nyt i januar 2019

Togulykke berører dronning Margrethe dybt

JYLLANDS-POSTEN 02.01.2019 KL. 14:58 OPDATERET 02.01.2019 KL. 16:09 

Seks passagerer er omkommet og 16 kvæstet i forbindelse med togulykke på Storebæltsbroen onsdag morgen.

Flaget gik onsdag på halv stang ved DSB i København efter ulykken på Storebæltsbroen. Foto: Bjarke Ørsted Dronning Margrethe er dybt berørt af togulykken på Storebæltsbroen onsdag morgen. Seks passagerer er omkommet og 16 kvæstet i ulykken.
- Denne morgens forfærdelige togulykke på Storebæltsbroen berører mig dybt. - Mine tanker og min dybeste medfølelse går til såvel de efterladte og deres familier som til de tilskadekomne, siger dronningen til kongehusets hjemmeside.                                                                 
I første omgang forlød det, at otte personer var kommet til skade i ulykken. Den fandt sted klokken 07.35 på lavbroen på Storebæltsforbindelsen. Men politiet og DSB kunne senere melde ud, at ulykken havde kostet menneskeliv. Lyntoget var på vej mod Københavns Lufthavn. Men det blev ramt af dele fra et modkørende godstog. Lyntoget foretog herefter en hård opbremsning på broen. Der var 131 passagerer og tre medarbejdere om bord. På et pressemøde ved Fyns Politi klokken 15 onsdag kunne politiet ikke oplyse mere om de omkomnes nationalitet eller alder. Ifølge efterforskningsleder Jørgen Andersen var de seks omkomne bjerget i løbet af cirka en time. De 16 kvæstede personer menes at være uden for livsfare.                         Som følge af ulykken er al togtrafik over Storebælt indstillet indtil torsdag. DSB håber på, at forbindelsen kan åbne igen torsdag morgen klokken 04. Statens kriseberedskab - National Operativ Stab - er aktiveret til at håndtere ulykken. Beredskabet aktiveres ved større kriser og katastrofer i Danmark. Foruden dronningen har en lang række af landets politikere kommenteret ulykken. Blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).   

- Helt almindelige danskere på vej på arbejde eller hjem fra juleferie har fået slået deres liv i stykker. Det er dybt ulykkeligt, udtaler Løkke i en pressemeddelelse. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har skrevet følgende på Facebook: - Mine tanker og min medfølelse går først og fremmest til familie og pårørende. Hvor er det en tragisk måde, vi starter året på.      Også Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), har meldt sig på banen. - En meget trist begyndelse på det nye år med den forfærdelige togulykke. - Så mange familier er så tragisk ramt, og jeg sender mange tanker til ofrenes pårørende. Stor tak til alle dem, der hjælper lige nu, skriver hun på Twitter.

/ritzau/


*****************************************
Ni nye øer skal fremtidssikre København 

JYLLANDS-POSTEN  07.01.2019 KL. 11:16 AF STEEN A. JØRGENSSEN

Visionen er at bygge et af Nordeuropas største og mest innovative erhvervsområder på ni nye holme ud for København. Byggeriet ser dagens lys bare tre måneder efter, at gigantprojektet Lynetteholmen nord for Refshaleøen blev annonceret. Presseillustration

Et af Nordeuropas »største, grønneste og mest innovative« erhvervsområder. »Holmene« bliver navnet på et nyt, storstilet byggeprojekt på i alt 3,1 millioner kvadratmeter og med 17 kilometer ny kystlinje lige syd for hovedstaden. Hele ni kunstige holme skal ifølge visionen fra regeringen og Hvidovre Kommune anlægges i forlængelse af industriområdet Avedøre Holme, hvor Københavns havneløb flyder ud i Køge Bugt. Projektet er netop blevet præsenteret på et pressemøde, hvor blandt andre erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og Hvidovres borgmester Helle Adelborg (S) deltog.                                                                   »Vores visioner for erhvervslivets muligheder på Holmene er lige så store som kravene til områderne er grønne,« lød det fra den stolte Hvidovre-borgmester. Sådan forestiller man sig, at "Holmene" kommer til at se ud. Visualisering: Urban Power for Hvidovre Kommune
Formålet med det enorme byggeprojekt er først og fremmest at skaffe plads til de industriarbejdspladser, der skal servicere København i fremtiden. Den første jordopfyldning skal efter planen begynde i 2022, og den første af de ni holme skal stå færdig i 2028. Hele projektet ventes at stå klar i 2040. Der skal ifølge Hvidovre Kommune være plads til op til 380 virksomheder og 12.000 arbejdspladser på øerne, men ud over en masse industrigrunde skal holmene også være med til at beskytte København og Hvidovre mod mod stormfloder og stigende vandstande. En af de ni holme får navnet ”Green Tech Island” og skal huse rensningsanlægget til Københavns spildevand, som i dag renses på Lynetten ved Refshaleøen. Desuden foreslås det at give plads til et grønt naturbælte på 700.000 kvadratmeter. Nogle områder kan blive rekreative landskaber, mens en række småholme kan anlægges som uberørte naturområder, hvor mennesker ikke har adgang. Det skal i stedet give muligheder for at plante- og dyreliv kan trives, lyder ambitionen. »Med Holmene fuldender vi endelig den grønne forbindelse fra Amager Fælled og Kalveboderne mod nord til Køge Bugt Strandpark mod syd,« sagde Helle Adelborg på pressemødet. Indtil videre er der tale om en vision, og man kender endnu ikke den endelige pris, oplyser Hvidovres borgmester. Tanken er dog, at byggeriet skal kunne finansiere sig selv ved salg af grunde og ved at tage penge for landopfyldning med jord fra andre byggeprojekter i hovedstaden. En af de kommende øer får navnet Green Tech Island og skal huse hovedstadens vandrensningsanlæg. Avedøreværftet ses midt i billedet. Visualisering: Urban Power for Hvidovre Kommune  
Byggeplanerne ser dagens lys bare tre måneder efter, at gigantprojektet Lynetteholmen nord for Refshaleøen blev annonceret. Her vil regeringen og Københavns Kommune bygge en helt ny bydel til med plads til 35.000 indbyggere og et tilsvarende antal arbejdspladser. Med Holmene skaffer man yderligere kvadratmeter til erhvervslivet og frigiver dermed områder til for eksempel boliger andre steder i hovedstaden. Derfor er projektet en del af regeringens helhedsplan for fremtidens København. Rasmus Jarlov fremhævede på pressemødet placeringen tæt på lufthavn og by. »Når jeg ser ud over hovedstadsområdet, så mangler der plads til industri,« fastslog han, mens økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille lagde vægt på, at det kommende erhvervsområde vil give virksomheder i København bedre muligheder for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft.På Christiansborg bakker både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti op om planerne, som dermed ser ud til at være sikret for fremtiden.
 
*****************************************

»Det' da løgn«:

New York Times anbefaler sine læsere at rejse til Aalborg i 2019  

Politiken REJSER9. JAN. 2019 KL. 14.12 AF SUNE HØJRUP BENCKE
Udenlandske rejsemedier er fortsat vilde med at anbefale deres læsere at rejse til Danmark.
New York Times nævner blandt andet udstillingscentret Utzon Center i Aalborg som et af eksemplerne på den arkitektur, der er værd at rejse til byen for i 2019. Foto: Rasmus Baaner  
Hvert år udpeger rejseredaktionen på den amerikanske avis New York Times de steder på kloden, som læserne anbefales at besøge i det kommende år. En omfattende, gennemarbejdet og anerkendt liste på 52 helt forskellige steder. I år er Aalborg med. Og det er ikke en nyhed, der har ramt direktør i VisitAalborg, Rasmus Rosenkilde Jerver, da Politiken ringer for at høre til den fornemme placering. »Det er da løgn! Hvor er det dejligt! Fantastisk!«, lyder det, da det først går op for Rasmus Rosenkilde Jerver, at det ikke er en annoncesælger, der har ringet ham op. Direktøren er naturligvis begejstret. »Det er klart, at det er en flot fjer at kunne tage på sig. I vores daglige trummerum, synes vi jo, at det ikke er så ringe, som vi siger heroppe, det vi laver. Men at New York Times også synes, at vi gør det godt og honorerer os for det, det bliver vi da stolte og glade for«.                      Flot år for danske destinationer - I omtalen fra New York Times lægges der især vægt på Aalborgs satsning på kultur og arkitektur. Blandt andet opfindsomme byggerier og eksisterende områder, der transformeres til nye projekter.                               »Engang var det lange vikingeskibe, der gled igennem Limfjorden ved Aalborg. I dag har byen forvandlet sit berømte naturområde til et kunstnerisk sted. Vildt innovative bygninger spirer langs Aalborgs kystområder ...«, skriver avisen blandt andet. Det har generelt været et flot omtaleår for danske turistdestinationer. Den fine omtale af Aalborg kommer i forlængelse af andre danske destinationer, der for nylig også har fået ros fra anerkendte magasiner eller aviser.   I efteråret udpegede rejsebogsforlaget Lonely Planet København som en af de 10 bedste byer i verden at rejse til i 2019. Så blev det Henne Strand i Vestjyllands tur, da området kom på CNN Travels liste over de 17 steder i verden, man bør rejse til i det kommende år. Og senest udpegede det amerikanske rejsemagasin Travel + Leisure Tisvildeleje i Nordsjælland som et af de 50 bedste steder at rejse til i 2019. Også Aarhus har været på listen I 2016 var Aarhus i øvrigt på samme liste, som Aalborg nu er placeret på. »Aarhus er en stor by med en universitetsbys stemning, som har en blomstrende,
kunst- kultur- og madscene, der tegner til at vokse«, skrev New York Time dengang. Selv om Rasmus Rosenkilde Jerver først lige er blevet informeret om placeringen på New York Times’ liste ved han godt, hvad Aalborg skal bruge den nye status til. »Vi vil bruge sådan en anbefaling til at markedsføre os som storby. Primært på det danske, sydnorske og engelske marked. Det vil vi selvfølgelig bruge. Vi vil citere New York Times alle de steder, vi kan«, siger han. I øvrigt er også Fanø, Mandø og Rømø på listen som en del af de De Frisiske Øer, hvor blandt andet Fanøs østerssafarier omtales.


*****************************************

Morten og familien gjorde det: Jo, du kan faktisktage toget til skiferien

Politiken REJSER15. JAN. 2019 KL. 12.56 AF  SUNE HØJRUP BENCKE

Oberalppasset i 2.044 meters højde. Morten Andersens to piger inspicerer toget, der skal tage dem videre mod togrejsens slutpunkt i Andermatt.Foto: Morten Andersens  
I 2018 tog Morten Andersen og familie på skiferie i Andermatt med tog. Men i år bliver det anderledes. Da Morten Andersen var barn, rejste familien altid med tog. De gik om bord i nattoget fra København og vuggede ned gennem Europa, mens aften blev til nat, og nat blev til morgen, indtil de nåede Schweiz. »Jeg synes, det er en fed måde at rejse på. Banegårdene, der ligger midt i storbyen. Der er noget fascinerende over spornet, der mødes, og landskabet, der passerer undervejs på din rejse. Du slipper for alt det hektiske i lufthavnen. Tasker, der skal slæbes rundt på, sikkerhedstjek, unødvendig spildtid«, fortæller Morten Andersen. Derfor valgte han sidste år toget som transportform, da familien skulle på skiferie i Schweiz i uge 7. To voksne og to piger på 9 og 4 år og en 21-timers togrejse. »På det sidste stykke fra Zürich til Andermatt sad pigerne bare og kiggede ud ad vinduet på bjergene udenfor. Der var ikke noget med telefoner og spil«, siger Morten Andersen om en transportformsmanøvre, der ellers har haft trange kår de sidste mange år.                                                                                                                             Hårde år for skitogsrejsende - Væk er de glade dage, hvor skitoget ’Skiløberen’ kørte direkte til Alperne fra Fredericia. Og siden 2001 har det været slut med at køre i nattog fra København til Oslo, hvor man ellers nemt kunne komme videre til de hvide norske løjper. I dag kører det lille svenske togselskab Snälltåget fra Malmø og op til en række af de svenske skisportssteder, mens de østrigske statsbaner, ÖBB, satser stort på nattogskørsel fra Hamburg og videre ned til sneen i Sydeuropa. Kodeordet for togglade danske skiturister er derfor Hamburg. Porten til togrejser ud i Europa. Serviceret af en af DSB’s tre daglige afgange, der fra København tager godt og vel fem timer.
De østrigske statsbaners Nightjet i venteposition på banegården Zürich. Det var også udgangspunktet for Morten Andersen og hans familie: tog til Hamburg og derfra om bord i ÖBB’s Nightjet til Zürich, hvorfra der var to timer og to skift, før de arriverede på skisportsstedet Andermatt. »ÖBB’s nattog fra Hamburg til Zürich åbner for rejser til de Schweiziske Alper. Zürich er nok er et af de bedste steder at komme til med tog. Der er vel nærmest ikke det skiområde i de sydlige Alper, der ikke er tilgængeligt med tog fra Zürich«, siger Morten Andersen. Ikke med tog i år - Men det må have været frygtelig dyrt, tænker de fleste måske. Nej, slet ikke, forklarer Morten Andersen. Togturen tur-retur fra København til Andermatt kostede i alt cirka 5.500 kroner med liggevogn i familiekupé for to voksne og to børn. Med det in mente skulle man så tro, at 2019-skituren for familien naturligvis foregår med tog, men det er ikke tilfældet. I år er rejsen booket med fly. Blandt andet fordi det med fire togskift med bagage inklusive egne ski blev et unødigt stort slæb undervejs. Og så havde familien booket liggevogn og ikke den lidt mere komfortable sovevogn. »Jeg synes ikke, at man sover særlig godt i en liggevogn. Ungerne var pjattede med liggevognen og sov som sten hele vejen. Men min kone og jeg var med vores kontorrygge lidt radbrækkede efter turen. Vi har ellers på mange andre områder fokus på klima og på, om vi kan komme hele vejen med tog frem for at skulle flyve til en storby og leje en bil det sidste stykke, men virkeligheden er, at man simpelthen ikke får en god nats søvn«, forklarer Morten Andersen, men understreger: »For mig er det altså stadig mest naturligt at tage toget«.


*****************************************

Regeringen vil nedlægge regionerne  

Jyllands-Posten - 15.01.2019 KL. 15:58 AF JESPER HVASS, NIKOLAJ RYTGAARD, MICHAEL HJØLLUND, HANNE FALL NIELSEN, MARCHEN NEEL GJERTSEN

De fem regionsrådsformænd fortsætter i nye sundhedsforvaltninger. Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil onsdag præsentere den længeventede sundhedsreform. Foto: Emma Sejersen 

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sekunderet af flere ministre onsdag formiddag præsenterer den længe ventede sundhedsreform, vil regionerne blive nedlagt.Det erfarer Jyllands-Posten fra flere kilder. Det betyder blandt andet, at der frem over ikke længere skal afholdes valg for at finde repræsentanter til at styre det danske sundhedsvæsen. I dag sidder der 205 folkevalgte politikere i de fem regionsråd. I stedet foreslår regeringen i sit udspil, med titlen ” Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder”, en ny struktur, der består af tre lag: For det første foreslår regeringen, at der oprettes en national bestyrelse med navnet ”Sundhedsvæsenet Danmark”, der skal stå for den overordnede planlægning af sundhedsvæsenet. Denne bestyrelse skal bestå af 11 personer - herunder en formand og personer fra de fem nye sundhedsforvaltninger. Regionerne har leveret på flere af Løkkes krav - Som erstatning for de nuværende fem regioner foreslår regeringen fem såkaldte sundhedsforvaltninger. De vil have samme geografiske afgrænsning, som de nuværende regioner, men vil modsat den nuværende struktur ikke længere skulle ledes af folkevalgte. Dog fortæller kilder til Jyllands-Posten, at de nuværende regionsrådsformænd fortsætter i spidsen for de nye sundhedsforvaltninger. Opgaven for de fem nye sundhedsforvaltninger bliver særligt at styre de nye supersygehuse. Deres opgaver bliver også at stå for indkøb og digitalisering. Regeringen foreslår også et tredje lag i fremtidens sundhedsvæsen. Formålet er ifølge regeringen, at mere behandling af for eksempel lungesygdommen KOL og diabetes bliver rykket tættere på patienterne. Det skal ske igennem 21 sundhedsfællesskaber.
Sundhedsfællesskaberne er tænkt som sammenslutninger af oftest 4-5 kommuner, har Lars Løkke Rasmussen tidligere forklaret. Fællesskaberne skal ledes af bestyrelser, hvor der bliver en folkevalgt repræsentation, erfarer Jyllands-Posten. Dog ikke gennem direkte valg. I stedet bliver det repræsentanter for de nuværende kommunalbestyrelser. I bestyrelserne for de 21 fællesskaber skal der blandt andet sidde en borgmester og en udvalgsformand fra de kommuner, der deltager i sundhedsfællesskabet. Derudover skal der være repræsentanter fra aktørerne på sundhedsområdet. For eksempel de praktiserende læger. Ved Folketingets åbning i oktober forklarede Løkke, at de nye sundhedsfællesskaber skal være »en ny drivkraft« for, at behandlingen i sundhedsvæsnet bliver mere sammenhængende »Så den svækkede ældre patient, der bliver indlagt på hospitalet, oplever at blive taget trygt og ordentligt hånd om, hvor sygehus, egen læge og kommune arbejder tættere og bedre sammen og tilrettelægger et samlet, overskueligt forløb,« sagde statsministeren. Regeringen præsenterer sin sundhedsreform i Spejlsalen i Statsministeriet onsdag kl.10.00, oplyser Statsministeriet.


*****************************************
Regeringen lægger an til ny motorvej i hovedstaden

JYLLANDS-POSTENM  20.01.2019 KL. 07:23

En ny motorvej fra Køge til Frederikssundmotorvejen skal lette myldretiden i hovedstaden, mener regeringen. Det nye initiativ er en del af det hovedstadsudspil, som regeringen barsler med her i begyndelsen af det nye år. Arkivfoto: Jens Dresling                  Trafikken på de store motorveje ind mod København bliver kun tættere. Derfor tager regeringen nu sammen med en række kommuner i hovedstadsområdet de første skridt frem mod en ny motorvej. Det oplyser transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), skriver Berlingske søndag. Motorvejen skal løbe fra Køge til Frederikssundmotorvejen. Det er en del af den strækning, som også kendes som Ring 5. - Der er ingen steder i landet, hvor myldretiden har så stor en udstrækning og rammer så mange mennesker, som i og omkring København, siger Ole Birk Olesen til Berlingske.                                                 Ring 5 en helt nødvendig forudsætning for at øge den ringkapacitet, der er rundt om København. Der er dog lange udsigter til at få lov at køre på den nye motorvej.  Resultaterne af den forundersøgelsee , som regeringen og kommunerne nu vil sætte i gang, forventes ifølge Transportministeriet at ligge klar om to år. Herefter vil man tage stilling til, om man vil gå videre med en såkaldt VVM-undersøgelse, der vurderer virkninger af anlægsprojekter på miljøet.                                                                          Og først derefter vil det kunne blive besluttet, om byggeriet skal sættes i gang. Ole Birk Olesen understreger dog, at regeringen sætter gang i forundersøgelsen, fordi den tror på projektet. - Som det ser ud nu, ønsker vi byggeriet, og derfor igangsætter vi forundersøgelsen. Men vi bliver klogere på det, når forundersøgelsen ligger klar, siger ministeren til Berlingske.
Det nye initiativ er en del af det hovedstadsudspil, som regeringen barsler med her i begyndelsen af det nye år. Udspillet skal komme med et bud på, hvordan hovedstadsområdet skal rumme op mod 200.000 nye borgere, som ifølge fremskrivninger vil søge denne vej frem mod 2030. De kommuner, der er involveret i planerne om motorvejen, er Høje Taastrup, Ishøj, Ballerup, Køge og Vallensbæk Kommune. Og ligeså er Region Hovedstaden involveret i planerne.  /ritzau/


*****************************************

nyt i dezember 2018

De udviste udlændinges ø tager pladsen i lederspalterne  

Jyllands-Posten - 01.12.2018 KL. 06:41  

Den netop indgåede finanslov har fået den lille ø Lindholm i Stege Bugt på alles læber og i avisernes ledere.
Finansloven løser et akut problem for et mindre bysamfund i Bording i Jylland, mener B.T. Men den afgørende problemstilling er, at udviste udlændinge skal ud af landet - og "det løser en øde ø i Stege Bugt ikke", skriver avisen. Foto: Styrelsen for Dataforsyning
Finansloven, der fredag blev præsenteret foran glasdøren til Finansministeriet, er omdrejningspunktet i de fleste af dagens avisledere fra B.T. til Børsen. Men især én ø tager pladsen på lederspalterne. De udvistes ø Lindholm. Øen ligger i Stege Bugt mellem Kalvehave og Stege. Indtil fredag var den mest kendt for forsøg med dyr. Nu skal øen laves om til et udrejsecenter for udviste udlændinge på tålt ophold, der ikke kan sendes tilbage til deres hjemlande. Politiken kalder det "en falliterklæring" at sende udlændinge til "en øde ø". Avisen skriver, at "der er noget grundlæggende uskønt ved at se politikere godte sig, mens de kaster mennesker i ulykke". Alligevel kunne Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, "dårligt være i sin egen krop af glæde over partiets udlændingepolitiske trofæ", lyder det fra Politiken. Finansloven løser et akut problem for et mindre bysamfund i Bording i Jylland, mener B.T. Men den afgørende problemstilling er, at udviste udlændinge skal ud af landet - og "det løser en øde ø i Stege Bugt ikke", skriver avisen.                                                                                                                 
Flere af aviserne mindes, dengang den daværende indenrigsminister, Karen Jespersen (S), i 2000 foreslog at placere kriminelle udlændinge på en øde ø i Øresund. - Men hvad der i 2000 siden blev betragtet som udansk, usmageligt og utænkeligt bliver nu en realitet, skriver Politiken. Ekstra Bladet mener, at integration "officielt blev opgivet i Danmark" med den nye finanslov. Og "det kommer alt sammen af, at Lars Løkke Rasmussen har brug for en tre-fire måneder mere i regering", skriver avisen. Omvendt kalder Berlingske det "et gennembrud", at regeringen og Dansk Folkeparti er nået til enighed om et "fornuftigt og gennemførligt" paradigmeskift på udlændingeområdet. Avisen mener, at finansloven indeholder flere vigtige gennembrud, men at det er "at strække den for vidt at kalde det en meget borgerlig finanslov". Sidste store aftale inden valget: Finanslov med fokus på især to ting  Ifølge JyllandsPosten savner finanslovaftalen "klare liberale aftryk". - At det bliver billigere at drikke vin og sejle i lystbåd ligner en borgerlig parodi. De beskedne skatte- og afgiftsnedsættelser gør det bestemt ikke lettere for Liberal Alliance at begrunde, hvorfor partiet er en del af regeringen, skriver Jyllands-Posten. I Børsen nævnes Lindholm ikke. Til gengæld fremhæves det, at satspuljen afskaffes. Og det er "det største nye økonomiske tiltag", mener avisen, der kalder aftalen for "de små glæders finanslov".
/ritzau/


*****************************************
Letbanen til Grenaa forsinket – igen    

Jyllands-Posten 06.12.2018 KL. 14:50 AF Marie-Louise Andersen Letbanestrækningen mellem Grenaa og Aarhus bliver alligevel ikke klar til sidst i marts 2019. Åbningen af letbanestrækningen til Grenaa er endnu engang forsinket. Foto: Stine Rasmussen Letbanen til Grenaa har været ramt af den ene usikkerhed og forsinkelse efter den anden. Torsdag meddelte Aarhus Letbane så, at der igen er forsinkelse på strækningen. En »usædvanlig fejl« forsinker åbningen med en måned - til slut april 2019. Forsinkelsen skyldes ifølge Aarhus Letbane en såkaldt interface-fejl i det system, der bruges til at kontrollere bommene, mens letbanetogene holder stille på en station. I stedet for at blive nede, som de skal, gik bommene under de indledende tests op.  Af sikkerhedshensyn er det ikke nok at rette i det såkaldte interface, der skal udføres nye test. Og de kan ikke afvikles inden for den planlagte tid, hvorfor godkendelsen af Letbanens infrastruktur på strækningen altså må udskydes. Dermed bliver strækningen til Grenaa forsinket med i alt 18 måneder.   

Det er netop tests og skrappe sikkerhedsregler, der sikrer, at vi får et sikkert og velfungerende letbanesystem, når det bliver godkendt. Mikkel Borre, direktør Aarhus Letbane  »Det er vi naturligvis ærgerlige over. Ikke mindst fordi vi nok engang kommer til at skuffe en masse mennesker, der havde set frem til at bruge Letbanen mellem Grenaa og Aarhus sidst i marts, som vi meldte ud tidligere i år,« siger Aarhus Letbanes direktør Mikkel Borre i en pressemeddelelse, hvori han anerkender og beklager, at det trækker langt mere end rimeligt på mange menneskers tålmodighed. »Vi har forsøgt at vinde tid andre steder i tidsplanen, men det er ikke lykkedes i tilstrækkeligt omfang. Derfor informerer vi nu om ændringerne i tidsplanen,« siger Michael Borre  Letbane til Grenaa - Landets første letbane skulle efter planen være åbnet i efteråret 2017, men forsinkelser i godkendelsesprocessen betød, at åbningen blev udskudt til december, hvor kun den indre strækning i Aarhus blev åbnet. Samtidig blev åbningen af strækningerne til Odder og Grenaa udskudt. Aarhus Letbane meddelte i september 2018, at strækningen til Grenaa ville åbne i slutningen af marts.  Hvis letbanen åbner til Grenaa i slutningen af april vil borgerne på strækningen have været uden tog i næsten år - og letbanen være 18 måneder forsinket. 

Ikke kun dårligt - Der var ingen problemer med det tilsvarende interface på Odderbanen, dengang det system blev afprøvet, og problemerne er derfor kommet uventet.  »Selv om det er voldsomt frustrerende for alle, at åbningen af strækningen mellem Grenaa og Aarhus igen bliver forsinket, er det ikke udelukkende en dårlig nyhed: Det er netop tests og skrappe sikkerhedsregler, der sikrer, at vi får et sikkert og velfungerende letbanesystem, når det bliver godkendt,« lyder det fra Michael Borre. Opgivende borgmester - Selvom Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune anerkender at sikkerheden selvfølgelig skal være i orden, frustrerer forsinkelsen ham. »Vi har været igennem alle prøvelser i tidsforløbet og er vel efterhånden blevet så hårdhudede, at vi siger, en måned fra eller til... Jeg tror på, at den åbner, når jeg får besked på det. Men selve dét, at tidsplanen hele tiden skrider, slider kraftigt på glæden og er selvfølgelig noget til kommende revyer.« Samtidig peger han på et alvorligere problem: Forsinkelsen denne gang rammer ind i Region Midtjyllands planlagte besparelser på busdriften i regionen og omlægning af den kollektive trafik på Djursland. Regionen har meldt ud, at den per 1. april ikke længere finansierer en række regionale busruter, og samtidig omlægger Djursland efter planen den kollektive trafik. »Regionens besparelser og omlægning af den kollektive trafik på Djursland fungerer ikke, når letbanen ikke er åbnet. Det er et stort problem, at den trafikplan, vi har for Djursland, forudsætter, at letbanen kører,« siger Jan Petersen. Midttrafik har meddelt, at der kører erstatningsbusser, indtil letbanen kører.
 
*****************************************
Tre scenarier: København overvejer at lukke middelalderbyen for biler                                               

Politiken KØBENHAVN 28. NOV. 2018 KL. 14.27 AF FREDERIK BUHL KRISTENSEN Området, som Københavns Kommune overvejer at lukke for biltrafik, omgrænses af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og inkluderer Slotsholmen. Der vil fortsat være gennemkørsel via Stormgade, Vindebrogade og Bremerholm. Illustration: Københavns Kommune Københavns Teknik- og Miljøudvalg skal i første omgang tage stilling til en »dialogproces« om lukning, som kan komme til at lukke op til 85 procent af biltrafikken ude. Med et ønske om at opnå »bedre byliv« overvejer Københavns Kommune nu at lukke en stor del af den indre by for biler - dog med visse undtagelser. På et møde mandag 3. december skal Teknik- og Miljøudvalget behandle tre scenarier for at lukke middelalderbyen. Forvaltningen har indstillet, at udvalget i første omgang beslutter at igangsætte en »dialogproces«. Alle tre scenarier omfatter samme område, middelalderbyen. Dog med fortsat gennemkørsel i Stormgade, Vindebrogade og Bremerholm. Ingen af dem vil lukke fuldstændig for biltrafikken, men vil søge at reducere trafikken i middelalderbyen med mellem 5 og 85 procent ved at udelukke bestemte biler fra området.

Fakta Middelalderbyen - Der kører dagligt ca. 15.000 biler ind i Middelalderbyen i København. Bydelen domineres dog altovervejende af cykeltrafik og fodgængere. Eksempelvis færdes der i Nørregade dagligt ca. 11.000 cyklister og 12.000 fodgængere, mens der kun er registreret ca. 4.000 biler. Middelalderbyen er i denne sammenhæng afgrænset af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og inkluderer Slotsholmen, samt med fortsat gennemkørsel via Stormgade, Vindebrogade og Bremerholm.                                       

Parkering - Om aftenen er der mindst pres på parkeringspladserne i indre by. Her er 30 pct. af parkeringspladserne er optaget. Det største pres på parkeringen ligger midt på dagen, hvor ca. 80 % af parkeringspladserne, når man ser samlet på offentlige og private p-pladser samt Phuse, er optaget. - Kilde: København Kommune                                                                           

Scenarie A vil reducere biltrafikken med 5-15 procent og parkeringsbehovet med 10-15 procent ved kun at tillade »køretøjer med ærinde og registreret nummerplade i systemet«, skriver forvaltningen.                                                                                                                                  Scenarie B vil reducere trafikken med 40-50 procent og parkeringsbehovet med 30-40 procent ved kun at tillade »invalidekørsel, beredskab, renovation, beboere, privat gårdparkering, ambassader, håndværkere, varelevering, sygetransport, taxa, bus, delebiler og limousinekørsel«. I dette scenarie får gæster, kunder, ansatte og studerende altså ikke adgang med bil. Scenarie C, det mest restriktive af de tre, vil reducere biltrafikken med 75-85 procent og parkeringsbehovet med 80-90 procent. Det skal ske ved kun at tillade »invalidekørsel, beredskab, renovation, privat gårdparkering, ambassader, sygetransport«. Derudover vil varelevering, specialkørsel (for eksempel flyttebiler) og kommunale driftsbiler være tilladt i tidsrummet klokken 4 til 11. I dette tilfælde er der altså ikke adgang for »beboere (uden privat gårdparkering), håndværkere (uden varelevering), taxa, bus, delebiler, gæster, kunder, ansatte og studerende«. Koster millioner i drift og anlæg - Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) er klar over, at det er svært at tilfredsstille alle behov i indre by, hvor plads er en mangelvare, og det derfor er nødt til at »tage noget ud af ligningen«. »Bilerne er enormt pladskrævende, og hvis vi får flyttet bilisterne over i andre transportformer, kan vi frigøre plads til at skabe bedre fremkommelighed for gående og cyklende i byens smalle gader. Vi kan også få plads til at plante flere træer og skabe bedre affaldsløsninger, og vi kan give plads tilbage til beboerne og områdets mange besøgende ved at skabe gågader og lege- og opholdsrum«, skriver borgmesteren i en pressemeddelelse.  De tre scenarier vil give fra »ingen væsentlige potentialer« til »væsentligt forbedrede forhold« for fodgængere og cyklister afhængigt af scenarie, vurderer forvaltningen. CO2-udledningen vil reduceres med 100-3.100 ton om året, fordi forvaltningen vurderer, at flere vil fravælge bilen. Scenarierne vil dog også medføre omkostninger. Anlægsudgifterne til systemet, der skal sikre kontrollen, vil udgøre mellem 85 og 166 millioner kroner, mens driftsudgifterne vil være på 13-26 millioner kroner. Anlægs- og driftudgifter kan reduceres »væsentligt«, hvis man ikke vælger en løsning med hæve-sænke-pullerter, men i stedet med skilte, skriver forvaltningen. Detailhandlen vil lide et tab på mellem 0 og 7 procent afhængigt af scenarie.                                                                                                                                        Ville oprindeligt lukke helt - Borgerrepræsentationen besluttede 24. august 2017 oprindeligt
fuldstændig at lukke for biler i middelalderbyen, men juridiske vurderinger viste, at det kunne medføre »erstatningskrav og ekspropriationer i milliardklassen for Københavns Kommune«. Ideen om at lukke middelalderbyen for biler udsprang dengang af et ønske om at komme af med de terrorsikrende foranstaltninger, der i dag er sat op i området.  Men PET og Københavns Politi vurderede, at en lukning ikke vil øge sikkerheden betragteligt, hvorfor man ikke vil kunne fjerne de terrorsikrende foranstaltninger. Også det har haft betydning for, at man nu har droppet den fuldstændige lukning. Borgersamling inspireret af Toronto - Dialogprocessen, som forvaltningen foreslår at starte, skal foregå som en »borgersamling« inspireret af Toronto i Canada. »Borgersamlingen består af 24-36 frivillige, statistisk udvalgte borgere, som sammen bidrager med anbefalinger til beslutningsgrundlaget. Indre By Lokaludvalg og interesseorganisationer vil blive inddraget. Processen omfatter ikke en egentlig partshøring, da denne først kan gennemføres, når der er truffet en politisk beslutning om en løsning,« skriver forvaltningen.                          Hovedindholdet i denne artikel er hentet fra Politiken Byrum.
 
*****************************************
Nu plantes træerne, og springvand vender retur:

Rådhuspladsen får sin egen lille skov Politiken København11. dec. 2018 kl. 10.53 Af Søren Astrup  
Sådan ventes Rådhuspladsen at komme til at tage sig ud, når metroarbejdet er overstået og pladsens træer er sprunget ud. Foto Metroselskab 

I disse dage plantes i alt 59 træer på det, der i så mange år har været en byggeplads i hjertet af København. Der kommer til at stå robinie, spidsløn, japansk røn, rød hestekastanje og vandgran på den del af pladsen, der ligger længst væk fra Rådhuset. Ind mellem træerne snor en cykelsti sig. Den forbinder Jernbanegade med Vestergade. Under de spidse ovenlysvinduer, der kommer ved siden af Rådhuspladens nye skov, ligger den nye metrostation, som ventes at skulle håndtere omkring 14.000 rejsende i døgnet.

Planen er, at den nye Rådhusplads og trælunden er åbnes med ibrugtagningen af citymetroringen til sommer. På længere sigt er tanken også den, at Dragespringvandet skal helt tilbage. I 1954 blev en del af springvandet, et yderbassin med en diameter på 14 meter, fjernet, fordi det var i vejen for bilerne på H. C. Andersens Boulevard. Det blev først stillet op på Brønshøj Torv og har siden været opmagasineret. Værket er skabt af Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaard. Når politikerne på rådhuset har skaffet penge til det en gang i tidens fylde, så skal de genetableres inde midt på rådhuspladsen.                                                                                                                                            Vil man se flere træer end dem, der fra denne uge får adresse på Rådhuspladsen, er Fælledparken blot fem stop derfra med den nye metrolinje. Det er en tur, der kommer til at vare syv minutter. Når der er fundet finansiering til projektet, så rykkes det gamle dragespringvand også ind på pladsen.

NB: Det er tidligere i denne artikel fremgået, at Dragespringvandet rykkes ind på pladsen, når metroringen åbner. Det sker ikke. Der er ikke fundet midler til projektet endnu, meddeler Københavns Kommune.  

 
*****************************************

 

Tidlig julegave fra regeringen:

Karen Blixen Museet får millionstøtte  

Lokalavisen.dk 08.12.18

Karen Blixen Museet har fået en tidlig julegave ved at komme med på finansloven og sikret millionstøtte. Pressefoto Nu kan det verdenskendte museum i Rungsted ånde lettet op  Karen Blixen Museet er, som ønsket af museets bestyrelse, kommet med på finansloven, og er over de næste fire år sikret 12 millioner kroner i støtte til driften.  I august meddelte bestyrelsesformand for Rungstedlundfonden Michael Bjørn Nellemann, at museet var truet på sin eksistens, da fondens formue til at drive museet var ved at være brugt op. Nu glæder han sig over, at det lykkedes at sikre museets fortsatte drift.