nyt i november 2018

Mindesmærker i hundredvis bliver fredet 

Jyllands-Posten  09.11.2018 KL. 10:23 AF RONJA MELANDER 650 genforeningssten og mindesmærker bliver fredet i anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.
Esterhøjstenen er Danmarks næststørste genforeningssten. Den vejer ca. 25 tons og blev i løbet af sommeren 1920 opstillet på den 89 meter høje Esterhøj ved Høve i Vestsjælland. Arkivfoto: Polfoto/Per Folkver »Sekstusind unge sønners liv var dine løsepenge.« Sådan skrev forfatteren Henrik Pontoppidan i Genforeningssangen om mændene, der betalte prisen for, at Sønderjylland kunne blive dansk igen. Ved de fleste sønderjyske kirker og mange andre steder i landet kan man i dag finde monumenter til ære for de faldne under Første Verdenskrig. Og i alt 650 mindesmærker vil nu blive fredet for at markere 100-året for genforeningen, oplyser Kulturministeriet fredag.  Ifølge ministeriet blev der i årene omkring 1920 rejst omkring 670 sten og mindesmærker over hele Danmark. »Genforeningsstenene er ikke bare fortællingen om, hvordan nutidens Danmarkskort blev formet efter afslutningen af 1. verdenskrig i 1918, hvor Sønderjylland blev en del af Danmark ved Genforeningen i 1920,« siger kulturminister Mette Bock (LA) i en pressemeddelelse og fortsætter: »De fortæller også historien om den glæde, som Sønderjyllands genforening skabte både nord og syd for den gamle Kongeågrænse. Derfor tager vi nu initiativ til, at vi kan få fredet alle stenene, så de sikres for eftertiden, og så de kan indgå som en del af markering af genforeningsjubilæet i 2020.  « Fortidsmindefredningen betyder, at mindesmærkerne ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges. På Kulturministeriets kort over monumenter og nationale mindesmærker, kan man finde en oversigt over eksisterende mindesmærker fra genforeningen. Ifølge Grænseforeningen findes den mest komplette registrering af stenene dog på hjemmesiden her.  Efter nederlaget i 1864 var krigslysten i Danmark mættet, og landet placerede sig under neutral fane, da en ophedet konflikt mellem Serbien og Østrig-Ungarn kort efter århundredeskiftet udløste Den Store Krig, som spredte sig ud over et helt kontinent. Men syd for Kongeåen stod man uden for det danske helle. 1864 havde gjort sønderjyderne tyske, men mange vedblev at være dansksindede. 

 Det anslås, at ca. 30.000 store drenge såvel som unge og midaldrende mænd fra Sønderjylland blev indkaldt til Første Verdenskrig, og over en sjettedel kom altså aldrig hjem igen, da krigen fik en ende i november 1918. Genforeningen blev symbolsk markeret, da kong Christian X red over den gamle grænse ved Kongeåen på sin berømte hvide hest.

Arkivfoto: Holger Damgaard  

Nogle – heriblandt René Rasmussen, museumsinspektør på Museum Sønderjylland - har gjort sig det tankeeksperiment at regne på tabstallet, som det havde set ud, hvis hele Danmark havde været involveret i krigen. Hans bud lyder, at det ville være løbet op i uoverskuelige 100.000 dræbte. Dermed havde krigen været den blodigste i Danmarkshistorien.  

                                                
*****************************************

Julemandens postkasse flyttes til Nissebandens by i Grønland 

 Politiken FORBRUG OG LIV 15. NOV. 2018 KL. 21.30 AF CHARLOTTE BRANNER

Nu sender kommunen i Diskobugten den meterhøje postkasse til Uummannaq, hvor skoleelever besvarer brevene. Julemandens postkasse. Foto: Charlotte Branner  

 Når håbefulde brevskrivere sender ønskesedler til julemanden i Grønland i år, ender brevene i den vestgrønlandske by Uummannaq, hvor DR’s julekalender ’Nissebanden i Grønland’ fra 1989 blev optaget. Fredag bliver den meterhøje postkasse bugseret væk fra sin nuværende placering i Ilulissat for at blive sejlet til Uummannaq med årets sidste fragtskib, før isen lukker sejladsen i området for vinteren.
Når postkassen ankommer til den lille by med 1.300 indbyggere nord for Diskobugten, skal den sættes i stand og placeres et egnet sted i samarbejde med byens beboere. Julemandens grønne hytte, der ligger et par timers vandring uden for byen, og som blev danmarkskendt som julemandens kongsgård i ’Nissebanden i Grønland’, skal også efterses, siger erhvervsdirektøren i Avannaata Kommune, Hans Peter Lennert, til Politiken.
Julemandens hytte ved Uummannaq, hvor Danmarks Radio optog julekalenderen ’Nissebanden i Grønland’. Foto: Ulrik Bang/Ritzau Scanpix Det glæder de sig til i Uummannaq, hvor de ældste elever på Edvard Kruse Skolen de seneste fire år har brugt en del af deres undervisningstid på at besvare brevene, folk sender til julemanden, og som bliver fløjet med fly og helikopter til posthuset i Uummannaq.  »Kommunen spurgte for fire år siden, om vi ville overtage besvarelsen af brevene, og det sagde vi ja til af pædagogiske årsager. Vi vil gerne have, at børnene opdager, at verden er større end det her lille samfund, og at de ser, hvor forskellige livsvilkår folk har. Hvor danske børn sender sutter og ønskesedler, sender voksne asiater gaver og ønsker om en god uddannelse eller en god kone«, fortæller Tim Arnoldi, som er viceskoleinspektør på Edvard Kruse Skolen i Uummannaq, hvor bygdens 200 børn undervises fra 1. til 10. klasse. 

Konkurs tre gange - Forud for flytningen til Uummannaq har julemandens postkasse levet en omtumlet tilværelse, siden den i 1992 blev stillet op på havnen i hovedstaden, Nuuk. To gange er virksomhederne bag postkassen gået konkurs, og i 2011 blev rettighederne til julemanden solgt og postkassen flyttet til Ilulissat. Også her måtte man opgive at få foretagendet til at løbe rundt, og det blev tvangslukket i 2016. 

De mange nedture gennem årene har ført til mange ubesvarede breve og skuffede børn verden over. De senere år har Avannaata Kommune (tidligere Qaasuitsup Kommune) betalt regningen for at besvare julemandens post. 125.000 kroner kostede det det første år, men efter at skoleeleverne har overtaget besvarelsen og aflønnes med bl.a. studieture, er omkostningerne faldet til under det halve. Men det er stadig ikke alle, der kan forvente at modtage svar fra julemanden, fortæller Tim Arnoldi, som er tovholder på julemandsbesvarelserne i Uummannaq. Han har sammen med skolens lærere og elever indrettet et kontor på det lokale museum, hvor julemandens fortrykte svarkort ligger, og de hen ved 3.000 årlige krydstogtturister kan sende hilsener hjem. 
Julemandens kane, som har henslæbt nogle uvirksomme år på en parkeringsplads i Illulissat ved siden af postkassen, skal fikses op og placeres ved lufthavnen i byen, så tilrejsende turister kan se, at det er her, julemanden bor. Foto: Charlotte Branner Hvor der i julemandens storhedstid i Nuuk kunne ankomme op mod 150.000 breve på en sæson, modtog skolen sidste år 10.00015.000 breve. Så mange breve kan eleverne på den lille skole ikke nå at besvare, selv om de fortsætter arbejdet ind i januar. En del af brevene kan slet ikke besvares, fordi der ikke er skrevet tydelig afsender på kuverten. Andre breve er på kinesisk eller russisk, og så langt rækker undervisningen trods alt ikke i Uummannaq. Og så er der de breve, som eleverne ganske enkelt ikke kan nå. »Hvert år har vi nået at besvare 5.000-6.000 breve. Men vi gemmer dem alle sammen, så vi har efterhånden en del post liggende her«, fortæller Tim Arnoldi.


*****************************************
 
Skuespilleren Morten Grunwald er død 

Politiken KULTUR 15. NOV. 2018 KL. 12.13 AF SIMON ROLIGGAARD Morten Grunwald blev dansk folkeeje som Benny i Olsen-banden, men han har også høstet stor anerkendelse som karakterskuespiller på teater og i film. Her modtager han i 2008 en Bodil for Bedste mandlige birolle i filmen 'Hvid nat'. 

De fleste kendte ham som Benny fra Olsen-banden. Andre som Frede, der slog først, mens andre igen vil kende ham for at have hentet størstedelen af Samuel Becketts absurde teaterstykker til den danske scene. Nu er Morten Grunwald død. Skuespilleren Morten Grunwald er død. Han blev 83 år gammel. Det oplyser den nærmeste familie til Politiken. Morten Grunwald sov stille ind i går aftes efter et lille døgns indlæggelse på Sankt Lukas. Forud er gået et længere forløb med kræft. Kun ét år som pensionist Det er kun ét år siden, at Grunwald trak sig officielt tilbage fra den branche, der var hans liv i fem årtier. Tidligere på året måtte han melde afbud til 50-års jubilæet for Olsen-bandens første film på grund af sygdommen. Dengang sagde han til Se og Hør, at han havde takket nej til strålebehandling.      Morten Grunwald - Skuespiller, instruktør og teaterleder. 9. december 1934 - 14. november 2018.                                                                Uddannet skuespiller fra Odense teater og Det Kgl. Teaters elevskole 1957-60. Op gennem 1960’erne spillede han roller på Odense Teater og flere forskellige teatre i København blandt andet Det Ny Teater. Tog i 1971 initiativ til oprettelse af Bristol Music Center’s Teater, som han ledede frem til 1980. 1980-92 var han direktør for Betty Nansen Teatret og senere Østre Gasværk Teater frem til 1998. Sideløbende spillede han et utal af roller på tv og i film bl.a. i ’Slå første, Frede’ (1965), ’Matador’ (1978-82), ’Jul på Slottet’ (1986), ’Hvid nat’ (2007) og ’Stille hjerte’ (2014). Særligt kendt er han for rollen som Benny i de i alt 14 film om Olsenbanden.                                          Har udgivet selvbiografierne ’Kort tid’ (2005) og ’Min tid i gule sokker’ (2014). Gift 1965 med skuespiller Lily Weiding (f. 1924). »Jeg er 83 år. Jeg ved ikke, om der er måneder eller længere, men så er det det. Jeg har haft et langt og godt liv«, sagde han.                                    Succes på film, tv og teater - Han har vundet et hav af priser og medvirket i mere end 50 film, hvoraf han nok er mest kendt for de 14 om Olsen-banden. Han har selv stået på scenen, været teaterdirektør for Bristol Teatret og Betty Nansen Teatret, og så var det ham, der så potentialet i det gamle gasværk på Østerbro og lavede det om til et teater. Det var også her, han sidste sommer spillede sin sidste forestilling, ’3 x Beckett’. Morten Grunwald efterlader sig sin kone, Lily Weiding, og deres fælles datter samt to papdøtre.
 
*****************************************

Grønlandske børn og forfatter blev hædret af kronprinsparret    

Jyllands-Posten  24.11.2018 KL. 22:16 

Forfatteren Kim Leine, som har skrevet flere bøger om Grønland, modtager lørdag Kronprinsparrets Kulturpris. Kronprinsparrets Sociale Pris gik til Foreningen Grønlandske Børn. Det er en forening, der arbejder for bedre forhold for børn i Grønland. Her takker foreningen Grønlandske Børns generalsekretær Puk Draiby for prisen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix                                                                Grønland var den røde tråd, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary lørdag aften overrakte parrets priser i Musikkens Hus i Aalborg. Kulturprisen går til den dansk-norske forfatter Kim Leine, der har boet en årrække i Grønland og udgivet flere bøger om forholdet mellem Danmark og Grønland. I 2013 vandt han Nordisk Råds Litteraturpris for bogen "Profeterne i Evighedsfjorden" om de første danske missionærer i Grønland. Kronprinsen lagde vægt på forfatterens særlige evne til at skildre mennesker.                                  - Selv om nogle værker foregår i en helt anden tid, bliver man som læser trukket ind i historien og mærker karakterernes desperation, ensomhed og tvivl. 

- Leine har en evne til at beskrive mennesker, så de kravler ind under huden på læseren, hvor de bliver længe efter, man har lagt bogen fra sig, lød det om valget af Kim Leine.Kronprinsparrets Sociale Pris går til Foreningen Grønlandske Børn. Det er en forening, der arbejder for bedre forhold for børn i Grønland. Foreningen har blandt andet udviklet en bisidderordning, som skal sikre, at børn bliver hørt i socialsager, der vedrører dem. 

 - De (foreningen, red.) ser potentialet hos børn og unge, og de understøtter dem i at udvikle sig til hele mennesker, så de har den bedste mulighed for at opfylde deres fulde potentiale, lød det fra kronprinsesse Mary. Kronprinsessen sagde også, at alle børn og unge har ret til et værdigt liv.

- Sådan er det desværre ikke for alle grønlandske børn. For mange vokser op i et hjem præget af uro og omsorgssvigt, og de kommer ofte til at kæmpe med lavt selvværd og sociale problemer op gennem livet.  

Kronprinsparrets Priser blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til parret. Prismodtagerne udpeges af kronprinsparret efter indstilling fra to rådgivende komitéer, der har ekspertise inden for henholdsvis kulturområdet og det sociale arbejde.Med Kronprinsparret Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris følger 500.000 kroner og et kalejdoskop skabt af kunstneren Olafur Eliasson. /ritzau/

Filminstruktøren Annika Berg modtager Stjernedrysprisen ved uddelingen af Kronprinsparrets Priser i Musikkens Hus i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Kronprinsparret Stjernedryspris gik til Fundamentet i Aarhus. Foto:Henning Bagger/ritzau Scanpix  

 

*****************************************
 
Ny naturkanon:

Vestamager og Gudenåen er blandt Danmarks 15 skønneste steder   

Politiken - DANMARK 20. NOV. 2018 KL. 13.17  

Vestamager er også kommet med på listen med de 15 skønneste pletter i Danmark.  
Jury har på baggrund af 1670 borgerforslag valgt de 15 skønneste pletter på danmarkskortet i ny naturkanon. Danmark har fået en ny naturkanon, der rummer 15 af de skønneste pletter på danmarkskortet. Lige fra Råbjerg Mile i nord over Gudenåens og Skjernåens kilder i Midtjylland til Møns Klint. Den bynære natur på Vestamager nær hovedstaden er også kommet med. En jury bestående af otte fagfolk og naturformidlere har på baggrund af 1.670 forslag fra borgerne udpeget de unikke naturområder. »Det er nogle vidunderlige steder, og jeg kan kun anbefale at opleve dem«, siger miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Han præsenterer den nye naturkanon tirsdag formiddag ved Jernhatten på Djurslands østkyst. Jernhatten er en fredet bakke og et udsigtspunkt med udsigt ud over Kattegat, og stedet er også med på kortet over unikke naturoplevelser. »Danmarks Naturkanon skal være for alle danskere. Så uanset hvor vi er i landet, skal vi for eksempel på en familietur nemt kunne besøge et sted i naturkanonen. Der er mere forunderlig natur i Danmark, end man tror«. »Jeg håber, at den nye naturkanon kan inspirere alle borgere, så vi får endnu mere glæde af naturen«, siger Jakob Ellemann-Jensen. Men er det ikke en gratis omgang at plotte 15 steder ind på danmarkskortet og kalde det en kanon? »Du kan godt kalde det en gratis omgang, og nogen siger også: ’Naturen, det billige skidt’«. »Men det er nogle naturperler, og de er altså ikke gratis at have. Men at nyde dem kan være en billig oplevelse«, siger Jakob Ellemann-Jensen. Der er afsat cirka fire millioner kroner til arbejdet med at udarbejde den nye naturkanon og efterfølgende markedsføring via hjemmesiden naturkanon.dk.

Ministeren mangler at besøge to skønne pletter - Ministeren kan endnu ikke prale af at have besøgt alle 15 steder i naturkanonen - Mandø ved Vadehavet og Suserup Skov på Sjælland mangler endnu på todo listen. Formanden for juryen, journalist og forfatter Susanne Sayers, kalder det et ’privilegium’ at have været med i arbejdet. »Det har været en stor og glædelig overraskelse at se de tusindvis af kommentarer fra danskerne om, hvor meget naturen betyder for dem. Vi har noget unikt, og det skal vi værdsætte og passe godt på«, siger hun. Kriterierne for at komme med i den nye naturkanon er, at den enkelte lokalitet skal have ’en smuk natur og noget særligt, der er værd at besøge’. Desuden skal lokaliteten ’have en væsentlig biologisk, geologisk eller landskabelige værdi’. Endelig skal der være offentlig adgang til stedet, ligesom det har været en ambition at få alle landsdele repræsenteret.   --      ritzau

 

nyt i oktober 2018

Så vild bliver Københavns nye boligø - om 52 år 

Jyllands-Posten - KØBENHAVN 05.10.2018 KL. 12:40 AF SØREN MUNCH Premium-vært

En ny omfartsvej, metrolinje og bydel på en helt ny halvø i Øresund skal give ekstra plads til Københavns udvikling i de kommende mange år. Lynetteholmen nord for Refshaleøen bliver fuldt udbygget bliver hjemsted for 35.000 borgere.

Ill: By og Havn   Der er enorme dimensioner i Lynetteholmen-projektet, som Københavns overborgmester, Frank Jensen (S) i dag præsenterede sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), transportminister Ole Birk Olesen (LA) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

Gigantisk projekt i København: Ny ø i Øresund skal huse 35.000 indbyggere  Det historisk store infrastruktur- og byudviklingsprojekt består af en ny bolig-ø med navnet Lynetteholm, der skal anlægges nord for Refshaleøen. Øen bliver fuldt udbygget hjemsted for omkring 35.000 beboere, der bliver et tilsvarende antal arbejdspladser, og dertil kommer yderligere 15.000 nye arbejdspladser på Refshaleøen. Prisen er anslået til ca. 20 mia. kr. Byggeriet ventes at kunne begynde i 2035, og hele projektet ventes fuldt udbygget i 2070. Såeldes har Transportministeriet forestillet sig projektet:
Kort over det nye østlige ringvej, som skal anlægges. Ill.: By og Havn  
Placeringen af Lynetteholmen nord for Refshaleøen. Ill: By og Havn

 
*****************************************


København er en stor rodet byggeplads

Politiken Klummer 9. okt. 2018 kl. 19.00 Af Marcus Rubin

Det er skønt at bo i byen. Men helt ærligt, det er nærmest umuligt med alle de byggerier, ombygninger og evindelige byfester og motionsløb.
Metroens byggeplads på Rådhuspladsen er et eksempel på byggeriet i byen. Foto: Finn Frandsen
Hver dag, jeg ankommer helskindet på arbejde, er et lille mirakel. Jeg skal nemlig cykle gennem Jernbanegade, og selv om jeg har boet i både Beirut og Jerusalem og hørt selvmordsbombere ryge i luften fra min balkon, er turen gennem den lille gade, hvor Dagmarbiografen ligger, noget af det vildeste, jeg har oplevet. I samtlige de tre-fire år, jeg har skullet den vej på arbejde, har Jernbanegade været et dødsensfarligt kaos. Gaden er ikke lang, vel 2-300 meter, men der lurer farer og fælder overalt. I den ene ende har der i årevis været byggepladsen omkring Axel Towers, advokatfirmaet Gorrissen Federspiels imposante palads. Der er knap en uge uden et eller andet løb, som lukker halvdelen af byen af  

I den anden ende er Dagmar-hus ved at blive ombygget. Hertil kommer større udgravninger af vejen på grund af noget med ledningerne, en ekstremt ujævn asfalt, der for spændingens skyld er krydret med lidt gamle sporvognsskinner, der stikker op hist og her. Når man så smider dobbeltdækker-busserne, der vender foran Cirkusbygningen, de store advokatbiler, der kommer ind og ud af de underjordiske garager flere steder på vejen, og turisterne, der vandrer forvildede rundt ved hotellet på hjørnet af Rådhuspladsen, oveni, har man opskriften på et trafikalt mareridt. Jeg har tit tænkt, at det ville være et oplagt computerspil: Kom hurtigt og levende gennem Jernbanegade. Men Jernbanegade er ikke unik, bare en ekstrem version af det byggekaos, som gør store dele af indre København nærmest umulig at komme rundt i. For at komme hele vejen til Politiken skal jeg fra Jernbanegade lige over Rådhuspladsen, i sig selv en bedrift med metrobyggeriet. Nu er denne runde af metroen ganske vist ved at være færdig, og man kan rent undtagelsesvis se det meste af både Rådhuspladsen og Kongens Nytorv i den anden ende af Strøget. Men lur mig, om ikke det er en stakket frist. Begge pladser har været under noget nær permanent ombygning i hele mit voksne liv, og der kommer garanteret noget nyt, som snart lukker dem af igen. Og skal jeg længere gennem indre by, fortsætter kaosset og det uskønne byggerod.  

Vestergade er revet op for tiden af byggeri, krydsene i Pisserenden har været gravet op det meste af sidste år for at lave ny belægning, og sådan er det stort set overalt. 

De lukkede gader - Sidste år var det Vesterbrogade, der blev lukket, så kom Gammel Kongevej, og en kort stund lykkedes det endda at lukke dem begge oppe ved Vesterport. Drister man sig en dag til at tage bilen, bliver det endnu værre – alle ruter skal planlægges med militær præcision, hvis det ikke skal gå helt galt. Denne weekend skulle min ældste datter for eksempel til fødselsdag med klassen i Hellerup. Jeg havde lovet at tage en klassekammerat med, som skulle hentes på en stikvej lige bag Frederiksberg Rådhus. Mens jeg hentede veninden, var min datter til tennis i KB, men Pile Allé var lukket på grund af vejarbejde. Det vidste jeg godt, så jeg havde planlagt, at hun løb til Frederiksberg Alle og mødte bilen dér.         Herfra burde vejen have været klar, men så havde jeg glemt forberedelserne til den store Kim Larsen-fest på Rådhuspladsen og blev alligevel fanget i en endeløs kø. Hvilket bringer mig til den næste udfordring ved at bo i byen: den endeløse, bankende køre af arrangementer, bystyret i sin uendelige visdom vælter ud over de lokale beboere. Der er knap en uge uden et eller andet løb, som lukker halvdelen af byen af – halvmaraton, triatlon, maraton, DHL, hvad det nu alt sammen hedder. Så er der Distortion, den store byfest, som i en lille uges tid om sommeren drager hærgende gennem brokvartererne, Copenhagen Pride og så videre og så videre i en uendelig række.’Ah, men sådan er det jo at bo i byen, det skal jo være liv og aktivitet’, vil nogen – især dem, der selv bor sikkert ude i forstæderne – sige. Og ja, naturligvis er det grundlæggende rigtigt. Liv er godt, og det er derfor, jeg bor i byen. Men balancen kan altså godt tippe med lidt for meget hurlumhej og ombygning og kaos. Og det er ikke kun, fordi jeg er blevet en gammel sur havenisse. Nå, men i det mindste slap vi for formel 1. Lidt fornuft er der stadig til.


*****************************************
Prins Nikolai stopper i Forsvaret efter få måneder

Prins Nikolai er stoppet på uddannelsen som reserveofficer efter kort tid. Det skriver JydskeVestkysten.
Prins Nikolai i midten af billedet her er stoppet i forsvaret.
Prins Nikolai, søn af prins Joachim og grevinde Alexandra, har stoppet sin uddannelse i Forsvaret efter få måneder.Det skriver JydskeVestkysten, der samtidig oplyser, at prins Nikolai ikke er kommet med en forklaring. »Prinsen har stoppet sin uddannelse i Forsvaret. Det er prinsens egen beslutning, og den kongelige familie er orienteret om den, siger kommunikationschef ved kongehuset Lene Balleby til avisen.  Der er tale om en toårig uddannelse som reserveofficer ved Hærens Sergentskole i den jyske by Varde. Prins Nikolai var på den første del af uddannelsen, en seks måneder lang sergentuddannelse. Prinsen startede første august og nåede dermed lidt over to måneder i trøjen. I forsommeren sprang prinsen ud som model, hvor han har været på forsiden af Dust Magazine og har gået catwalk for mærker som Dior og Burberry.

En kongelig tradition -  Chefen for Hærens Sergentskole, oberstløjtnant Peter Nielsen, siger til JydskeVestkysten, at det er aftalt, at kun kongehuset taler om prins Nikolais afsked med Forsvaret.Det er en kongelig tradition, at mandlige medlemmer af kongehuset er del af forsvaret. Prins Nikolais far, prins Joachim, var rekrut ved Dronningens Livregiment i 1987 og er senere blevet oberst af reserven. I 2015 tiltrådte han som særlig sagkyndig ved Forsvaret, hvor han arbejder med, hvordan Hjemmeværnet og reserven kan være del af det danske totalforsvar. Kronprins Frederik har siden 1986 været en del af Forsvaret i ganske mange forskellige roller i alle tre værn. Han har blandt andet gjort tjeneste blandt elitetropperne i Frømandskorpset. Kronprins Frederik er generalmajor i hæren og flyvevåbnet samt kontreadmiral i flåden. Prins Nikolais farfar, kong Frederik d. 9., var kendt for sit store engagement i flåden, hvor han var kontreadmiral.  – ritzau
 
*****************************************

 

Dansk kirkegård får buddhistisk gravafsnit 

Jyllands-Posten INDLAND 18.10.2018 kl. 06:28 Bispebjerg Kirkegård i København har indviet den første afdeling i Danmark for buddhister.  Med det nye afsnit er Bispebjerg Kirkegård blevet endnu mere multikulturel og multireligiøs, end den var i forvejen. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix  
For første gang i Danmark kan buddhister nu blive bisat på et særskilt afsnit på en kristen kirkegård. Fredag i sidste uge blev 108 kvadratmeter jord på Bispebjerg Kirkegård i København indviet og velsignet af tre lamaer fra et tibetansk kloster, så danske buddhister nu kan blive bisat sammen med trosfæller i det fri.  Det skriver Kristeligt Dagblad. - Det er den nyoprettede Buddhistisk Bisættelses Forening, der har ansøgt om at få et kirkegårdsafsnit for sig selv. Indtil nu har buddhister været hensat til urner i en urnehal. Men ifølge foreningens formand, Ole Nordstrøm, var der efterspørgsel på mere.  - Folk har været glade for muligheden for at sætte urner i en urnehal, hvor man kunne komme og meditere. Men nogle har haft et ønske om at blive bisat i naturen udenfor. Vi er glade for, at det kan lade sig gøre, siger han. Afsnittet vil have enkelte særpræg. For eksempel har foreningen fået tilladelse til at opstille et buddhistisk gravmonument - en såkaldt stupa. Her kan man opbevare hellige relikvier. Ifølge Københavns Kommune er Bispebjerg Kirkegård "efter sigende" den første kristne kirkegård i verden, hvor man kan se sådan et monument". Med det nye afsnit er Bispebjerg Kirkegård blevet endnu mere multikulturel og multireligiøs, end den var i forvejen. Ud over et buddhistisk afsnit har kirkegården særlige områder for blandt andet katolikker, mellemøstlige mandæere, muslimer, ateister, russere og svenskere.  -  /ritzau/


*****************************************

Pendlere og politikere kaster håndklædet: 

Lad os få S-tog på kystbanen 

ugebladet Publiceret 12 October 2018 11:05 Af Fred Jacobsen  Nyt signalsystem på Kystbanen er tidligst klar 2028  Disse tog kan være fortid mellem Helsingør og København. Pendlere og politikere mener nu, Stog kan være en bedre løsning. Foto: Morten Timm  
Både pendlere og politikere har mistet tilliden til, at Banedanmark og DSB kan få Kystbanen til at fungere tilfredsstillende. De mener derfor, at nordsjællænderne er bedre tjent med at blive betjent af S-tog, der er hurtigere, billigere i drift og har en højere punktlighed. "Vi kan ikke vente i ti år. Så kan vi lige så godt få S-tog. Vi må sætte os sammen nu og snakke om en ny strategi," lød meldingen fra Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) efter pendlermødet på Fredensborg Rådhus torsdag aften.

Kystbanen – suk  - Her oplyste Banedanmark blandt andet, at et nyt signalsystem - der er vitalt for en øget punktlighed på strækningen mellem Helsingør og København - først kan blive aktuelt i 2028. Det var en oplysning, der ikke bare var helt ny for de tilstedeværende pendlere og politikere. Den var også chokerende. I hvert fald for Thomas Lykke Pedersen. "Det her vidste jeg ikke. Det er rystende," sagde han hovedrystende til Ugebladet og bebudede, at det helt sikkert vil ændre strategien i det trafikstrategiske samarbejde, Fredensborg har indgået med fem andre nordsjællandske kommuner - Helsingør, Hillerød, Gribskov, Frederikssund og Halsnæs.

Hvert fjerde tog på Kystbanen er forsinket  - "Nu skal vi snakke S-tog," er Thomas Lykkes bud på en dagsorden, når 'Den nordsjællandske Trafikmafia' næste gang stikker hovederne sammen. Farvel til regionaltog - Pendlerformand Michael Randropp er nået til samme konklusion. "I de ti år, jeg har været pendlerformand, har jeg kæmpet for flere afgange, plads til flere cykler, bedre rettidighed og billigere drift. Det er kun blevet værre. Derfor skal vi have S-tog på Kystbanen. De er hurtigere, billigere i drift og standser flere steder. Der er ingen andre løsninger. Farvel til regionaltog," lød Michael Randropps afskedssalut  Forbedringer på Kystbanen - men pendlerne tvivler  En af forklaringer på, at et nyt signalsystem på Kystbanen tidligst kan blive færdig i 2028 er ifølge Banedanmarks Janus Steen Møller, områdechef på signalprogrammet, at det afventer nye tog, der kan korrespondere med et nyt digitalt system. Det nuværende er totalt forældet. "At modernisere det svarer til at bygge en Opel Kadet fra 1984 om til en selvkørende elbil," forklarede områdechefen. Og selv om der lige nu kører forsøg med nye signalsystemer i Nordjylland og mellem Roskilde og Køge, der er tæt på at være færdige, kommer systemet ikke til Kystbanen, før de rigtige tog er til rådighed. Og det er altså tidligst om ti år. To år med togbusser - Spørgsmålet er, om det er realistisk at få S-tog som erstatning for Kystbanen før 2028. Men det kan trafikdirektør i DSB, Per Schrøder, ikke give et klart svar på.
 
*****************************************
Landmand føler sig kørt over i vejsag:

Jeg står fast Jyllands-Posten - INDLAND 22.10.2018 KL. 15:25 AF PETER KOFOED Sydjysk landmand opretholder afspærring af vej, indtil der findes en "mindelig" løsning, eller vejen fjernes. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, siger, at sagen giver anledning til at se på, om borgernes retssikkerhed er god nok. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix  
Hvis jeg skal overholde landets love og regler, så skal myndighederne også. Sådan lyder det fra den sydjyske landmand Martin Lund Madsen, som ved hjælp af sandbunker og bigballer har afspærret en nyanlagt vej i Vejen Kommune. Landmanden har fået medhold i Højesteret i, at ekspropriationen af en del af hans jord til en ny vej var ugyldig. Det har fået Vejen Kommune til at bebude en ny ekspropriationssag mod landmanden. - Jeg synes, det er meget principielt det her: Hvis vi andre bygger noget, der er i strid med loven, så får vi besked om at fjerne det. Og indtil det sker, kan vi få dagbøder, siger Martin Lund Madsen. - Hvis jeg som landmand skal overholde love og regler, hvorfor skal offentlige myndigheder så ikke også gøre det, siger han. Vejen blev anlagt, efter at Banedanmark eksproprierede en del af landmandens jord for at etablere elledninger langs jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg. I den forbindelse bad Vejen Kommune Banedanmark inddrage en større del af jorden, for at kommunen kunne bygge den nye vej, der går hen over jernbanen og op mod motorvejen mellem Esbjerg og Kolding.  

Højesteret har afgjort, at det var i strid med loven. Spørgsmål: Hvor længe vil du opretholde afspærringen af vejen? - Hvis vi kan finde en mindelig løsning, så fjerner jeg den. Og hvis vejen skal fjernes, og en lokal entreprenør skal kunne komme til, så skal jeg også nok få afspærringen væk. Men ellers holder vi det, indtil sagen er afgjort, siger Martin Lund Madsen. - Jeg er en stabil landmand, der har fødderne solidt plantet i mulden. Jeg står fast og bliver ved, indtil det sidste punktum er sat, siger han. Han har tilbudt kommunen at overtage ejendommen med de 190 hektar. Men det har kommunen takket nej til. - Det synes vi, er lidt voldsomt, når vi kun skal bruge to hektar, siger Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune.  Borgmesteren ærgrer sig over sagen. - Det har jeg det da rigtig skidt med. Det er en træls sag, siger han. Det var ifølge borgmesteren Banedanmark og Transportministeriet, der som anlægsmyndighed brugte et - har det nu vist sig - forkert lovgrundlag, da man eksproprierede.  Ballade i Vejen: Landmand har blokeret vej i protest mod kommunen  - Derfor har vi iværksat en ny eksproprieringsproces på et andet lovgrundlag. For vi kan jo ikke have en ulovlig vej liggende. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, siger, at sagen giver anledning til at se på, om borgernes retssikkerhed er god nok. - Her er en sag om en mand, der har brugt det etablerede system til at få ret. Hvis man så bare får lov og trække en ny paragraf, så han bliver tromlet, så synes jeg, det er utroligt uheldigt, siger Peter Kofod.


*****************************************

DF: Vejdirektoratet kan med fordel overtage nogle af Banedanmarks opgaver                               Jyllands-Posten INDLAND 15.10.2018 KL. 11:22 AF SARAH KOTT »Alle kan se, at på rigtig mange områder gør Banedanmark det ikke godt nok,« siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen.
Bør Vejdirektoratet overtage nogle af Banedanmarks anlægsprojekter? Arkivfoto: Mads Nissen                                                                  Hvis man vil have tingene gjort til tiden og til prisen, så skal man tilsyneladende gå til Vejdirektoratet. Siden 2010 har direktoratet således gennemført flere end en tredjedel af sine projekter til under den budgetterede pris og overholdt deadlinen. Succesen har betydet, at Vejdirektoratets budgeteksperter nu også har fået overdraget opgaver som bl.a. byggeriet af et nyt Niels Bohr Institut ved Københavns Universitet. Og spørgsmålet er, om direktoratet også bør overtage nogle af de anlægsprojekter, som Banedanmark haft store kvaler med at gennemføre til tiden og til prisen. »Når man har nogen, der tilsyneladende godt kan finde ud af det, så synes jeg, at det giver stof til eftertanke. Alle kan se, at på rigtig mange områder gør Banedanmark det ikke godt nok,« siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen. Han mener, at det ville give mening at lægge nogle af Banedanmarks opgaver under Vejdirektoratet og måske endda lægge de to sammen. »Med den ringe succes, som Banedanmark har på deres anlægsprojekter rundt omkring, så kunne det være en idé at se på, om det kunne gøres på en anden måde.«    

Ny jernbane til milliarder vil åbne med to tog i timen i stedet for fem  Også Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, mener, at man bør gå Banedanmarks organisering efter i sømmene. Han peger dog på, at Vejdirektoratet bl.a. er en budgetduks, fordi man overbudgetterer. »Men det er altid en god idé at være mest muligt realistisk, når man planlægger, og også at være lidt til den forsigtige side, så kan folk blive positivt overraskede, i stedet for at man får den ene skandaleagtige historie efter den anden,« siger han og tilføjer, at han ikke vil udelukke at lade Vejdirektoratet overtage opgaver fra Banedanmark eller gå endnu videre. »Men det er noget, vi skal diskutere til bunds.«  Venstres Kristian Pihl Lorentzen er enig: »Tiden er inde til at overveje, om vi kan organisere det på en anden måde. Vi må se på det med et åbent sind med det mål, at der skal ske forandringer, og der skal vi tage ved lære af Vejdirektoratet.«  

    
 .