nyt i juni 2018

 

 

 

 

 


 
 5. Juni 2018 Grundlovsdag

 
 
 
 
                                               

                                                H.K.H. Prins Joachim   
 
                                        Tillykke med fødselsdagen  

       

                                                               7. Juni 2018

 

 

 

 

 


 
København og Malmø går sammen om Øresundsmetro                                                              

Politiken - Danmark, 28. maj 2018 kl. 13.10

En metro på tværs af Øresund øger bevægeligheden og styrker Skandinavien i Europa, siger overborgmester.  Danmark og Sverige skal efter planen forbindes med en øresundsmetro i 2035. Foto: Finn Frandsen
Flere arbejdspladser, kortere rejsetid og flere investeringer i Danmark. Det er blandt fordelene, som Danmark kan se frem til, når Danmark og Sverige efter planen forbindes med en øresundsmetro i 2035. Det fortæller overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) og Malmøs borgmester, Katrin Stjernfeldt Jammes (S), på et pressemøde i Malmø mandag. »Øresundsmetroen, der skal forbinde Malmø og København, er gået fra at være en vision, som jeg drømte om for seks til syv år siden, til at kunne blive en realitet«, siger Frank Jensen. Metroen skal have afgange med halvandet minuts mellemrum, og rejsetiden mellem Malmø og København bliver cirka 23 minutter. Det er næsten en halvering af rejsetiden med toget. »Metroen er af strategisk betydning for Nordeuropas hotteste arbejdsmarked. De nordiske lande har nu mulighed for at blive et vigtigere punkt på det europæiske kort«, siger Katrin Stjernfeldt Jammes i en Pressemeddelelse.  Stor synergieffekt - Aftalen om metroen kommer, efter at der for nylig faldt en aftale på plads om en Femernbælt-forbindelse mellem Danmark og Tyskland, der skal stå klar i 2028. Den dansk-tyske aftale formodes at øge andelen af godstransporter, og det fortrænger ifølge overborgmesteren persontoge fra Øresundsbroen. Men de skal i stedet kunne tage metroen. I øjeblikket kan cirka 1,3 millioner mennesker nå på tværs af Øresund inden for en time. Med den nye metro forventes det antal at stige til omkring 2,3 millioner mennesker.  »Den vil understøtte vækst og udvikling, tiltrækning af arbejdspladser, tiltrækning af investeringer og talenter. Det er det perspektiv, som den her øresundsmetro skal ses i«, siger Frank Jensen. Som led i projektet er der oprettet er nyt råd bestående af erhvervsledere og forskere fra både Danmark og Sverige. Rådet hedder Øresundsmetro Executive, og i spidsen for det er Jørn Neergaard Larsen, som er tidligere beskæftigelsesminister (V) og tidligere direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. »Der er slet ikke nogen tvivl om, at synergivirkningerne for væksten for hele Sjællandsregionen og Skåneregionen vil være meget, meget stor«. Sammen med de øvrige medlemmer af rådet skal Jørn Neergaard Larsen bidrage med viden om øresundsmetroens effekter. Øresundsmetroen er estimeret til at koste cirka 30 milliarder kroner og finansieres primært af brugerne samt af overskuddet fra Øresundsbroen.  -   ritzau

Plukkerne kommer for sent:

Jordbæravler forventer, at 50 tons går til spilde     

Jyllands-Posten INDLAND 03.06.2018 KL. 14:17 AF RONJA MELANDER Jordbærsæsonen begynder normalt i begyndelsen af juni. Men den har allerede været i gang i 10 dage på Samsø.  
Maj 2018 blev den varmeste maj måned, siden man begyndte at måle temperaturer i hele landet i 1874. Den tidligere rekord var helt tilbage fra 1889, hvor gennemsnitstemperaturen var 13,8 grader. Derved blev Danmarks ældstevarmevejrrekord slået. Arkivfoto: Ole Lind Det usædvanligt varme forår har fået det røde guld til at tyvstarte sæsonen på jordbærmarkerne. Det er godt nyt for dem, der har koldskål og råcreme på køl, men for avlerne betyder det, at man nu skal løbe et regulært plukkemaraton. Med 363 soltimer blev maj 2018 den solrigeste måned overhovedet, siden man begyndte at måle i 1920, skriver DMI. Til sammenligning beløb det sig til 240 solskinstimer i fjor. I Pillemark på Samsø, hvor op mod 100 udefrakommende jordbærplukkere normalt tager fat fra begyndelsen af juni, har man nu svært ved at følge med. Jordbæravler Morten Alexandersen, der allerede har plukket i 10 dage, siger til TV 2 Østjylland, at han regner med, at omkring 50 tons jordbær vil gå til spilde i år. Bærene modner simpelthen hurtigere, end hænderne kan nå at plukke.

6 ting du ikke vidste, du kunne grille  - Normalt producerer han 300 tons bær på en sommer. Det er sket før, at sæsonen har skubbet sig og har ført til spild, men ikke på så ekstrem vis, forklarer han. De store mængder sol har desuden haft den effekt, at de modne jordbær er mindre end normalt. Vejret er også begyndt at give bøvl på kartoffelmarkerne. Politiken har talt med bestyrelsesformanden for foreningen Danske Kartofler, som ganske vist ikke vil udråbe kartoffelkrise, men som forklarer, at det tørre vejr giver udfordringer. 29,8 grader: Varmerekorden fra onsdag holdt ikke længe  Kartofler har høj fordampningsevne, og de fremmeste af slagsen er ved at blive endog rigtig tørstige.  I maj faldt der i gennemsnit 19 milimeter nedbør på landsplan. Det er 69 pct. under 10-årsgennemsnittet fra 2006 til 2015, og dermed var måneden den tørreste maj siden 2008.   »Mange producenter siger 'skidt med det' til kornafgrøderne lige nu og flytter al fokus over på kartoffelmarkerne. Der er puttet så mange penge ud i kartoffelmarken. En mark på en hektar koster i hvert fald 20.000 kroner - og det er endda i den billige ende - uanset om du høster eller ej. Den SKAL bare give noget i den anden ende. Der er ingen af os, der har råd til at miste noget der,« siger bestyrelsesformanden til Politiken. 

 

Metroen er på vej:

Nu fjernes det grønne hegn på Rådhuspladsen

Politiken - KØBENHAVN 6. JUN. 2018 KL. 11.16 AF KIM FABER Nedtagningen af det grønne hegn er i fuld gang. Foto: Kim Faber  
Om lidt over et år åbner den nye metrostation på Københavns store centrale plads. I seks år har halvdelen af Rådhuspladsen i København været metrobyggeplads og gemt bag et grønt hegn. Men nu nærmer afslutningen af arbejdet med den nye metrostation på pladsen sig sin afslutning, og i løbet af de kommende uger forsvinder hegnet.  Nedtagningen af det grønne hegn er i fuld gang. Det erstattes af et trådhegn, så de forbipasserende kan følge med i arbejdet med at reetablere pladsen omkring den nye station - som ligger på Cityringen, den nye metrolinje der åbner i juli 2019.   »Nedtagningen af de grønne hegn markerer, at vi nærmer os åbningen af Københavns nye metrolinje, som vil mindske trængslen og binde byen sammen på en helt ny og bæredygtig måde. Det er vi mange, der glæder os til. Rådhuspladsen er en af byens vigtigste og historiske pladser, og det bliver fantastisk, når hele pladsen åbnes igen til gavn og glæde for københavnerne og byens mange gæster«, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen i en pressemeddelelse. Nye træer på pladsen Genetableringen af pladsen betyder blandt andet, at Dragespringvandet, som har været pillet ned i forbindelse med byggeriet, nu vender tilbage til en ny placering inde på midten af Rådhuspladsen.  En nyskabelse på pladsen bliver etableringen af en lille byskov med 60 træer, som bliver plantet der, hvor den gamle busterminal lå. Derudover plantes der yderligere 10-15 nye træer på Rådhuspladsen.  Metroselskabet anslår, at den nye metrostation på Rådhuspladsen dagligt vil blive benyttet af 14.000 passagerer.

 

Et nationalt ikon i topform

Jyllands-Posten 14.06.2018 kl. 06:30 Tegning: Rasmus Sand Høyer - Mikkel Hemmingsen adm. direktør Sund & Bælt  At Storebæltsbroen skulle blive et nationalt samlingspunkt, lå ikke i kortene, da idéen blev undfanget. »Smuk at skue – og godt kram«. Det var ordene fra H.M. Dronning Margrethe, da hun indviede Storebæltsbroen i 1998 på en smuk sommeraften.
Helt præcist kan vejforbindelsen fejre 20-års fødselsdag 14. juni. Forbindelsen passerer sin mærkedag i storform, men at den med tiden skulle blive et nationalt samlingspunkt lå ikke i kortene, da idéen blev undfanget. Så sent som i 1997, et år før vejdelen åbnede, var kun godt en fjerdedel af danskerne tilhængere af broen. To tredjedele mente i øvrigt, at de fortsat ville foretrække at sejle over Storebælt, og omkring 40 pct. var nervøse for at tage toget gennem tunellen. Tid er også penge, ikke mindst for erhvervslivet og de lønmodtagere, som ikke bor tæt på deres arbejde. Men skepsis og frygt blev gjort til skamme. Forbindelsen er en ubestridt trafikal succes. Den er i dag en uundværlig del af vores hverdag. Omkring 35.000 køretøjer passerer dagligt Storebæltsbroen. Det er fem gange mere, end da broen åbnede, og om kort tid har over 200 mio. passeret broen. I dag er danskerne ikke længere skeptiske. De har stemt med fødderne og skabt et massivt trafikspring, der er kommet bag på stort set alle eksperter. Væksten i trafikken hænger i høj grad sammen med, at det er blevet nemmere og hurtigere at rejse mellem landsdelene, men også at prisen for en tur over bæltet er faldet voldsomt gennem årene. I 1998 kostede en færgebillet 335 kr., svarende til ca. 470 kr. i dagens priser. Da broen åbnede, kostede en tur 210 kr., og i dag kan den tages for 194 kr., hvis man benytter sig af automatisk betaling. Prisen er altså mere end halveret i forhold til færgerne. Men én ting er billetprisen, noget andet er tidsbesparelsen. For tid er også penge, ikke mindst for erhvervslivet og de lønmodtagere, som ikke bor tæt på deres arbejde. Tidligere var det f.eks. end ikke en overvejelse værd at passere Storebælt til og fra arbejde, men nu er det en daglig realitet for tusindvis af lønmodtagere. Og mon ikke flere kommer til efter de seneste prisnedsættelser, hvor en tur over Storebælt i bil med en pendleraftale koster 31 kr. efter skat? Og pendler du med tog fra f.eks. København til Odense, koster hver tur knap 123 kr. Er det billigt? Det afhænger naturligvis af øjnene, der ser, men til sammenligning koster en tur i den københavnske metro fra Nørreport Station til lufthavnen 36 kr.  

Broens betydning for samfundsøkonomien og væksten i almindelighed står derfor heller ikke længere til diskussion. Det fremgår bl.a. af den analyse, som Transportministeriet fik udarbejdet for et par år siden. Analysen viste, at forbindelsen over 50 år giver samfundet en direkte gevinst på 379 mia. kr. Forbindelsen har således ikke kun gjort det nemmere at være rejsende i Danmark. Den har også været en god investering for os alle. Mange år før Storebæltsforbindelsen stod færdig, var frygten for skader på det omgivende miljø et væsentligt argument for at droppe projektet. Hvordan er det så gået? På mange områder langt bedre end forventet. Talrige undersøgelser af havmiljøet viser, at planter og fisk trives fortrinligt i Storebælt. Og på Sprogø arbejder Sund & Bælt i samarbejde med Slagelse Kommune på at bevare øens helt unikke natur og fredede bygninger.  

Med Storebæltsforbindelsen fødtes også en helt særlig dansk opfindelse, der skulle sikre finansieringen af forbindelsen. Den samlede pris for broen var i dagens priser 38 mia. kr.. Det er et stort beløb, som kan være politisk svært at få ind i en finanslov. Løsningen blev en særlig statsgarantimodel, som har vist sig både genial og langtidsholdbar. Modellen går ud på, at selskabet bag forbindelsen, A/S Storebælt, optager lån, der er garanteret af staten, og med den høje internationale kreditværdighed, som den danske stat har haft i hele perioden, har finansieringsomkostningerne været tilsvarende lave. Samtidig er det en vigtig del af modellen, at der skal være brugerbetaling på forbindelsen. Statsgarantien betyder i sagens natur, at staten hænger på risikoen, hvis projektet kuldsejler. Men jeg er overbevist om, at den nuværende og kommende finansministre kan sove roligt, da Storebælt for længst har dokumenteret, at den trafikale succes har skabt et tilsvarende solidt økonomisk fundament under forbindelsen. Modellen har banet vejen for, at Danmark kan anlægge ny infrastruktur, som ellers ikke kunne realiseres via finansloven. Efter Storebælt fulgte Øresundsbron, som vi byggede sammen med svenskerne, plus en helt ny motorvej hen over Amager. Om kort tid følger Femern-forbindelsen, som vi anlægger alene. Alle tre projekter med brugerbetaling, så de ikke står i vejen for andre skattefinansierede projekter. Storebæltsforbindelsen var en af de længste af sin art i verden, da den blev indviet. Den var en ingeniørmæssig bedrift, og den er blevet rost for sin skønhed. Da broen blev taget i brug, stiftede danskerne også bekendtskab med en lille teknologisk nyskabelse, Brobizz, som automatisk opkræver betaling og giver hurtig passage, når bilen kører gennem betalingsanlægget. Brobizz eksisterer endnu i bedste velgående, og vi har netop rundet 1 mio. styk., som sidder i ruden på fritids- og erhvervstrafikanter. Brobizz er en væsentlig årsag til, at trafikken glider tilfredsstillende trods den voldsomme vækst i antallet af køretøjer. Som noget nyt kan bilisterne også bruge deres nummerplade til betaling. Løsningen hedder Payby Plate og kan indtil videre bruges af alle danske personbiler. Siden den blev introduceret i påsken har mere end 55.000 danskere tilmeldt sig, og i alt sker knap 73 pct. af alle betalinger automatisk, når Brobizz regnes med. Det er to eksempler på digitale løsninger, som på den ene side gør vores anlæg mere effektive og på den anden side sikrer bedre service og højere loyalitet hos vores kunder. Eller sagt på en anden måde: Vi ønsker at være helt fremme i feltet i forhold til teknologisk udvikling inden for alle vores forretningsområder. Her kommer Storebæltsforbindelsen til at spille en central rolle som platform for et fremtidigt teknologispring. Sammen med eksterne teknologipartnere og øvrige eksperter har vi taget hul på en digital strategi, vi har store forventninger til. Big data, Internet of Things, sensorer og robotter er allerede en del af hverdagen i mange brancher. Sund & Bælt har en ambition om også at fremme brug af teknologi i bygge- og anlægsbranchen. Hvert år bruger vi 0,5 mia. kr. til drift og vedligehold af vores infrastruktur, og det kan mærkes på bundlinjen. Derfor arbejder vi f.eks. med at erstatte manuel inspektion med droner til at inspicere de store ankerblokke på Storebæltsbroen. Hermed bliver flere ugers arbejde til en opgave, der kan klares på et par dage, og vi får en enorm mængde data, der fortæller os meget præcist, hvor og hvornår der er behov for at udbedre skader. Vi har lovet, at broen vil holde i mindst 100 år, men udnytter vi de mange nye teknologiske muligheder i vedligehold af anlæggene, er det slet ikke umuligt, at vores allesammens Storebæltsbro også er i topform om 200 år. Til gavn for danskerne og resten af Europa.


Skibsvrag dukket op under udgravning i Køge

Jyllands –Posten - HISTORIE 21.06.2018 KL. 14:14 AF EMILIE HOLT VISSING Udgravningen vil fortsætte mindst fire uger endnu. Gamle kort har vist, at området ved byggeriet indtil omkring 1900 var kystnær havbund. Foto: Pension Danmark   

Da byggearbejdere og arkæologer begyndte udgravningen af en p-kælder, der skal ligge under en række lejligheder i et nyt boligbyggeri i Køge, gjorde de et usædvanlig. Dele af et skibsvrag dukkede nemlig op. Skibet, der stammer fra 1500-tallet, har vist sig oprindeligt at have været 16 meter langt og 7 meter bredt.

»Holdet af arkæologer er begejstret, for det er et sjældent fund, og skibet rummer flere overraskelser med mange usædvanlige konstruktionsdetaljer. Skibet, der er et af de største klinkbyggede skibe fra den tid i Danmark, er bygget af svært egetømmer, der er meget velbevaret med rester af træ- og jernnagler, kalfatring og tovværk,« oplyser Annemette Kjærgaard, museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark, i en pressemeddelelse. Fundet har medført, at man i de kommende uger vil lave yderligere udgravning på stedet, da bunden af skibet stadig er begravet. Det forventes, at udgravningen vil fortsætte i mindst fire uger endnu. Entreprenøren bag byggeriet forsikrer, at arbejdet med at få skibet fri foregår stille og roligt. »Vi var forsigtigt i gang med at gravet bunden ud. En gravemaskine på larvefødder har fjernet 30 centimer ad gangen og kørt baglæns, mens arkæologerne gik foran og kiggede i sandet. Vi var kommet tre meter ned og var næsten færdige, da der dukkede nogle egeplanker op. Fundet blev større og større og til sidst var det tydeligt, at der lå et vrag,« siger projektleder David Flach Jensen fra Enemærke & Petersen. Personer, der er interesserede i at få et glimt af skibsvraget, må væbne sig med tålmodighed. For da udgravningen finder sted på en byggeplads, er der ikke offentlig adgang. Museum Sydøstdanmark har i samarbejde med bl.a. entrepenøren på byggeriet arrangeret en fremvisning, hvor alle og enhver kan komme og høre arkæologerne fortælle om det sjældne fund. Det kommer til at foregå den 27. juni kl. 17.



Prinsesse Elisabeth er død efter længere tids sygdom

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 20.06.2018 KL. 07:14 OPDATERET KL. 09:12 

Tirsdag aften sov prinsesse Elisabeth stille ind efter længere tids sygdom. Hun var nummer 12 i tronfølgen. Prinsesse Elisabeth, der her ses ved Prins Henriks bisættelse, er død, 83 år. Foto: Jens Dresling

Prinsesse Elisabeth er tirsdag aften afgået ved døden. Det oplyser kongehuset. Prinsessen sov stille ind klokken 18.15 efter længere tids sygdom. Hun blev 83 år.  Prinsessen var omgivet af sin nærmeste familie, oplyser kongehuset. Prinsesse Elisabeth indgik i arvefølgen til den danske trone som nummer 12 og boede sine sidste år på Sorgenfri Slot nord for København. Hun var dronning Margrethes kusine, og 8. maj fyldte hun 83 år. Prinsesse Elisabeth blev døbt i juli 1935 og fik ved dåben navnene Elisabeth Caroline-Mathilde Alexandrine Helena Olga Thyra Feodora Estrid Margarethe Désirée. Dåben foregik i Lyngby Kirke. Her blev hun også konfirmeret 15 år senere - i maj 1950. Hun er datter af arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde. Prinsesse Elisabeth var parrets første barn og blev senere storesøster til grev Ingolf af Rosenborg og grev Christian af Rosenborg. Mens begge brødre mistede titlen som prins, da de giftede sig borgerligt, blev prinsesse Elisabeth aldrig gift. Dermed beholdt hun titlen som prinsesse. Prinsesse Elisabeth var i mere end 20 år sammen med filmfotografen Claus Hermansen. Han døde i 1997. Parret fik aldrig børn. I anledning af sin 80-års fødselsdag fortalte prinsessen til Billed-Bladet, at hun aldrig har haft et ønske om at få "skrigende" unger, men at hun var meget glad for sine nevøer og niecer. Prinsesse Elisabeth var ansat i Udenrigsministeriet fra 1956 til 2001. Herfra har hun blandt andet været udstationeret på den danske ambassade i Washington og ved den danske FNmission i Genève i 1989-1993. Hun var blandt andet protektor for dansk-brasiliansk selskab og dansk-japansk selskab. Prinsesse Elisabeth bliver ifølge kongehuset bisat fra Lyngby Kirke. Herefter vil prinsessen blive stedt til hvile ved siden af Claus Hermansen.

nyt i mai 2018

Aarhus Lufthavn: Nye ruter giver stor passagervækst 

JYLLANDS-POSTEN AARHUS 02.05.2018 KL. 15:30 AF HENRIK GRØNVALD Aarhus Lufthavn har opnået stor passagerfremgang, men regner med endnu mere i 2018. AS har øget flyvningerne mellem Aarhus og København med 20 pct. Foto: Aarhus Lufthavn Effekten af det nye rutesamarbejde med SAS kan nu mærkes i Aarhus Lufthavn.
I april steg passagertallet med knap 40 pct. i forhold til samme måned året før – fra 29.676 til 41.428 passagerer. I løbet af foråret har Aarhus Lufthavn åbnet nye ruter til henholdsvis Stockholm, München, Oslo, Nice og Mallorca, og det har udløst en stigning i udenrigstrafikken på 77 pct. i forhold til april 2017 – fra 12.990 til 23.042 passagerer. Det er heldigvis et billede og en vækst, som vi kommer til at se meget mere af i 2018. Peter Høgsberg, direktør i Aarhus Lufthavn

Mere i vente - »Det ekstraordinært store spring i udenrigstrafikken skyldes i overvejende grad de mange nye SAS-ruter, selv om flere af ruterne faktisk kun har været åbne i et par uger. Det fortæller sin helt egen historie om det fremtidige potentiale,« siger lufthavnsdirektør Peter Høgsberg og tilføjer, at udviklingen også bliver hjulpet på vej af Czech Airlines’ rute til Prag og Ryanairs rute til Gdansk. Lufthavnsledelsen forventer, at det nye samarbejde med SAS vil øge lufthavnens trafik med minimum 50 pct. »Det er klart, at de mange nye ruteåbninger også gør en markant forskel for lufthavnens samlede trafik, og det er heldigvis et billede og en vækst, som vi kommer til at se meget mere af i 2018,« siger lufthavnsdirektøren. Peter Høgsberg peger samtidig på, at de mange nye ruter øger tilgængeligheden til en lang række nye destinationer, som Aarhus Lufthavn ikke selv har direkte flyvninger til.  

Særligt populær er Oslo, hvor østjyske forretningsrejsende i stor stil benytter sig af muligheden for at flyve videre til bl.a. Bergen, Stavanger, Trondheim og Tromsø. Også via München er transfertrafikken betragtelig. Påsken faldt uheldigt - Indenrigstrafikken er fra april 2017 til april 2018 steget med 18 pct. fra 14.095 til 16.602 passagerer, mens chartertrafikken er faldet fra 2.403 til 1.653 – 31 pct. Sidstnævnte skyldes ifølge Peter Høgsberg, at påsken i år faldt i marts, mens den i 2017 faldt i april. Baseret på de nye passagertal er lufthavnens største rute fortsat SAS’ indenrigsrute mellem Aarhus og København. Herefter følger Ryanairs rute til London, mens tredjepladsen indtages af SAS-ruten til Oslo.

Løkke advarer mod Grønlands opgør med det danske sprog 

Jyllands-Posten POLITIK 08.05.2018 KL. 13:49   AF STEEN A. JØRGENSSEN  Grønlands nye regering vil udskifte dansk med engelsk som første fremmedsprog, men det kan ramme de grønlandske unge, mener Lars Løkke Rasmussen.

Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen. Arkivfoto: Jens Dresling  

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) noterer sig med bekymring, at Grønland i fremtiden ønsker at skifte dansk ud med engelsk som det første fremmedsprog efter grønlandsk. I Folketingets spørgetime tirsdag advarede han mod planen: »Jeg er bekymret over den diskussion, der er i Grønland omkring det danske sprogs placering,« sagde han, da det grønlandske folketingsmedlem fra IA, Aaja Chemnitz Larsen, spurgte, om der var muligheder for forbedringer i Rigsfællesskabet Dansk har været det altdominerende sprog i Grønæand i 300 år, men selvstændighedens vinde blæser, og den nye, smalle regeringskoalition i Landstinget ønsker nu at skubbe dansk i baggrunden for at ruste befolkningen bedre til en mere international fremtid. I den koalitionsaftale, som de to gamle partier, det socialdemokratiske Siumut og det borgerlige Atassut, har indgået med de to løsrivelsespartier, Partii Naleraq og Nunatta Qitornai, står der: »Det grønlandske sprog er vort officielle sprog. Der skal arbejdes henimod, at det engelske sprog bliver vort første fremmedsprog«.

Engelsk skal afløse dansk som første fremmedsprog i Grønland  - Men Løkke advarer om, at de mange grønlandske unge, som tager til Danmark for at uddanne sig, vil få det svært, hvis ikke de har lært et godt dansk. »Danmark står åbent − totalt åbent − for alle grønlandske unge, der har lyst til at dygtiggøre sig. Men forudsætningen for at tage det spring er, at man mestrer det danske sprog. Så det er en ting, der bekymrer mig i den grønlandske debat,« sagde statsministeren. Han forstår grønlændernes trang til selvstændighed og suverænitet, fastslog han. Men han efterlyste, at de relativt ukonkrete tanker og visioner om løsrivelse bliver fulgt op af konkret handling, der gør Grønland i stand til at stå på egne ben og sikre sin egen velstand. I dag er Grønlands økonomi afhængig af de ca. 3,7 mia. kr., som Danmark hvert år giver i bloktilskud. Løkke-regeringen er åben for at drøfte et tættere samarbejde om eksempelvis infrastruktur og udbygning af Grønlands lufthavne, tilbød Løkke. Også et potentielt dansk engagement, »hvis forudsætningerne er de rigtige.« »Men det kræver, at der er nogen, der tager den hånd, som vi rækker frem,« sagde han henvendt til det grønlandske selvstyre. Hvor skal Grønland bevæge sig hen: Dansk frygt for, at kinesere sætter sig på vigtige lufthavne i Grønland. Netop lufthavnsbyggeri er et varmt emne i Grønland, hvor de fire partier i den kommende koalition vil fortsætte planerne om et gigantisk byggeri af to helt nye lufthavne og udvidelser af landingsbanerne i både Nuuk og Ilulissat, så større fly kan lande. Projektet ventes samlet at koste op mod 4 mia. kr.

Rektor for arkitektskolen: Riv Navitas ned

JYLLANDS-POSTEN AARHUS 15.05.2018 KL. 10:34  Bygningen på Aarhus Havn, der blev indviet for fire år siden, bør fjernes mener Torben Nielsen, rektor for Arkitektskolen i Aarhus. Selv om det kun er fire år siden. at Navitas blev taget i brug, bør bygningen rives ned, mener arkitektskolens rektor. Foto: Joac Navitas er en arkitektonisk og funktionsmæssig fejltagelse og bør rives ned. Det mener Torben Nielsen, der er rektor for Arkitektskolen i Aarhus. Det skriver han i et indlæg på Politiken.  Rektoren foreslår, at fonde, virksomheder eller borgere går sammen om at købe bygningen og rive den ned. For nylig skrev JP Aarhus, at Aarhus Universitet på grund af pladsproblemer planlægger at flytte ingeniøruddannelserne fra Navitas, hvilket har fået Maskinmesterskolen til at gå med samme tanker.

»Navitas bliver dermed et endnu tydeligere trist vidnesbyrd om, hvorfor det var en rigtig dårlig idé at placere en uddannelsesinstitution på en af de vigtigste placeringer på havnen,« skriver Torben Nielsen i sit indlæg. Han mener, at placeringen på havnepladsen skulle have været reserveret til andre formål, som offentligheden i højere grad vil kunne haft glæde af. Han skriver endvidere, at Navitas er en bygning, der lukker om sig selv og foreslår i stedet en bypark på grunden eller en »arkitektonisk perle« som f.eks. Dokk1.»Jeg vil ønske for Aarhus, at vi sammen kunne være så modige, at vi turde tage konsekvensen, når vi opdager så fatal en fejl i planlægningen af vores by. Vi har gjort det i Gellerup, men lad os ikke denne gang vente 50 år, før vi gør noget, bare for at undgå at træde nogen over tæerne,« skriver Torben Nielsen bl.a.

 
København får 300 millioner i gave:

Her er Papirøens nye vandland

Politiken KØBENHAVN 16. MAJ 2018 KL. 09.46 AF SØREN ASTRUP En donation fra Nordeafonden sikrer, at et planlagt vandkulturhus på Papirøen bliver til virkelighed.  Det kommende vandkulturhus kommer også til at få bassiner ud mod havnen. Foto: Kengo Kuma & Associates, Cornelius Vöge Arkitekter, Søren Jensen rådg. Ing. Der er godt nyt til Københavns vandhunde: Pengene er fundet.

Det planlagte vandkulturhus på Christiansholm - bedre kendt som Papirøen - bliver bygget. Københavns Kommune har fået 300 millioner kroner af Nordeafonden til opførelsen af badelandet. Dermed er finansieringen af projektet sikret. Efter en international arkitektkonkurrence vandt arkitekterne Kengo Kuma fra Japan og Cornelius Vöge fra Roskilde opgaven med at tegne det op mod 5.000 kvadratmeter nye vandkulturhus, der kommer til at rumme blandt andet inden- og udendørs bassiner og et havnebad. Et samlingssted for byen - Overborgmester Frank Jensen (S) ser frem til det nye vandland. »Papirøen skal også fremover være et af Københavns folkelige samlingssteder. Papirøen vil være et helt unikt og åbent sted for alle københavnere og byens gæster. Det synes jeg er fantastisk«, meddeler han. Vandkulturhuset får bl.a. en svømmebro mellem bassinerne fremgår det af denne illustration af projektet. Foto Københavns Komune/Kengo Kuma »Det bliver med sin spektakulære arkitektur og placering ved havnen også et nyt kulturelt mødested, der henvender sig til alle københavnere«, forudser kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Alt). Kan blive et vartegn - Nordeafonden begrunder donationen med, at det bliver »et vandkulturhus i verdensklasse«. »Det har potentiale til at blive et vartegn for København og en nyskabende ramme for byens borgere og foreninger«, finder bestyrelsesformand Peter Schütze. Den fond, han står i spidsen for, har tidligere doneret penge til de anerkendte københavnske projekter Cirkelbroen og Tietgenkollegiet. Planen er, at vandkulturhuset skal være færdigbygget i slutningen af 2021. Det kommer til at ligge på det område, der indtil nytår husede det populære Copenhagen Street Food, som nu er revet ned. I stedet skal der opføres en række ejendomme med højder på op til 41 meter, indeholdende boliger og erhverv. Og det vandkulturhus, som der nu er råd til at bygge på stedet.
 

København topper i ny Greenpeaceundersøgelse af trafik

Politiken DANMARK 23. MAJ 2018 KL. 12.44 AF KIM FABER

Især sikkerheden for de bløde trafikanter og den gode planlægning får ros i ny miljørapport.  En ny rapport fra Greenpeace udnævner København til den by med det mest bæredygtige og mindst forurenende transportsystem ud af 13 europæiske storbyer.  Rapporten 'Living. Moving. Breathing.' er udført af det private tyske forskningsinstitut Wuppertal Institute for Climate, Environment and Energy, og den placerer den danske hovedstad i top foran Amsterdam, Oslo, Zürich og Wien. Byerne er blevet målt på fem parametre: Offentlig transport, vejsikkerhed, luftkvalitet, styring af mobilitet samt fysisk aktiv mobilitet. I to af disse kategorier ligger København i top. Byens vejsystem er rangeret som det sikreste i Europa, og styringen af mobiliteten - det dækker over blandt andet mulighederne for deletransport, høje p-udgifter og muligheder for at bruge smartphone-apps i trafikken - er også vurderet til at være den bedste, sammenlignet med de andre europæiske byer. Plads til forbedring - København roses for sit »spektakulære« system af cykelstier og for indsatsen for at få indbyggerne til også at gå meget, hvilket placerer byen på 2. pladsen i kategorien 'fysisk aktiv mobilitet' . Også med hensyn til luftkvalitet ligger København som nummer to - kun overgået af Oslo. Men alt er bestemt ikke perfekt i København, understreger Greenpeace. Der er også plads - og god plads - til forbedring. For med hensyn til kvaliteten af det kollektive transportsystem er den danske hovedstad med en plads som nummer 8 ud af 13 byer placeret i bunden af den bløde mellemvare. »Byen kan stadig blive bedre med hensyn til at opfordre indbyggerne til at holde igen med brugen af deres biler og skifte til tog og busser i stedet for«, skriver miljøorganisationen i en pressemeddelelse. Mange dræbte cyklister -  Nogle af Europas største byer, London (10), Berlin (10), Moskva (12) og Rom (13), skraber bunden i undersøgelsen. Greenpeace fremhæver, hvordan sikkerheden for cyklister i de fleste af byerne i den dårligste halvdel er elendig - hvilket resulterer i et uforholdsmæssigt stort antal trafikdræbte cyklister hvert år. Og der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af cyklister og fodgængere på gaderne og den måde, bilisterne gebærder sig på. Jo flere bløde trafikanter, des mere hensynsfuldt kører bilisterne. Og selv om luftkvaliteten i byer som København og Amsterdam kan forbedres, er den dog klasser bedre end i for eksempel Paris. Her er den så elendig, at EU slæber landenes regeringer i retten på grund af byernes passivitet.

Integration, integration, integration - Kodeordet for at opnå succes på transportområdet er 'integration', skriver Wuppertal Institute i rapporten: »Analyserne viser, at de højestplacerede byer har integreret planlægning, integreret infrastruktur og en integreret beslutningsproces«. »De design af vejnettet, som er udviklet i København, sætter plads af til både fodgængere, cyklister, offentlig transport og biler. Bymidten er designet efter fodgængerne og cyklisternes behov. Bilerne får ikke lov at dominere, de er blot en af flere transportformer«. Og det skyldes blandt andet, konkluderer rapporten blandt andet, at forskellige afdelinger af byens forvaltning arbejder tæt sammen om planlægningen.


 
STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN!


 
 
 

prins Henrik

 

Le Prince est mort

JYLLANDS-POSTEN LEDER 14.02.2018 KL. 06:06

Danmark har mistet et intellektuelt, kunstnerisk og morsomt menneske, der med sin internationale baggrund til sidst vandt de skeptiske danskeres hjerter og var med til at gøre det danske monarki til det mest populære i Europa.

Kærligheden og forelskelsen var tydelig for enhver, da en synligt stolt tronfølgeprinsesse Margrethe i 1966 for første gang kunne vise sin forlovede, Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, frem for den danske befolkning. Smuk som en prins ankom den da 32årige franske diplomat til det lille land mod nord lidet anende, at der ventede ham et kulturchok, der på mange måder kom til at præge hans liv i Danmark på godt og ondt. Velviljen var stor og gensidig, da Henri de Monpezat lagde navn og titler fra sig og blev den prins Henrik, som vi siden kom til at kende som et kunstnerisk og intellektuelt menneske, der tilførte det danske kongehus meget. Prinsen fandt sine egne veje og endte med at blive en betydningsfuld protektor for dansk erhvervsliv, dansk kulturliv og den danske humanitære indsats.

Med hans død har dronning Margrethe ikke bare mistet sin mand, og familien en far og farfar; Danmark har også mistet en prins, der på sin helt egen måde har spillet en stor rolle for, at dronningen kunne blive den meget populære regent, hun er. Men det var ikke uden sværdslag og trods fra prins Henriks side. Velmenende mennesker havde, inden han kom til landet, advaret ham og sagt, at han skulle få afklaret, hvad hans position i kongehuset ville blive. Det korte svar var: sin kones mand. For der var ikke udtænkt nogen rolle til prins Henrik, og som barn af det franske aristokrati, opvokset i en patriarkalsk kultur og uddannet på katolske skoler, var det ikke noget, der faldt prins Henrik naturligt at skulle gå tre skridt bag sin hustru. Han gjorde oprør og fik også indrømmelser fra dronningen, men ikke mindst begyndte han at definere sin egen rolle som ambassadør for Danmark. Heller ikke forholdet til det danske folk var uproblematisk. Sproget var én ting. Det er ingen fornærmelse at sige, at prins Henrik aldrig lærte at tale dansk uden accent trods et stort ordforråd. Han insisterede på sin franske baggrund og blev aldrig mere dansk, end godt er. Ydermere var han i et land, der har gjort lighedsmageri til ideologi, en intellektuel aristokrat, der skrev digte, lavede skulpturer og gjorde tilværelsen som livsnyder, vinbonde og globetrotter til en dyd.

Mens hans søn kronprinsen kører sine børn i skole på Christiania-cykel og løber maraton med resten af befolkningen, lagde prins Henrik ikke skjul på sin baggrund. I en socialdemokratisk kultur, hvor man lever med monarkiet som et fornuftsægteskab, skabte det en vis modstand i folkedybet. Men med tiden lærte også danskerne at elske prins Henrik og vice versa, måske netop fordi han insisterede på at være sig selv, men også fordi der opstod større forståelse for, hvem han var, for hans mange talenter og hans rolle i kongehuset.

De sidste par år af prinsens liv blev præget af den demenssygdom, som kongehuset sidste år meldte ud, at han led af. Forinden var gået en tid, hvor pressen havde jagtet prinsen for at få uddybet nogle af hans sidste udmeldinger, ikke mindst hans beslutning om ikke at ville begraves ved siden af dronningen. Disse hændelser vil dog på ingen måde i eftertiden skygge over, at ikke blot har kongehuset med prins Henriks død mistet et elsket medlem, og dronningen en elsket livsledsager.                                                                                                   Danmark har mistet et intellektuelt, kunstnerisk og morsomt menneske, der med sin internationale baggrund til sidst vandt de skeptiske danskeres hjerter og var med til at gøre det danske monarki til det mest populære i Europa.

 

Flagning på halv stang i anledning af prins Henriks død

JYLLANDS-POSTEN - INDLAND 14.02.2018 KL. 06:51 - KONGEHUSET PRINS HENRIK

Fra onsdag klokken 08 flages der på halv stang fra alle statsbygninger og statsskibe efter prinsens død. Flagene går på halv ved Amalienborg morgenen efter prins Henriks død. Foto: Jens Dresling.

I anledning af prins Henriks død flages der fra onsdag klokken 08.00 til solnedgang på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Der flages på tilsvarende vis hver dag og frem til den 20. februar 2018 på halv stang fra klokken 08.00 og indtil solnedgang. Ud over de officielle flagdage, som der er 20 af herhjemme, kan Justitsministeriet bestemme, at statslige myndigheder skal flage i anledning af særlige begivenheder som for eksempel statsbesøg eller særlige begivenheder i kongehuset. Siden 1700-tallet har det ifølge Danmarks-Samfundet været en fast procedure i mange lande, at man i forbindelse med personers død, kirkelige handlinger, nationale mindedage, nationale begivenheder eller ved krigshandlinger flager på halv stang. Forklaringen på, at flaget sættes på halv stang, er, at "dødens usynlige flag" kunne vaje ovenover. Alle lande med en lang flagtradition og flaghistorie anvender flag på halv stang som en del af den måde, hvorpå man viser respekt og ydmyghed. Ved danske bisættelser eller begravelser flages der på halv stang, så længe den kirkelige handling varer. I kristendommen symboliserer halv stang sorgen, og når flaget sættes på hel stang, symboliserer det Jesu opstandelse. Det betyder, at når Dannebrog skal benyttes til at symbolisere eller markere en bestemt begivenhed, skal det ske gennem en fast procedure.

 

Kongehuset har erklæret en måneds hofsorg efter prins Henriks død

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 14.02.2018 KL. 08:10 - EMILIE HOLT VISSING

Dronning Margrethe samt den øvrige kongelige familie vil i perioden ikke deltage i selskabelige eller underholdende arrangementer. Det er dronning Margrethe, som har besluttet, hvor lang tid, hofsorgen skal vare. Arkivfoto: Michael Probst/AP   Efter prins Henrik sent tirsdag aften afgik ved døden på Fredensborg Slot, har man hos kongehuset valgt at holde såkaldt hofsorg frem til og med den 14. marts.

»I sørgeperioden deltager Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie samt hoffet ikke i selskabelige eller underholdende arrangementer. Under hofsorgen bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden. Personale i uniform vil bære sørgebind på venstre overarm,« lyder det i en pressemeddelelse fra kongehuset. Sagt af Dronning Margrethe om prins Henrik: Uden ham var jeg ikke, hvor jeg er i dag  Hofsorg bliver brugt som betegnelse for en korte eller længere sørgeperiode ved hoffet i forbindelse med et dødsfald i den kongelige familie. Det er regenten, dronning Margrethe, som har fastsat, hvor lang tid hofsorgen skal vare. Da dronning Ingrid som 90-årig døde den 7. november 2000, blev der ligeledes erklæret hofsorg. Dengang gjaldt den frem til den 4. december. Den tidligere dronning blev begravet den 14. november 2000 - syv dage efter sin død.

Toppolitikere ærer prins Henrik: »Han var en facetternes mand med mod og kant« Prins Henrik sov stille ind klokken 23.18, mens han var omgivet af sin hustru og to sønner, kronprins Frederik og prins Joachim. Prinsen blev indlagt den 28. januar på Rigshospitalet, efter han var blevet syg under en rejse til Egypten. I begyndelsen af februar meldte kongehuset ud, at den 83-årige prins havde en godartet svulst i sin venstre lunge. Han blev herefter overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for en lungeinfektion. Der er endnu ingen oplysninger om, hvor og hvornår prinsen skal begraves, ligesom den endelige dødsårsag er ukendt.

 

Historiker: Usædvanligt at prins Henrik skal kremeres

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 14.02.2018 KL. 13:43 - KONGEHUSET PRINS HENRIK 

Det er ifølge historiker usædvanligt, at prinsen har ønsket at blive kremeret og få sin aske spredt to steder.

Prins Henrik skal bisættes i Christiansborg Slotskirke i København. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Prins Henriks bisættelse og den efterfølgende spredning af asken bryder med traditionen inden for kongehuset. Det siger lektor Sebastian OldenJørgensen, Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. - Det er meget usædvanligt og et klart brud med traditionen. Men det ligger jo fuldstændig i forlængelse af den protest mod hans rolle ved dronningens side, som prægede ham de senere år, siger han. Kongehuset har meddelt, at prins Henrik skal kremeres. Han bisættes ved en mindre ceremoni tirsdag 20. februar i Christiansborg Slotskirke. Herefter skal asken dels spredes i havet, dels nedsættes i en urne i den private del af slotshaven.

Prinsen skal bisættes den 20. februar: Asken skal spredes i havet og slotshave. Det er ifølge Sebastian Olden-Jørgensen helt atypisk, at kongelige kremeres. Løsningen med spredningen af asken er ifølge historikeren også "meget usædvanlig". Meldingen skal ifølge historikeren ses på baggrund af beskeden fra hoffet sidste år om, at prinsen ikke ønskede at blive begravet side om side med sin hustru i Roskilde Domkirke. Når det ikke er al asken, der spredes på vandet, kan det ifølge Sebastian Olden-Jørgensen ses som en slags indrømmelse til familien. - Her deler man asken og lader en del af den nedsætte i en urne i slotshaven. Det er en slags indrømmelse. Det er et hensyn til familien, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Prinsen har angiveligt ikke haft noget ønske om en statsbegravelse. Det er ifølge historikeren en "logisk konsekvens" af prinsens valg. - Når han nu var en slags pensionist og ikke ville være med til de officielle sider af kongehusets liv de senere år, så skal han selvfølgelig heller ikke have en statsbegravelse, siger han. Det overrasker historikeren, at den lukkede kiste med prinsen stilles frem i Christiansborg Slotskirke til offentligt skue. Prins Henrik bisættes om syv dage: Torsdag flyttes hans båre til Amalienborg  Det ville man normalt forbinde med en statsbegravelse, siger han. - Han har jo haft meget præcise ønsker om sin bisættelse, og de er jo i konflikt med, hvad kongehuset og befolkningen ønsker og ville finde naturligt. - Her har man fundet et sted, hvor man har kunnet tage et hensyn til offentligheden, og hvor befolkningen kan komme og give udtryk for deres følelser og deres respekt, siger Sebastian Olden-Jørgensen. 

 

Det er tydeligt, at hun holder hovedet højt,

siger ekspert om Dronningens smil - 15. feb. 2018, 14:30 af Marie Kjempff TV2

På trods af sorgen over prins Henriks død, fremstår dronning Margrethe smilende og fattet. Torsdag blev prins Henriks båre kørt fra slottet i Fredensborg til Amalienborg. Da båren var lagt til rette i rustvognen, trådte en sortklædt dronning Margrethe frem i døråbningen til Fredensborg Slot. Men på trods af sorgen var Dronningen smilende. Det er tydeligt, at hun holder hovedet højt. Hun er rank og har et lille smil på læben. Hun er bevidst om sin rolle som statsoverhoved og dronning, siger sognepræst Kathrine Lilleør, der fulgte dækningen på TV 2.

Hun har helt bevidst besluttet at være rank og sådan umiddelbart frimodig. Det er meget smukt, stærkt og forbilledligt for os alle sammen, siger sognepræsten.

Her står dronning Margrethe i døråbningen på Fredensborg Slot. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix Det er anden gang, dronning Margrethe viste sig for offentligheden efter nyheden om Prinsens død sent tirsdag aften. Hun har spillet den rolle i mange år - Onsdag hilste dronning Margrethe for første gang på danskerne efter hendes mands bortgang. Dronningen kom ned til gitterporten foran Fredensborg Slot, hvor hun så de mange buketter, som løbende var blevet lagt foran kongefamiliens sommerresidens i løbet af dagen. Også her havde hun en smilende og fattet fremtoning. Hun er oprigtig glad for, at der er så stor interesse og folkelig opbakning til prins Henrik.

Lars Hovbakke, kongehusekspert - Det er meget i dronning Margrethes ånd at holde facaden udadtil, siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke. - Hun er jo utrolig professionel. Hun har spillet den rolle i det offentlige i mange år, og i den her situation vil hun ikke vise, at hun er ked af det, siger Lars Hovbakke.

 

Der var stadig et smil på læben af dronning Margrethe, da hun kørte fra Amalienborg Slotsplads torsdag. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Hun er glad for den folkelige opbakning - Lars Hovbakke er dog ikke i tvivl om, at Dronningen også smiler af en årsag. - Jeg tror også, at hun er oprigtig glad for, at der er så stor interesse og folkelig opbakning til prins Henrik. Hun kan se, at der kommer alle de her mennesker, og at de lægger blomster og møder op, og det rører hende, siger Lars Hovbakke og fortsætter: - Det har berørt hende meget med alt den diskussion, der har været om prins Henrik, og så kan hun se, at der er mange, der rent faktisk godt kunne lide ham. Så det er også personligt, siger han

 

Hørsholm sagde farvel til prinsen

LOKALAVISEN Publiceret: 19. Februar 2018 08:00 AF FRED JACOBSEN

Turen fra Fredensborg til København lokkede mange borgere ud på gader og motorvejsbroer Det var Prins Henriks død, der satte dagsordenen i vinterferieugen. Og hele landet deltog i først uvished, siden vished og derefter vemod og sorg over Prins Henriks bortgang. Tirsdag 13. februar blev prinsen kørt til Fredensborg Slot for at tilbringe sin sidste tid efter et ophold på Rigshospitalet. Prinsen døde samme aften omgivet af Dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Joachim. Torsdag blev prinsen overført fra Fredensborg til København på en køretur, der gik fra Fredensborg via Helsingørmotorvejen til København.  Kortegen med Prins Henriks kiste klar til afgang fra Fredensborg Slot torsdag formiddag. Foto:Fred Jacobsen Turen lokkede mange borgere ud på gader og stræder - og motorvejsbroer - for at ønske Prins Henrik god tur på hans sidste rejse. Prins Henrik bisættes tirsdag 20. februar fra Christiansborg Slotskirke. Prins Henrik blev 83 år.  

Kortegen passerer en motorvejsbro i Hørsholm. Foto: Klavs Andersen

 

Prinsen af Danmark - den første på 'castrum doloris'

Det danske Kongehuset Når prins Henriks båre frem til mandag, dagen før Prinsens bisættelse, ligger 'castrum doloris’, er der tale om en gammel skik i det danske kongehus. ’Castrum doloris’ kommer fra latin og betyder direkte oversat 'smertens borg', men man bruger i dag oftere betegnelsen 'smertens leje.' Ifølge Nils Bartholdy, der er pensioneret seniorforsker efter 40 år i Rigsarkivet, er ordet sorgleje en endnu mere præcis betegnelse.  

Foto: Keld Navntoft Kongehuset ©

Udtrykket er betegnelsen for den forhøjning – en såkaldt katafalk - hvorpå prins Henriks båre er placeret i Christiansborg Slotskirke. Katafalken vil være overdækket af et klæde i purpur fløjl.

Dronningen tog tradition op igen med sin mor - Traditionen med ’castrum doloris’ ved kongelige begravelser kan dateres helt tilbage til indførslen af enevælde i 1660-1661. Frederik den 3. var den første konge, der lå på 'smertens borg', da han den 9. februar 1670 afgik ved døden. Faktisk er ’castrum doloris’ det eneste af enevældens statsceremonier, der stadig gennemføres i stort set uændret form. Dog er der i dag den ene undtagelse, at konger og dronninger dengang først lå 'lit de parade' - altså, hvor liget lå til fri beskuelse - i de kongelige gemakker, inden båren blev flyttet til Christiansborg Slotskirke. Indtil 1796 var det imidlertid kun statsoverhovederne, der fik lov til at ligge ’castrum doloris'. Herefter fik dronningerne, der var gift med kongerne, også lov. - Der har været en pause på omkring 200 år, hvor man ikke rigtig har brugt det for dem, der var gift med et statsoverhoved. Men så tog dronningen det op igen i år 2000 i forbindelse med dronning Ingrids begravelse, fordi hun var så populær og var enkedronning i så mange år, siger Lars Hovbakke Sørensen, lektor ved Københavns Universitet. Dermed er det en gammel tradition, der er blevet taget op igen.

Ene prins og den 13. i rækken af kongelige på 'castrum doloris' - De seneste 100 år har seks medlemmer af Dronningens familie ligget på 'smertens leje' i Christiansborg Slotskirke. I alt fire konger og én dronning. Det gælder kong Christian 9. i 1906, kong Christian 10. i 1947, kong Frederik 9. i 1972, dronning Ingrid i 2000 (Dronningens mor) – og nu altså en prins: Prins Henrik i 2018. Således er prins Henrik den første prins, der ligger ’castrum doloris’ i slotskirken – den 13. i alt i rækken af konger og dronninger, der siden 1670 har ligget på 'smertens leje'. Men det er ikke den eneste måde, hvorpå prins Henriks bisættelse adskiller sig. I modsætning til alle de kongelige, der tidligere har ligget på 'smertens leje', vil Prinsen efterfølgende ikke blive transporteret til Roskilde Domkirke for at blive begravet. Efter Prinsens eget ønske vil han blive bisat fra Christiansborg Slotskirke, hvorefter den ene halvdel af hans aske skal spredes i de danske farvande, mens den anden halvdel skal lægges i jorden i slotshaven på hans elskede Fredensborg Slot, hvor Prinsen også sov stille ind.

Prinsens ordener ligger på fløjlspude - I forbindelsen med at Prinsens båre ligger 'castrum doloris,' vil flere af Prinsens ordener være placeret på en sort fløjlspude opsat på en pult, oplyser kongehuset på Yderst ligger Elefantordenens ordenskæde med ordenstegnet, elefanten, der ligger nederst på puden - den blev Prinsen tildelt på sin bryllupsdag den 10. juni 1967. Indenfor kæden ligger øverst Dannebrogordenens storkommandørkors, under dette til venstre Elefantordenens bryststjerne og til højre Dannebrogordenens bryststjerne. Nederst, men stadig indenfor kæden, ligger bryststjernen til storkorset af den franske Æreslegion. Ved Prinsens båre vil der desuden - som det har været tilfældet ved tidligere 'castrum doloris' - være kranse fra den nærmeste familie.

Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet står æresvagt - Ved ’castrum doloris’ er det en gammel tradition, at officerer står vagt om båren, og det gælder også ved Prinsen. Således oplyser kongehuset, at officerer fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet på skift vil stå æresvagt omkring prins Henrik. Vagtholdene ved Prinsens båre består derfor af otte officerer, hvor én vil være chef med rang af oberst eller kommandør, mens den næstkommanderende vil være en oberstløjtnant eller kommandørkaptajn. Derudover vil der være to majorer eller orlogskaptajner samt to kaptajner eller kaptajnløjtnanter samt to premierløjtnanter.  Alle vil bære gallauniform, og æresvagten vil være placeret rundt om Prinsens båre, når der er åbent for offentligheden.

Kongehuset: Strengt forbudt at tage billeder - Danskerne har mulighed for at vise prins Henrik den sidste ære, når Christiansborg Slotskirke på bestemte tidspunkter åbner op for offentligheden. Det gælder lørdag mellem klokken 15 og 19, søndag mellem klokken 12 og 19 og igen klokken 15 til 19 på mandag. Som besøgende kommer man til at gå ind af hovedindgangen til slotskirken til lyden af orgelmusik, hvorefter man stille og roligt kan gå rundt om kisten i bevægelse og altså ikke stoppe op og kigge. Samtidig er det ikke muligt at røre ved kisten. Man må gerne have blomster med, man skal dog vide, at de ikke vil blive lagt ved båren i kirken, men derimod vil blive placeret i våbenhuset Det er vigtigt at huske på, at det ifølge kongehuset er "strengt forbudt" at tage billeder ved 'castrum doloris,' og at alt udstyr vil blive konfiskeret, hvis det ikke bliver overholdt.

 

Kongehuset:

Omtrent 60 er indbudt til prins Henriks bisættelse

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 19.02.2018 KL. 11:17 OPDATERET KL. 12:26 Prins Henriks bisættelse bliver overværet af omkring 60 gæster. Det fremgår af pressebriefing i kongehuset.

Prins Henriks båre ligger på castrum doloris i tre dage. Mandag er det offentlighedenes sidste mulighed for at se kisten. Foto: Bax Lindhardt

Der vil være omkring 60 gæster til prins Henriks bisættelse tirsdag, der finder sted i Christiansborg Slotskirke. Det fremgår af en pressebriefing mandag i kongehuset. Dronning Margrethe, den øvrige kongelige familie, repræsentanter fra prins Henriks franske familie, repræsentanter fra det officielle Danmark og repræsrepræsentanter fra hoffet deltager i bisættelsen. Hvem gæsterne er, bliver ikke oplyst. Tidligere har Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog fortalt, at de er indbudt. Tirsdag klokken 10.30 vil gæsterne ankomme til Christiansborgs Slotskirke. Et kvarter senere vil den kongelige familie ankomme. Ceremonien vil vare fra klokken 11.00 til 11.45. Gæsterne vil forlade slotskirken klokken 12. Tre forskellige kor vil synge i kirken. Det er Københavns Drengekor, Det Kongelige Kantori og Holmens Kantori. Alle landets kirkeklokker vil ringe 30 minutter før og 30 minutter efter bisættelsen. Når den kirkelige ceremoni er afsluttet, vil der være en privat sammenkomst for kongefamilien og gæsterne på Amalienborg. Prins Henrik gik bort tirsdag aften i sidste uge på Fredensborg Slot. Han blev 83 år.

Fredag blev prins Henriks kiste kørt fra Fredensborg Slot til Christiansborg Slotskirke. Ved Christiansborg Slotskirke blev kortegen mødt af et æreskompagni med fane fra Jydske Dragonregiment og Prinsens Musikkorps, som spillede Hartmanns sørgemarch. Prinsens kiste blev båret ind i kirken af ti officerer fra Den Kongelige Livgarde.  I slotskirken fandt der en mindre ceremoni sted. Omkring 25 personer deltog i ceremonien. Den varede lidt under en halv time. I kirken ligger prinsen på castrum doloris, som på latin betyder sørgeforhøjning - smertens leje. Det er en forhøjning, hvorpå en lukket ligkiste stilles til offentlig skue. Søndag var i alt 8441 personer inde i kirken, hvor den lukkede, flagdækkede kiste er placeret på en forhøjning. Offentligheden havde også lørdag mulighed for at komme ind i kirken, og det benyttede 5081 sig af. Mandag er slotskirken åben fra klokken 15 til 19.  Mandag formiddag var prins Henriks franske familie samt medlemmer af Berleburg-familien til castrum doloris inden den officielle åbningstid. Det bliver ligeledes ti officerer fra Den Kongelige Livgarde, som skal bære prins Henriks kiste tirsdag i forbindelse med bisættelsen. Rustvognen tirsdag vil blive ført af en bedemand, som tidligere har kørt med faldne danske soldater fra Afghanistan.    /ritzau/

Klokkerne kimede

over hele landet da prins Henrik blev bisat fra Christiansborg Slotskirke

JYLLANDS-POSTEN - INDLAND 20.02.2018 KL. 11:01 AF STEEN A. JØRGENSSEN

Prins Henrik bisættelse blev bisat ved en følelsesladet og tårefyldt ceremoni markeret med kanonsalver, kirkeklokker og møller. Prins Henrik bisættes fra Christiansborg Slotskirke. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix I dag ringer klokkerne for prins Henrik. Over hele landet kimede det tirsdag formiddag fra folkekirkernes tårne i anledning af prinsens bisættelsen fra Christiansborg Slotkirke. Her har prins Henrik, som sov stille ind 13. februar i en alder af 83 år, ligget på castrum doloris siden fredag og flere tusinde danskere har passeret forbi i stilhed for at vise den sidste respekt.Over 5.000 så mandag prins Henriks båre  - Kl. 11.00 begyndte bisættelsen, efter gæsterne stille var ankommet til den smukt pyntede kirke, hvor et blomsterhav af kranse var spredt ud over gulvet. Som en af de sidste ankom dronning Margrethe i ensom majestæt. Klædt i sort sørgeslør gik op af fortrappen til kirken og hilste kort på de to præster, som tog imod.   

Med dronning Margrethe og kongelig konfessionarius Erik Normann Svendsen i front trådte kongefamilien ind i de smukt pyntede kirkerum i Christiansborg Slotskirke. Foto: Mads Claus Rasmussen/Sca npix 2018

Derefter fulgte kronprinsparret og deres fire børn, ligeledes klædt i mørkt.I samlet flot gik kongefamilien op ad kirkegulvet, hvor dronningen najede for kisten. Det er kongehusets sjælesørger, kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen, der står for bisættelsen med hjælp fra Holmens provst, Ejgil Bank Olesen. Når ceremonien er slut kimer kirkeklokkerne en halv time mere. Rigets flag er for længst gået på halv og kanonerne vil brage ved Kronborg Slot og fra batteri Sixtus på Holmen, hvor der afgives sørgesalut i 40 minutter. Andre steder i landet er omkring 100 historiske møller - såsom Dybbøl Mølle - gået i stå med vingerne i såkaldt sørgestilling.

Foran Christiansborg Slotskirke er der desuden opstillet en æresvagt bestående af de tre værn: Hæren repræsenteret af Den Kongelige Livgarde, Søværnet repræsenteret af værnepligtige fra Kongeskibet Dannebrog og Flyvevåbnet repræsenteret af Helicopter Wing Karup. De 60 gæster begyndte at ankomme fra kl. 10.30.

Prins Joachim med hustru og børn ankom til slotskirken.Foto: Bax Lindhardt

Der er tale om kongefamilien, samt den nære familie, folk fra hoffet og private venner af prins Henrik. Fra det officielle Danmark deltager kun Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og højesteretspræsident Thomas Rørdam. Dermed er både den lovgivende, udøvende og dømmende magt repræsenteret. Blandt de øvrige indbudte er grevinde Alexandra, Frankris ambassadør François Zimeray, forretningsmanden Fritz Schur, eks-kong Konstantin og Prinsesse Benedikte, som også for nylig er blevet enke. Flere fældede tårer, da den første salme, I Østen Stiger Solen Op, blev sunget. Kronprinsesse Mary tog kronprinsens hånd og holdt den længe. Samtidig måtte Prins Joachims hustru prinsesse Marie tørre tårerne væk fra kinderne. Da selve bisættelsen ikke er en statsbegravelse var omkring 200 venner, gudbørn, protektioner og andre med forbindelse til prins Henrik derfor indbudt til en særlig mindehøjtidelighed mandag i slotskirken. Kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen, gennemgik i sin mindetale hele prins Henriks lange liv fra fødslen i Frankrig, over opvækst i fransk Indokina, til mødet med daværende prinsesse Margrethe i London og hele livet som prinsgemal med både gode og dårlige stunder.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scapix

Der blev blandt andet ikke lagt skjul på prinsens langvarige utilfredshed med sin rolle i kongehuset, men han kærlighed til sin familie forblev »urokket« af hans kritik af rollen, lød det fra Erik Normann Svendsen.»Prinsen har i den grad været sig selv, og sat sin hat, som han ville. Farverig, uforfærdet og fransk. Det gav ofte genlyd i pressen (...). I en periode følte prinsen, at han blev direkte mobbet,« lød det. Da det blev tid til at kaste jord på prisens båre kom ordene: »Henrik, prins af Danmark, af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå.« Båren svøbt i dannebrog blev båret ud af slotskirken af ti officerer fra Den Kongelige Livgarde til tonerne af komponisten J.P.E. Hartmanns sørgemarch for billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Samme march blev spillet, da kong Frederik den 9. blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972. 

Foto:Mads Claus Rasmussen

 

 

 

 

Foto: Tycho Gregers

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved rustvognen foran slotskirken tog kongefamilien endeligt afsked med prins Henrik, hvorefter rustvognen forlod Slotsholmen og rullede ud på prinsens sidste rejse mod krematoriet.

Foto: Mads Claus Rasmussen 

Som bekendt havde prins Henrik fravalgt at blive begravet i Roskilde Domkirke samme dronning Margrethe. I stedet bliver halvdelen af hans aske spredt over de danske farvande og halvdelen nedsat i en urne i den private del af Fredensborg Slotshave. Dermed fravalgte prins Henrik den fælles sarkofag, som kunstneren Bjørn Nørgaard på kongefamiliens ønske har arbejdet på siden 2003 og som har kostet over 29 mio. kr.

Foto: Martin Sylvest