nyt i marts 2019

Danmark har fået 11 nye øer på tre år

Politiken DANMARK6. MAR. 2019 KL. 07.33

Siden 2015 er hele 11 nye øer kommet til syne rundt omkring i landet, og det giver gode ynglemuligheder.  
Møn er nok mest kendt for sin klint, men inden for de seneste tre år er der kommet seks nye øer nord for Møn.  Foto: Joachim Adrian
Særligt fuglene kan glæde sig over, at der er kommet 11 nye øer til syne i de danske farvande siden 2015. Blandt andet nord for Møn er der kommet bedre yngleforhold for fuglene, der inden for de seneste tre år har fået seks nye øer at boltre sig på. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. De sidste fem øer er noget mindre i størrelse og ligger i Nissum Fjord i Vestjylland. Øerne består hovedsageligt af sand og har tilsammen et areal på 63 hektar. Dog er øerne i Nissum Fjord så små, at de kun bidrager med 0,6 hektar til det samlede areal. Den største ligger ved øen Sækkesand nord for Møn og er på 36 hektar.

ritzau


****************************************
Professor: Trafikinvesteringer i hovedstaden er godt givet ud 

Jyllands-Posten Indland    13.03.2019 KL. 14:36  Trafikudspil tilgodeser ifølge professor hovedstadsområdet, hvor trængsel og tryk på vejene også er størst.  
En ny motorvejsring, Ring 5, syd for København, skal aflaste Køge Bugt Motorvejen. Arkivfoto: Jens Dresling Set med samfundsøkonomiske briller er det nogle fornuftige projekter, regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at fremme med en ny trafikplan. Det siger professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau, Københavns Universitet.

- Der er en række investeringer i hovedstadsområdet, der faktisk giver en usædvanlig høj forrentning.

- Det tyder på, at man mere drejer fokus mod de bedst forrentede projekter i stedet for at prioritere provinsen på bekostning af forrentningen, siger Mogens Fosgerau. Regeringen vil blandt andet udbygge Frederikssundmotorvejen, etablere motorvej mellem Næstved og Rønnede og anlægge en sydlig ring 5 fra Køge til Frederikssundsvej. Det giver ifølge professoren god samfundsøkonomisk mening, fordi det er her, der er mest trængsel og størst tryk på vejene. Men det er ikke alle projekter i trafikudspillet, der har et højt samfundsmæssigt afkast.

- Det suverænt dårligste er nok Billundbanen, hvor man slet ikke sætter tal på, siger Mogens Fosgerau. Regeringen og Dansk Folkeparti vil bruge 926 millioner kroner på en jernbaneforbindelse mellem Vejle og Billund. I forhold til antallet af rejsende og den samfundsøkonomiske værdi er der ifølge professoren tale om en dundrende underskudsforretning. Større samfundsøkonomisk fornuft er der ifølge professoren i anlæggelse af en ny midtjysk motorvej mellem Haderslev og Give.  

- Det giver en forrentning på 7,6 procent, som ligger væsentligt over de fire procent, man plejer at have som mindstekrav. Så det er et ret godt projekt, når vi ser på det med samfundsøkonomiske briller, siger Mogens Fosgerau. Han savner dog et større og mere overordnet perspektiv fra regeringens side.  

- Man har bestræbt sig på at finde projekter med en god forrentning, og som dækker hele landet.  

- Men jeg ser ikke noget egentligt perspektiv, hvor man hæver sig op over listen af projekter og kigger på, hvad hele porteføljen af projekter samlet set gør i forhold til eksempelvis klima og miljø og fremkommeligheden generelt set, siger Mogens Fosgerau. /ritzau


*****************************************

Grønlands rejer reddet fra brexit-told

JYLLANDS-POSTEN 16.03.2019 KL. 07:00 AF MADS BONDE BROBERG Jyllands-Postens korrespondent  

Selvom de ikke fik lavet en handelsaftale, slipper grønlænderne for brexit-told på den vigtige rejeeksport. Selvom Grønland ikke nåede at få en handelsaftale med Storbritannien, slipper grønlandske rejer for told. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix  
Grønlandske politikere og erhvervsfolk kan ånde lettet op. De frygtede brexitkonsekvenser for rejeeksporten er indtil videre afblæst på grund af nådige, britiske toldregler i tilfælde af et ”no deal”-brexit. Grønland er ikke med i EU, men har en handelsaftale med unionen, som indtil nu er blevet brugt til at handle med Storbritannien. Det slutter ved et ”no deal”-brexit, og som JyllandsPosten fortalte søndag, har Grønland ikke nået at få en handelsaftale med briterne. Ja, der var ikke engang en aftale om et møde i kalenderen.  Det største problem er, at englænderne bliver mindre velhavende og dermed kommer til at købe færre rejer.

- Mikael Thinghuus, koncernchef i Royal Greenland Dermed var der risiko for told på eksporten til briterne. Eksporten på omkring 800 mio. kr., da Storbritannien er verdens største marked for kogte, pillede rejer. Det skyldes blandt andet alle de sandwicher, briterne fortærer. I værste fald kunne brexit-told og mindre salg til briterne på lang sigt betyde, at to af fire rejefabrikker på Grønland måtte lukke, lød det fra Grønlands repræsentation i Bruxelles og fra organisationen Grønlands Erhverv (Sulisitsisut). 

»Absolut glædeligt« Men nu har briterne offentliggjort en liste over, hvad der rammes af told. Det gør nogle typer af rejer, men ikke de grønlandske. »Rejer og torsk af ”vores slags” er undtaget - det har vi fået bekræftet af briterne nu,« fortæller Grønlands repræsentationschef i Bruxelles, Mininnguaq Kleist, i en e-mail og kalder det for »absolut glædeligt«. Alt er dog ikke rosenrødt endnu. Koncernchef i Royal Greenland Mikael Thinghuus er modstander af »dommedagsscenarier«, men han påpeger, at de milde, britiske toldregler kun er midlertidige. Samtidig forventer han andre brexit-konsekvenser: »Det største problem er, at englænderne bliver mindre velhavende og dermed kommer til atkøbe færre rejer.« Ved et ”no deal” sætter briterne told på 13 pct. af alle varer, især biler og flere typer af fødevarer. Det er mindre end EU. Reglerne gælder det meste af verden, så de er en fordel for lande uden for EU, som i dag rammes af EU-told, når de sælger til briterne. Til gengæld er de en ulempe for bl.a. dansk landbrug, som i dag kan handle helt toldfrit med briterne.
 
*****************************************
Ny vindmøllepark skal ligge 20 kilometer ude i Nordsøen

JYLLANDS-POSTEN  28.02.2019 KL. 17:09

Folketingets partier er enige om en rekordstor havvindmøllepark i Nordsøen. Den skal være klar senest i 2027. 
Arkivfoto: Carsten Andreasen En ny havvindmøllepark, der bliver Danmarks største, skal senest i 2027 levere 800 megawatt strøm svarende til 800.000 husstandes forbrug.Det har Folketingets parter indgået aftale om torsdag eftermiddag.
Parken, der får navnet Thor, skal ligge 20 kilometer ude i Nordsøen ud for Nissum Fjord, som ligger nordvest for Ringkøbing.  

Allerede i år skal parken sendes i udbud.  
- Den kommende havvindpark bliver vores klart største, og den vil levere et stort bidrag til lokal vækst og den grønne omstilling, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Vindmølleparken er et resultat af den energiaftale, der blev indgået sidste sommer. Her blev man enige om at sætte gang i opførelsen af tre store havvindmølleparker de kommende ti år, og Thor bliver altså den første af disse tre.  Havvindmølleparkerne bliver større og større Den kommende havvindmøllepark ved Ringkøbing, der kommer til at hedde Thor, får en kapacitet på 800 megawatt.
et bliver dermed Danmarks største havvindmøllepark, idet den overgår den næststørste, som er den kommende park ved Kriegers Flak på 600 megawatt.1 megawatt svarer nogenlunde til 1000 husstandes forbrug. Parkernes kapacitet vokser blandt andet, fordi vindmøllerne bliver større og større og dermed kan producere mere strøm pr. enhed. Møllerne på Horns Rev, der tages i drift næste år, har hver en kapacitet på 8,3 megawatt. Det forventes, at Thor-møllerne vil få en kapacitet på mellem 13 og 15 megawatt. Her er en liste over de fem største vindmølleparker på dansk territorium:

1. Thor, 800 megawatt. 

2. Kriegers Flak, 600 megawatt. 

3. Horns Rev 3, 400 megawatt.

4. Anholt, 400 megawatt. 

5. Vesterhav Syd og Nord, 350 megawatt. Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.                                                                              I forarbejdet til forhandlingerne har ministeren været på rundtur i landet for at tale med de vestjyske kommuner, der bliver berørt af havvindparken. Og ministeren oplever stor lokalopbakning. - Jeg er glad for, at vi både på Christiansborg og ude i kommunerne støtter op om havvind. - Vi har holdt kommunernes ønsker op mod vores forpligtigelse til at gøre den grønne omstilling så billig som mulig, og jeg synes placeringen i Nordsøen rammer en god balance, siger han. Placeringen i Nordsøen blev foretrukket frem for en placering i Østersøen ved Kriegers Flak, hvor energiselskabet Vattenfall lige nu er i gang med at opføre en 600 MW stor havvindpark.   /ritzau/


*****************************************

nyt i februar 2019

Svenskerne vil køre tog i Danmark

JYLLANDS-POSTEN 31.01.2019 KL. 20:45 AF LARS FROM  Det statsejede svenske togselskab SJ planlægger at køre passagertog fra København til Fyn om to-tre år og senere også til Jylland. Det øger presset på DSB, der i forvejen kæmper med faldende passagertal. Togpendlere har i årevis klaget over dårlig service, mange forsinkelser og nedslidte tog hos DSB. Bl.a. har pendlertalsmand Michael Randropp, der her står sammen med sin kone, Pia Randropp, gang på gang kritiseret det danske togselskab. Nu er der måske godt nyt på vej for kritikerne, da de svenske jernbaner, SJ, vil til at køre med tog i Danmark – uden at få tilskud. Arkivfoto: Tobias Nicolai  

Inden for få år kan der stå SJ på nogle af de tog, der kører fra København til Jylland og Fyn. Den svenske pendant til DSB, SJ, planlægger at sætte moderne hurtigtog ind på flere danske strækninger, fortæller SJ’s administrerende direktør, Crister Fritzson, til Jyllands-Posten.»Når vores materiel er på plads om to-tre år, vil vi være klar til at køre fra København til Odense og senere til Aarhus, når der bliver elektrificeret hele vejen,« siger han. SJ, der de seneste år har øget passagertallet med 5-7 pct. om året, mens DSB har oplevet faldende passagertal, vil de næste fem år investere 7,5 mia. kr. i nye tog og renovering af eksisterende – hvoraf nogle efter planen skal til Danmark.Det er positivt med flere valgmuligheder, og øget konkurrence giver selskaberne motivation til at levere den bedste service og lavere priser.  Laura Kirch Kirkegaard, afdelingsleder hos Passagerpulsen  

De togrejsende kan i givet fald se frem til flere – og mere moderne – tog mellem København og Jylland-Fyn og formentlig også lavere priser, da SJ vil lade priserne følge udbud og efterspørgsel. DSB får dermed øget konkurrence på én af de mest lukrative togstrækninger. Vel at mærke uden at SJ skal have én eneste krone i tilskud. Ifølge Banedanmark er der ikke umiddelbart noget, der forhindrer SJ i at køre med tog i Danmark – og der er også plads til de svenske tog på skinnerne. Kun på Vestfyn kniber det med plads, men en løsning med et ekstra spor er i forvejen på vej.   

Trafikprofessor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet mener, det er godt nyt for passagererne med mere konkurrence, men han forudser, at hvis konkurrencen bliver hård, kan det betyde, at staten må øge tilskuddet til DSB’s kørsel på andre strækninger. For nogle af de penge, DSB i dag tjener på ruten København-Aarhus, bruges til at dække underskud andre steder. Passagerpulsen, der hører under Forbrugerrådet Tænk, følger togdriften nøje, og her er afdelingsleder Laura Kirch Kirkegaard glad for øget konkurrence.  »Det er positivt med flere valgmuligheder, og øget konkurrence giver selskaberne motivation til at levere den bedste service og lavere priser,« siger Laura Kirch Kirkegaard, der dog er bekymret for, hvordan det vil påvirke de togstrækninger, der giver underskud.»Det vil stadig være os, der har flest afgange mellem København og Odense,« siger han. Torsdag i næste uge præsenterer SJ sine planer for Folketingets transportudvalg.

 

*****************************************
En vej over Kattegat går ikke ud over andre infrastrukturprojekter  

JYLLANDS-POSTEN 03.02.2019 KL. 07:10  Det er vigtigt at huske, at et nej til jernbanen over Kattegat ikke er et nej til grøn kollektiv trafik. Det er generelt dyrere at bygge jernbane end vej, og vi kan se på eksempelvis Storebæltsforbindelsen, at brugerbetalingen er betydelig mindre for den enkelte togpassager end for den enkelte bilist. Arkivfoto: Carsten Ingemann   

Stine Helles og Jonathan Ries fra Alternativet oplister i denne avis forleden fem gode grunde til kun at satse på en togforbindelse over Kattegat, men de ignorerer de mange realiteter, der taler for det modsatte. Resultaterne af screeningen af en fast forbindelse over Kattegat viser, at en vejforbindelse potentielt kan realiseres uden økonomisk bidrag fra staten ved hjælp af brugerbetaling. En fast forbindelse over Kattegat vil dermed ikke medføre, at andre vigtige infrastrukturprojekter i Danmark bliver nedprioriteret. Vejdirektoratet har ikke regnet på en ren togforbindelse, men der er intet fra beregningerne af den kombinerede forbindelse til vej og jernbane, der tyder på, at en forbindelse uden biler kan realiseres uden statstilskud.   

Det er generelt dyrere at bygge jernbane end vej, og vi kan se på eksempelvis Storebæltsforbindelsen, at brugerbetalingen er betydelig mindre for den enkelte togpassager end for den enkelte bilist. Sagt på en anden måde betaler bilisterne altså også for, at togpassagererne kan krydse Storebælt.  Vi ved fra beregningerne af Kattegatforbindelsen, at en kombineret vej- og jernbaneforbindelse til persontog vil kræve op til 50 mia. kr. fra statskassen – penge, som skatteyderne må betale. Uden bilisterne, der vil bidrage med langt hovedparten af indtægterne til Kattegatforbindelsens økonomi, må vi forvente et stort behov for tilskud fra staten. Disse penge må gå fra andre nødvendige investeringer i forbedringer af vores transportinfrastruktur. Derfor har idéen om en ren togforbindelse over Kattegat altså ingen gang på jorden. Og af samme årsag har Vejdirektoratet heller ikke regnet på anlægsomkostningerne for en ren togforbindelse, selvom de to politikere fra Alternativet skulle have hørt det modsatte. Det er en indlysende god idé at lave en fast Kattegatforbindelse. Derfor har vi sat gang i to forundersøgelser af en fast forbindelse over Kattegat – en ren vejløsning og en kombineret løsning med vej og bane.  

Stine Helles og Jonathan Ries foreslår også at flytte godstransport fra vejene til en jernbane over Kattegat. Hvis vi skal have godstog over Kattegat vil det betyde, at prisen for forbindelsen vil blive endnu højere, da en jernbane til godstog skal kunne klare meget tungere tog. I Danmark fragtes meget lidt af vores gods på tog. Det skyldes blandt andet, at det er dyrere at fragte gods på tog end i lastbiler, og fordi det kræver, at virksomhederne, der skal have fragtet gods, ligger tæt på skinnerne, for ellers skal godset alligevel flyttes til en lastbil og fragtes videre. Det er en ulempe som i øvrigt også gælder for togpassagerer, fordi passagererne oftest skal fragte sig til og fra stationerne i hver ende af togforbindelsen. Flere mennesker, der skal til og fra stationen samtidig med, at flere lastbiler skal hente gods fra toget, vil betyde mere trængsel i Aarhus og København. Derudover vil en ren togforbindelse over Kattegat samtidig afskære os mulighederne for de mange forskellige transportformer, vi vil se i fremtiden. I 2035, når en Kattegatforbindelse forventes at kunne åbne for trafik, vil vi med stor sandsynlighed transportere os rundt på helt andre måder end i dag. Det har vi haft konsulentfirmaet Rambøll til at se på. Bilerne bliver automatiserede, busserne kører uden chauffører, og højklasset kollektiv trafik kan køre uden skinner. Desuden vil al transport formentlig være markant grønnere end i dag. 

Derfor vil der være mange private aktører, som kan tilbyde en bred vifte af nye kollektive transportformer. Vi er dog enige med de to politikere fra Alternativet om, at det er en indlysende god idé at lave en fast Kattegatforbindelse. Derfor har vi sat gang i to forundersøgelser af en fast forbindelse over Kattegat – en ren vejløsning og en kombineret løsning med vej og bane. På den måde sikrer vi et sammenligneligt og aktuelt grundlag, når der skal tages stilling til, om en eventuel VVM-undersøgelse - vurdering af virkninger for miljøet - skal sættes i gang. Når vi undersøger begge dele, får vi overblik over, hvad vi siger ja til, og hvad vi siger nej til, når den endelige beslutning skal tages. Og her er det vigtigt at huske, at et nej til jernbanen over Kattegat ikke er et nej til grøn, kollektiv trafik.

 
*****************************************

5 tons granit rejser fra ydmyg p-plads i Kokkedal til regimentschefens kontor   

 lokalavisen – Af Fred Jacobsen Læs eventyret om den forsømte regimentsten fra Sjælsmark, der nu får en ærefuld plads i Vestjylland Lars Clausen har siden sidste forår kæmpet for at få skjoldet tilbage på den fem tons tunge sten fra Sjælsmark Kaserne. Foto: Fred Jacobsen   "Jeg tror slet ikke, jeg kan sove i nat."  

Hvorfor ikke?  "Jamen, jeg kan jo slet ikke få armene ned. Jeg er simpelt hen så glad og stolt over, at det er lykkedes." Ingen tvivl om, at Lars Clausen var en meget glad mand denne onsdag. For nu kunne han overvære den lykkelige udgang på mange måneders anstrengelser for at sikre et eftermæle efter den arbejdsplads, der har betydet så meget for ham og så mange andre. Missionen er dog ikke helt afsluttet endnu: For nu, hvor stenen er ankommet til Danske Artilleriregiment i Oksbøl, mangler han kun at montere det friskrenoverede skjold for Kongelige Artilleri Regiment på den vel fem tons tunge granitsten, der indtil 2005 stod på Sjælsmark Kaserne og siden har fristet en lidt upåagtet tilværelse på en sivbevokset skråning på en parkeringsplads nær Nordsjællands Brandvæsen i Kokkedal. Det var her, Lars Clausen fra Humlebæk, nu ansat i beredskabet i København og tidligere tjenstgørende på Sjælsmark Kaserne, så stenen. Men uden regimentets skjold. Det var her eventyret begyndte. 

Lars mente, stenen så både ussel og uværdig ud, så han gik i maj sidste år i gang med at efterlyse skjoldet. Dels på en Facebook-side for tidligere Sjælsmark-artillerister, dels her i Ugebladet.  Afsløring over kaffen - Kun få uger efter bankede to mænd, menige fra Stab og Målopklaringen, på Lars Clausens dør hjemme i Humlebæk og spurgte med et lidt smøret grin, om han da ikke gav en kop kaffe. Først over kaffen afslørede de, at de havde det forsvundne skjold. Historien er, at den ene af mændene en dag for et par år siden var kommet forbi stenen med regimentskjoldet i Kokkedal og så, at det nok så kummerligt hang og dinglede i den sidste bolt. Det fandt han ikke i orden, tog skjoldet med hjem og lagde det i sin kælder.  

Hørsholm Kommune stillede et bjergningskøretøj til rådighed og Danske Artilleriregiment sendte en lastbil fra Oksbøl til Kokkedal for at hente den fem tons tunge sten. Foto: Fred Jacobsen    “Så var det, han læste Ugebladet og kom til at tænke på skjoldet. Og tænkte vel også, ja, nu tager vi sgu røven på Clausen,” fortalte Lars Clausen i juni sidste år til Ugebladet. Skjoldet var pænt medtaget. Hullerne, hvor boltene harholdt det fast i stenen, var tæret igennem, og skjoldets sværd sad heller ikke helt, hvor det skal. Men alt det er fikset nu.  

Da det ramponerede skjold var i hus, begyndte Lars Clausen at skrive ud til artilleristerne, om de ville spytte i bakken for at skrabe penge sammen til at få sat skjoldet i god stand.  Superflot og knivskarpt - "Det væltede ind. Bare den første dag havde 20 gutter smidt 500 kr. hver, så måtte jeg stoppe indsamlingen," fortæller Lars Clausen. Med disse pengene i baglommen kontaktede han Smederiet i Allerød, som fik lavet en ny bagplade og fik rettet op på de pænt gennemtærede øvrige elementer, så skjoldet nu med Lars Clausens egne ord fremstår som "superflot og knivskarpt". Sideløbende har han været i kontakt med Danske Artilleriregiment i Oksbøl ved Varde, som viste sig at være særdeles interesseret i at overtage sten og skjold. Også Hørsholm Kommune, der oprindeligt valgte at sætte stenen på skråningen i Kokkedal, da ingen andre ville have den, ville gerne hjælpe til med at få stenen hen, hvor den giver mere glæde end på kanten af en grusbelagt parkeringsplads i et industrikvarter. Alt det gik op i en højere enhed denne onsdag eftermiddag: Danske Artilleriregiment sendte en militærlastbil fra Oksbøl til Kokkedal og kommunen en vognmand, der kunne løfte de fem tons massiv granit over på militærets lastbil. I løbet af en time, nærmest med militant præcision, blev missionen afsluttet, og de to bjærgningsfolk kunne køre hjem til det sydvestjyske før hovedstadens myldretidstrafik for alvor satte ind. Foran chefens kontor - "Det fantastiske er, at stenen nu kommer til at stå på en græsplæne uden for regimentschefens kontor. Et sted, hvor mange ser den. Det kan ikke være bedre," lyder det fra en glad Lars Clausen. Han fortæller, at han har oplevet en virkelig stor interesse fra regimentets side for at få genstande fra Sjælsmark til Oksbøl og at der er tidligere tjenstgørende fra Sjælsmark i Oksbøl,. der nu får deres gamle regimentsten tilbage.
 
*****************************************
 
Henriks død har banet vej for Frederik og Mary  

Jyllands-Posten - 13.02.2019 KL. 06:47 Kronprinsparret og deres fire børn har fået en mere fremtrædende plads efter prins Henrik død, siger ekspert. Prins Vincent, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian og prinsesse Isabella på kongeskibet Dannebrog.  
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Med prins Henriks død blev kongehuset et medlem fattigere, og det har skabt en anden dynamik i familien, vurderer historikere. Kronprinsparret er for alvor kommet i fokus, og deres fire børn spiller en rolle, som ikke tidligere er givet så unge prinser og prinsesser.  

- Efter prins Henriks død er kronprinsparret blevet meget centrale. De har fået en mere fremtrædende rolle. Det er dronningen og Frederik og Mary, der tegner kongehuset i dag, siger historiker Lars Hovbakke Sørensen, der er adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon. Onsdag er det et år siden, at prins Henrik døde. Et par år inden var han gået på pension, men selv om han dermed allerede havde fralagt sig de fleste opgaver, så har hans død åbnet nye muligheder for familien. Ikke alene for kronprinsparret, men også for deres børn, som ofte er med deres forældre på job. Blandt andet tog de aktivt del i kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i maj, da de på tv indviede seerne og en fuld Royal Arena i, hvordan det er at være barn på Amalienborg. 

- Vi har aldrig før set interviews med kongelige børn i så ung en alder. Det var usædvanligt, siger Lars Hovbakke Sørensen. Særligt de to ældste, prins Christian og prinsesse Isabella, er blevet mere synlige. Da familien sidste sommer var på besøg på Færøerne, tog prins Christian ordet et par gange. Og under VM i håndbold i Herning var det Isabella, der med sin begejstring løb med opmærksomheden.  

- Det kunne selvfølgelig også være sket, hvis prins Henrik havde levet, men man skal ikke undervurdere den større rolle, som de yngste har fået, og den signalværdi, der ligger i det, siger Lars Hovbakke Sørensen. På Københavns Universitet hæfter historiker Michael Bregnsbo sig også ved "generationsforskydningen". Men han mener ikke, at den alene skyldes prins Henriks død.      

- Dronningen bliver ældre, og derfor er det naturligt, hvis hun ikke magter det samme som tidligere.  

 - Hun aktiverer de næste generationer, og samtidig er det en måde at forberede kronprinsen på den opgave, der venter, siger Michael Bregnsbo. /ritzau/
 
*****************************************
 Færøerne holder weekendlukket i bæredygtighedens tegn  

 Jyllands-PostenREJSER22. FEB. 2019 KL. 09.42 AF SIMON BAASTRUP

Op imod 110.000 besøger hvert år Færøerne for blandt andet at opleve øgruppens natur. Et stigende antal turister betyder, at øerne nu vil holde ’weekendlukket’ den sidste weekend i april for at vedligeholde og bevare naturen.  Hjælp med at bevare Færøernes natur, når Visit Faroe Island inviterer til vedligeholdelsesweekend med fokus på bæredygtig turisme. Foto: Jens Dreslin

Det går godt med turismen på Færøerne. Så godt, at øgruppen holder weekendlukket for turister den sidste weekend i april 2019 af én simpel grund: at bevare den unikke natur. »Vi byder velkommen til en masse besøgende hvert år, men vi har også et ansvar over for det færøske samfund og over for vores smukke miljø, og vores mål er, at vi vil bevare og beskytte det samt sikre bæredygtig og ansvarlig vækst«, skriver Visit Faroe Islands i en pressemeddelelse, der løfter sløret for det nye initiativ.  Vedligeholdelsesweekenden, som den også kaldes, er et led i en ny udviklingsstrategi, der kører frem til 2025. Formålet er at bevare Færøernes natur ved hjælp af bæredygtige initiativer, lyder det fra Visit Faroe Islands direktør, Guðrið Højgaard.  

»Færøerne er et lille land, så der skal ikke meget til, før man kan se slitagen. Der kommer mere end dobbelt så mange turister, som der er indbyggere i landet. Vi vil gerne vise vores skønne sted, samtidig med at vi får lavet nogle praktiske ting, hvor vi vedligeholder de forskellige naturområder«, siger hun. Hvad er det, I lukker ned for? »Det er selvfølgelig ikke alt på Færøerne, der lukker ned. Det drejer sig om cirka ti steder ved smukke naturområder, hvor der kommer mange mennesker. Det er simpelthen, fordi vi har set en relativ stor stigning i turismen i løbet af de seneste år, og vi kan se, at det begynder at slide på naturen. Og naturen er jo vores vigtigste kvalitet. Det er vigtigt, at vi bevarer den, således at den også er der i fremtiden«. Frivilligturisme som aldrig før  -  Guðrið Højgaard fortæller, at ’voluntourism’ er blevet ekstremt populært. Det handler blandt andet om, at rejsen kombineres med at gøre noget godt for eksempelvis klimaet og naturen. Derfor vil de på Færøerne – under ’nedlukningen’ – gerne invitere frivillige gæster, som vil give en hånd med i vedligeholdelsesarbejdet. I Danmark kalder vi det for ’frivilligturisme’. Den form, som initiativet afspejler, har centerleder for Center for Turisme på Syddansk Universitet Janne Liburd dog aldrig set trods for 20 års turismeforskning. Normalt tager man til et udviklingsland for at redde en truet dyreart eller hjælpe børn, fortæller hun. 

»Man vil gerne have folk til – gennem en meget konkret indsats – at tage med ud i naturen for at rydde op. Det er i virkeligheden meget sympatisk, fordi man gør brug af de ressourcer, som en lille befolkning ikke nødvendigvis selv er i besiddelse af. Man kan bare ikke gøre det hver eneste uge«.

Politisk ansvarlighed - Hun mener, at initiativets budskab er ganske klart: Det handler om at skabe en mere bæredygtig turismeudvikling på Færøerne. Hun ser dog nogle problemer forbundet med denne form for kommunikation. »Hvis man tror, at frivilligturisme er vejen frem for Færøerne, er det problematisk, da der også er mange andre gæster, som gerne vil besøge øerne. Vil man så kigge dem efter i passet for at se, om de har tænkt sig at udføre frivilligt
arbejde? «.

»De har givetvis set til naboerne i Island, hvor man har oplevet nogle helt ekstreme turismevækstrater, og der er problemer med at beskytte den naturlige integritet, som turisterne kommer for at besøge«. Man kender også til problemet med slid på naturen grundet turisme andre steder i verden, for eksempel Great Barrier Reef i Australien.  »Her har man en appel om, at man kan gøre noget godt det sted, man vælger at holde ferie, Den markedsføringsmæssige besked er her: ’Kom og se revet, og vær med til at redde det’«. Det vidner om, mener Janne Liburd, en politisk ansvarlighed, og at man er opmærksom på, at det ikke kun handler om at få flere turister til, men i høj grad om, at de, der kommer, er med til at gøre en positiv forskel, hvor de, som allerede er i landet, skal bruge nogle flere penge og aktivt bidrage til at skabe gode oplevelser sammen med andre, mens de er der. 

Og det er et enormt positivt budskab, at man er begyndt at tænke over antallet  Et budskab, som ifølge Guðrið Højgaard, direktøren i Visit Faroe Islands, har fået en enorm positiv respons. Hvad siger lokalbefolkningen til den stigende turisme og jeres initiativ?  »Størstedelen er positive. Men der er selvfølgelig også nogen, der begynder at blive lidt skeptiske i forhold til, hvad der eventuelt sker med naturen, hvis der kommer for mange turister. Men vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil gerne bevare Færøernes smukke natur. Forhåbentlig kan vi inspirere andre i en tid, hvor man taler meget om overturisme«, siger hun.


*****************************************

Amatørarkæolog fandt »fantastisk stykke« guld på mark i Gørding 

 JYLLANDS-POSTEN - 23.02.2019 KL. 12:28 AF BERIT ERTMANN Det 3,4 centimeter lange smykke er blevet døbt "Slangen fra Gørding" og skal udstilles i Ribe til foråret. Hængesmykkets to sider bærer præg af slid og har derfor formentlig været båret i en længere periode. Selve slangen er kun 25 millimeter på den længste led, men er lavet med en sjælden grad af detaljer. Foto: Sydvestjyske Museer.
Den 10. februar gjorde amatørarkæolog Jean Stokholm under en gåtur med sin kæreste et helt særligt fund på en mark uden for Gørding ved Esbjerg. Bevæbnet med metaldetektorer ledte parret efter arkæologiske skatte gemt i jorden. Og en skat var netop, hvad de stødte på. Parret kunne nemlig grave et 3,4 centimeter langt hængesmykke i guld frem. Smykket er formet som en sammenrullet slange og er formentlig lavet i den yngre vikingetid omkring år 900, da motivet er karakteristisk for den tid. Ifølge Morten Søvsø, der er overinspektør ved Arkæologi og Samling på Sydvestjyske Museer, er smykket »et fantastisk stykke guldsmedearbejde« og helt unikt.

»Det synes uvirkeligt, at det har været muligt at arbejde så detaljeret. Især når man tænker på, at det hele er loddet sammen og endda ad flere omgange,« skriver han på museets arkæologiblog.  »De fornemme smykker kan have været givet som gaver til de stormænd, Gorm den Gamle
og Harald Blåtand søgte at opretholde alliancer med,« lyder det fra Morten Søvsø. Guldsmykket føjer sig til Fæsted-skatten og er blevet døbt "Slangen fra Gørding".  Smykket blev fundet i samme område som en spansk guldmønt fra 1180, der blev fundet sidste år. Bemærkelsesværdigt nok var det også Jean Stokholm og hans kæreste Doris Birch Mathiesen som stod også bag fundet af guldmønten. Da parret fandt guldsmykket, var det på søndagstur i et område, som de har gået i mange gange tidligere. Men pludselig bippede metaldetektoren, og cirka 10 centimeter nede i jorden lå smykket.  

»Jeg har det med at ryste, når jeg finder noget godt. Jeg når ikke at tænke. Jeg tænker bare: Wow,« siger Jean Stokholm til DR Syd om sin nye opdagelse.      De gamle oldtidsfund kaldes også danefæ og er særligt værdifulde og historiske fund. I 2017 blev der indleveret 14.364 stykker danefæ til lokale museer fra amatørarkæologer.   Museet Ribes Vikinger vil udstille "Slangen fra Gørding" i løbet af foråret.