nyt i marts 2019

Danmark har fået 11 nye øer på tre år

Politiken DANMARK6. MAR. 2019 KL. 07.33

Siden 2015 er hele 11 nye øer kommet til syne rundt omkring i landet, og det giver gode ynglemuligheder.  
Møn er nok mest kendt for sin klint, men inden for de seneste tre år er der kommet seks nye øer nord for Møn.  Foto: Joachim Adrian
Særligt fuglene kan glæde sig over, at der er kommet 11 nye øer til syne i de danske farvande siden 2015. Blandt andet nord for Møn er der kommet bedre yngleforhold for fuglene, der inden for de seneste tre år har fået seks nye øer at boltre sig på. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. De sidste fem øer er noget mindre i størrelse og ligger i Nissum Fjord i Vestjylland. Øerne består hovedsageligt af sand og har tilsammen et areal på 63 hektar. Dog er øerne i Nissum Fjord så små, at de kun bidrager med 0,6 hektar til det samlede areal. Den største ligger ved øen Sækkesand nord for Møn og er på 36 hektar.

ritzau


****************************************
Professor: Trafikinvesteringer i hovedstaden er godt givet ud 

Jyllands-Posten Indland    13.03.2019 KL. 14:36  Trafikudspil tilgodeser ifølge professor hovedstadsområdet, hvor trængsel og tryk på vejene også er størst.  
En ny motorvejsring, Ring 5, syd for København, skal aflaste Køge Bugt Motorvejen. Arkivfoto: Jens Dresling Set med samfundsøkonomiske briller er det nogle fornuftige projekter, regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at fremme med en ny trafikplan. Det siger professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau, Københavns Universitet.

- Der er en række investeringer i hovedstadsområdet, der faktisk giver en usædvanlig høj forrentning.

- Det tyder på, at man mere drejer fokus mod de bedst forrentede projekter i stedet for at prioritere provinsen på bekostning af forrentningen, siger Mogens Fosgerau. Regeringen vil blandt andet udbygge Frederikssundmotorvejen, etablere motorvej mellem Næstved og Rønnede og anlægge en sydlig ring 5 fra Køge til Frederikssundsvej. Det giver ifølge professoren god samfundsøkonomisk mening, fordi det er her, der er mest trængsel og størst tryk på vejene. Men det er ikke alle projekter i trafikudspillet, der har et højt samfundsmæssigt afkast.

- Det suverænt dårligste er nok Billundbanen, hvor man slet ikke sætter tal på, siger Mogens Fosgerau. Regeringen og Dansk Folkeparti vil bruge 926 millioner kroner på en jernbaneforbindelse mellem Vejle og Billund. I forhold til antallet af rejsende og den samfundsøkonomiske værdi er der ifølge professoren tale om en dundrende underskudsforretning. Større samfundsøkonomisk fornuft er der ifølge professoren i anlæggelse af en ny midtjysk motorvej mellem Haderslev og Give.  

- Det giver en forrentning på 7,6 procent, som ligger væsentligt over de fire procent, man plejer at have som mindstekrav. Så det er et ret godt projekt, når vi ser på det med samfundsøkonomiske briller, siger Mogens Fosgerau. Han savner dog et større og mere overordnet perspektiv fra regeringens side.  

- Man har bestræbt sig på at finde projekter med en god forrentning, og som dækker hele landet.  

- Men jeg ser ikke noget egentligt perspektiv, hvor man hæver sig op over listen af projekter og kigger på, hvad hele porteføljen af projekter samlet set gør i forhold til eksempelvis klima og miljø og fremkommeligheden generelt set, siger Mogens Fosgerau. /ritzau


*****************************************

Grønlands rejer reddet fra brexit-told

JYLLANDS-POSTEN 16.03.2019 KL. 07:00 AF MADS BONDE BROBERG Jyllands-Postens korrespondent  

Selvom de ikke fik lavet en handelsaftale, slipper grønlænderne for brexit-told på den vigtige rejeeksport. Selvom Grønland ikke nåede at få en handelsaftale med Storbritannien, slipper grønlandske rejer for told. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix  
Grønlandske politikere og erhvervsfolk kan ånde lettet op. De frygtede brexitkonsekvenser for rejeeksporten er indtil videre afblæst på grund af nådige, britiske toldregler i tilfælde af et ”no deal”-brexit. Grønland er ikke med i EU, men har en handelsaftale med unionen, som indtil nu er blevet brugt til at handle med Storbritannien. Det slutter ved et ”no deal”-brexit, og som JyllandsPosten fortalte søndag, har Grønland ikke nået at få en handelsaftale med briterne. Ja, der var ikke engang en aftale om et møde i kalenderen.  Det største problem er, at englænderne bliver mindre velhavende og dermed kommer til at købe færre rejer.

- Mikael Thinghuus, koncernchef i Royal Greenland Dermed var der risiko for told på eksporten til briterne. Eksporten på omkring 800 mio. kr., da Storbritannien er verdens største marked for kogte, pillede rejer. Det skyldes blandt andet alle de sandwicher, briterne fortærer. I værste fald kunne brexit-told og mindre salg til briterne på lang sigt betyde, at to af fire rejefabrikker på Grønland måtte lukke, lød det fra Grønlands repræsentation i Bruxelles og fra organisationen Grønlands Erhverv (Sulisitsisut). 

»Absolut glædeligt« Men nu har briterne offentliggjort en liste over, hvad der rammes af told. Det gør nogle typer af rejer, men ikke de grønlandske. »Rejer og torsk af ”vores slags” er undtaget - det har vi fået bekræftet af briterne nu,« fortæller Grønlands repræsentationschef i Bruxelles, Mininnguaq Kleist, i en e-mail og kalder det for »absolut glædeligt«. Alt er dog ikke rosenrødt endnu. Koncernchef i Royal Greenland Mikael Thinghuus er modstander af »dommedagsscenarier«, men han påpeger, at de milde, britiske toldregler kun er midlertidige. Samtidig forventer han andre brexit-konsekvenser: »Det største problem er, at englænderne bliver mindre velhavende og dermed kommer til atkøbe færre rejer.« Ved et ”no deal” sætter briterne told på 13 pct. af alle varer, især biler og flere typer af fødevarer. Det er mindre end EU. Reglerne gælder det meste af verden, så de er en fordel for lande uden for EU, som i dag rammes af EU-told, når de sælger til briterne. Til gengæld er de en ulempe for bl.a. dansk landbrug, som i dag kan handle helt toldfrit med briterne.
 
*****************************************
Ny vindmøllepark skal ligge 20 kilometer ude i Nordsøen

JYLLANDS-POSTEN  28.02.2019 KL. 17:09

Folketingets partier er enige om en rekordstor havvindmøllepark i Nordsøen. Den skal være klar senest i 2027. 
Arkivfoto: Carsten Andreasen En ny havvindmøllepark, der bliver Danmarks største, skal senest i 2027 levere 800 megawatt strøm svarende til 800.000 husstandes forbrug.Det har Folketingets parter indgået aftale om torsdag eftermiddag.
Parken, der får navnet Thor, skal ligge 20 kilometer ude i Nordsøen ud for Nissum Fjord, som ligger nordvest for Ringkøbing.  

Allerede i år skal parken sendes i udbud.  
- Den kommende havvindpark bliver vores klart største, og den vil levere et stort bidrag til lokal vækst og den grønne omstilling, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Vindmølleparken er et resultat af den energiaftale, der blev indgået sidste sommer. Her blev man enige om at sætte gang i opførelsen af tre store havvindmølleparker de kommende ti år, og Thor bliver altså den første af disse tre.  Havvindmølleparkerne bliver større og større Den kommende havvindmøllepark ved Ringkøbing, der kommer til at hedde Thor, får en kapacitet på 800 megawatt.
et bliver dermed Danmarks største havvindmøllepark, idet den overgår den næststørste, som er den kommende park ved Kriegers Flak på 600 megawatt.1 megawatt svarer nogenlunde til 1000 husstandes forbrug. Parkernes kapacitet vokser blandt andet, fordi vindmøllerne bliver større og større og dermed kan producere mere strøm pr. enhed. Møllerne på Horns Rev, der tages i drift næste år, har hver en kapacitet på 8,3 megawatt. Det forventes, at Thor-møllerne vil få en kapacitet på mellem 13 og 15 megawatt. Her er en liste over de fem største vindmølleparker på dansk territorium:

1. Thor, 800 megawatt. 

2. Kriegers Flak, 600 megawatt. 

3. Horns Rev 3, 400 megawatt.

4. Anholt, 400 megawatt. 

5. Vesterhav Syd og Nord, 350 megawatt. Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.                                                                              I forarbejdet til forhandlingerne har ministeren været på rundtur i landet for at tale med de vestjyske kommuner, der bliver berørt af havvindparken. Og ministeren oplever stor lokalopbakning. - Jeg er glad for, at vi både på Christiansborg og ude i kommunerne støtter op om havvind. - Vi har holdt kommunernes ønsker op mod vores forpligtigelse til at gøre den grønne omstilling så billig som mulig, og jeg synes placeringen i Nordsøen rammer en god balance, siger han. Placeringen i Nordsøen blev foretrukket frem for en placering i Østersøen ved Kriegers Flak, hvor energiselskabet Vattenfall lige nu er i gang med at opføre en 600 MW stor havvindpark.   /ritzau/


*****************************************