nyt i mai 2019

Forældre kræver flere voksne og bakkes op af forskere 

Jyllands-Posten Indland 06.04.2019 KL. 07:01

Med demonstrationer over hele landet advarer forældre om en alvorlig mangel på pædagoger i daginstitutionerne. Det er ikke bare et problem for børnene. Det er et problem for hele samfundet, når pædagoger i børnehaver og vuggestuer har for travlt til at tage sig ordentligt af institutionernes børn. Det mener en stor gruppe forældre, som lørdag med demonstrationer over store dele af landet kræver, at der sættes et loft over, hvor mange børn der må være for hver voksen i børnehaver og vuggestuer. 

- Daginstitutionerne er så udsultede, at vi mener, der er brug for akut handling. Og den handling er nødt til at ske fra Christiansborg.                                                         

- God kvalitet i børnepasningen må simpelthen være fundamentet i et velfærdssamfund, siger Marie Blønd, der er talsmand for initiativet. Gruppen af forældre har på få uger samlet næsten 30.000 medlemmer på Facebook og arrangeret demonstrationer 57 forskellige steder i landet. Forældrenes krav er, at der højst skal være tre børn for hver voksen i vuggestuerne og højst seks børn for hver voksen i børnehaverne. Lektor i psykologi Grethe Kragh-Müller fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse forstår forældrenes protest.  

- Det er fuldt ud berettiget.

- Børnene har dårligere mulighed for at udvikle sprog, udvikle evnen til at regulere sig følelsesmæssigt, udvikle evnen til at koncentrere sig og forholde sig socialt i forhold til andre, hvis de ikke har et ordentligt samspil med voksne, siger Grethe Kragh-Müller. Ifølge lektoren viser international forskning, at den optimale normering i daginstitutioner er tre børn per voksen blandt de mindste og fem-seks børn per voksen i børnehaverne. Det svarer til de protesterende forældres krav. Også Tomas Ellegaard, der er cand.mag. i pædagogisk psykologi og forsker i børns trivsel ved Roskilde Universitet, mener, at en indførelse af minimumsnormeringer er en fornuftig idé. Siden midten af 1980'erne er der gradvist blevet færre voksne i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne, forklarer han. Samtidig har pædagogerne fået flere opgaver, som kræver, at de er væk fra børnene.  

- Der er kommet flere administrative opgaver for pædagogerne, hvor de skal dokumentere og planlægge. Så det er relevant at tale om, at normeringerne er blevet forringet, siger Tomas Ellegaard.  /ritzau


*****************************************

Modtager af Rungstedlundprisen Lars von Trier til Dronningen:

Lokalavisen Publiceret 09 April 2019 18:56 Af Morten Timm 

Som protektor for Rungstedlund overrakte Hendes Majestæt Dronningen tirsdag årets Rungstedlundpris til filminstruktør og historiefortæller Lars von Trier. Foto: Morten Timm  

Vi får en rigtig god og rar konge  En glad filmmager Lars von Trier fik tirsdag overrakt årets Rungstedlundpris af Dronning Margrethe i Karen Blixen Hjem i Rungsted, hvor DAD-guitarist Jacob Binzer kiggede forbi og gav forsamlingen en lektion i rockmusik  "Jeg vil godt sige til Majestæten - noget som slet ikke har med sagen at gøre - men om forhåbentlig lang tid, så får vi en rigtig god og rar konge. Og det kommer fra en epublikaner..."                                                                                                                         På vanlig vis fik den 62-årige danske filminstruktør Lars von Trier tilhørernes fulde opmærksom, da han tirsdag takkede mange gange for modtagelsen af "Rungstedlundprisen 2019". Prisen blev overrakt af netop Hendes Majestæt Dronning Margrethe i Boganis-salen på Rungstedlund, og dronningen nikkede også tilbage til Lars von Trier som et 'tak for ordene'. 

Op mod gåture i fuglereservatet  

Lars von Trier fortalte også, at han mellem 50 og 100 gange har gået ture heroppe ved Karen Blixens hjem, i parken og i reservatet samt ved Ewaldshøj.  "Jeg føler da også, at jeg har et samhør med Karen Blixen," sagde den verdensberømte filminstruktør, der blev grebet af forfatteren efter at have læst "Min Afrikanske Farm". Og han uddybede, at de på deres mange ture havde grinet lidt af det med fuglereservatet. For hvordan kunne man holde fuglene inde og undgå udefra kommende fare. Lars von Trier takkede mange gange for Rungstedlundprisen, selvom han med vanlig humor nævnte, at det var spørgsmål alder, for da får man kylet priserne i nakken. Foto: Morten Timm   

Von Trier sagde flere gange 'mange tak', og konkluderede med et smil, at "det bare er et spørgsmål om alder, før man får kylet priser i nakken.

 

Følte sig som Fedtmule - Prismodtager indledte da også med, at han følte sig som Fedtmule lige nu med reference til, når han med Anders And og Mickey Mouse tog ud i junglen og blev taget til fange af de indfødte og skulle ned i en stor gryde. Men her var det, at Fedtmules hoved sad øverst på totempælen.    "Det gjorde, at Fedtmule blev som en gud. Det sådan jeg har det i dag," kom det fra von Trier.  

 Binzers rockshow  Lige inden von Triers takketale fik forsamlingen, der talte flere prominente personer, herunder kulturminister Mette Bock og naturligvis mange af Hørsholms kommunalbestyrelsesmedlemmer med borgmester Morten Slotved og hustru i spidsen, også lige en god og hurtig gennemgang af rockhistoriens rå og rivende guitarlyd - med flere eksemplar på lillefinger rock. Leveret af DAD-guitarist Jacob Binzer med høj hat og elektrisk spade få meter fra Dronningens plads på første række. Med helt i tråd med von Triers musiksmag.

 

Von Triers samlede værk  Det er i anerkendelse af Lars von Triers samlede værk, at han blev tildelt årets Rungstedlundpris. Fordi han igennem hele sin karriere har beskæftiget sig så indgående med menneskets mange lag, og hans film fremstår stærkt og visiuelt og billedskabende. Fordi han tager fat om de store spørgsmål i livet. Dronning Margrethe blev budt velkommen i Karen Blixens hjem på Rungstedlund af museumsdirektør Catherine Lefebvre og bestyrelsesformand for Rungstedlund, Michael Bjørn Nelleman (med ryggen til). Bag Dronningen er det kulturminister Mette Bock. Foto: Morten Timm

  
"Ligesom Blixen mestrer han, at inkorporere og transformere andre kunstneres værker i sin film. Og i lighed med Blixen maler han billeder frem, når han zoomer ind på det smukke og grumme i verden og den menneskelige natur," fremgik det af motivationen for årets prismodtager. En motiveringstale som Vinca Wiedemann, rektor ved Den Danske Filmskole, holdt. Udover æren følger der 50.000 kroner med Rungstedlundprisen. Penge som er givet af Hørsholm Kommune. Prisen overrækkes altid i nærhed af Karen Blixens fødselsdag den 17. april. I flot solskin, men med en kølig østenvind, modtog bestyrelsesformand for Rungstedlund,


Michael Bjørn Nellemann, Hendes Majestæt Dronning Margrethe forud for overrækkelsen af årets Rungstedlundpris. Foto: Morten Timm  
Nogle få borgere fik sig tilfældigvis et syn af Dronning Margrethe, da hun ankom til Rungstedlund og blev vist ind i Karen Blixens stue af museumsdirektør Catherine Lefebvre. Foto: Morten Timm 
 
*****************************************


Ud på 2000 km vandretur Danmark Rundt:

Frank overnatter hos folk han møder på sin vej 

Lokalavisen - Af Peter Mailand 

Frank Møller Rasmussen vil gå rundt til de største kommuner i Danmark   Mandag blev Frank Møller Rasmussen fra Kokkedal skubbet afsted af borgmester Thomas Lykke Pedersen foran rådhuset. Privatfoto.  Mandag i sidste uge blev Frank Møller Rasmussen fra Kokkedal skubbet afsted af borgmester Thomas Lykke Pedersen foran rådhuset. Den 58-årige syge- og handicaphjælper er nu i færd med at gå Danmark rundt til fods. Forude venter en vandretur på sammenlagt 2000 kilometer, der skal gennemføres på 100 dage - 20 kilometer om dagen. Foran sig skubber han sin vogn med alt sit grej, der samlet vejer 35 kilo. Undervejs skal han besøge de største 30 kommuner i landet og han har ét dogme, der vækker opsigt: Han må ikke betale for sine overnatninger, men skal inviteres indenfor af folk han møder og kommer i snak med undervejs. Frank Rasmussen er nået til Frederiksberg Rådhus.  

Frank Møller Rasmussen kan i dag ikke huske, hvordan han fik ideen til turen, men fortæller, at han blev valgt fra til et tv-program. "Jeg blev vraget til 'Alene i vildmarken' og hvad gør man så?," spørger han. Efter flere overvejelser besluttede han, at han skulle ud på en længere vandretur. Men da alle andre har gået på Caminoen, skulle det været noget andet. Og så kom han i tanke om en cykeltur han var på som 14-årig. "I sommeren '74 kørte jeg Danmark rundt på cykel med en klassekammerat. Vi fik lov til at sove på høloftet, og blev budt indenfor af folk på saftevand og kage. Så jeg vil se om jeg stadig bliver modtaget med ligeså åbne arme, som dengang," siger han og tilføjer:    "Jeg håber at turen vil gøre mig stærkere både fysisk og psykisk," siger han.
Så går turen gennem Dyrehaven og Eremitageslottet.  
Da Ugebladet torsdag fanger Frank Møller Rasmussen på telefonen er han nået til Greve.  "Jeg har gået 75 kilometer og jeg må erkende, at jeg føler mig brugt. Jeg vidste, at de første fire-fem dage ville blive de værste, så hvis jeg overlevede dem, så kan jeg gå mig i form," siger han og tilføjer."Nu skal jeg gå 15 kilometer til Solrød, så det bliver sent i aften," siger han. Man kan overnatte mange steder i Danmark har 58årige Frank fra Hørsholm allerede fundet ud af.  
Efter planen er Frank Møller Rasmussen tilbage i Kokkedal 25. juni og undervejs hilser han på alle han møder. Og selvom han ikke er kommet langt på turen, har han allerede noteret en forskel blandt i befolkningen. "Blandt dem der er over 50 år er det 90 procent, der hilser igen. Men blandt de unge under 30 år er det kun ti procent, der hilser igen," siger han. "De unge har noget i ørerne og har nok i sig selv," siger han og tilføjer: "Jeg har jo kun været rundt i København, så jeg ved ikke, hvordan det er når jeg kommer ud på landet," siger han. 

Frank Møller Rasmussen håber dog, at han på vejen møder nogle der vil invitere ham ind for at sove på et høloft. "Jeg er, hverken på facebook eller twitter, så det er helt 'Oldschool'," siger han. "Men jeg har en blog og der er allerede én der har inviteret mig til at bo på et Høloft mellem Roskilde og Holbæk," siger han. Frank Møller Rasmussens tur Danmark rundt kan følges på www.wondertour.dk

 

*****************************************

Afdækning viser stort havvindmøllepotentiale i Danmark  

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 26.04.2019 KL. 05:55

De danske farvande rummer store muligheder for at opføre langt flere havvindmøller, viser screening. De fundne områder, der altså ses om gode til havvindmølleparker, ligger hovedsageligt vest for Jylland, nord for Mols og øst for Skagen. Arkivfoto: Jens Dresling  

Et grundigt blik på de danske have viser ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet et enormt potentiale for flere havvindmølleparker. Selv hvis man nøjes med de mest optimale placeringer er potentialet ifølge ministeriet tæt på det samme som hele Danmarks elproduktion i 2017.                                                                                             - Den screening, der er foretaget, viser, at der er et kæmpemæssigt potentiale for at udbygge havvind i Danmark.                                                                                                   - Der er potentiale for parker, der kan levere strøm til over ti millioner husstande, siger energi, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) om resultaterne. Ifølge screeningen, der blev aftalt gennemført ved energiaftalen fra 2018, er det muligt at opføre havvindmølleparker med en kapacitet på 40.000 megawatt, MW, i de danske farvande. Og kigger man kun på de mest optimale steder er potentialet på 12.400 MW. Til sammenligning var Danmarks samlede elproduktion i 2017 på 14.368 MW, havvindmølleparken ved Anholt kan producere små 400 MW og atomkraftværket Barsebäcks to reaktorer havde en effekt på 600 MW hver. Ifølge Energistyrelsen har Danmark i dag installeret havvind med en kapacitet på 1271 MW. Selv med det afdækkede potentiale in mente mener Lars Christian Lilleholt, at Danmark har været gode til at udnytte potentialet.  

- Danmark har i forhold til sin størrelse en meget stor produktion af el fra havvind. Men det er klart, at det skal vurderes, om der er brug for yderligere udbygning, siger ministeren.  De fundne områder, der altså ses om gode til havvindmølleparker, ligger hovedsageligt vest for Jylland, nord for Mols og øst for Skagen. Og bliver de udnyttet tror Lars Christian Lilleholt, at de kan blive et økonomisk plus for Danmark. Prisen for at opføre havvindmølleparker er faldet de seneste år og behovet for offentlig støtte ligeså.

- Det kan blive en indtægt, siger han.

/ritzau/


*****************************************
Prins Henriks samlinger kommer på auktion

JYLLANDS-POSTEN - 07.05.2019 KL. 11:33 OPDATERET 07.05.2019 KL. 11:49

Prins Henriks samlinger består af mere end 6000 genstande. Til august kommer dele af samlingen på auktion. Bruun Rasmussen Kunstauktioner sætter prins Henriks samling af afrikanske masker og skulpturer på auktion i august. Foto: Jakob Jørgensen  
Gennem prins Henriks 83 år lange liv har prinsen samlet orientalske jader og afrikanske masker og skulpturer. Væsentlige dele af den samling kommer nu på auktion. Det sker i forbindelse med boopgørelsen efter prinsens død, skriver kongehuset i en pressemeddelelse. Salget af samlingerne sker i overensstemmelse med prinsens testamente. Familien har forud for auktionen udvalgt dele af samlingen, som de ønsker at beholde, skriver kongehuset. Det er desuden besluttet at bevare dele af samlingen af jader og afrikanske værker på Château de Cayx i Frankrig, der ejes af dronning Magrethe. Prins Henrik var i mange år en passioneret samler, og hans samlinger består i dag af mere end 6000 genstande. Prinsen var særligt interesseret i at samle på jader og afrikanske værker. Det skyldes formentlig, at han som dreng boede i Fransk Indokina med sin familie. Interessen for afrikanske masker og skulpturer blev også vakt tidligt i livet, da prinsen i forbindelse med sine studier blev introduceret til afrikanske værker.
Masker fra prins Henriks samling. Foto: Jakob Jørgensen  
Samlingerne sættes på auktion i begyndelse af august gennem Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Dele af samlingerne har været udstillet flere gange. Senest i 2017 åbnede Museet på Koldinghus udstillingen "Himmelsten", hvor besøgende kunne opleve prins Henriks orientalske jader. Dengang glædede prinsen sig over at kunne vise sin samling til et publikum.

- Samlingen er blevet til igennem mange år, og jeg ser frem til at se den i nye rammer på Museet på Koldinghus, sagde prins Henrik til TV Syd i 2017.  

- Ikke bare er der mange minder og gode oplevelser knyttet til hver enkelt genstand, men jeg er også dybt fascineret af materialets historiske symbolværdi. En del af provenuet vil gå til de to kongelige fonde, Kronprinsparrets Fond samt Nikolai og Felix Fonden. 

/ritzau/


*****************************************

Johanne Schmidt-Nielsen ny chef for Red Barnet Danmark 

POLITIK25. APR. 2019 KL. 14.41Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen tiltræder som ny generalsekretær for Red Barnet efter det kommende valg.
Efter mere end 10 år i politik for Enhedslisten bliver partiets tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen ny generalsekretær for Red Barnet. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Hun er valgt af en enig hovedbestyrelse i Red Barnet, der i december fyrede sin daværende generalsekretær Jonas Keiding Lindholm. Johanne Schmidt-Nielsen tiltræder efter det kommende valg. »Johanne SchmidtNielsen er en markant profil, som vi har valgt i et stærkt felt. Hun har været en markant stemme på Christiansborg, er en naturlig og karismatisk leder og en stærk kommunikator«, skriver formand for Red Barnet Lars Svenning Andersen og fortsætter: »Vi har store forventninger til samarbejdet med Johanne Schmidt-Nielsen, og jeg er sikker på, at hun er den helt rigtige til at styrke Red Barnets position og løfte vores nye og ambitiøse strategi for indsatsen for de mest udsatte børn i Danmark og ude i verden«, siger Red Barnets formand. Johanne Schmidt-Nielsen har samlet siddet 12 år i Folketinget for Enhedslisten, hvor hun i en periode også var partiets politiske ordfører, inden den post gik til Pernille Skipper. »Der findes simpelthen ikke en vigtigere sag end Red Barnets. Nemlig at alle børn skal have det godt. Alt for mange børn lever liv, som slet ikke er for børn«.  

»Herhjemme stiger børnefattigdommen, børnene på Sjælsmark risikerer at blive mærket for livet, psykisk mistrivsel er uhyggeligt udbredt, og mobning er desværre hverdag for mange både i skolegården og på sociale medier, skriver Johanne Schmidt-Nielsen i pressemeddelelsen. Hun skriver yderligere, at hun vil bruge sin første tid til at lære organisationen at kende og få 'børnenes sag' til tops på den politiske dagsorden. » Der er brug for alle gode kræfter, og selv om flere tusinde allerede er tilknyttet Red Barnet, skal vi have endnu flere med«, skriver Johanne Schmidt-Nielseni meddelelsen. Red Barnets tidligere generalsekretær Jonas Keiding Lindholm blev fyret, fordi han ifølge organisationen skabte 'et for hårdt arbejdsmiljø', der fik flere til at forlade organisationen.

ritzau   

                    

nyt i marts 2019

Danmark har fået 11 nye øer på tre år

Politiken DANMARK6. MAR. 2019 KL. 07.33

Siden 2015 er hele 11 nye øer kommet til syne rundt omkring i landet, og det giver gode ynglemuligheder.  
Møn er nok mest kendt for sin klint, men inden for de seneste tre år er der kommet seks nye øer nord for Møn.  Foto: Joachim Adrian
Særligt fuglene kan glæde sig over, at der er kommet 11 nye øer til syne i de danske farvande siden 2015. Blandt andet nord for Møn er der kommet bedre yngleforhold for fuglene, der inden for de seneste tre år har fået seks nye øer at boltre sig på. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. De sidste fem øer er noget mindre i størrelse og ligger i Nissum Fjord i Vestjylland. Øerne består hovedsageligt af sand og har tilsammen et areal på 63 hektar. Dog er øerne i Nissum Fjord så små, at de kun bidrager med 0,6 hektar til det samlede areal. Den største ligger ved øen Sækkesand nord for Møn og er på 36 hektar.

ritzau


****************************************
Professor: Trafikinvesteringer i hovedstaden er godt givet ud 

Jyllands-Posten Indland    13.03.2019 KL. 14:36  Trafikudspil tilgodeser ifølge professor hovedstadsområdet, hvor trængsel og tryk på vejene også er størst.  
En ny motorvejsring, Ring 5, syd for København, skal aflaste Køge Bugt Motorvejen. Arkivfoto: Jens Dresling Set med samfundsøkonomiske briller er det nogle fornuftige projekter, regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at fremme med en ny trafikplan. Det siger professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau, Københavns Universitet.

- Der er en række investeringer i hovedstadsområdet, der faktisk giver en usædvanlig høj forrentning.

- Det tyder på, at man mere drejer fokus mod de bedst forrentede projekter i stedet for at prioritere provinsen på bekostning af forrentningen, siger Mogens Fosgerau. Regeringen vil blandt andet udbygge Frederikssundmotorvejen, etablere motorvej mellem Næstved og Rønnede og anlægge en sydlig ring 5 fra Køge til Frederikssundsvej. Det giver ifølge professoren god samfundsøkonomisk mening, fordi det er her, der er mest trængsel og størst tryk på vejene. Men det er ikke alle projekter i trafikudspillet, der har et højt samfundsmæssigt afkast.

- Det suverænt dårligste er nok Billundbanen, hvor man slet ikke sætter tal på, siger Mogens Fosgerau. Regeringen og Dansk Folkeparti vil bruge 926 millioner kroner på en jernbaneforbindelse mellem Vejle og Billund. I forhold til antallet af rejsende og den samfundsøkonomiske værdi er der ifølge professoren tale om en dundrende underskudsforretning. Større samfundsøkonomisk fornuft er der ifølge professoren i anlæggelse af en ny midtjysk motorvej mellem Haderslev og Give.  

- Det giver en forrentning på 7,6 procent, som ligger væsentligt over de fire procent, man plejer at have som mindstekrav. Så det er et ret godt projekt, når vi ser på det med samfundsøkonomiske briller, siger Mogens Fosgerau. Han savner dog et større og mere overordnet perspektiv fra regeringens side.  

- Man har bestræbt sig på at finde projekter med en god forrentning, og som dækker hele landet.  

- Men jeg ser ikke noget egentligt perspektiv, hvor man hæver sig op over listen af projekter og kigger på, hvad hele porteføljen af projekter samlet set gør i forhold til eksempelvis klima og miljø og fremkommeligheden generelt set, siger Mogens Fosgerau. /ritzau


*****************************************

Grønlands rejer reddet fra brexit-told

JYLLANDS-POSTEN 16.03.2019 KL. 07:00 AF MADS BONDE BROBERG Jyllands-Postens korrespondent  

Selvom de ikke fik lavet en handelsaftale, slipper grønlænderne for brexit-told på den vigtige rejeeksport. Selvom Grønland ikke nåede at få en handelsaftale med Storbritannien, slipper grønlandske rejer for told. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix  
Grønlandske politikere og erhvervsfolk kan ånde lettet op. De frygtede brexitkonsekvenser for rejeeksporten er indtil videre afblæst på grund af nådige, britiske toldregler i tilfælde af et ”no deal”-brexit. Grønland er ikke med i EU, men har en handelsaftale med unionen, som indtil nu er blevet brugt til at handle med Storbritannien. Det slutter ved et ”no deal”-brexit, og som JyllandsPosten fortalte søndag, har Grønland ikke nået at få en handelsaftale med briterne. Ja, der var ikke engang en aftale om et møde i kalenderen.  Det største problem er, at englænderne bliver mindre velhavende og dermed kommer til at købe færre rejer.

- Mikael Thinghuus, koncernchef i Royal Greenland Dermed var der risiko for told på eksporten til briterne. Eksporten på omkring 800 mio. kr., da Storbritannien er verdens største marked for kogte, pillede rejer. Det skyldes blandt andet alle de sandwicher, briterne fortærer. I værste fald kunne brexit-told og mindre salg til briterne på lang sigt betyde, at to af fire rejefabrikker på Grønland måtte lukke, lød det fra Grønlands repræsentation i Bruxelles og fra organisationen Grønlands Erhverv (Sulisitsisut). 

»Absolut glædeligt« Men nu har briterne offentliggjort en liste over, hvad der rammes af told. Det gør nogle typer af rejer, men ikke de grønlandske. »Rejer og torsk af ”vores slags” er undtaget - det har vi fået bekræftet af briterne nu,« fortæller Grønlands repræsentationschef i Bruxelles, Mininnguaq Kleist, i en e-mail og kalder det for »absolut glædeligt«. Alt er dog ikke rosenrødt endnu. Koncernchef i Royal Greenland Mikael Thinghuus er modstander af »dommedagsscenarier«, men han påpeger, at de milde, britiske toldregler kun er midlertidige. Samtidig forventer han andre brexit-konsekvenser: »Det største problem er, at englænderne bliver mindre velhavende og dermed kommer til atkøbe færre rejer.« Ved et ”no deal” sætter briterne told på 13 pct. af alle varer, især biler og flere typer af fødevarer. Det er mindre end EU. Reglerne gælder det meste af verden, så de er en fordel for lande uden for EU, som i dag rammes af EU-told, når de sælger til briterne. Til gengæld er de en ulempe for bl.a. dansk landbrug, som i dag kan handle helt toldfrit med briterne.
 
*****************************************
Ny vindmøllepark skal ligge 20 kilometer ude i Nordsøen

JYLLANDS-POSTEN  28.02.2019 KL. 17:09

Folketingets partier er enige om en rekordstor havvindmøllepark i Nordsøen. Den skal være klar senest i 2027. 
Arkivfoto: Carsten Andreasen En ny havvindmøllepark, der bliver Danmarks største, skal senest i 2027 levere 800 megawatt strøm svarende til 800.000 husstandes forbrug.Det har Folketingets parter indgået aftale om torsdag eftermiddag.
Parken, der får navnet Thor, skal ligge 20 kilometer ude i Nordsøen ud for Nissum Fjord, som ligger nordvest for Ringkøbing.  

Allerede i år skal parken sendes i udbud.  
- Den kommende havvindpark bliver vores klart største, og den vil levere et stort bidrag til lokal vækst og den grønne omstilling, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Vindmølleparken er et resultat af den energiaftale, der blev indgået sidste sommer. Her blev man enige om at sætte gang i opførelsen af tre store havvindmølleparker de kommende ti år, og Thor bliver altså den første af disse tre.  Havvindmølleparkerne bliver større og større Den kommende havvindmøllepark ved Ringkøbing, der kommer til at hedde Thor, får en kapacitet på 800 megawatt.
et bliver dermed Danmarks største havvindmøllepark, idet den overgår den næststørste, som er den kommende park ved Kriegers Flak på 600 megawatt.1 megawatt svarer nogenlunde til 1000 husstandes forbrug. Parkernes kapacitet vokser blandt andet, fordi vindmøllerne bliver større og større og dermed kan producere mere strøm pr. enhed. Møllerne på Horns Rev, der tages i drift næste år, har hver en kapacitet på 8,3 megawatt. Det forventes, at Thor-møllerne vil få en kapacitet på mellem 13 og 15 megawatt. Her er en liste over de fem største vindmølleparker på dansk territorium:

1. Thor, 800 megawatt. 

2. Kriegers Flak, 600 megawatt. 

3. Horns Rev 3, 400 megawatt.

4. Anholt, 400 megawatt. 

5. Vesterhav Syd og Nord, 350 megawatt. Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.                                                                              I forarbejdet til forhandlingerne har ministeren været på rundtur i landet for at tale med de vestjyske kommuner, der bliver berørt af havvindparken. Og ministeren oplever stor lokalopbakning. - Jeg er glad for, at vi både på Christiansborg og ude i kommunerne støtter op om havvind. - Vi har holdt kommunernes ønsker op mod vores forpligtigelse til at gøre den grønne omstilling så billig som mulig, og jeg synes placeringen i Nordsøen rammer en god balance, siger han. Placeringen i Nordsøen blev foretrukket frem for en placering i Østersøen ved Kriegers Flak, hvor energiselskabet Vattenfall lige nu er i gang med at opføre en 600 MW stor havvindpark.   /ritzau/


*****************************************