en langt mere hensigtsmæssig afvikling af trafikken«. 

Noget tyder dog på, at tilstandene ikke er blevet forbedret, siden den 10 meter brede og dobbeltrettede cykelsti, der forbinder Vesterbro og Kalvebod Brygge, åbnede. Københavns teknik- og miljøforvaltning er derfor skredet til handling. »Vi har været derude i dag og i går sammen med politiet for at hjælpe folk og guide dem de rigtige steder hen. Men simpelthen også for at se, hvad problemerne består i«, siger forvaltningens centerchef, Henriette Hall-Andersen, som mener, at situationen lige nu er »uhensigtsmæssig for alle«. Hun fortæller, at problemerne især opstår om morgenen i det såkaldte fembenskryds, hvor Ingerslevgade skærer Skelbækgade, som bliver til Dybbølsbro. Tanken med den nye cykelsti er, at cyklister, der kommer fra Vesterbro-siden og har kurs mod Fisketorvet, skal krydse Ingerlevsgade, stoppe op og vente på, at det bliver grønt lys, inden de krydser broen for at komme op på den dobbeltrettede cykelsti. Men det er angiveligt ikke så ligetil på nuværende tidspunkt. Ikke alle kan tilgodeses: Henriette Hall-Andersen, hvorfor har man ikke bare lavet en cykelsti i hver side af vejen?                                                                                                                            »Broen skal kunne rigtig mange ting: Den har et fembenet kryds i den ene ende ved Skelbækgade og Ingerslevgade, og den har en kobling til Cykelslangen, nogle forventede udbygninger og en nedlæggelse af en rundkørsel ved Fisketorvet. Det er derfor svært at finde den helt klare og nemme løsning på det her. Ønsket har her og nu været at lave en dobbeltrettet cykelsti. Denne løsning tilgodeser tidligere problemstillinger nede ved Fisketorvet«, siger Henriette Hall-Andersen. »Dermed står vi lige nu med et onde, hvor det enten er den ene eller den anden ende, der bliver tilgodeset«. »Når det er sagt, ved vi godt, at tilpasningen i forhold til at skulle vænne sig til at køre og placere sig på en anden måde, specielt om morgenen ved det fembenede kryds, er rigtig svær«. 

Det er derfor, forvaltningen i disse dage befinder sig på Dybbølsbro sammen med Københavns Politi for at assistere cyklisterne. »Vi kigger også på, om det kræver en tydeligere skiltning, om der skal være piktogrammer, bedre markeringer på vejene – eller om vi skal skrue på lyssignalerne«, siger centerchefen. Vi vidste godt, at der ville komme problemer omkring fembenskrydset - Henriette HallAndersen, centerchef i Københavns teknik- og miljøforvaltning                                                               
En »bekymrende« situation Skulle I ikke have tænkt på i forvejen, at det kunne skabe problemer? »Jo, meget kan man tænke i forvejen, men noget er man nødt til at håndtere, når det er sat i drift. Både vi og politiet synes, at situationen lige nu er bekymrende. Vi har fremsat nogle forslag, der skal godkendes af politiet, og vi forventer at få en godkendelse i dag eller i morgen. Derefter kan vi sætte de her ting med skiltning, markeringer med mere i værk. Og dermed bliver det mere dynamisk«.                                         Men burde det ikke fungere gnidningsfrit allerede nu, i og med at projektet er budgetteret til 100 millioner kroner?  »Vi vidste godt, at der ville komme problemer omkring fembenskrydset, og det er også derfor, vi har været der både i dag og i går«. Hvorfor er det så ikke, at man er gået med en anden løsning, når det på forhånd var kendt, at der ville opstå problemer? »Jamen så havde vi fået problemer et andet sted«.  Men er det med 100 millioner kroner ikke muligt at lave en løsning, som ikke giver problemer?  »På nuværende tidspunkt har vi ikke fundet det gyldne snit, lad mig sige det på den måde«.

Næsten ligegyldigt hvilke løsninger vi laver derude, vil der være nogle, der skal gøre noget lidt anderledes, end de er vant til Henriette Hall-Andersen, centerchef i Københavns teknik- og miljøforvaltning,Træk vejret Hvornår kan københavnerne forvente, at det hele forløber mere gnidningsfrit derude? »Hvis vi får godkendelserne af politiet i morgen, går vi i gang der. Vi er så klar, som vi overhovedet kan være. Vi vil kunne lave en del på en dag eller to i forhold til skiltning, piktogrammer og de blå opmærkninger af cykelbanerne. Lyssignalerne tager måske lidt længere tid«, siger Henriette HallAndersen.                                                                                                                                                                »Politiet godkendte løsningen i sin tid, men der er forskel på tegnebræt og virkelighed – og til tider er vi nødt til at justere efterfølgende. Vi opfordrer folk til at trække vejret i fem minutter og finde ud af, hvad de skal gøre, da det er et sted, hvor folk er vant til at færdes, og nu skal de gøre det på en ny måde«. Og den opfordring kommer, selv om det har kostet op mod 100 millioner kroner?  »Næsten ligegyldigt hvilke løsninger vi laver derude, vil der være nogle, der skal gøre noget lidt anderledes, end de er vant til«.

Foto: Finn Frandsen


 *******************************
 Landmand opgiver vejstrid med Vejen Kommune

Jyllands-Posten – Indland 23.10.2019 KL. 15:20 

Martin Lund Madsen føler sig magtesløs i vejstrid og opgiver sagen for at koncentrere sig om sit landbrug. Landmand Martin Lund Madsen foran blokaden af vejen ved Vejen. Arkivfoto: Christer Holte Landmand Martin Lund Madsen stopper sin årelange vejstrid med Vejen Kommune, oplyser han i en pressemeddelelse. Han opgiver sagen for igen at koncentrere sig om at drive landbrug.  

- Den enkelte borger er chanceløs, når det offentlige system er modstanderen. Det siger Martin Lund Madsen i en kommentar til Vejdirektoratets afgørelse. Den stadfæster Vejen Kommunes ekspropriation af dele af Martin Lund Madsens marker til anlæg af en offentlig vej.                                                                                                           
- Som borger i et retssamfund forventer man, at myndighederne følger Højesterets afgørelse

- Men i Danmark kan myndighederne åbenbart vælge at gennemføre det samme indgreb en gang til blot med henvisning til en anden paragraf og så gennemtrumfe det over for borgeren.

- Det krænker min retsbevidsthed, at Vejen Kommune nægter at følge højesteretsdommen og i stedet bruger millioner af skattekroner til advokater for at finde en anden paragraf i systemet, som nu giver medhold hos Vejdirektoratet, siger han. Onsdag afgjorde Vejdirektoratet, at Vejen Kommune har handlet efter bogen. For et år siden blev det ellers afgjort i Højesteret, at ekspropriationen af hans jord var ulovlig. Men det var på et andet grundlag. Banedanmark og Vejen Kommune foretog i første omgang ekspropriationen efter loven om elektrificering af jernbanenettet, fordi vejen fører hen over en jernbanebro.Men efter dommen i Højesteret valgte Vejen Kommune i stedet at ekspropriere vejen efter en paragraf i vejloven. 

- Jeg håber, at min kamp ved domstolene og forskellige ankeinstanser har åbnet politikernes øjne for, at noget er helt galt i Danmark, når det gælder borgernes rettigheder i forhold til det offentlige, siger han. Martin Lund Madsen har det seneste år spærret den pågældende vej - den 1,4 kilometer lange Skovgårdsvej - med sandsække og halmballer. Kommunen har varslet, at den på bagkant af afgørelsen vil åbne vejen igen. Det ventes at ske inden for kort tid. 

/ritzau/ Foto: Finn Frandsen


*******************************
Danmark giver grønt lys til gasledningen Nord Stream 2

JYLLANDS-POSTEN – INDLAND 30.10.2019 KL. 13:33 OPDATERET 30.10.2019 KL. 17:04

Energistyrelsen har godkendt, at gasledningen Nord Stream 2 kan blive ført sydøst om Bornholm.  
Rørlægningsarbejde i Tyskland i forbindelse med etableringen af den russiske gasledning Nord Stream 2. Foto: Peter Hove Olesen Energistyrelsen har onsdag givet tilladelse til, at gasledningen Nord Stream 2 kan blive ført sydøst om Bornholm. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.                                                                                             - Tilladelsen meddeles i henhold til kontinentalsokkelloven og med udgangspunkt i Danmarks forpligtelser efter FN’s havretskonvention.   

- Her er Danmark forpligtet til at tillade anlæggelse af transitrørledninger med respekt for ressourcer og miljø og eventuelt anvise, hvor på kontinentalsoklen sådanne rørledninger skal lægges, skriver Energistyrelsen i sin pressemeddelelse. Gasledningen skal sende gas fra Rusland til Europa, og der har gennem flere år været diskussion om linjeføringen gennem Østersøen. Russisk gas skal føres forbi Bornholm  26 millioner europæiske hjem vil kunne forsynes med gas gennem en planlagt rørledning fra Rusland. Energistyrelsen har godkendt den store, russiske gasledning Nord Stream 2, der skal føres sydøst for Bornholm. Selskabet bag har lagt flere ansøgninger og godkendelsen har været en lang proces, da gasledningen er omstridt politisk. Danmark er fanget i et geopolitisk spil om Nord Stream 2, der støttes af Rusland og Tyskland, men
er forhadt af flere østeuropæiske lande, Baltikum og USA.

Læs mere om gasledningen her:
Nord Stream 2, der har det russiske energiselskab Gazprom i ejerkredsen, søgte i april 2017 om at føre en 1224 kilometer lang gasledning gennem dansk søterritorie syd om Bornholm.
Få måneder efter vedtog Folketinget en lov, der gør det muligt at sige nej til denne linjeføring af sikkerhedspolitiske grunde. Mange danske politikere er nemlig bekymrede for konsekvenserne for blandt andet Ukraine.
Ansøgningen blev dog trukket tilbage, da Nord Stream 2 ikke vil vente længere på en afgørelse.
Nord Stream 2 har søgte også om at føre rørledningen nord om Bornholm.
Her er der ikke tale om dansk søterritorie, så derfor kan Danmark ikke blokere linjeføringen.
Dertil har Danmark foreslået en tredje rute, som vil gå uden om dansk søterritorie, men hen over den danske kontinentalsokkel. Det betyder, at Danmark ifølge havets grundlov, havretskonventionen, ikke kan sige nej.
Det er den ansøgning, der nu er godkendt.
Nord Stream 2 er den anden gasledning fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen.
Gasledningen skal årligt kunne transportere 55 milliarder kubikmeter naturgas.
Gasmængden er nok til at forsyne 26 millioner europæiske hjem. 

I Nord Stream 2 ejer det russiske statsselskab Gazprom over halvdelen af aktierne.
Andre aktionærer er tyske BASF, energiselskabet Eon, hollandske Nederlandse Gasunie og franske GDF Suez.   Kilde: Nord Stream.
Gasledningen er et kompliceret politiske spørgsmål, da Tyskland og Rusland gerne vil have den, men en række allierede - blandt andre USA - ikke ønsker den. Selskaberne bag projektet har haft tre ansøgninger i spil, men trak i juni den ene. Derfor har der været to muligheder i spil til sidst, der gik henholdsvis nordvest og sydøst om Bornholm. Energistyrelsen har vurderet, at den sydøstlige rute vil have den mindste påvirkning på miljøet.  

- Det er især som følge af en vurdering af påvirkningen på skibsfart og Natura 2000-områder (beskyttede naturområder, red.), skriver Energistyrelsen. Det sker samtidigt uden for dansk territorialfarvand, men over den danske kontinentalsokkel. Derfor har Danmark ikke kunnet afvise den af sikkerhedspolitiske årsager, og der er ifølge Energiministeriet tale om en ren administrativ beslutning.  

- Vi er glade for, at vi har fået tilladelse fra Danmark til at anlægge Nord Stream 2-rørledningen på det danske kontinentalsokkelområde i Østersøen sydøst for Bornholm. 

- Vi fortsætter nu det konstruktive samarbejde med de danske myndigheder med henblik på at færdiggøre rørledningen, skriver Samira Kiefer Andersson, Nord Stream 2’s ansvarlige for ansøgningen i Danmark, i en pressemeddelelse. Der kan klages over afgørelsen til Energiankenævnet de næste fire uger. Derfor kan Nord Stream 2 ikke begynde arbejdet før. En klage vil umiddelbart ikke have opsættende virkning.  Energistyrelsen oplyser, at man ikke har yderligere kommentarer. Energiministeriet henviser til Energistyrelsen. Udenrigsministeriet oplyser, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er i Stockholm og ikke umiddelbart har en kommentar til beslutningen. 

/ritzau/Foto: Finn Frandsen