nyt i dezember 2018

De udviste udlændinges ø tager pladsen i lederspalterne  

Jyllands-Posten - 01.12.2018 KL. 06:41  

Den netop indgåede finanslov har fået den lille ø Lindholm i Stege Bugt på alles læber og i avisernes ledere.
Finansloven løser et akut problem for et mindre bysamfund i Bording i Jylland, mener B.T. Men den afgørende problemstilling er, at udviste udlændinge skal ud af landet - og "det løser en øde ø i Stege Bugt ikke", skriver avisen. Foto: Styrelsen for Dataforsyning
Finansloven, der fredag blev præsenteret foran glasdøren til Finansministeriet, er omdrejningspunktet i de fleste af dagens avisledere fra B.T. til Børsen. Men især én ø tager pladsen på lederspalterne. De udvistes ø Lindholm. Øen ligger i Stege Bugt mellem Kalvehave og Stege. Indtil fredag var den mest kendt for forsøg med dyr. Nu skal øen laves om til et udrejsecenter for udviste udlændinge på tålt ophold, der ikke kan sendes tilbage til deres hjemlande. Politiken kalder det "en falliterklæring" at sende udlændinge til "en øde ø". Avisen skriver, at "der er noget grundlæggende uskønt ved at se politikere godte sig, mens de kaster mennesker i ulykke". Alligevel kunne Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, "dårligt være i sin egen krop af glæde over partiets udlændingepolitiske trofæ", lyder det fra Politiken. Finansloven løser et akut problem for et mindre bysamfund i Bording i Jylland, mener B.T. Men den afgørende problemstilling er, at udviste udlændinge skal ud af landet - og "det løser en øde ø i Stege Bugt ikke", skriver avisen.                                                                                                                 
Flere af aviserne mindes, dengang den daværende indenrigsminister, Karen Jespersen (S), i 2000 foreslog at placere kriminelle udlændinge på en øde ø i Øresund. - Men hvad der i 2000 siden blev betragtet som udansk, usmageligt og utænkeligt bliver nu en realitet, skriver Politiken. Ekstra Bladet mener, at integration "officielt blev opgivet i Danmark" med den nye finanslov. Og "det kommer alt sammen af, at Lars Løkke Rasmussen har brug for en tre-fire måneder mere i regering", skriver avisen. Omvendt kalder Berlingske det "et gennembrud", at regeringen og Dansk Folkeparti er nået til enighed om et "fornuftigt og gennemførligt" paradigmeskift på udlændingeområdet. Avisen mener, at finansloven indeholder flere vigtige gennembrud, men at det er "at strække den for vidt at kalde det en meget borgerlig finanslov". Sidste store aftale inden valget: Finanslov med fokus på især to ting  Ifølge JyllandsPosten savner finanslovaftalen "klare liberale aftryk". - At det bliver billigere at drikke vin og sejle i lystbåd ligner en borgerlig parodi. De beskedne skatte- og afgiftsnedsættelser gør det bestemt ikke lettere for Liberal Alliance at begrunde, hvorfor partiet er en del af regeringen, skriver Jyllands-Posten. I Børsen nævnes Lindholm ikke. Til gengæld fremhæves det, at satspuljen afskaffes. Og det er "det største nye økonomiske tiltag", mener avisen, der kalder aftalen for "de små glæders finanslov".
/ritzau/


*****************************************
Letbanen til Grenaa forsinket – igen    

Jyllands-Posten 06.12.2018 KL. 14:50 AF Marie-Louise Andersen Letbanestrækningen mellem Grenaa og Aarhus bliver alligevel ikke klar til sidst i marts 2019. Åbningen af letbanestrækningen til Grenaa er endnu engang forsinket. Foto: Stine Rasmussen Letbanen til Grenaa har været ramt af den ene usikkerhed og forsinkelse efter den anden. Torsdag meddelte Aarhus Letbane så, at der igen er forsinkelse på strækningen. En »usædvanlig fejl« forsinker åbningen med en måned - til slut april 2019. Forsinkelsen skyldes ifølge Aarhus Letbane en såkaldt interface-fejl i det system, der bruges til at kontrollere bommene, mens letbanetogene holder stille på en station. I stedet for at blive nede, som de skal, gik bommene under de indledende tests op.  Af sikkerhedshensyn er det ikke nok at rette i det såkaldte interface, der skal udføres nye test. Og de kan ikke afvikles inden for den planlagte tid, hvorfor godkendelsen af Letbanens infrastruktur på strækningen altså må udskydes. Dermed bliver strækningen til Grenaa forsinket med i alt 18 måneder.   

Det er netop tests og skrappe sikkerhedsregler, der sikrer, at vi får et sikkert og velfungerende letbanesystem, når det bliver godkendt. Mikkel Borre, direktør Aarhus Letbane  »Det er vi naturligvis ærgerlige over. Ikke mindst fordi vi nok engang kommer til at skuffe en masse mennesker, der havde set frem til at bruge Letbanen mellem Grenaa og Aarhus sidst i marts, som vi meldte ud tidligere i år,« siger Aarhus Letbanes direktør Mikkel Borre i en pressemeddelelse, hvori han anerkender og beklager, at det trækker langt mere end rimeligt på mange menneskers tålmodighed. »Vi har forsøgt at vinde tid andre steder i tidsplanen, men det er ikke lykkedes i tilstrækkeligt omfang. Derfor informerer vi nu om ændringerne i tidsplanen,« siger Michael Borre  Letbane til Grenaa - Landets første letbane skulle efter planen være åbnet i efteråret 2017, men forsinkelser i godkendelsesprocessen betød, at åbningen blev udskudt til december, hvor kun den indre strækning i Aarhus blev åbnet. Samtidig blev åbningen af strækningerne til Odder og Grenaa udskudt. Aarhus Letbane meddelte i september 2018, at strækningen til Grenaa ville åbne i slutningen af marts.  Hvis letbanen åbner til Grenaa i slutningen af april vil borgerne på strækningen have været uden tog i næsten år - og letbanen være 18 måneder forsinket. 

Ikke kun dårligt - Der var ingen problemer med det tilsvarende interface på Odderbanen, dengang det system blev afprøvet, og problemerne er derfor kommet uventet.  »Selv om det er voldsomt frustrerende for alle, at åbningen af strækningen mellem Grenaa og Aarhus igen bliver forsinket, er det ikke udelukkende en dårlig nyhed: Det er netop tests og skrappe sikkerhedsregler, der sikrer, at vi får et sikkert og velfungerende letbanesystem, når det bliver godkendt,« lyder det fra Michael Borre. Opgivende borgmester - Selvom Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune anerkender at sikkerheden selvfølgelig skal være i orden, frustrerer forsinkelsen ham. »Vi har været igennem alle prøvelser i tidsforløbet og er vel efterhånden blevet så hårdhudede, at vi siger, en måned fra eller til... Jeg tror på, at den åbner, når jeg får besked på det. Men selve dét, at tidsplanen hele tiden skrider, slider kraftigt på glæden og er selvfølgelig noget til kommende revyer.« Samtidig peger han på et alvorligere problem: Forsinkelsen denne gang rammer ind i Region Midtjyllands planlagte besparelser på busdriften i regionen og omlægning af den kollektive trafik på Djursland. Regionen har meldt ud, at den per 1. april ikke længere finansierer en række regionale busruter, og samtidig omlægger Djursland efter planen den kollektive trafik. »Regionens besparelser og omlægning af den kollektive trafik på Djursland fungerer ikke, når letbanen ikke er åbnet. Det er et stort problem, at den trafikplan, vi har for Djursland, forudsætter, at letbanen kører,« siger Jan Petersen. Midttrafik har meddelt, at der kører erstatningsbusser, indtil letbanen kører.
 
*****************************************
Tre scenarier: København overvejer at lukke middelalderbyen for biler                                               

Politiken KØBENHAVN 28. NOV. 2018 KL. 14.27 AF FREDERIK BUHL KRISTENSEN Området, som Københavns Kommune overvejer at lukke for biltrafik, omgrænses af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og inkluderer Slotsholmen. Der vil fortsat være gennemkørsel via Stormgade, Vindebrogade og Bremerholm. Illustration: Københavns Kommune Københavns Teknik- og Miljøudvalg skal i første omgang tage stilling til en »dialogproces« om lukning, som kan komme til at lukke op til 85 procent af biltrafikken ude. Med et ønske om at opnå »bedre byliv« overvejer Københavns Kommune nu at lukke en stor del af den indre by for biler - dog med visse undtagelser. På et møde mandag 3. december skal Teknik- og Miljøudvalget behandle tre scenarier for at lukke middelalderbyen. Forvaltningen har indstillet, at udvalget i første omgang beslutter at igangsætte en »dialogproces«. Alle tre scenarier omfatter samme område, middelalderbyen. Dog med fortsat gennemkørsel i Stormgade, Vindebrogade og Bremerholm. Ingen af dem vil lukke fuldstændig for biltrafikken, men vil søge at reducere trafikken i middelalderbyen med mellem 5 og 85 procent ved at udelukke bestemte biler fra området.

Fakta Middelalderbyen - Der kører dagligt ca. 15.000 biler ind i Middelalderbyen i København. Bydelen domineres dog altovervejende af cykeltrafik og fodgængere. Eksempelvis færdes der i Nørregade dagligt ca. 11.000 cyklister og 12.000 fodgængere, mens der kun er registreret ca. 4.000 biler. Middelalderbyen er i denne sammenhæng afgrænset af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og inkluderer Slotsholmen, samt med fortsat gennemkørsel via Stormgade, Vindebrogade og Bremerholm.                                       

Parkering - Om aftenen er der mindst pres på parkeringspladserne i indre by. Her er 30 pct. af parkeringspladserne er optaget. Det største pres på parkeringen ligger midt på dagen, hvor ca. 80 % af parkeringspladserne, når man ser samlet på offentlige og private p-pladser samt Phuse, er optaget. - Kilde: København Kommune                                                                           

Scenarie A vil reducere biltrafikken med 5-15 procent og parkeringsbehovet med 10-15 procent ved kun at tillade »køretøjer med ærinde og registreret nummerplade i systemet«, skriver forvaltningen.                                                                                                                                  Scenarie B vil reducere trafikken med 40-50 procent og parkeringsbehovet med 30-40 procent ved kun at tillade »invalidekørsel, beredskab, renovation, beboere, privat gårdparkering, ambassader, håndværkere, varelevering, sygetransport, taxa, bus, delebiler og limousinekørsel«. I dette scenarie får gæster, kunder, ansatte og studerende altså ikke adgang med bil. Scenarie C, det mest restriktive af de tre, vil reducere biltrafikken med 75-85 procent og parkeringsbehovet med 80-90 procent. Det skal ske ved kun at tillade »invalidekørsel, beredskab, renovation, privat gårdparkering, ambassader, sygetransport«. Derudover vil varelevering, specialkørsel (for eksempel flyttebiler) og kommunale driftsbiler være tilladt i tidsrummet klokken 4 til 11. I dette tilfælde er der altså ikke adgang for »beboere (uden privat gårdparkering), håndværkere (uden varelevering), taxa, bus, delebiler, gæster, kunder, ansatte og studerende«. Koster millioner i drift og anlæg - Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) er klar over, at det er svært at tilfredsstille alle behov i indre by, hvor plads er en mangelvare, og det derfor er nødt til at »tage noget ud af ligningen«. »Bilerne er enormt pladskrævende, og hvis vi får flyttet bilisterne over i andre transportformer, kan vi frigøre plads til at skabe bedre fremkommelighed for gående og cyklende i byens smalle gader. Vi kan også få plads til at plante flere træer og skabe bedre affaldsløsninger, og vi kan give plads tilbage til beboerne og områdets mange besøgende ved at skabe gågader og lege- og opholdsrum«, skriver borgmesteren i en pressemeddelelse.  De tre scenarier vil give fra »ingen væsentlige potentialer« til »væsentligt forbedrede forhold« for fodgængere og cyklister afhængigt af scenarie, vurderer forvaltningen. CO2-udledningen vil reduceres med 100-3.100 ton om året, fordi forvaltningen vurderer, at flere vil fravælge bilen. Scenarierne vil dog også medføre omkostninger. Anlægsudgifterne til systemet, der skal sikre kontrollen, vil udgøre mellem 85 og 166 millioner kroner, mens driftsudgifterne vil være på 13-26 millioner kroner. Anlægs- og driftudgifter kan reduceres »væsentligt«, hvis man ikke vælger en løsning med hæve-sænke-pullerter, men i stedet med skilte, skriver forvaltningen. Detailhandlen vil lide et tab på mellem 0 og 7 procent afhængigt af scenarie.                                                                                                                                        Ville oprindeligt lukke helt - Borgerrepræsentationen besluttede 24. august 2017 oprindeligt
fuldstændig at lukke for biler i middelalderbyen, men juridiske vurderinger viste, at det kunne medføre »erstatningskrav og ekspropriationer i milliardklassen for Københavns Kommune«. Ideen om at lukke middelalderbyen for biler udsprang dengang af et ønske om at komme af med de terrorsikrende foranstaltninger, der i dag er sat op i området.  Men PET og Københavns Politi vurderede, at en lukning ikke vil øge sikkerheden betragteligt, hvorfor man ikke vil kunne fjerne de terrorsikrende foranstaltninger. Også det har haft betydning for, at man nu har droppet den fuldstændige lukning. Borgersamling inspireret af Toronto - Dialogprocessen, som forvaltningen foreslår at starte, skal foregå som en »borgersamling« inspireret af Toronto i Canada. »Borgersamlingen består af 24-36 frivillige, statistisk udvalgte borgere, som sammen bidrager med anbefalinger til beslutningsgrundlaget. Indre By Lokaludvalg og interesseorganisationer vil blive inddraget. Processen omfatter ikke en egentlig partshøring, da denne først kan gennemføres, når der er truffet en politisk beslutning om en løsning,« skriver forvaltningen.                          Hovedindholdet i denne artikel er hentet fra Politiken Byrum.
 
*****************************************
Nu plantes træerne, og springvand vender retur:

Rådhuspladsen får sin egen lille skov Politiken København11. dec. 2018 kl. 10.53 Af Søren Astrup  
Sådan ventes Rådhuspladsen at komme til at tage sig ud, når metroarbejdet er overstået og pladsens træer er sprunget ud. Foto Metroselskab 

I disse dage plantes i alt 59 træer på det, der i så mange år har været en byggeplads i hjertet af København. Der kommer til at stå robinie, spidsløn, japansk røn, rød hestekastanje og vandgran på den del af pladsen, der ligger længst væk fra Rådhuset. Ind mellem træerne snor en cykelsti sig. Den forbinder Jernbanegade med Vestergade. Under de spidse ovenlysvinduer, der kommer ved siden af Rådhuspladens nye skov, ligger den nye metrostation, som ventes at skulle håndtere omkring 14.000 rejsende i døgnet.

Planen er, at den nye Rådhusplads og trælunden er åbnes med ibrugtagningen af citymetroringen til sommer. På længere sigt er tanken også den, at Dragespringvandet skal helt tilbage. I 1954 blev en del af springvandet, et yderbassin med en diameter på 14 meter, fjernet, fordi det var i vejen for bilerne på H. C. Andersens Boulevard. Det blev først stillet op på Brønshøj Torv og har siden været opmagasineret. Værket er skabt af Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaard. Når politikerne på rådhuset har skaffet penge til det en gang i tidens fylde, så skal de genetableres inde midt på rådhuspladsen.                                                                                                                                            Vil man se flere træer end dem, der fra denne uge får adresse på Rådhuspladsen, er Fælledparken blot fem stop derfra med den nye metrolinje. Det er en tur, der kommer til at vare syv minutter. Når der er fundet finansiering til projektet, så rykkes det gamle dragespringvand også ind på pladsen.

NB: Det er tidligere i denne artikel fremgået, at Dragespringvandet rykkes ind på pladsen, når metroringen åbner. Det sker ikke. Der er ikke fundet midler til projektet endnu, meddeler Københavns Kommune.  

 
*****************************************

 

Tidlig julegave fra regeringen:

Karen Blixen Museet får millionstøtte  

Lokalavisen.dk 08.12.18

Karen Blixen Museet har fået en tidlig julegave ved at komme med på finansloven og sikret millionstøtte. Pressefoto Nu kan det verdenskendte museum i Rungsted ånde lettet op  Karen Blixen Museet er, som ønsket af museets bestyrelse, kommet med på finansloven, og er over de næste fire år sikret 12 millioner kroner i støtte til driften.  I august meddelte bestyrelsesformand for Rungstedlundfonden Michael Bjørn Nellemann, at museet var truet på sin eksistens, da fondens formue til at drive museet var ved at være brugt op. Nu glæder han sig over, at det lykkedes at sikre museets fortsatte drift.