nyt i december 2017

Rekordgedde var endnu tungere – men kun 20 gram

Politiken - Forbrug og liv 8. dec. 2017 kl. 15.28 Af Anders Legarth Schmidt – Journalist Vægten er blevet undersøgt af Rekordudvalget. Den er god nok. Lystfisker fangede den største gedde nogensinde i Danmark.

Gedden målte imponerende 127 centimeter i længden og var 69 cm rundt om maven. Det er yderst sjældent, at der bliver fanget en så stor gedde i Danmark - og i verden. Foto: Fisk og Fri

Den sidste forhindring er ryddet af vejen for, at 52-årige Per Krarup fra Nordsjælland kan kalde sig indehaver af den danske rekord for rovfisken gedde. Efter at et vidne for en uge siden meldte sig på baggrund af Politikens efterlysning og bekræftede lystfiskerens beretning om storfangsten manglede kun en enkelt detalje, før lystfiskernes officielle og uafhængige rekordudvalg kan godkende fangsten og optage den i historiebøgerne.

Gedden - Gedden er den største rovfisk i danske søer og letgenkendelig med sin slanke torpedoformede gulgrønne krop med pletter på siderne. Med flere hundrede små og store sylespidse tænder i gabet flår den nemt flår byttefisk i stykker.Dens videnskabelige artsnavn er Esox Lucius. Vægten, der under fisketuren fredag 29. september blev brugt til at veje gedden til imponerende 22,14 kilo skulle tjekkes. Og det er den blevet. Rekordudvalgets formand Bjarne Lehné har undersøgt vægten og må på den baggrund faktisk opjustere fiskens vægt en smule, nemlig 20 gram. Dermed lander den officielle vægt på 22,16 kilo. »Jeg betragter det som en ren formssag nu at anerkende rekorden. Det gør vi formelt set på et møde 5. januar, hvor jeg forventer, at alle medlemmer af Rekordudvalget vender tommelfingeren opad«, siger Bjarne Lehné. Fisker fik et vidne i nettet - Per Krarup fangede den imponerende gedde i en sø i Nordsjælland. Han fortalte i sidste uge i Politiken om fangsten, hvor han samtidig efterlyste det vidne, der hjalp ham med at fotografere fisken. I skyndingen fik han hverken vedkommende navn eller telefonnummer, og uden et vidne kunne rekorden ikke godkendes. Mens Krarup sad inde i sminken hos Go Aften Danmark i Tivoli og var på vej i studiet for at tale med studievært Jes Dorph-Petersen om monstergedden, ringede Bjarne Lehné og fortalte, at et vidne havde meldt sig og bekræftet fangstberetningen. Krarup styrede direkte efter interviewet ud i Tivoli og fejrede nyheden med et glas Glühwein. Han gjorde sit livs fangst efter kun en halv times fiskeri i en sø, hvis beliggenhed han ønsker at holde hemmelig. Lystfiskeren vil gerne beskytte naturen mod alle de lystfiskere, der vil strømme til vandet i jagten på søens store monster. Fisken blev genudsat, men blødte. Per Krarup udtalte, at han tvivlede på, at den overlevede. Men han besluttede sig for at give den en chance. Den hidtidige rekord for gedde var 21,1 kilo.

 

Svensk grænsekontrol sender flere retur til Danmark end tidligere

Jyllands Posten - EUROPA 10.12.2017 KL. 13:41 AF RONJA MELANDER

I alt 4.665 personer er i år blevet sendt tilbage til Danmark.

Indtil september afviste grænsepolitiet i snit 75 personer om ugen. Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Siden grænsekontrollen i Skåne blev skærpet i september, er antallet af personer, der bliver afvist i grænsekontrollen, fordoblet. »Der er mennesker, der ikke har ret til at bo her i Sverige af forskellige grunde,« oplyser Michael Mattson, chef for grænsepolitiet i den svenske Region Syd, til Sveriges Radio. Indtil september blev 75 personer i snit afvist ved grænsen hver uge, men nu er tallet steget til knapt 170 personer om ugen. Mellem den 1. september og den 6. december i år blev 2.081 afvist, og indtil videre er i alt 4.665 personer i alt blevet returneret til Danmark i år. Tilbage i september blev der iværksat personaleforstærkninger i form af 100 nye civile pasinspektører, hvilket øgede det samlede mandskab, der står for grænsekontrollen, til omkring 250 personer. Foruden de civile kontrollører er det dog fortsat nødvendigt at have mange uddannede betjente til at lede arbejdet ved grænsen, da det bl.a. er politiet, der skal køre anholdte personer fra grænsen til arresten. Omkostningerne for grænsepolitiet i Region Syd er øget med 200 pt. over to år. De forventes i år at løbe op i 176,4 mio. svenske kroner, skriver det svenske medie. Med forstærkningerne ved grænsen, vurderes det nu, at mellem 87 og 91 pct. af de rejsende fra Danmark kontrolleres ved de tre store grænseovergange ved Skåne, Malmø og Helsingborg.

 

Præsten i Græsted om aflyst julegudstjeneste:

»Det er selvfølgelig ærgerligt« Jyllands-Posten - INDLAND 11.12.2017 KL. 11:08 AF MARIE HOHNEN Det er vigtigt, at børn hører juleevangeliet, fordi det er en dybere fortælling end Søren Banjomus, lyder det.

Der bliver ikke nogen gudstjenste for de små klasser på Gribskolen i Græsted, når de går på juleferie i år. Det synes præst i Græsted Ole Backer Mogensen er ærgerligt. Arkivfoto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

En beslutning på en skole i Græsted har sat sindene i kog hos forældre og lokalpolitikere i Gribskov Kommune.Skole har sløjfet julegudstjeneste - og får kritik. Den årlige gudstjeneste for elever fra 0.-3. klasse, der normalt bliver afholdt inden eleverne går på juleferie, er nemlig i år blevet droppet på Gribskolen i Nordsjælland. I en besked sendt den 7. december har skoleleder Marianne Vedersø Schmidt oplyst elever og forældre om, at man i skolens pædagogiske udvalg har besluttet at lade kirkegangstraditionen op til jul »glide ud.« Samtidig skriver lederen, at julegudstjenesten er »forkyndende,« og at det derfor må være op til familierne, om børn skal i kirke ved juletid. Hos Netavisen Gribskov kan man se beskeden. Skoleleder: Juleafslutning behøver ikke foregå i kirke Og den beslutning mener præsten i Gribskov, Ole Backer Mogensen, som skulle have afholdt julegudstjenesten, er »ærgerlig«. »Jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt. Men ingen skal tvinges til at være i kirken, hvis man ikke har lyst til at være der,« siger Ole Backer Mogensen til Jyllands-Posten. Han lægger vægt på, at julegudstjenesten er vigtig, fordi den hører med til den dannelse, børn får i Danmark. Og særligt over for nydanskere mener han, det er vigtigt at holde fast i traditioner. »Det er vigtigt for mig, hvis vi vil have vores nye borgere introduceret til dansk tradition og historie, for så skal de også introduceres til danske ritualer. Hvis vi skal give en ordentlig modtagelse og sige, at vi har faktisk noget dybde i vores ritualer og tro, så skal vi præsentere dybden og ikke bare overfladen,« siger han. »Det handler om at vise, at de kristne højtider har en større dybde end Søren Banjomus (en populær julesang til børn, red.).« Statsminister: Aflyst julegudstjeneste er en "ommer" Skolens begrundelse om, at julegudstjenesten er »forkyndende« er han sådan set enig i. Men han mener, at det er vigtigt at skelne mellem, hvem der forkynder. Når det er en præst i en præstekjole, der forkynder uden for skolens område, gør det en forskel. »Det er klart, at der er elementer i, at julegudstjenesten er forkyndende – ikke bare over for tosprogede, men over for alle. Men det er ikke skolen selv, der forkynder. Den forskel synes jeg, skal med,« siger Ole Backer Mogensen. Præsten lægger vægt på, at han gerne vil i dialog med skolen om, hvordan man kan løse problemet bedst muligt for alle parter. For skolen og kirken har normalt et rigtigt godt samarbejde, som han gerne vil fortsætte. »Vi har en åben hånd mod skolen. Det er naturligvis ærgerligt, at gudstjenesten er blevet aflyst, men jeg synes også, det er ærgerligt, hvis vi ikke kan snakke om tingene stille og roligt,« lyder det fra Ole Backer Mogensen.

 

Beslutningen er truffet:

Historiske slagtergårde på Vesterbro skal rives ned Politiken København 14. dec. 2017 kl. 20.43 Af Christian Bæk Lindtoft Trods protester skal Slagtergårdene ved Enghavevej på Vesterbro, som er den sidste rest det oprindelige brokvarter fra 1800-tallet, rives ned til fordel for boligbyggeri. Det har et flertal i Københavns Kommunes borgerrepræsentation vedtaget torsdag aften.

Slagtergårdene på Enghavevej skal rives ned.

Med stemmerne 28-24 i Københavns Kommunes borgerrepræsentation er det besluttet, at Slagtergårdene langs Enghavevej skal rives ned til fordel for en boligblok, som et flertal i borgerrepræsentationen gerne vil bygge. Lokalplanen er været genstand for debat, eftersom både Københavns Bymuseum og Landsforeningen for Bygge- og Landskabskultur har vurderet, at Slagtergårdene er højt bevaringsværdige, ligesom Slots- og Kulturstyrelsen har vurderet, at selve byggeområdet omkring Slagtergårdene har historisk karakter og bør bevares.

I dag blev der forud for afstemningen afleveret cirka 9.000 underskrifter imod byggeriet til overborgmester Frank Jensen, og i opløbet til beslutningen er der afleveret 299 høringssvar fra borgere, der har bemærkninger til lokalplanen. »Det er kulminationen på et meget langt forløb, og jeg tror, der kommer et rigtig spændende miljø på Vesterbro. Jeg synes ikke, der har ikke været nok opmærksomhed på, hvad der kommer til at ske i området«, siger Jakob Hougaard (S), der er en af støtterne af bebyggelsen ved Enghavevej. »Jeg synes, at det er et godt resultat. Man har skabt nogle byhuse, der ser rigtig godt ud, og så har man bevaret nogle enkelte spor. For eksempel en af skorstenene. Hvis man ville bevare de her slagtergårde, ville man de facto skulle overtage dem, og den omkostning var for høj, i forhold til hvad man ville bevare, synes jeg. Det er et trecifret millionbeløb, det kunne løbe op i, og det er bedre givet ud på sociale botilbud end på kreative kunstnertyper, som der allerede er mange af på Vesterbro«. EL: Der er ikke lyttet nok - Allan Mylius Thomsen (EL) stemte imod lokalplanen og påpeger, at der er andre historiske perspektiver ved Slagtergårdene end det forhold, at de er den sidste rest af det oprindelige Vesterbro fra 1800-tallet. »Som jeg tillod mig at sige, var det jo en mærkelig og ironisk situation, at det netop er på stenbroens rose – Tove Ditlevsens –100 års fødselsdag, at man træffer beslutningen om, at der skal bygges i hendes barndommens gade«, siger medlem af teknik- og miljøudvalget Allan Mylius Thomsen (EL). Han mener ikke, man har lyttet nok til de protester, der har været forud for beslutningen, og han mener heller ikke, der har været gjort nok for at undersøge alternative byggeområder. »Der har jo været flere gode forslag fremme om, hvordan man kunne have udnyttet andre områder, så vi kunne bevare noget, der kunne minde folk om, hvordan København engang så ud, og jeg synes ikke, der er gjort nok for at se, om karreen kunne have været bebygget anderledes«, siger han.

I decemberkulden var omkring 15-20 mennesker forud for mødet troppet op med bannere for markere en sidste protest mod rydningen af Slagtergårdene. »Slagtergårdene er en oase på Vesterbro, så det er rigtig ærgerligt, hvis de vælger at fjerne dem«, siger Berit Pedersen, der selv bor på Vesterbro - faktisk i en stuelejlighed lige over for Slagtergårdene. Ghita Schultz har boet på Vesterbro hele sit liv og er pressetalsmand for demonstrationen forud for byrådsmødet. »Hvad skal det til for? Hvorfor skal de rive det ned? Der er så lidt af den gamle by tilbage, og man bliver så træt af alt det nybyggeri«, siger Ghita Schultz. Du har boet på Vesterbro hele dit liv. Bør man ikke tage hensyn til, at der flytter nye mennesker til byen, og der kan opstå en interesse for andet end gamle bygninger? »Vi bestiller jo ikke andet end at tage hensyn. Tag et kig ned ad Istedgade, som jeg kalder 'Hipsterbro' med alt det café latte og smarte butikker«, siger Ghita Schultz.

 

Flyvende læger:

Der er ikke brug for mere akut lægehjælp fra luften Jyllands-Posten - 16.12.2017 kl. 06:00 Af Hanne Fall Nielsen

Fire flyvende læger kritiserer beslutningen om at bruge 45 mio. kr. på en fjerde lægehelikopter i Nordjylland.

En fjerde lægehelikopter, som flyver ud til alvorligt syge eller tilskadekomne, er på vej i Nordjylland, og det møder kritik fra læger, der selv flyver lægehelikopter. Arkivfoto: Jesper Rais/Polfoto

Midt under et weekendophold i Lalandia på Lolland bliver en 41-årig kvinde pludselig rigtig dårlig. Stærk hovedpine, kvalme og føleforstyrrelser i venstre side.

Mistanke om hjerneblødning. En ambulance sendes af sted, og lægehelikopteren i Ringsted går i luften. For at spare tid mødes de to former for udrykning i Nakskov, hvor kvinden omlades og flyves videre til Odense Universitetshospital. Efter 21 minutters flyvetur er hun fremme, fire minutter senere har specialisterne på hospitalet taget over, og kvinden bliver opereret. I dag er hun i gang med genoptræning for at kunne komme tilbage på sit arbejde. Beretningen fremgår af årsrapporten 2016 over de tre nuværende lægehelikoptere i Ringsted, Billund og Skive, og med finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der en fjerde på vej i Region Nordjylland. Og selv om der er gode eksempler på helikopternes livreddende indsats, afføder beslutningen om at bruge 45 mio. kr. på endnu en lægehelikopter kritik. Oven i købet fra fire flyvende læger. Tre er nok - »Der er jo et bestemt antal offentlige kroner til rådighed til sundhedsvæsenet, og efter vores vurdering er det ikke en fjerde akuthelikopter, vi står og mangler allermest. Vi kan godt klare os med de tre nuværende – især hvis den helikopter, som er placeret i Skive, rykkes lidt længere nordpå,« siger overlæge Jesper Dirks fra Rigshospitalet.

 

Julen er kvindernes fest

Lokalavisen Publiceret: 16. December 2017 07:30 Af AF LOUISE A. POULSEN Kvinder trækker det største læs i december. Det afspejler vores generelle arbejdsfordeling, mener kønsforsker. Kvinder skal give slip på ansvaret, opfordrer parterapeut

Det kan godt være, at Danmark er nået langt i ligestillingens tegn. Men når vi rammer december, og der skal pakkes gaver ind, pyntes op, bages brunkager, skrives julekort og købes kalenderlys, er det kvinderne, der trækker læsset. Det viser en undersøgelse fra YouGov, hvor danske par har svaret på, hvem der har ansvaret for 13 opgaver i forbindelse med julen. Kun juletræet er det oftest manden, der køber og henter. Kvinder sørger for trivsel - Vores ansvarsfordeling i julen overrasker hverken parterapeuten eller kønsforskeren. "Kvinden tænker fremad og kan derfor se de opgaver, der skal udføres, længe før manden er begyndt at tænke på jul. Noget af det, kvinder føler sig allermest forpligtede til at sørge for, er trivsel i privatlivet. Og da julen handler om familie, og hvordan vi har det med hinanden, er kvinderne længst fremme i julesokken på næsten alle julens arbejdsområder," siger parterapeut Martin Østergaard. Kønsforsker, sociolog og postdoc på Syddansk Universitet Anna Sofie Bach påpeger, at undersøgelsen afspejler vores arbejdsfordeling generelt. Vi hjælpes mere om maden - "I løbet af året er det også typisk kvinden, der køber gave til svigermor, børn og andre. Kvinder har overblikket og skaber strukturen, husker på opgaver og tager ansvar," siger hun og hæfter sig ved, at undersøgelsen viser områder, hvor mænd og kvinder hjælpes mere end andre. "Julemaden er et eksempel på en opgave, hvor manden er mere på banen. I løbet af året er mange mænd også i køkkenet for at lave mad – især når det er hyggemad i weekenderne, hvor der er bedre tid. Mad er også blevet maskulint, og vi ser masser af mænd i kokkeprogrammer på tv," siger Anna Sofie Bach. Giv slip på ansvaret - Men er det egentlig et problem, at arbejdsopgaverne er fordelt, som de er? "Der er noget gammeldags og traditionelt over julen, som betyder, at vi ryger lidt ind i nogle kønsroller fra det forrige århundred. Nogle nyder det måske, men jeg tror, at en del kvinder er ret trætte af at være dem, der rensdyragtigt skal trække hele julen rundt for alle de andre," siger Martin Østergaard. Og for at komme af med den arbejdspukkel foreslår han, at kvinderne tidligt uddelegerer de ansvarsområder, som de ikke orker. "Og så er det vigtigt, at de giver ordentligt slip på ansvaret og ikke går i koma over, at der ikke er gavebånd om gaverne. For så sidder de helt sikkert med alle opgaverne igen til næste år," siger han. Bange for at være feminine - Ifølge Anna Sofie Bach viser maskulinitetsstudier, at der blandt mænd kan være stor frygt for at fremstå feminine. "Meget omkring julen er jo noget glitterstads med at klippe og klistre, pynte op og pakke gaver ind. Og det er måske ikke noget, der er så legitimt for mænd at være interesserede i, fordi vi forbinder det med noget feminint. Hvis man som mand kommer på arbejde og fortæller om, hvordan man har pyntet op, kan det være forbundet med en ret stor risiko for udskamning – ofte pakket ind i humor. De mandlige kollegaer kunne for eksempel antyde, at man er lidt fimset eller måske homoseksuel, hvilket mange mænd vil have det svært med," siger Anna Sofie Bach og uddyber: "Det er jo ikke, fordi kvinder er født med et glitter-gen. Og de fleste børn synes, det er sjovt at pynte op til jul. Men på et tidspunkt stopper det for drengene og bliver noget, de ikke kan identificere sig med. Det ligger i socialiseringen. Men man kan ikke dermed konkludere, at mænd er ligeglade med jul og julepynt." Slap lige af med det pladevat Hun suppleres af Martin Østergaard: "Jeg tror, at mændene hygger sig lige så meget som kvinderne. Men de kan synes, at det bliver lige tuttenuttet nok at ligge og rode med 15 meter pladevat og små spejle til et nisselandskab. Der læner mange sig nok tilbage i stolen med en juleøl og tænker: 'Ho, ho, ho, slap nu lige af'." Anna Sofie Bach hæfter sig ved, at tallene i undersøgelsen viser, at kvinder stresser mere over julen end mænd. "Det er selvfølgelig et problem, hvis kvinden føler, at hun skal performe og har ansvar for, at alt er fint og hyggeligt og godt. Julen er en familiefest, så man skulle gerne hjælpes. Men hvis kvinden hygger sig med det, er det jo ikke noget problem," siger hun. Forskel på generationerne - For de par, der er over 60 år, er ansvarsfordelingen mellem kønnene mere skæv, end den er hos parrene i alderen 18-29, hvor man deles mere om julesyslerne, viser tallene fra undersøgelsen. "Julen er traditionel, og vi falder ind i nogle roller, vi er vokset op med. Det tager tid at ændre. Men det rykker sig lidt fra generation til generation, og yngre i dag gør tingene lidt anderledes," siger Anna Sofie Bach. Og mænd kan sagtens jule, fortæller Martin Østergaard, der ser et uforløst potentiale hos mænd som arbejdsheste og ansvarstagere i julen. "Fraskilte fædre kan – til deres egen overraskelse – gå helt amok i juleforberedelser, når de først kommer i gang. Så ligesom mænd kan være lige så effektive og fintfølende omsorgsgivere over for børn som kvinder, kan mænd altså også være lige så julede," siger han.

 

Sultne sæler æder lystfiskeres fangster i vestjyske åer

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 17.12.2017 KL. 15:32 Sæler bruger i stigende grad vestjyske åer som spisekammer, og det generer områdets lystfiskere.

Gråsælen er til stor gene for fiskerne. Foto Mik Eskestad

Sæler holder normalt til ved kyster og fjorde, men nu er de også begyndt at trække op i flere vestjyske åer. Her æder de ørreder og andre fisk, som lystfiskere havde glædet sig til at få på krogen. - Det er et temmelig stort problem. Det skader fiskebestanden i vandløbene, og det skræmmer lystfiskerne væk, siger Helge Jakobsen, formand for Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn. Sælerne, der hjemsøger blandt andet Karup Å og Storåen, kommer fra Limfjorden for at søge føde. - Det er ikke naturligt, at de trænger op i ferskvand. Men de gør det, fordi der er for mange sæler i forhold til mængden af føde i Limfjorden, siger Helge Jakobsen. Lystfiskerne har brugt tid og penge på at opformere åernes fiskebestande. Det arbejde kan være truet af dyret med den plettede pels. - Vi har i årevis kæmpet for at få fiskebestandene på ret køl. Vi har været ude og elfiske efter moderfisk, og vi har sat afkom ud i åen igen. - Det er hårdt at se, at det, vi har kæmpet for i 40 år, bliver skudt til hjørne i løbet af en sæson, siger Helge Jakobsen. Sælernes indtog har angiveligt skræmt flere lystfiskere væk. - Vi har mistet 52.000 kroner i indtægt på salg af dagkort, og vi er ikke den eneste forening, der har oplevet det, siger Helge Jakobsen. Sælen er som udgangspunkt beskyttet af EU's habitatdirektiv. Og lystfiskere kan normalt ikke få tilladelse til at regulere sæler. Men det vil miljøminister Esben Lunde Larsen (V) lave om på. Han har bedt Miljøstyrelsen undersøge muligheden for at give lystfiskerne tilladelse til at skyde sæler, der trænger op i åerne. - Det er et problem, vi skal gøre noget ved. - Vi har ikke lavet vandløbsrestaureringer og lystfiskerprogrammer i millionklassen og fået genoprettet fiskebestandene for så passivt at se på, at sælen bruger åerne som madkasse, siger Esben Lunde Larsen. Som reglerne er nu, kan kun erhvervsfiskere få tilladelse til at regulere sæler. /ritzau/

nyt i november 2017

Vandmasser fra stormen Ingolf har kulmineret og er på retur

Jyllands-Posten TRAFIK & VEJR 30.10.2017 KL. 05:28 Vandstanden stod søndag højt flere steder i landet, men ved 22-tiden begyndte vandet at trække sig tilbage.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Stormen Ingolf pressede søndag vandstanden op i faretruende højder flere steder i landet. Men vandmasserne har ikke skabt større ødelæggelser, lyder det fra politikredsene. - Det har blæst rigtig meget i især Kattegat, og det er noget af det, der får vandet til at stige, sagde meteorolog Martin Lindberg fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), søndag. Klokken 01.40 mandag meddelte DMI, at vandstanden havde kulmineret alle steder: - Højvandet falder de fleste steder ned under 100 centimeter i løbet af de nærmeste en-to timer, undtagen i Roskilde Fjord, hvor den kun langsomt falder og kommer under 100 centimeter mandag morgen. På Sjælland mistede en 60-årig mand fra Svinninge livet, efter at hans bil på grund af vand på kørebanen ved 21-tiden kørte i grøften ved Vesterlyng, der ligger i Kalundborg Kommune. Manden blev i helikopter bragt til Rigshospitalet kort efter midnat, men hans liv stod ikke til at redde. Syd for Danmark var der også fart på stormen, der kaldes Herwart. Det skriver nyhedsbureauet AP. I alt kostede den fem personer livet. Faldne træer var medvirkende til fire af dødsfaldene: To døde i Polen, mens to andre mistede livet i Tjekkiet. Det sidste dødsfald fandt sted i Jadebusen i Tyskland. Her blev en 63-årig mand revet med af vandmasser, hvorefter han druknede. I Danmark begyndte vandet for alvor at stige ved de danske kyster, i fjorde og i åer ved 18-tiden søndag. Det var frygtet, at Fyn ville blive værst ramt af oversvømmelser. Men de fynske kyster blev skånet for det værste.Ved 22-tiden begyndte vandstanden så småt at trække sig tilbage, så vandstanden langsomt kom tilbage til det normale, oplyste Fyns Politi på Twitter søndag aften. Ifølge TV2 toppede vandstanden i Odense Fjord med 162 centimeter. DMI rapporterede, at der ved Nordfyn blev observeret en 20-års-hændelse, mens vandstanden i Nyborg blev målt til 141 centimeter, hvilket er en 50-års-hændelse. For Roskilde Fjord var det varslet, at vandstanden kunne stige til 160 centimeter over det normale. Derfor blev der taget forholdsregler for at beskytte blandt andet Vikingeskibsmuseet i Roskilde mod indtrængende vand. - Men vi kom ikke i nærheden af de 160 centimeter. Det højeste, der er målt i fjorden, er 131 centimeter, siger Merete Scheensbeck, kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi. Hun tilføjer, at der ikke er sket skader på museet, der ligger ud til fjorden. Det skyldes godt myndighedsarbejde og en stor indsats af frivillige, siger hun. I 2013 var bygningen med vikingeskibe ved at bukke under for vandmasser, da stormen Bodil rasede. I Frederikssund blev Kronprins Frederiks Bro, der går over Roskilde Fjord, lukket, men den blev genåbnet omkring midnatstid, oplyste Nordsjællands Politi natten til mandag. I Horsens blev mange veje omkring havnen spærret af for at forhindre oversvømmelser af huse. Også områder omkring havnen i Vejle blev spærret af. Også Aarhus, Juelsminde og Fredericia var ramt af problemer med vandet.DMI udsendte natten til mandag dog et varsel gældende til klokken syv mandag morgen om forhøjet vandstand ved Nordsjællands kyst, som lokalt kunne føre til oversvømmelser. /ritzau/

 

Dødsdømt nordjysk turistattraktion skal pilles ned inden for to år

Jyllands-Posten - INDLAND 03.11.2017 KL. 15:12 AF RONJA MELANDER Hjørring-borgmester Arne Boelt (S) ønsker, at Rubjerg Knude Fyr skal stilles op igen efter nedtagningen.

Rubjerg Knude Fyr blev bygget i 1899, men måtte senere lukke grundet sandflugt. Foto: P. Rasmussen

Fyrtårnet på Rubjerg Knude er på vej i havet. Det har man længe været bevidst om i Nordjylland, men nu har Naturstyrelsen i en ny rapport fældet en dyster dom over turistmagnetens levetid; fyrtårnet skal pilles ned, og arbejdet skal begynde i 2018 eller senest i 2019, lyder anbefalingen ifølge TV 2 Nord. Den korte deadline er sat ud fra, at det skal være sikkert at færdes i fyret og i området omkring tårnet. Ifølge mediet havde man ellers - i en

konservativ prognose - vurderet, at slitagen på klinten ville være sikker for fyret de kommende 10 år.

Kort: JP

Det er nu op til teknik- og miljøudvalget og det nye byråd at nå frem til en løsning om fyrtårnets fremtid. Fra borgmesteren i Hjørring Kommune, Arne Boelt (S), lyder ønsket, at attraktionen, der trækker 500.000 besøgende til området om året, skal genopstå et andet sted. Han siger til TV 2 Nord, at der ligger en lang sagsbehandling forude. Det vides nemlig endnu ikke hvor, tårnet i så fald skal stå, og hvem der skal betale rejsegildet. Borgmesteren anslår over for mediet, at det vil koste omtrent 10 mio. kr. at flytte tårnet, som teknisk set er Naturstyrelsens ejendom og står på styrelsens jord, bare 30 meter væk. »Men det er i vores interesse, at det bliver opført igen, så den regning skal vi nok også betale noget af. Det er dyrt, men ikke uoverkommeligt. Men vi skal have en snak med fonde og private, som også har en interesse i fyret. Det er rettidig omhu at sætte gang i snakken nu,« siger Arne Boelt til mediet. Rubjerg Knude Fyr blev bygget i 1899 og var oprindeligt bemandet af tre personer - en fyrmester, en fyrassistent og en fyrpasser - samt deres familier. Tårnet blev placeret på det højeste sted 200 meter inde i landet, men klinten blev løbende nedbrudt af naturens kræfter i form af sand og vind, og i dag står det vaklende tårn kun få meter fra kanten. Allerede inden for få år opstod der problemer med sandflugten, som fik fyrpasserens køkkenhave til at sande til og klitten oven på kystskrænten til at stige til vejrs, så skibene på havet havde svært ved at se lyset fra tårnet og høre tågehornet. Driften af tårnet blev droppet i 1968, og efterfølgende blev fyret omdannet til et sandflugtsmuseum under Vendsyssel Historiske Museum i 1980. Ironisk nok måtte man i 2002 opgive museet netop på grund af sandflugten, efter sandet i årevis stille og roligt havde arbejdet på at begrave fyrbygningerne. Selvom det længe har været alment kendt, at fyret havde begrænset levetid, blev det i fjor renoveret for godt 3 mio. kr. i samarbejde mellem Realdania og Naturstyrelsen.

 

Sønderborg Kaserne er sat til salg

Jyllands-Posten - INDLAND 04.11.2017 KL. 12:57 AF RONJA MELANDER

Indtil september husede de historiske røde bygninger flygtninge.

Sønderborg Kaserne blev overtaget af kommunen i 2014. Arkivfoto: Carsten Andreasen

Står du og mangler 53.366 kvadratmeter at boltre dig på, og drømmer du om let adgang til den tyske grænsehandel, kan den historiske kaserne i Sønderborg måske opfylde dine behov. Sønderborg Kaserne, som i tre år har været ejet af Sønderborg Kommune, er netop blevet udbudt til salg. Det fremgår lørdag af en annonce på erhvervssiderne i Jyllands-Posten.Kasernen mistede sin militære status den 4. april i 2014, da Hærens Sergentskole var blevet flyttet til Varde. Efterfølgende blev bygningerne overtaget af kommunen, der ville bruge lokalerne til et midlertidigt asylcenter. Kommunen købte dengang bygningerne af staten for 17,5 mio. kr. Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), tilbød tidligere på året at stille kasernen til rådighed som midlertidig politiskole fra den 1. november i år, mens man venter på den nye skole bygges i Vejle. Kasernen var også i spil, da Bygningsstyrelsen i fjor gennemgik de i alt 45 eksisterende ejendomme, der potentielt kunne huse politiskolen, men blev dengang erklæret mindre egnet til formålet end en nybygget skole. I september flyttede asylcentret fra kasernen, og nu udbydes matriklen til salg med »grund-, mur- og nagelfast tilbehør og ejendommens rette tilliggende og tilhørende alt som besigtiget og antaget af køber,« hedder det i annoncen. Hvis man er interesseret i at købe kasernen, kræver det prækvalifikation fra kommunen, hvilket betyder, at man skal forhåndsgodkendes, før man kan få lov at afgive bud på bygningerne. Kommunen forventer at prækvalificere 3-5 ansøgere. Og prisen? Den afhænger bl.a. af, om man har en god idé til, hvad den ikoniske røde bygning, der blev opført mellem 1905 og 1907, skal bruges til, siger chefkonsulent i Sønderborg Kommune, Jørgen-Otto Eriksen, til Tv Syd. »Ved vurderingen af tilbud vægtes den gode ide med 60 pct. og selve prisen kun 40 pct.,« siger han til mediet. Ifølge JydskeVestkysten har det tidligere været på tale at samle de kommunale forvaltninger i bygningerne, men det ville løbe op i 370 mio. kr. at føre planen ud i livet, og baseret på det regnestykke faldt idéen hurtigt til jorden. I august sagde Erik Lauritzen til avisen, at man ikke havde store forventninger til prisen og ville være meget tilfreds, hvis man kunne få de 16-17 mio. kr. ind, som bygningerne i sin tid kostede kommunen, når de skulle gensælges. Ifølge JydskeVestkysten har kommunen allerede fået den investerede kapital tilbage i kassen i form af lejeindtægter fra Udlændingestyrelsen, der drev asylcentret i bygningerne, som efter planen skal være solgt til foråret. »Jamen, det er rigtigt - og derfor er det heller ikke altafgørende, at vi får alle pengene hjem. Vi vil se på, at bygningerne fyldes med noget, der rækker fremad,« sagde Erik Lauritzen i oktober til avisen.

 

Nu åbner Tivoli Food Hall - få overblikket her

AOK Restaurant og café | 08/11/17 Af Rasmus Kramer Schou

Tivolis nye madmarked er på over 850 kvm og har 15 stader. Se dem allesammen her.

Tivoli Food Hall skal stå klar 10. november. Foto: Asger Ladefoged

Der går over 4,5 millioner gæster igennem Tivoli hvert år, hvilket gør dem til Danmarks største turistattraktion. Lige ude foran ligger et af Københavns mest travle fortove på hjørnet af Bernstoffsgade og Vesterbrogade, når københavnere, turister og andet godtfolk skal fra Hovedbanegården og ned mod Rådhuspladsen og Strøget. Derfor giver det også god mening, at Tivoli nu kommer med deres bud på en stor samlet madsatsning med deres nye madmarked på over 850 kvadratmeter. Det hedder Tivoli Food Hall og holder soft opening fra fredag 10. november 2017. Den officielle åbning, hvor den røde snor bliver klippet, sker fredag 17. november. Tivoli Food Hall er for øvrigt altid åben for alle hele året rundt og kræver ikke entrébillet til Tivoli. Projektet er tegnet af arkitekttegnestuen Pei Cobb Freed & Partners Architects fra New York, og hele hjørnet bliver samlet på over 5.000 kvm og på toppen lander Sticks'n'Sushi med roof-top-udsigt over København. Derudover byder Tivoli Food Hall på følgende 15 madsteder:

BobbaBella: BobbaBella er michelinrestauranten Kadeaus take på en grillbar. De har fået en roterende ovn, der laver friskbagte fladbrød med fyld.

Brødflov: Surdejsbrød lavet på stenformalet fuldkornsmel. Her er også kaffe og kager som citronmåne, kiksekage, chokolademazarin og hindbærsnitter.

Chicks by Chicks: Økologiske kyllinger bliver nænsomt tilberedt på rôtisserie ligesom hos moderrestauranten på Vesterbrogade.

Cock's & Cows – Cocktails & Burgers: Fire gange er Cock's & Cows løbet med AOKs Byens Bedste Burger-prisen, og nu er de så også at finde i Tivoli.

Gló: Sundhedstsunamien er også kommet til Tivoli. Det økologisk madkoncept fra Island serverer sund fast-food, ligesom de også gør i kælderen af Magasin.

Gorm's: Gorm's pizza har afdelinger i hele København og sågar i Japan og altså nu også i Tivoli.

Hallernes Smørrebrød: Hallernes Smørrebrød serverer selvfølgelig smørrebrød, og kendes også fra Torvehallerne.

Kung Fu Street Food: Kung Fu serverer asiatiske streetfoodserveringer som baos og forårsruller, mens man kan sippe cocktails og limonader til.

Le Petit Vinbar: Le Petit byder på bistrostemningen og masser af champagne - samt selvfølgelig vin, egen øl som kan nydes med salade chevre chaud samt signatursandwichen med bøf af frilandskvæg,

Letz Sushi: Letz har fået godt fat i det københavnske marked med deres certificerede bæredygtige fisk, og i Tivoli Food Hall er der kombineret dine-in og takeaway

Retreat: Retreat er sund fast food og menuen byder på salater, sandwiches, frugt- og grøntsagsjuicer.

Riccos: Ricco Sørensen åbnede i 2001 sin første kaffebar på Istedgade, og et utal siden - nu også i Tivoli.

Tapa del Toro: Hos Tapa del Toro handler det om frisklavede spanske tapas, kolde øl, vin, perlende cava og sherry samt masser af god stemning.

The Bird & Kissmeyer: Hvis man er fan af toasts, øl og gin og tonics, så er The Bird & Kissmeyer stedet at sigte efter.

Zócalo: Zócalo er et svensk koncept med mexicansk mad, som de kalder fresh happy mex.

I resten af huset bliver der også plads til en stor Espresso House, en 200 kvm stor Illums Bolighus og en to-etagers Vapiano, som bekender sig til det italienske køkken. Derudover får Nimb Hotel 21 helt nye værelser med altan ind mod haven, og på taget er der bygget en rooftop-pool til hotellets gæster. Hvad: Tivoli Food Hall Hvor: På hjørnet af Bernstoffsgade og Vesterbrogade Hvornår: Soft opening fra fredag 10. november 2017 kl. 10.00. Officiel åbning fredag 17. november. Hvor meget: Tivoli Food Hall er åben for alle og kræver ikke entrébillet til Tivoli.

 

Dronningen er tilbage med fuld styrke

Berlinske Lørdag D. 18. NOVEMBER 2017 KL. 18:25 Af Thomas Larsen

Statsbesøget til Ghana vil markere, at Dronningen er tilbage på broen efter sommerens turbulente forløb. Dronningens greb om tronen har været så sikkert, at kronprinsparret har fået tid til at vokse.

Foto: Sarah Christine Nørgaard

Når Dronning Margrethe om få dage stiger om bord på flyet til Ghana i Afrika, bliver det hendes statsbesøg nummer 53. Står det til Dronningen, vil den svimlende liste blive udvidet i de kommende år, for hun har ingen planer om at trappe ned eller træde tilbage som statsoverhoved. Ser man på programmet for rejsen, er det tæt, og følger man regentens kalender herhjemme, er det tydeligt, at Dronningen er oppe i fuld kadence. Det bliver ikke sagt direkte, men signalet er klart: Dronningen står stadig suverænt i spidsen for kongehuset og den royale familie, og hun vil løfte sin opgave, så længe hun kan. Som hun tidligere har formuleret det, vil hun blive, indtil »hun falder af pinden«. Ikke fordi hun for enhver pris vil holde fast i tronstolen, men fordi det ligger i hendes opdragelse og er forankret i traditionen, at døden er skæringspunktet. Hun er hverken dronning fra 9 til 17 eller frem til en given pensionsalder – hun er dronning i alle døgnets 24 timer, og det vil hun være, så længe hun lever.

 

Juletræsproducent gennem 25 år:

Går du op i miljøet, skal du droppe nordmannsgranen til jul Politiken Debatindlæg 21. nov. 2017 kl. 07.18 Af Niels Dygaard Skal vi acceptere forurening af søer og vandløb, for at tyskerne kan få et pænt juletræ?

Som pyntegrønts- og juletræsproducent gennem mere end 25 år – fra 1975 til 2001 – mener jeg at have et vist branchekendskab bl.a. også til dyrkningsmetoder. Jeg kan derfor kun tilslutte mig en østjysk byrådskandidat for Alternativet, Hanne Stender Damkjær, når hun opfordrer til, at vi af miljømæssige årsager dropper nordmannsgranen. For hun har fuldstændig ret.

Vi kunne jo passende starte med selv at gå i spidsen og købe en rødgran - Nordmannsgranen er stærkt miljøbelastende, da den i de fleste tilfælde kræver både gødning og gift: Gødning for at få den smukke grønne farve, plantegift for at holde uønsket ukrudt væk og insektgift for at bekæmpe luseangreb. Hun anbefaler derfor, at man køber en økologisk dyrket nordmannsgran eller et juletræ af pap. En anden oplagt mulighed er rødgranen. I 70'erne og et stykke op i 80'erne var det da også oftest en rødgran, der blev læsset op på tagbagagebæreren. Senere var det med den stigende velstand en trailer, der blev spændt efter, og nu var det som regel den langt dyrere nordmannsgran, der blev læsset. Hvorfor nu dette skift? Hænger det mon sammen med, at vi også, når det gælder valg af juletræ, er udsat for og lader os påvirke af stærke markedskræfter? I det aktuelle tilfælde måske af en kampagne lanceret af Skovdyrkerforeningen, der kunne se en økonomisk gevinst herved, og hvor en overskrift i i fagtidsskriftet Skoven netop lød: 'Vi skal skabe markedspræference for nordmannsgranen'. Denne kampagne er som bekendt lykkedes ud over alle grænser, og eksporten af nordmannsgran indbringer da også et betragteligt beløb. Men jeg finder det kortsigtet og uholdbart, at vi, for at tyskerne og østrigerne kan få et pænt juletræ, må acceptere en omfattende forurening af vore søer og vandløb og i sidste instans af vort grundvand. Vi kunne jo passende starte med selv at gå i spidsen og købe den gran, om hvilken allerede H.C. Andersen skrev: »Ude i Skoven stod der saadant et nydeligt Grantræ«. Det var en rødgran! Foto: Mathias Christensen (arkiv)