nyt i oktober 2018

Så vild bliver Københavns nye boligø - om 52 år 

Jyllands-Posten - KØBENHAVN 05.10.2018 KL. 12:40 AF SØREN MUNCH Premium-vært

En ny omfartsvej, metrolinje og bydel på en helt ny halvø i Øresund skal give ekstra plads til Københavns udvikling i de kommende mange år. Lynetteholmen nord for Refshaleøen bliver fuldt udbygget bliver hjemsted for 35.000 borgere.

Ill: By og Havn   Der er enorme dimensioner i Lynetteholmen-projektet, som Københavns overborgmester, Frank Jensen (S) i dag præsenterede sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), transportminister Ole Birk Olesen (LA) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

Gigantisk projekt i København: Ny ø i Øresund skal huse 35.000 indbyggere  Det historisk store infrastruktur- og byudviklingsprojekt består af en ny bolig-ø med navnet Lynetteholm, der skal anlægges nord for Refshaleøen. Øen bliver fuldt udbygget hjemsted for omkring 35.000 beboere, der bliver et tilsvarende antal arbejdspladser, og dertil kommer yderligere 15.000 nye arbejdspladser på Refshaleøen. Prisen er anslået til ca. 20 mia. kr. Byggeriet ventes at kunne begynde i 2035, og hele projektet ventes fuldt udbygget i 2070. Såeldes har Transportministeriet forestillet sig projektet:
Kort over det nye østlige ringvej, som skal anlægges. Ill.: By og Havn  
Placeringen af Lynetteholmen nord for Refshaleøen. Ill: By og Havn

 
*****************************************


København er en stor rodet byggeplads

Politiken Klummer 9. okt. 2018 kl. 19.00 Af Marcus Rubin

Det er skønt at bo i byen. Men helt ærligt, det er nærmest umuligt med alle de byggerier, ombygninger og evindelige byfester og motionsløb.
Metroens byggeplads på Rådhuspladsen er et eksempel på byggeriet i byen. Foto: Finn Frandsen
Hver dag, jeg ankommer helskindet på arbejde, er et lille mirakel. Jeg skal nemlig cykle gennem Jernbanegade, og selv om jeg har boet i både Beirut og Jerusalem og hørt selvmordsbombere ryge i luften fra min balkon, er turen gennem den lille gade, hvor Dagmarbiografen ligger, noget af det vildeste, jeg har oplevet. I samtlige de tre-fire år, jeg har skullet den vej på arbejde, har Jernbanegade været et dødsensfarligt kaos. Gaden er ikke lang, vel 2-300 meter, men der lurer farer og fælder overalt. I den ene ende har der i årevis været byggepladsen omkring Axel Towers, advokatfirmaet Gorrissen Federspiels imposante palads. Der er knap en uge uden et eller andet løb, som lukker halvdelen af byen af  

I den anden ende er Dagmar-hus ved at blive ombygget. Hertil kommer større udgravninger af vejen på grund af noget med ledningerne, en ekstremt ujævn asfalt, der for spændingens skyld er krydret med lidt gamle sporvognsskinner, der stikker op hist og her. Når man så smider dobbeltdækker-busserne, der vender foran Cirkusbygningen, de store advokatbiler, der kommer ind og ud af de underjordiske garager flere steder på vejen, og turisterne, der vandrer forvildede rundt ved hotellet på hjørnet af Rådhuspladsen, oveni, har man opskriften på et trafikalt mareridt. Jeg har tit tænkt, at det ville være et oplagt computerspil: Kom hurtigt og levende gennem Jernbanegade. Men Jernbanegade er ikke unik, bare en ekstrem version af det byggekaos, som gør store dele af indre København nærmest umulig at komme rundt i. For at komme hele vejen til Politiken skal jeg fra Jernbanegade lige over Rådhuspladsen, i sig selv en bedrift med metrobyggeriet. Nu er denne runde af metroen ganske vist ved at være færdig, og man kan rent undtagelsesvis se det meste af både Rådhuspladsen og Kongens Nytorv i den anden ende af Strøget. Men lur mig, om ikke det er en stakket frist. Begge pladser har været under noget nær permanent ombygning i hele mit voksne liv, og der kommer garanteret noget nyt, som snart lukker dem af igen. Og skal jeg længere gennem indre by, fortsætter kaosset og det uskønne byggerod.  

Vestergade er revet op for tiden af byggeri, krydsene i Pisserenden har været gravet op det meste af sidste år for at lave ny belægning, og sådan er det stort set overalt. 

De lukkede gader - Sidste år var det Vesterbrogade, der blev lukket, så kom Gammel Kongevej, og en kort stund lykkedes det endda at lukke dem begge oppe ved Vesterport. Drister man sig en dag til at tage bilen, bliver det endnu værre – alle ruter skal planlægges med militær præcision, hvis det ikke skal gå helt galt. Denne weekend skulle min ældste datter for eksempel til fødselsdag med klassen i Hellerup. Jeg havde lovet at tage en klassekammerat med, som skulle hentes på en stikvej lige bag Frederiksberg Rådhus. Mens jeg hentede veninden, var min datter til tennis i KB, men Pile Allé var lukket på grund af vejarbejde. Det vidste jeg godt, så jeg havde planlagt, at hun løb til Frederiksberg Alle og mødte bilen dér.         Herfra burde vejen have været klar, men så havde jeg glemt forberedelserne til den store Kim Larsen-fest på Rådhuspladsen og blev alligevel fanget i en endeløs kø. Hvilket bringer mig til den næste udfordring ved at bo i byen: den endeløse, bankende køre af arrangementer, bystyret i sin uendelige visdom vælter ud over de lokale beboere. Der er knap en uge uden et eller andet løb, som lukker halvdelen af byen af – halvmaraton, triatlon, maraton, DHL, hvad det nu alt sammen hedder. Så er der Distortion, den store byfest, som i en lille uges tid om sommeren drager hærgende gennem brokvartererne, Copenhagen Pride og så videre og så videre i en uendelig række.’Ah, men sådan er det jo at bo i byen, det skal jo være liv og aktivitet’, vil nogen – især dem, der selv bor sikkert ude i forstæderne – sige. Og ja, naturligvis er det grundlæggende rigtigt. Liv er godt, og det er derfor, jeg bor i byen. Men balancen kan altså godt tippe med lidt for meget hurlumhej og ombygning og kaos. Og det er ikke kun, fordi jeg er blevet en gammel sur havenisse. Nå, men i det mindste slap vi for formel 1. Lidt fornuft er der stadig til.


*****************************************
Prins Nikolai stopper i Forsvaret efter få måneder

Prins Nikolai er stoppet på uddannelsen som reserveofficer efter kort tid. Det skriver JydskeVestkysten.
Prins Nikolai i midten af billedet her er stoppet i forsvaret.
Prins Nikolai, søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, har stoppet sin uddannelse i Forsvaret efter få måneder.Det skriver JydskeVestkysten, der samtidig oplyser, at prins Nikolai ikke er kommet med en forklaring. »Prinsen har stoppet sin uddannelse i Forsvaret. Det er prinsens egen beslutning, og den kongelige familie er orienteret om den, siger kommunikationschef ved kongehuset Lene Balleby til avisen.  Der er tale om en toårig uddannelse som reserveofficer ved Hærens Sergentskole i den jyske by Varde. Prins Nikolai var på den første del af uddannelsen, en seks måneder lang sergentuddannelse. Prinsen startede første august og nåede dermed lidt over to måneder i trøjen. I forsommeren sprang prinsen ud som model, hvor han har været på forsiden af Dust Magazine og har gået catwalk for mærker som Dior og Burberry.

En kongelig tradition -  Chefen for Hærens Sergentskole, oberstløjtnant Peter Nielsen, siger til JydskeVestkysten, at det er aftalt, at kun kongehuset taler om prins Nikolais afsked med Forsvaret.Det er en kongelig tradition, at mandlige medlemmer af kongehuset er del af forsvaret. Prins Nikolais far, prins Joachim, var rekrut ved Dronningens Livregiment i 1987 og er senere blevet oberst af reserven. I 2015 tiltrådte han som særlig sagkyndig ved Forsvaret, hvor han arbejder med, hvordan Hjemmeværnet og reserven kan være del af det danske totalforsvar. Kronprins Frederik har siden 1986 været en del af Forsvaret i ganske mange forskellige roller i alle tre værn. Han har blandt andet gjort tjeneste blandt elitetropperne i Frømandskorpset. Kronprins Frederik er generalmajor i hæren og flyvevåbnet samt kontreadmiral i flåden. Prins Nikolais farfar, kong Frederik d. 9., var kendt for sit store engagement i flåden, hvor han var kontreadmiral.  – ritzau
 
*****************************************

 

Dansk kirkegård får buddhistisk gravafsnit 

Jyllands-Posten INDLAND 18.10.2018 kl. 06:28 Bispebjerg Kirkegård i København har indviet den første afdeling i Danmark for buddhister.  Med det nye afsnit er Bispebjerg Kirkegård blevet endnu mere multikulturel og multireligiøs, end den var i forvejen. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix  
For første gang i Danmark kan buddhister nu blive bisat på et særskilt afsnit på en kristen kirkegård. Fredag i sidste uge blev 108 kvadratmeter jord på Bispebjerg Kirkegård i København indviet og velsignet af tre lamaer fra et tibetansk kloster, så danske buddhister nu kan blive bisat sammen med trosfæller i det fri.  Det skriver Kristeligt Dagblad. - Det er den nyoprettede Buddhistisk Bisættelses Forening, der har ansøgt om at få et kirkegårdsafsnit for sig selv. Indtil nu har buddhister været hensat til urner i en urnehal. Men ifølge foreningens formand, Ole Nordstrøm, var der efterspørgsel på mere.  - Folk har været glade for muligheden for at sætte urner i en urnehal, hvor man kunne komme og meditere. Men nogle har haft et ønske om at blive bisat i naturen udenfor. Vi er glade for, at det kan lade sig gøre, siger han. Afsnittet vil have enkelte særpræg. For eksempel har foreningen fået tilladelse til at opstille et buddhistisk gravmonument - en såkaldt stupa. Her kan man opbevare hellige relikvier. Ifølge Københavns Kommune er Bispebjerg Kirkegård "efter sigende" den første kristne kirkegård i verden, hvor man kan se sådan et monument". Med det nye afsnit er Bispebjerg Kirkegård blevet endnu mere multikulturel og multireligiøs, end den var i forvejen. Ud over et buddhistisk afsnit har kirkegården særlige områder for blandt andet katolikker, mellemøstlige mandæere, muslimer, ateister, russere og svenskere.  -  /ritzau/


*****************************************

Pendlere og politikere kaster håndklædet: 

Lad os få S-tog på kystbanen 

ugebladet Publiceret 12 October 2018 11:05 Af Fred Jacobsen  Nyt signalsystem på Kystbanen er tidligst klar 2028  Disse tog kan være fortid mellem Helsingør og København. Pendlere og politikere mener nu, Stog kan være en bedre løsning. Foto: Morten Timm  
Både pendlere og politikere har mistet tilliden til, at Banedanmark og DSB kan få Kystbanen til at fungere tilfredsstillende. De mener derfor, at nordsjællænderne er bedre tjent med at blive betjent af S-tog, der er hurtigere, billigere i drift og har en højere punktlighed. "Vi kan ikke vente i ti år. Så kan vi lige så godt få S-tog. Vi må sætte os sammen nu og snakke om en ny strategi," lød meldingen fra Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) efter pendlermødet på Fredensborg Rådhus torsdag aften.

Kystbanen – suk  - Her oplyste Banedanmark blandt andet, at et nyt signalsystem - der er vitalt for en øget punktlighed på strækningen mellem Helsingør og København - først kan blive aktuelt i 2028. Det var en oplysning, der ikke bare var helt ny for de tilstedeværende pendlere og politikere. Den var også chokerende. I hvert fald for Thomas Lykke Pedersen. "Det her vidste jeg ikke. Det er rystende," sagde han hovedrystende til Ugebladet og bebudede, at det helt sikkert vil ændre strategien i det trafikstrategiske samarbejde, Fredensborg har indgået med fem andre nordsjællandske kommuner - Helsingør, Hillerød, Gribskov, Frederikssund og Halsnæs.

Hvert fjerde tog på Kystbanen er forsinket  - "Nu skal vi snakke S-tog," er Thomas Lykkes bud på en dagsorden, når 'Den nordsjællandske Trafikmafia' næste gang stikker hovederne sammen. Farvel til regionaltog - Pendlerformand Michael Randropp er nået til samme konklusion. "I de ti år, jeg har været pendlerformand, har jeg kæmpet for flere afgange, plads til flere cykler, bedre rettidighed og billigere drift. Det er kun blevet værre. Derfor skal vi have S-tog på Kystbanen. De er hurtigere, billigere i drift og standser flere steder. Der er ingen andre løsninger. Farvel til regionaltog," lød Michael Randropps afskedssalut  Forbedringer på Kystbanen - men pendlerne tvivler  En af forklaringer på, at et nyt signalsystem på Kystbanen tidligst kan blive færdig i 2028 er ifølge Banedanmarks Janus Steen Møller, områdechef på signalprogrammet, at det afventer nye tog, der kan korrespondere med et nyt digitalt system. Det nuværende er totalt forældet. "At modernisere det svarer til at bygge en Opel Kadet fra 1984 om til en selvkørende elbil," forklarede områdechefen. Og selv om der lige nu kører forsøg med nye signalsystemer i Nordjylland og mellem Roskilde og Køge, der er tæt på at være færdige, kommer systemet ikke til Kystbanen, før de rigtige tog er til rådighed. Og det er altså tidligst om ti år. To år med togbusser - Spørgsmålet er, om det er realistisk at få S-tog som erstatning for Kystbanen før 2028. Men det kan trafikdirektør i DSB, Per Schrøder, ikke give et klart svar på.
 
*****************************************
Landmand føler sig kørt over i vejsag:

Jeg står fast Jyllands-Posten - INDLAND 22.10.2018 KL. 15:25 AF PETER KOFOED Sydjysk landmand opretholder afspærring af vej, indtil der findes en "mindelig" løsning, eller vejen fjernes. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, siger, at sagen giver anledning til at se på, om borgernes retssikkerhed er god nok. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix  
Hvis jeg skal overholde landets love og regler, så skal myndighederne også. Sådan lyder det fra den sydjyske landmand Martin Lund Madsen, som ved hjælp af sandbunker og bigballer har afspærret en nyanlagt vej i Vejen Kommune. Landmanden har fået medhold i Højesteret i, at ekspropriationen af en del af hans jord til en ny vej var ugyldig. Det har fået Vejen Kommune til at bebude en ny ekspropriationssag mod landmanden. - Jeg synes, det er meget principielt det her: Hvis vi andre bygger noget, der er i strid med loven, så får vi besked om at fjerne det. Og indtil det sker, kan vi få dagbøder, siger Martin Lund Madsen. - Hvis jeg som landmand skal overholde love og regler, hvorfor skal offentlige myndigheder så ikke også gøre det, siger han. Vejen blev anlagt, efter at Banedanmark eksproprierede en del af landmandens jord for at etablere elledninger langs jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg. I den forbindelse bad Vejen Kommune Banedanmark inddrage en større del af jorden, for at kommunen kunne bygge den nye vej, der går hen over jernbanen og op mod motorvejen mellem Esbjerg og Kolding.  

Højesteret har afgjort, at det var i strid med loven. Spørgsmål: Hvor længe vil du opretholde afspærringen af vejen? - Hvis vi kan finde en mindelig løsning, så fjerner jeg den. Og hvis vejen skal fjernes, og en lokal entreprenør skal kunne komme til, så skal jeg også nok få afspærringen væk. Men ellers holder vi det, indtil sagen er afgjort, siger Martin Lund Madsen. - Jeg er en stabil landmand, der har fødderne solidt plantet i mulden. Jeg står fast og bliver ved, indtil det sidste punktum er sat, siger han. Han har tilbudt kommunen at overtage ejendommen med de 190 hektar. Men det har kommunen takket nej til. - Det synes vi, er lidt voldsomt, når vi kun skal bruge to hektar, siger Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune.  Borgmesteren ærgrer sig over sagen. - Det har jeg det da rigtig skidt med. Det er en træls sag, siger han. Det var ifølge borgmesteren Banedanmark og Transportministeriet, der som anlægsmyndighed brugte et - har det nu vist sig - forkert lovgrundlag, da man eksproprierede.  Ballade i Vejen: Landmand har blokeret vej i protest mod kommunen  - Derfor har vi iværksat en ny eksproprieringsproces på et andet lovgrundlag. For vi kan jo ikke have en ulovlig vej liggende. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, siger, at sagen giver anledning til at se på, om borgernes retssikkerhed er god nok. - Her er en sag om en mand, der har brugt det etablerede system til at få ret. Hvis man så bare får lov og trække en ny paragraf, så han bliver tromlet, så synes jeg, det er utroligt uheldigt, siger Peter Kofod.


*****************************************

DF: Vejdirektoratet kan med fordel overtage nogle af Banedanmarks opgaver                               Jyllands-Posten INDLAND 15.10.2018 KL. 11:22 AF SARAH KOTT »Alle kan se, at på rigtig mange områder gør Banedanmark det ikke godt nok,« siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen.
Bør Vejdirektoratet overtage nogle af Banedanmarks anlægsprojekter? Arkivfoto: Mads Nissen                                                                  Hvis man vil have tingene gjort til tiden og til prisen, så skal man tilsyneladende gå til Vejdirektoratet. Siden 2010 har direktoratet således gennemført flere end en tredjedel af sine projekter til under den budgetterede pris og overholdt deadlinen. Succesen har betydet, at Vejdirektoratets budgeteksperter nu også har fået overdraget opgaver som bl.a. byggeriet af et nyt Niels Bohr Institut ved Københavns Universitet. Og spørgsmålet er, om direktoratet også bør overtage nogle af de anlægsprojekter, som Banedanmark haft store kvaler med at gennemføre til tiden og til prisen. »Når man har nogen, der tilsyneladende godt kan finde ud af det, så synes jeg, at det giver stof til eftertanke. Alle kan se, at på rigtig mange områder gør Banedanmark det ikke godt nok,« siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen. Han mener, at det ville give mening at lægge nogle af Banedanmarks opgaver under Vejdirektoratet og måske endda lægge de to sammen. »Med den ringe succes, som Banedanmark har på deres anlægsprojekter rundt omkring, så kunne det være en idé at se på, om det kunne gøres på en anden måde.«    

Ny jernbane til milliarder vil åbne med to tog i timen i stedet for fem  Også Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, mener, at man bør gå Banedanmarks organisering efter i sømmene. Han peger dog på, at Vejdirektoratet bl.a. er en budgetduks, fordi man overbudgetterer. »Men det er altid en god idé at være mest muligt realistisk, når man planlægger, og også at være lidt til den forsigtige side, så kan folk blive positivt overraskede, i stedet for at man får den ene skandaleagtige historie efter den anden,« siger han og tilføjer, at han ikke vil udelukke at lade Vejdirektoratet overtage opgaver fra Banedanmark eller gå endnu videre. »Men det er noget, vi skal diskutere til bunds.«  Venstres Kristian Pihl Lorentzen er enig: »Tiden er inde til at overveje, om vi kan organisere det på en anden måde. Vi må se på det med et åbent sind med det mål, at der skal ske forandringer, og der skal vi tage ved lære af Vejdirektoratet.«  

    
 .