nyt i marts 2017

Ældre flytter og efterlader flere tomme spøgelseshuse på landet

Jyllands-Posten - INDLAND 27.02.2017 KL. 07:00 AF HANNE FALL NIELSEN 2500 huse vil hvert år blive forladt, viser ny prognose.

Faldefærdige spøgelseshuse præger flre og flere landsbyer og landområder - og det bliver værre, forudser KL. Foto: Peter Hove Olesen

Når yderdøren lukkes sidste gang efter den ældre beboer, kommer der ikke en ung børnefamilie og åbner den igen. Det er situationen i mange landområder og landsbyer, og det efterlader flere og flere tomme spøgelseshuse. Helt nøjagtigt 2.500 flere hvert år fremover, lyder en prognose fra kommuneforeningen KL, som har taget udgangspunkt i antallet af ældre husejere på 75 år og holdt det op mod den manglende tilstrømning af familier med små børn til landområderne. Jeg mener ikke, at vi i landområderne behøver at stå med hatten i hånden, når vi beder om penge fra staten til at rive ned og forny områderne, når man tænker på hvor mange penge, der er brugt på at fjerne boligkarreer i byerne og lufte ud i baggårdene. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. I forvejen står der ca. 60.000 tomme boliger i landområderne, og på den baggrund vurderer KL-formand Martin Damm (V), at der er behov for en statslig nedrivningspulje på 3-4 mia. kr. Skæmmer gadebilledet - »Det er på høje tid at tage grundigt fat. Det skæmmer gadebilledet i en landsby eller købstad, når huse står tomme og begynder at falde sammen. Derfor skal der rives huse ned, men problemet kan ikke løses alene ved at rive huse ned. Vi skal også kunne forny områder i byerne, og vi skal kunne forbedre nogle af de andre huse i landsbyen eller købstaden,« siger Martin Damm til KL's nyhedsbrev, Momentum, som offentliggør prognosen over spøgelseshuse tirsdag. Lektor Jørgen Møller fra Aalborg Universitet er enig i behovet for en gevaldig oprydning. »Det er en enorm udfordring, og den skal man ikke bare overlade til landsbyerne og de landlige kommuner at løfte. Det er en samfundsmæssig opgave, og der bliver ikke udvikling, før vi får afviklet de tomme huse. Ingen gider slå sig ned i en landsby, hvor forfaldne rønner præger billedet,« siger han, der støtter tanken om en langt større statslig pulje til nedrivning end de nuværende 55 mio. kr. om året. I 2014 og 2015 var der i den såkaldte Landsbyfornyelsespulje 400 mio. kr., som kunne søges til at rydde op i den forfaldne boligmasse ude i landområderne. Siden 2016 har er pulje skåret ned til 55 mio. kr. årligt. I Landdistrikternes Fællesråd håber formand Steffen Damsgaard ikke, at det går helt så galt, at der hvert år føjes yderligere 2.500 tomme huse til den forladte boligmasse. »Det skulle nødigt gå så skidt, for vi er da begyndt at se tilflyttere, som vælger de små landsbyer eller deciderede landområder. Men det er naturligvis langt fra nok, og en øget nedrivning vil øge mulighederne for at tiltrække nye beboere,« siger han, der også bakker op om KL's ønske om flere penge til nedrivning. Ikke hatten i hånden - »Jeg mener ikke, at vi i landområderne behøver at stå med hatteni hånden, når vi beder om penge fra staten til at rive ned og forny områderne, når man tænker på hvor mange penge, der er brugt på at fjerne boligkarreer i byerne og lufte ud i baggårdene,« siger han, der opfordrer politikerne på Christiansborg til – i samarbejde med repræsentanter fra kommuner og landdistrikter – at lægge en langsigtet plan for genopretningen af landområder og landsbyer. Det har ikke været muligt at få en kommentar til ønsket fra Venstres ordfører for landdistrikter, Thomas Danielsen.

 

Dna-forskere er sikre: Ulven er kommet til Fyn

Jyllands-Posten INDLAND 08.03.2017 KL. 06:16 For første gang i nyere tid er der fundet spor af ulv på Fyn, bekræfter eksperter ved Københavns Universitet.

Foto: Jim Schulz/AP

Ulven er nået til Fyn. Dna-forskere fra Københavns Universitet fastslår nu med meget stor sikkerhed, at der i 2016 var en ulv på færde på Fyn. Det er første gang i nyere tid, der er påvist ulve-dna uden for Jylland. Den spektakulære opdagelse er gjort efter fundet af et dødt rådyr et sted på Fyn. Beliggenheden holdes indtil videre hemmelig. Grundige dna-analyser af rådyret har afsløret, at det blev dræbt af ulvebid. Dyret blev fundet af en frivillig fra Ulvetracking Danmark, som efterforsker meldinger om ulveforekomster. Det havde tydelige bidemærker i halsen.- Det bekræfter endnu engang, at ulven er på vej ind i Danmark for at blive her, hvis vi vil have den, siger Carsten Rahbek, professor i biologisk mangfoldighed ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet. Professor: Ulve på Fyn kræver handling af myndighederne Han har sammen med kolleger fra universitetets Center for GeoGenetik undersøgt fundet minutiøst, gentaget dna-analyserne og tjekket mulige fejlkilder gennem et lille års tid. Men nu er forskerne ikke i tvivl. - Man kan aldrig lægge hovedet på blokken, for der er altid en udfordring ved, om dna-prøver kan være forurenede. Men der er intet, der peger i den retning. Vi er ikke i tvivl om, at det er en dna-type på ulv, siger Rahbek. Det var Sabrina Haaning fra Ulvetracking.dk, der fandt det døde rådyr i foråret 2016. Fynboer var begyndt at kontakte organisationen, fordi de mente at have set ulv på Fyn. Ulve-entusiast fandt rådyret der afslørede ulv på Fyn Hun tog efter en ulvemelding 9. april afsted til lokaliteten på Fyn. Her fandt hun med hjælp fra sin hund det dræbte rådyr. Sabrina Haaning var snarrådig nok til at tage både spytprøver på overfladen af såret og en kødprøve fra selve biddet. Dna-analyser viser, at spyttet på overfladen stammer fra to forskellige hunde, mens selve biddet indeholdt tydelige spor af dna fra ulv. Ingen ved, om den fynske ulv er løbet over en af Lillebælts-broerne fra Jylland, eller om den er svømmet. Den kan sagtens have taget turen til vands, påpeger professor Carsten Rahbek. - Ulven er en fremragende svømmer. Faktisk har den svømmehud mellem forpoterne, og den kan svømme op til 13 kilometer, siger han. Den sidste ulv herhjemme blev skudt i 1813. Men de senere år er ulven genindvandret sydfra, og i 2012 blev "Thy-ulven" fundet død i Hanstholm-reservatet og med sikkerhed anerkendt som ulv. /ritzau/

 

Kvinde sætter sig i chefstolen i Københavns Politi

JYLLANDS-POSTEN POLITI OG RETSVÆSEN 21.03.2017 KL. 14:42

Politidirektør fra Midt- og Vestsjælland sætter sig midlertidigt på toppost i hovedstaden. Københavns Politi får en konstitueret politidirektør efter Thorkild Fogde, der fra 1. april skal være chef for Kriminalforsorgen. Valget er faldet på Anne Tønnes, der ellers er politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi, oplyser Rigspolitiet tirsdag. Anne Tønnes skal sidde på topposten i landets største politikreds, indtil Justitsministeriet har fundet frem til Thorkild Fogdes afløser. I hovedstadens ordensmagt er der 2600 ansatte. Den 53-årige jurist kender forholdene i København. Tidligere har hun nemlig i et par år været vicepolitidirektør i København. Og det var spændende og lærerige år, oplyser hun i en mail fra Rigspolitiet. - Jeg ser derfor frem til at skulle fungere som politidirektør i Københavns Politi, indtil stillingen er besat, siger hun. Længere tilbage i karrieren arbejdede Anne Tønnes i en årrække i Justitsministeriet. Her var hun ansat i 15 år. I Midt- og Vestsjællands Politi overtages den ledige chefstol i øvrigt af Bitte Dyrberg, der er chefanklager i politikredsen.

/ritzau/

 

Tivolis grundlægger får plads på Frederiksberg

Politiken - København 14. Mär 2017 kl. 07.21

Tivolis grundlægger flytter til Frederiksberg. Her får han opkaldt en plads efter sig, som afsløres til maj.

Victor Borge har en, Gunnar Nu Hansen har også - og nu er turen kommet til Georg Carstensen, grundlæggeren af Tivoli. Han får en plads opkaldt efter sig, oplyser Tivoli til Ritzau. Pladsen kommer til at blive placeret lige vest for Frederiksbergs Rådhusplads. Den kommer til at være tæt på Alhambravej, som var et sted, hvor Georg Carstensen også etablerede et forlystelsessted og dermed var en del af Frederiksbergs berømte kulturmiljø langs Allégade og Frederiksberg Allé. Skiltet på Georg Carstensen Plads afsløres til maj, oplyser Tivoli. Lars Liebst, der er administrerende direktør i Tivoli, fortæller, at Carstensen havde tætte relationer til netop Frederiksberg. Og Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj, siger, at pladsen kommer til at ligge ved starten af promenadestien i Allégadeanlægget. Georg Carstensen var inspireret af parker, som han havde set i udlandet, da han i 1841 fik kong Christian den ottendes tilladelse til at bygge Tivoli på området uden for voldene. Tivoli blev efter åbningen i 1843 en øjeblikkelig succes. Faktisk var det også Georg Carstensen, der stod bag anlægget af en af Københavns første sporvognsruter. Tivolis grundlægger søgte i begyndelsen af 1856 om at få tilladelse til at anlægge og drive en sporvognslinje mellem Frederiksberg Runddel og Tivoli. Carstensen døde, inden den blev realiseret. Men andre førte projektet videre. Georg Carstensen er ikke den første fra Tivoli, der sætter sit navn i bybilledet. Tivolis første, faste fyrværker, Gaëtano Amici, som blev inviteret til Danmark af Georg Carstensen, har givet navn til Amicisvej på Frederiksberg. ritzau

 

Dronning Margrethes svoger er død på slottet i Berleburg

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 14.03.2017 KL. 09:52 OPDATERET KL. 10:50

Prinsesse Benediktes mand, prins Richard, er pludselig afgået ved døden mandag aften på slottet i Berleburg.

Prins Richards fulde navn var Richard Casimir Karl August Konstantin zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Han var søn af den svenskfødte fyrstinde Margareta, som var veninde med dronning Ingrid. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Prins Richard er mandag aften pludselig død på slottet i Berleburg i Tyskland. Det oplyser Tommy M. Paulsen, som er prinsesse Benediktes privatsekretær, i en pressemeddelelse. Han blev 82 år.

Prins Richard og prinsesse Benedikte boede i Tyskland på slottet Berleburg. Arkivfoto: Thomas Wilmann/AP

- Det er med stor sorg, at jeg på vegne af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte må meddele, at Hans Højhed Prins Richard er afgået ved døden, hedder det. Prins Richard har siden 1968 været gift med prinsesse Benedikte, som er søster til dronning Margrethe. Prinsesse Benedikte er efter et kort ophold i Danmark rejst hjem til Berleburg tirsdag morgen. Prins Richard har tidligere været alvorligt syg af kræft. Han blev i 2003 hasteindlagt på et lokalt sygehus nær Berleburg, hvor han skulle behandles for hudkræft. Senere opdagede prinsesse Benediktes fysioterapeut, at prins Richard havde en ondartet knude i det ene lår. Parret er forældre til tre børn, Gustav, Alexandra og Nathalie. De to døtre har gjort ham til morfar fire gange. Sønnen Gustav har ingen børn, men til gengæld har prins Richard overdraget ham ejendomsretten til slottet og de tilhørende 15.000 hektar skov.

Prins Richard var gennem en opslidende kemobehandling for hudkræft. Her ses han til højre sammen med sin hustru, prinsesse Benedicte, prisn Joachim og prinsesse Marie. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Far og søn havde et tæt forhold, som blev yderligere styrket, da prins Richard for nogle år siden fik hudkræft og måtte igennem en opslidende kemobehandling.

Prins Richard, hvis fulde navn lyder Richard Casimir Karl August Konstantin zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, er søn af den svenskfødte fyrstinde Margareta, som var veninde med dronning Ingrid.

Prins Richard og prinsesse Benedikte blev gift 3. februar 1968. Her står parret frem som nyforlovede i slotsparken på Fredensborg Slot i marts 1967. Arkivfoto: Polfoto

Hans far, prins Gustav Albrecht, som var ritmester i den tyske hær under Anden Verdenskrig, døde på østfronten. Efter krigen rejste moren tilbage til Sverige, hvor prins Richard boede, indtil han vendte tilbage til Tyskland for at læse jura og senere forstvæsen. Prins Richard ville være fyldt 83 år 29. oktober. /ritzau/

 

Elsket dansk skuespiller siger nu farvel til de skrå brædder

JYLLANDS-POSTEN - TEATER 14.03.2017 KL. 13:21 AF UFFE CHRISTENSEN

Samtidig markerer Ghita Nørby sit 60-års jubilæum som skuespiller.

Ghita Nørby og Preben Christensen i "Sarah". Foto: Folketeatret

Hun stod første gang på en teaterscene i 1956. Det var på Det Kgl. Teater, der opførte "Eventyr på Fodrejse". Hun, der netop var uddannet fra teatrets elevskole, udfyldte rollen som Johanne. Samme år havde hun i "Ung Leg" sin første filmrolle. Ghita Nørby er navnet. Hun fyldte 82 år i januar, og hun markerer sit 60-års jubilæum som skuespiller med Folketeatrets opsætning af "Sarah", hvor hun spiller sammen med Preben Kristensen. "Sarah" handler om den store franske skuespiller Sarah Bernhardt, der i sit sidste leveår i 1922 reflekterer over sin lange karriere i et samspil med sin kammertjener George Pitou. "Sarah", der er instrueret af Kasper Wilton, har premiere den 4. april og kan opleves indtil 14. maj.

Ghita Nørby i rollen som Sarah Bernhardt og Preben Kristensen som kammertjeneren George Pitou. Foto: Folketeatret

Ghita Nørby markerer sit jubilæum i forbindelse med opførelsen søndag den 23. april. Når hun går af scenen efter sidste fremkaldelse den 14. maj, er det - skal man dømme efter hendes udtalelser i en række interviews - også hendes farvel til karrieren som teaterskuespiller. I et interview til Politiken i januar 2017 sagde hun blandt andet: »På et eller andet tidspunkt skal det jo stoppe, og det bliver så her. Men Frank Sinatra lavede jo også flere tilbagekomstkoncerter! Men det er hårdt at spille teater, og man mangler jo også både krop og forstand, når man bliver gammel. Film vil jeg dog gerne blive ved med at lave!«. Skærmydsler blev for meget for Ghita Nørby Dermed sætter hun punktum for en lang, enestående og bemærkelsesværdig karriere i dansk teater. Hun debuterede - som nævnt - både på teater og film i 1956, og siden er det blevet til utallige roller på teater, film og tv. Der findes næppe den scene i København og provinsen, hvor hun ikke har udfoldet sit talent. Og dette gælder ikke mindst på Det Kgl. Teater, som hun var knyttet til i en årrække. I de seneste år har hun været knyttet til Folketeatret. Hvad angår karrieren som filmskuespiller begyndte hun i folkekomedien, og fra den periode huskes hun for sine roller i en lang række lystspilklassikere som f.eks. "Charles Tante" og "Baronessen fra Benzintanken". Med årene blev hendes roller mere seriøse, og sin seneste film lavede hun med "Nøgle Hus Spejl" i 2015. På tv har hun blandt andet medvirket i "Matador", "Riget", "Rejseholdet" og "Ørnen".For sine præstationer har hun - der også er ridder af Dannebrog - modtaget en lang række priser og hædersbevisninger. Blandt disse intet mindre end fem Bodil-priser og et tilsvarende antal Robert-priser.

 

Terror in Kopenhagen

Aufgrund dieser völlig unakzeptablen Anschläge in Kopenhagen übermittelt der Präsident der Österreichisch-Dänischen Gesellschaft in seinem Namen und im Namen aller Mitglieder an die Angehörigen der so sinnlos ermordeten und verletzten Menschen die aufrichtige Anteilnahme.

 

Auch vor der Königlich-Dänischen Botschaft in Wien gedenkt man der Opfer der Terroranschläge in Kopenhagen. In Dänemark wird am 16.2. um 20 Uhr eine Trauerminute abgehalten. Die Österreichisch-Dänische Gesellschaft ladet alle ein, im stillen Gedenken ebenfalls inne zu halten. Demokratie und Meinungsfreiheit darf niemals am Altar des Terrors geopfert werden.

  

Die Österreichisch-Jordanische Freundschaftsgesellschaft "ÖJFG" übermittelt folgende Zeilen:

„Unser tiefstes Beileid

In dieser schrecklichen Zeit, wo die Brutalität, Terror und Gewalt eine neue Dimension erreicht haben, und sich überall verbreiten, wird umso mehr die Gemeinschaft wieder gesucht: erstens um unsere Solidarität gegenüber den betroffenen Opfern und deren Familienangehörigen und Freunden auszudrücken, zweitens um die Zusammenarbeit der verschieden Nationen und Kulturen zu fördern um so diese Missgeburt der Gewalt-Welle zu stoppen.

In diesem Sinne konnte ich Weisheit und Trost in den Wörtern des verstorbenen König von Jordanien finden, Seiner Majestät König Hussein von Jordanien, der einmal sagte:

"Der dunkle Schatten des Extremismus liegt über unserer Region.

Als haschemitischer Gläubiger halte ich es für eine Pflicht für uns alle,

alles zu verteidigen, was gut ist, gegen die,

welche die Politisierung der Religion als Vorwand für Gewalt und Terrorismus nehmen."

Jeder (Jordanier, Franzose, Amerikaner, Däne, Österreicher, Ägypter.....) fühlt wie ich den Schmerz der betroffen Familien, wir alle fühlen mit ihnen in ihrer Not. Die Opfer werden immer in unseren Herzen bleiben.

Alle Mitglieder der Österreichisch-Jordanische Freundschaftsgesellschaft „ÖJFG" und der Jordanisch-Österreichischen Freundschaftsgesellschaft „JÖFG" drücken ihr tiefes Beileid mit den Angehörigen der brutalen Morde auf der ganzen Welt aus. Wir gedenken in diesen schweren Tagen ebenso aller Opfer des Terrors im religiösen Mantel: ob in Ost oder West, Nord oder Süd.

Austrian- Jordanian Friendship Society" 

 

Weitere teilnehmende Worte:

"Sehr geehrter Hr Präsident!

Mit tiefer Betroffenheit werden wir heute der Terroropfer bedenken!

Unsere Gedanken sind bei den Angehörigen und Freunden!

Klaus Wintersperger

UNCAV

Vicepresident"