nyt i marts 2018

Arkæologer finder 20 skeletter på Rådhuspladsen

Politiken HISTORIE 20. FEB. 2018 KL. 21.01AF  CAMILLA STOCKMANN
Fundet af gamle skeletter blev gjort i begyndelsen af vinteren, men blev hemmeligholdt for at undgå tyverier og for at sikre dnamaterialet. 
Siden december har arkæologer fra Københavns Museum i al hemmelighed udgravet 20 skeletter på Rådhuspladsen i København. I ly af to store telte har de blotlagt de skrøbelige knogler fra kvinder, mænd og børn, der levede for omkring 1.000 år siden, og som arkæologerne vurderer er de første københavnere. Under dem menes at være yderligere to lag skeletter. En meter under asfalten på den mest travle plads i hele Danmark ligger gravene med skeletter fint bevaret »Det er utroligt. En meter under asfalten på den mest travle plads i hele Danmark ligger gravene med skeletter fint bevaret«, siger museumsinspektør og arkæolog fra Københavns Museum Jane Jark Jensen. Opdagelsen valgte arkæologerne at holde hemmelig for offentligheden for at undgå, at nysgerrige sjæle trængte ind i udgravningen og forurenede dnamaterialet i gravene. Op til nytårsaften, hvor Rådhuspladsen blev forvandlet til en ’krigszone’, blev udgravningen forsejlet med beskyttelsesplader. Nu er størstedelen af de skrøbelige skeletter, der ifølge arkæologerne er porøse som kiks, kørt til undersøgelse på Det Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet, og de skal derefter undersøges på Statens Naturhistoriske Museum. Forventningen til undersøgelserne er, at de vil kunne fortælle nyt om de mennesker, der fik København til at spire frem, 100 år før Absalon anlagde sin borg.                                                                                                                               »Det er helt nyt og vil give os viden af en helt ny kaliber«, siger Jane Jark Jensen. »Det er helt nyt og vil give os viden af en helt ny kaliber«, siger Jane Jark Jensen. Politiken har fulgt arkæologernes arbejde siden januar. Onsdag besøger kulturminister Mette Bock (LA) udgravningen.

 

Tøjrigmand giver større millionbeløb til ambitiøst halprojekt  

JYLLANDS-POSTEN AARHUS 03.03.2018 KL. 06:00 AF CÆCILIE MØLDRUP SØRENSEN | MICK KRISTENSEN

Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen har igen involveret sig i byplanlægningen. Denne gang har han, på visse betingelser, kastet penge i et større lokalprojekt i Stavtrup. Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen har igen involveret sig økonomisk i et større bygningsprojekt, denne gang i sit eget nabolag. Foto: Bestseller
En plan om at bygge en multihal i Stavtrup har fået et ekstra skub fremad, efter ejeren af Bestseller-koncernen, Danmarks næstrigeste mand, Anders Holch Povlsen, har besluttet at donere 20 mio. kr. til projektet. Holch Povlsen er bosiddende på Constantinsborg, ikke langt fra det planlagte halprojekt i Stavtrup. Oprindeligt var donationen givet anonymt, men Jyllands-Posten kan nu løfte sløret for, at det er familien Holch Povlsen, som står bag beløbet, der svarer til 50 pct. af den samlede budgettering, som lyder på 40 mio. kroner. Det fremgår af et dokument, som avisen har fået aktindsigt i. Pengene skal komme fra Holch Povlsens koncern Heartland, der tæller alle andre af rigmandens aktiviteter end Bestseller. Den nye multihal er plansat til at skulle have en lille hal, som på illustrationen, og en stor hal i forlængelse heraf. Illustration: C.F. Møller. Der har været kraftig tilflytning i Stavtrup de senere år, hvilket især har givet pres på idrætsfaciliteterne. Samtidig skal multihallen også fungere som et samlingspunkt for bylivet.»Vi er stolte over at kunne være medvirkende til at virkeliggøre et projekt, som forhåbentligt vil skabe optimale rammer for de lokale foreninger og brugere. Det vil tilmed skabe et mødested for alle, som der virkelig er behov for i området, eftersom Stavtrup er vokset og forventes fortsat at vokse. Grundet det større behov har vi også tiltro til bæredygtigheden i projektets budgetter og driftsøkonomi,« oplyser Anders Holch Povlsen til avisen.                                                                                                                                               Penge på betingelser - En af betingelserne for donationen lyder, at byggeriet skal leve op til en vis æstetisk kvalitet, hvilket også har hævet prisen på projektet. I forlængelse heraf udskrev haludvalget en arkitektkonkurrence, som arkitektfirmaet C.F. Møller har vundet med sine tegninger, hvor bl.a. klatrevæg, caféområde og mødelokaler samt forskellige udearealer er en del af multihallen. Udover det æstetiske krav kommer pengene også med en økonomisk betingelse om, at hallen fremover skal være selvkørende. »Dette er betinget af, at den resterende del af nødvendig kapital findes hos andre virksomheder, privatpersoner, m.fl. Dette således, at der skabes et bredt funderet partnerskab omkring projektet og dets fremtidige økonomi. Forventningen til projektet er, at det på sigt bliver en positiv investering – og tilmed gør en forskel for lokalområdet,« oplyser Lise Kaae, adm. direktør i Heartland, der er en koncern ejet af Anders Holch Povlsen. Hun fortæller, at Holch Povlsen tidligere har støttet en lignende model omkring en international skole i IkastBrande Kommune.
Multihallen skal bygges samme sted, som det nuværende klubhus står, med nye udendørs aktiviteter. Illustration: C.F. Møller. Haludvalgets formand, Erik Krabbe, er glad for donationen, som forventes at kunne fremskynde projektet og give de lokale et sted at samles. »Vi håber, at byggeriet kan påbegyndes om tre-fire år, men lige nu er det ikke mere konkret end det, fordi vi mangler mere finansiering. Men det vigtigste er, at folk får et sted, hvor de kan samles,« siger han.   

Anders Holchs firma krævede, at kommune lukkede nyrenoveret - Det er ikke første gang, at familien Holch Povlsen kaster penge efter et lokalprojekt. I 2012 donerede Heartland ligeledes 20 mio. kroner. Dengang var det til opførelsen af den internationale skole i IkastBrande Kommune, og aftalen var ifølge Lise Kaae »efter samme devise« som med betingelserne for multihallen i Stavtrup. Bestseller-milliardær får lov at bygge kontroversiel trappe ved historisk bro  - Derudover indgik Anders Holch Povlsen sidste år en aftale med Aarhus Kommune om at flytte en offentlig vej, så den kom til at ligge 45 meter længere væk fra hans gods. Omlægningen betalte han selv for. Og Anders Holch Povlsens milliardvirksomhed, modekoncernen Bestseller, har også været medvirkende til at få lukket en nyrenoveret, offentlig rasteplads, som lå ved Bestsellers hovedkvarter i Brande, ligesom modekoncernen betaler for en ny, offentlig trappe op til sin flagskibsbutik midt i Aarhus.

 

Fisketorvet vokser til over dobbelt størrelse   

Politiken IBYEN 5. MAR. 2018 KL. 11.12 Af Thomas Balslev Brandt Storcentret mellem Kalvebod Brygge og Dybbølsbro har fået lov til at udvide arealet. Det betyder flere kontorer, hoteller og butikker. Schmidt Hammer Lassen Architects giver Fisketorvet en gevaldig indpakning med kontorer, hoteller og flere butikker.                                           
Byggeplanerne for området omkring Dybbølsbro vil ingen ende tage. Når den kommende metrostation Havneholmen planmæssigt står færdig i 2024, vil den hidtidige arkitektoniske overskudsplet være total forvandlet og tilføjet et leben, der udgøres af andet end blot bil- og togtrafik. Et nyt inner city-IKEA vil pryde baneterrænets langside, det såkaldte Kalvebod Brygge Vest, med et grønt parkområde på toppen. Derudover rejses der opad trafikåren både hoteller og et sæt stort anlagte tårne med ungdomsboliger - Kaktustårnene, der er tegnet af Bjarke Ingels Group. Nu breder den massive forandring sig også til Fisketorvet, der har fået lov til at udvide det samlede etageareal til over det dobbelte. Det har Københavns Kommunes politikere netop vedtaget ifølge Magasinet KBH. Udbyggelsen tæller helt præcist 70.000 m2, der ifølge planen primært kommer til at huse kontor- og hotelfaciliteter. Storcentret breder sig i dag over 51.000 m2, hvoraf 40.000 m2 er tilegnet butikker.  Flere butikker er dog også på tegnebrættet. Bag byggeriet står Schmidt Hammer Lassen Architects, der trækker i arbejdstøjet på de franske ejere Uniball-Rodamcos anvisning. Ny indpakning - Fisketorvet, der åbnede i 2000, har sammen med den skinnende domicilparade langs Kalvebod Brygge fået ikke så lidt kritik for sit udseende, der siden opførslen omkring årtusindskiftet er blevet kaldt grim og mislykket. Den kommende forskønnelse bliver udfærdiget som en indpakning af 'shoppingkassen' og kommer til at rumme flere vinduer end i dag. På gadeplan bliver strækningen langs Vasbygade indtaget af en række butiksfacader, mens kajkanterne rundt om Havneholmen får stillet en ny promenade i udsigt. Den eufemistiske strategi flugter med pynteplanerne for Havneholmen Station, som kommer til at skille sig ud fra resten af sin slags - kunstnergruppen Superflex har nemlig fået råderetten over udsmykningen som en del af et initiativ, der også omfatter fire andre kommende metrostationer. De nye planer for Fisketorvet slutter sig til en allerede storstilet ekspandering af Dybbølsbro, som medfører, at hovedstaden omsider får en regulær fjernbusterminal. Denne aftale er dog endnu ikke endeligt bekræftet mellem stat og kommune, men ideen er, at 12-15 busholdpladser klemmes ind mellem jernbanen og inner city-IKEA. Lokalplanen er godkendt i marts 2018, men datoen for byggestart er stadig ukendt. 


Dronningen begynder på arbejde,

inden hofsorgen er slut 

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 09.03.2018 KL. 15:54   AF    IDA TRØIBORG Dronning Margrethe og kronprinsparret deltager søndag i hædersmiddag på Fredensborg Slot. Dronningen og resten af kongefamilien bærer sort tøj i offentligheden, når der er erklæret hofsorg. Foto: Patrick van Katwijk/picture-alliance/dpa/AP
 
 Efter Prins Henriks død den 13. februar erklærede kongehuset en måneds hofsorg, der er gældende frem til den 14. marts. Dronningen har dog besluttet at begynde sit officielle virke igen allerede søndag, hvor hun sammen med kronprinsparret afholder en såkaldt hædertegnsmiddag på Fredensborg Slot for forsvaret og flyvevåbnet. Det fremgår af kongehusets officielle kalender.                                                     Kongehuset har erklæret en måneds hofsorg efter prins Henriks død  - »Middagen afholdes på indstiftelsesdagen for hæderstegnet og Frederik IX's fødselsdag den 11. marts, og man har ønsket at holde fast i denne tradition. Middagen afholdes i år i afdæmpet form,« skriver kongehusets kommunikationsrådgiver, Christian Meyer, til Jyllands-Posten som forklaring på, hvorfor dronningen har valgt at afbryde hofsorgen før tid. Arrangementet bliver afholdt for at fejre, at Frederik IX i 1953 stiftede det hæderstegn, som ansatte i søværnet, flyvevåbnet og hæren modtager, når de hædres for 25 års god tjeneste. Traditionen går på skift mellem de tre værn, og i år er det officerer fra forsvaret og flyvevåbnet der modtager hæderstegn. Ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke er den kommende hædersmiddag helt efter bogen. Han forklarer, at der ikke findes specifikke regler for, hvad kongehuset kan deltage i, når der er hofsorg. »De kongelige rydder ikke kalenderen helt, når der er hofsorg. Det er som udgangspunkt de meget festlige arrangementer de ikke deltager i, og man kan jo diskutere, hvornår noget er et festligt arrangement. Derfor er det et fortolkningsspørgsmål, og man vurderer fra gang til gang, hvad man vælger at deltage i,« forklarer han.                                     Kongehuset udsteder dekret om hofsorg, når et medlem af den kongelige familie afgår ved døden. Der findes ingen regler for, hvor lang tid en hofsorg skal vare, da det udelukkende er regenten der træffer beslutningen. Under hele sørgeperioden bærer kongehuset sort tøj i offentligheden og undlader at deltage i selskabelige arrangementer. Ligeledes bærer
kongehusets personale sørgebind på venstre overarm mens hofsorgen står på. Sidste gang kongehuset erklærede hofsorg var i år 2000, da dronning Ingrid døde. 
 

Kun en uge efter

at danskerne strømmede til sommerhuset med det enorme ispanser, har USA fundet det. Selvom den seneste tids frostgrader i Danmark langt fra har slået verdensrekorder i kulde, så har de alligevel fået os på verdenskortet.
Nærmere bestemt USA, hvor den store tv-kanal CNN, som dagligt når ud til 1,5 milliarder mennesker over hele kloden, har delt billedet af det danske sommerhus med det enorme ispanser på sin instagramprofil, - Dette hus i Faxe, Danmark, er fuldstændig dækket til med is. De lave temperaturer fortsætter ind i foråret, skriver CNN, som muligvis ikke er opmærksomme på, at vi efterfølgende har oplevet temperaturstigninger i Danmark. I sidste uge blev sommerhuset ud for Faxe Ladeplads på Sjælland landskendt i Danmark som følge af det enorme ispanser, der dækker huset. 

Ejer fik sig en overraskelse - Per Nørgaard, som ejer sommerhuset i Faxe Ladeplads, fik sig noget af en overraskelse, da hans kammerat i fredags sendte et billede af sommerhuset ved kysten. - Det ser jo helt vildt ud. Man kan i hvert fald ikke komme ind i huset fra havsiden, sagde Per Nørgaard, da TV 2 VEJRET talte med ham søndag eftermiddag.
Ishuset ved Faxe Ladeplads. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix 
Per Nørgaard har haft sommerhuset ved Faxse Bugt i 20 år, og kun én gang før har sommerhuset været dækket af et endnu tykkere lag is.- Det var tilbage i vinteren 2010. Da det var værst, lå der 30-50 centimeter is på huset. Vi var nede for at kigge på huset, og da vi låste os ind for at varme en kop kaffe, var det en særdeles speciel oplevelse. Der var helt mørkt og fugtigt inde i huset.

 


Blåt flertal genopliver bro over Kattegat  

Politiken - 21. MAR. 2018 KL. 20.59 AF MORTEN HENRIKSEN En bro over Kattegat kun for biler er inden for rækkevidde, lyder det fra regeringen. DF spår, at den vil stå færdig inden 12 år. - Tidligere tænkte man at en Kattegatforbindelse, aldrig kunne lade sig gøre. Men det at vi har kigget på, om en ren vejforbindelse kan lade sig gøre, giver nu det her et ordentlig skud realisme, som vi ikke har haft tidligere, siger transportminister Ole Birk Olesen. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)  Drømmen om at bygge en bro over Kattegat bliver i den grad vakt til live igen. Det sker på baggrund af en ny rapport og dugfriske tal fra Transportministeriet. Hvis man dropper togskinnerne og alene laver en bil-bro over Kattegat vil den 58 milliarder kroner dyre bro kunne tilbagebetales af bilisterne selv på 32 år, fremgår det. Regnestykket bygger på, at prisen for at køre over en Kattegat-bro bliver på samme niveau som i dag på Storebæltsbroen, hvor det koster 240 kr. for en personbil uden BroBizz at køre over broen Konklusionen får nu et politisk flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti til at genoplive tankerne om at bygge en bro over Kattegat – men kun for biltrafik. - Vi er blevet enige om at igangsætte yderligere undersøgelser af en vejforbindelse over Kattegat, fordi nye tal viser, at den vejforbindelse formentlig vil kunne betale sig selv. Den vil koste knap 60 milliarder kroner. Hvis man nøjes med en ren vejforbindelse, så ville den kunne betales, uden at statskassen skal have penge op af lommen, fordi den kan betales alene af de bilister, der vælger frivilligt at betale for at køre over, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA). Endelig beslutning om to år Det er ellers kun godt to år siden, at den daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) så godt som begravede ambitionerne om at bygge en bro over Kattegat. - Regeringen påtænker ikke at gå videre med en fast Kattegatforbindelse til 118 milliarder kroner, sagde Hans Christian Smidt i 2015. Men på et møde i Transportministeriet i dag, har regeringen og Dansk Folkeparti altså besluttet at genoplive det storstilede infrastrukturprojekt. I første omgang skal der dog yderligere undersøgelser til, inden der kan træffes politisk beslutning om at bygge en bro over Kattegat.) - Når vi har dykket dybere ned i det, og hvis det viser, at det kan lade sig gøre, sådan som vores foreløbige tal viser, så synes jeg, vi skal bygge en vejforbindelse over Kattegat. Jeg er stor tilhænger af, at Danmark hænger bedre sammen og at mange danskere vil kunne spare en time til halvanden i deres transport mellem Sjælland og den østlige og nordlige del af Jylland, uden at det koster statskassen en krone, siger Ole Birk Olesen og fastslår: - Realismen i en kombineret vej- og togbanebro er forholdsvis lille. Omvendt er realismen i en ren vejbro meget stor. Nu skal undersøgelsen i gang, og den håber jeg kan færdiggøres i løbet af 2018, og så vil vi have et godt grundlag for at træffe yderligere beslutning om det her. DF: Broen står færdig i 2030 Også Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, kaldet det ”meget, meget realistisk”, at der kommer en fast forbindelse over Kattegat kun for biler. DF-ordføreren går så vidt, som til at konstatere, at broen vil være en realitet inden for 12 år. - Den vil stå færdig inden 2030. Vi skal i gang nu, fastslår Kim Christiansen og afviser enhver snak om, at togpassagererne nu bliver svigtet. - Det er jo togdelen, der vil koste rigtig mange penge. Staten skulle op med 42 milliarder. Og jeg har ikke lyst til at tage de penge fra andre infrastrukturprojekter. Og jeg mener ikke, at man kan sige, at togpassagererne bliver taberne i det her spil. Vi opgraderer jernbanen med mange milliarder i de her år, og der kommer nye el-tog fra 2024, så jeg mener, at vi i høj grad tilgodeser togpassagererne. Men i forhold til en Kattegatforbindelse prioriterer vi altså bilisme, siger Kim Christiansen, og tilføjer, at den trængsel, der forventes at være tiltagende på Storebæltsbroen, om nogle år vil kunne aflastes af en bil-bro over Kattegat. Også Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, kalder en bro over Kattegat for ”realistisk” og ”inden for rækkevidde”. - Tallene viser, at der er realisme i det, når vi kan komme ned på en tilbagebetalingstid på kun 32 år betalt af bilisterne selv – og helt uden at vi skal have penge op af statskassen. En fast forbindelse over Kattegat vil binde vores land bedre sammen, og den vil kunne spare erhvervslivet og alle andre for rigtig mange penge, siger Kristian Pihl Lorentzen.
 

prins Henrik

 

Le Prince est mort

JYLLANDS-POSTEN LEDER 14.02.2018 KL. 06:06

Danmark har mistet et intellektuelt, kunstnerisk og morsomt menneske, der med sin internationale baggrund til sidst vandt de skeptiske danskeres hjerter og var med til at gøre det danske monarki til det mest populære i Europa.

Kærligheden og forelskelsen var tydelig for enhver, da en synligt stolt tronfølgeprinsesse Margrethe i 1966 for første gang kunne vise sin forlovede, Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, frem for den danske befolkning. Smuk som en prins ankom den da 32årige franske diplomat til det lille land mod nord lidet anende, at der ventede ham et kulturchok, der på mange måder kom til at præge hans liv i Danmark på godt og ondt. Velviljen var stor og gensidig, da Henri de Monpezat lagde navn og titler fra sig og blev den prins Henrik, som vi siden kom til at kende som et kunstnerisk og intellektuelt menneske, der tilførte det danske kongehus meget. Prinsen fandt sine egne veje og endte med at blive en betydningsfuld protektor for dansk erhvervsliv, dansk kulturliv og den danske humanitære indsats.

Med hans død har dronning Margrethe ikke bare mistet sin mand, og familien en far og farfar; Danmark har også mistet en prins, der på sin helt egen måde har spillet en stor rolle for, at dronningen kunne blive den meget populære regent, hun er. Men det var ikke uden sværdslag og trods fra prins Henriks side. Velmenende mennesker havde, inden han kom til landet, advaret ham og sagt, at han skulle få afklaret, hvad hans position i kongehuset ville blive. Det korte svar var: sin kones mand. For der var ikke udtænkt nogen rolle til prins Henrik, og som barn af det franske aristokrati, opvokset i en patriarkalsk kultur og uddannet på katolske skoler, var det ikke noget, der faldt prins Henrik naturligt at skulle gå tre skridt bag sin hustru. Han gjorde oprør og fik også indrømmelser fra dronningen, men ikke mindst begyndte han at definere sin egen rolle som ambassadør for Danmark. Heller ikke forholdet til det danske folk var uproblematisk. Sproget var én ting. Det er ingen fornærmelse at sige, at prins Henrik aldrig lærte at tale dansk uden accent trods et stort ordforråd. Han insisterede på sin franske baggrund og blev aldrig mere dansk, end godt er. Ydermere var han i et land, der har gjort lighedsmageri til ideologi, en intellektuel aristokrat, der skrev digte, lavede skulpturer og gjorde tilværelsen som livsnyder, vinbonde og globetrotter til en dyd.

Mens hans søn kronprinsen kører sine børn i skole på Christiania-cykel og løber maraton med resten af befolkningen, lagde prins Henrik ikke skjul på sin baggrund. I en socialdemokratisk kultur, hvor man lever med monarkiet som et fornuftsægteskab, skabte det en vis modstand i folkedybet. Men med tiden lærte også danskerne at elske prins Henrik og vice versa, måske netop fordi han insisterede på at være sig selv, men også fordi der opstod større forståelse for, hvem han var, for hans mange talenter og hans rolle i kongehuset.

De sidste par år af prinsens liv blev præget af den demenssygdom, som kongehuset sidste år meldte ud, at han led af. Forinden var gået en tid, hvor pressen havde jagtet prinsen for at få uddybet nogle af hans sidste udmeldinger, ikke mindst hans beslutning om ikke at ville begraves ved siden af dronningen. Disse hændelser vil dog på ingen måde i eftertiden skygge over, at ikke blot har kongehuset med prins Henriks død mistet et elsket medlem, og dronningen en elsket livsledsager.                                                                                                   Danmark har mistet et intellektuelt, kunstnerisk og morsomt menneske, der med sin internationale baggrund til sidst vandt de skeptiske danskeres hjerter og var med til at gøre det danske monarki til det mest populære i Europa.

 

Flagning på halv stang i anledning af prins Henriks død

JYLLANDS-POSTEN - INDLAND 14.02.2018 KL. 06:51 - KONGEHUSET PRINS HENRIK

Fra onsdag klokken 08 flages der på halv stang fra alle statsbygninger og statsskibe efter prinsens død. Flagene går på halv ved Amalienborg morgenen efter prins Henriks død. Foto: Jens Dresling.

I anledning af prins Henriks død flages der fra onsdag klokken 08.00 til solnedgang på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Der flages på tilsvarende vis hver dag og frem til den 20. februar 2018 på halv stang fra klokken 08.00 og indtil solnedgang. Ud over de officielle flagdage, som der er 20 af herhjemme, kan Justitsministeriet bestemme, at statslige myndigheder skal flage i anledning af særlige begivenheder som for eksempel statsbesøg eller særlige begivenheder i kongehuset. Siden 1700-tallet har det ifølge Danmarks-Samfundet været en fast procedure i mange lande, at man i forbindelse med personers død, kirkelige handlinger, nationale mindedage, nationale begivenheder eller ved krigshandlinger flager på halv stang. Forklaringen på, at flaget sættes på halv stang, er, at "dødens usynlige flag" kunne vaje ovenover. Alle lande med en lang flagtradition og flaghistorie anvender flag på halv stang som en del af den måde, hvorpå man viser respekt og ydmyghed. Ved danske bisættelser eller begravelser flages der på halv stang, så længe den kirkelige handling varer. I kristendommen symboliserer halv stang sorgen, og når flaget sættes på hel stang, symboliserer det Jesu opstandelse. Det betyder, at når Dannebrog skal benyttes til at symbolisere eller markere en bestemt begivenhed, skal det ske gennem en fast procedure.

 

Kongehuset har erklæret en måneds hofsorg efter prins Henriks død

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 14.02.2018 KL. 08:10 - EMILIE HOLT VISSING

Dronning Margrethe samt den øvrige kongelige familie vil i perioden ikke deltage i selskabelige eller underholdende arrangementer. Det er dronning Margrethe, som har besluttet, hvor lang tid, hofsorgen skal vare. Arkivfoto: Michael Probst/AP   Efter prins Henrik sent tirsdag aften afgik ved døden på Fredensborg Slot, har man hos kongehuset valgt at holde såkaldt hofsorg frem til og med den 14. marts.

»I sørgeperioden deltager Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie samt hoffet ikke i selskabelige eller underholdende arrangementer. Under hofsorgen bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden. Personale i uniform vil bære sørgebind på venstre overarm,« lyder det i en pressemeddelelse fra kongehuset. Sagt af Dronning Margrethe om prins Henrik: Uden ham var jeg ikke, hvor jeg er i dag  Hofsorg bliver brugt som betegnelse for en korte eller længere sørgeperiode ved hoffet i forbindelse med et dødsfald i den kongelige familie. Det er regenten, dronning Margrethe, som har fastsat, hvor lang tid hofsorgen skal vare. Da dronning Ingrid som 90-årig døde den 7. november 2000, blev der ligeledes erklæret hofsorg. Dengang gjaldt den frem til den 4. december. Den tidligere dronning blev begravet den 14. november 2000 - syv dage efter sin død.

Toppolitikere ærer prins Henrik: »Han var en facetternes mand med mod og kant« Prins Henrik sov stille ind klokken 23.18, mens han var omgivet af sin hustru og to sønner, kronprins Frederik og prins Joachim. Prinsen blev indlagt den 28. januar på Rigshospitalet, efter han var blevet syg under en rejse til Egypten. I begyndelsen af februar meldte kongehuset ud, at den 83-årige prins havde en godartet svulst i sin venstre lunge. Han blev herefter overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for en lungeinfektion. Der er endnu ingen oplysninger om, hvor og hvornår prinsen skal begraves, ligesom den endelige dødsårsag er ukendt.

 

Historiker: Usædvanligt at prins Henrik skal kremeres

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 14.02.2018 KL. 13:43 - KONGEHUSET PRINS HENRIK 

Det er ifølge historiker usædvanligt, at prinsen har ønsket at blive kremeret og få sin aske spredt to steder.

Prins Henrik skal bisættes i Christiansborg Slotskirke i København. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Prins Henriks bisættelse og den efterfølgende spredning af asken bryder med traditionen inden for kongehuset. Det siger lektor Sebastian OldenJørgensen, Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. - Det er meget usædvanligt og et klart brud med traditionen. Men det ligger jo fuldstændig i forlængelse af den protest mod hans rolle ved dronningens side, som prægede ham de senere år, siger han. Kongehuset har meddelt, at prins Henrik skal kremeres. Han bisættes ved en mindre ceremoni tirsdag 20. februar i Christiansborg Slotskirke. Herefter skal asken dels spredes i havet, dels nedsættes i en urne i den private del af slotshaven.

Prinsen skal bisættes den 20. februar: Asken skal spredes i havet og slotshave. Det er ifølge Sebastian Olden-Jørgensen helt atypisk, at kongelige kremeres. Løsningen med spredningen af asken er ifølge historikeren også "meget usædvanlig". Meldingen skal ifølge historikeren ses på baggrund af beskeden fra hoffet sidste år om, at prinsen ikke ønskede at blive begravet side om side med sin hustru i Roskilde Domkirke. Når det ikke er al asken, der spredes på vandet, kan det ifølge Sebastian Olden-Jørgensen ses som en slags indrømmelse til familien. - Her deler man asken og lader en del af den nedsætte i en urne i slotshaven. Det er en slags indrømmelse. Det er et hensyn til familien, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Prinsen har angiveligt ikke haft noget ønske om en statsbegravelse. Det er ifølge historikeren en "logisk konsekvens" af prinsens valg. - Når han nu var en slags pensionist og ikke ville være med til de officielle sider af kongehusets liv de senere år, så skal han selvfølgelig heller ikke have en statsbegravelse, siger han. Det overrasker historikeren, at den lukkede kiste med prinsen stilles frem i Christiansborg Slotskirke til offentligt skue. Prins Henrik bisættes om syv dage: Torsdag flyttes hans båre til Amalienborg  Det ville man normalt forbinde med en statsbegravelse, siger han. - Han har jo haft meget præcise ønsker om sin bisættelse, og de er jo i konflikt med, hvad kongehuset og befolkningen ønsker og ville finde naturligt. - Her har man fundet et sted, hvor man har kunnet tage et hensyn til offentligheden, og hvor befolkningen kan komme og give udtryk for deres følelser og deres respekt, siger Sebastian Olden-Jørgensen. 

 

Det er tydeligt, at hun holder hovedet højt,

siger ekspert om Dronningens smil - 15. feb. 2018, 14:30 af Marie Kjempff TV2

På trods af sorgen over prins Henriks død, fremstår dronning Margrethe smilende og fattet. Torsdag blev prins Henriks båre kørt fra slottet i Fredensborg til Amalienborg. Da båren var lagt til rette i rustvognen, trådte en sortklædt dronning Margrethe frem i døråbningen til Fredensborg Slot. Men på trods af sorgen var Dronningen smilende. Det er tydeligt, at hun holder hovedet højt. Hun er rank og har et lille smil på læben. Hun er bevidst om sin rolle som statsoverhoved og dronning, siger sognepræst Kathrine Lilleør, der fulgte dækningen på TV 2.

Hun har helt bevidst besluttet at være rank og sådan umiddelbart frimodig. Det er meget smukt, stærkt og forbilledligt for os alle sammen, siger sognepræsten.

Her står dronning Margrethe i døråbningen på Fredensborg Slot. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix Det er anden gang, dronning Margrethe viste sig for offentligheden efter nyheden om Prinsens død sent tirsdag aften. Hun har spillet den rolle i mange år - Onsdag hilste dronning Margrethe for første gang på danskerne efter hendes mands bortgang. Dronningen kom ned til gitterporten foran Fredensborg Slot, hvor hun så de mange buketter, som løbende var blevet lagt foran kongefamiliens sommerresidens i løbet af dagen. Også her havde hun en smilende og fattet fremtoning. Hun er oprigtig glad for, at der er så stor interesse og folkelig opbakning til prins Henrik.

Lars Hovbakke, kongehusekspert - Det er meget i dronning Margrethes ånd at holde facaden udadtil, siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke. - Hun er jo utrolig professionel. Hun har spillet den rolle i det offentlige i mange år, og i den her situation vil hun ikke vise, at hun er ked af det, siger Lars Hovbakke.

 

Der var stadig et smil på læben af dronning Margrethe, da hun kørte fra Amalienborg Slotsplads torsdag. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Hun er glad for den folkelige opbakning - Lars Hovbakke er dog ikke i tvivl om, at Dronningen også smiler af en årsag. - Jeg tror også, at hun er oprigtig glad for, at der er så stor interesse og folkelig opbakning til prins Henrik. Hun kan se, at der kommer alle de her mennesker, og at de lægger blomster og møder op, og det rører hende, siger Lars Hovbakke og fortsætter: - Det har berørt hende meget med alt den diskussion, der har været om prins Henrik, og så kan hun se, at der er mange, der rent faktisk godt kunne lide ham. Så det er også personligt, siger han

 

Hørsholm sagde farvel til prinsen

LOKALAVISEN Publiceret: 19. Februar 2018 08:00 AF FRED JACOBSEN

Turen fra Fredensborg til København lokkede mange borgere ud på gader og motorvejsbroer Det var Prins Henriks død, der satte dagsordenen i vinterferieugen. Og hele landet deltog i først uvished, siden vished og derefter vemod og sorg over Prins Henriks bortgang. Tirsdag 13. februar blev prinsen kørt til Fredensborg Slot for at tilbringe sin sidste tid efter et ophold på Rigshospitalet. Prinsen døde samme aften omgivet af Dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Joachim. Torsdag blev prinsen overført fra Fredensborg til København på en køretur, der gik fra Fredensborg via Helsingørmotorvejen til København.  Kortegen med Prins Henriks kiste klar til afgang fra Fredensborg Slot torsdag formiddag. Foto:Fred Jacobsen Turen lokkede mange borgere ud på gader og stræder - og motorvejsbroer - for at ønske Prins Henrik god tur på hans sidste rejse. Prins Henrik bisættes tirsdag 20. februar fra Christiansborg Slotskirke. Prins Henrik blev 83 år.  

Kortegen passerer en motorvejsbro i Hørsholm. Foto: Klavs Andersen

 

Prinsen af Danmark - den første på 'castrum doloris'

Det danske Kongehuset Når prins Henriks båre frem til mandag, dagen før Prinsens bisættelse, ligger 'castrum doloris’, er der tale om en gammel skik i det danske kongehus. ’Castrum doloris’ kommer fra latin og betyder direkte oversat 'smertens borg', men man bruger i dag oftere betegnelsen 'smertens leje.' Ifølge Nils Bartholdy, der er pensioneret seniorforsker efter 40 år i Rigsarkivet, er ordet sorgleje en endnu mere præcis betegnelse.  

Foto: Keld Navntoft Kongehuset ©

Udtrykket er betegnelsen for den forhøjning – en såkaldt katafalk - hvorpå prins Henriks båre er placeret i Christiansborg Slotskirke. Katafalken vil være overdækket af et klæde i purpur fløjl.

Dronningen tog tradition op igen med sin mor - Traditionen med ’castrum doloris’ ved kongelige begravelser kan dateres helt tilbage til indførslen af enevælde i 1660-1661. Frederik den 3. var den første konge, der lå på 'smertens borg', da han den 9. februar 1670 afgik ved døden. Faktisk er ’castrum doloris’ det eneste af enevældens statsceremonier, der stadig gennemføres i stort set uændret form. Dog er der i dag den ene undtagelse, at konger og dronninger dengang først lå 'lit de parade' - altså, hvor liget lå til fri beskuelse - i de kongelige gemakker, inden båren blev flyttet til Christiansborg Slotskirke. Indtil 1796 var det imidlertid kun statsoverhovederne, der fik lov til at ligge ’castrum doloris'. Herefter fik dronningerne, der var gift med kongerne, også lov. - Der har været en pause på omkring 200 år, hvor man ikke rigtig har brugt det for dem, der var gift med et statsoverhoved. Men så tog dronningen det op igen i år 2000 i forbindelse med dronning Ingrids begravelse, fordi hun var så populær og var enkedronning i så mange år, siger Lars Hovbakke Sørensen, lektor ved Københavns Universitet. Dermed er det en gammel tradition, der er blevet taget op igen.

Ene prins og den 13. i rækken af kongelige på 'castrum doloris' - De seneste 100 år har seks medlemmer af Dronningens familie ligget på 'smertens leje' i Christiansborg Slotskirke. I alt fire konger og én dronning. Det gælder kong Christian 9. i 1906, kong Christian 10. i 1947, kong Frederik 9. i 1972, dronning Ingrid i 2000 (Dronningens mor) – og nu altså en prins: Prins Henrik i 2018. Således er prins Henrik den første prins, der ligger ’castrum doloris’ i slotskirken – den 13. i alt i rækken af konger og dronninger, der siden 1670 har ligget på 'smertens leje'. Men det er ikke den eneste måde, hvorpå prins Henriks bisættelse adskiller sig. I modsætning til alle de kongelige, der tidligere har ligget på 'smertens leje', vil Prinsen efterfølgende ikke blive transporteret til Roskilde Domkirke for at blive begravet. Efter Prinsens eget ønske vil han blive bisat fra Christiansborg Slotskirke, hvorefter den ene halvdel af hans aske skal spredes i de danske farvande, mens den anden halvdel skal lægges i jorden i slotshaven på hans elskede Fredensborg Slot, hvor Prinsen også sov stille ind.

Prinsens ordener ligger på fløjlspude - I forbindelsen med at Prinsens båre ligger 'castrum doloris,' vil flere af Prinsens ordener være placeret på en sort fløjlspude opsat på en pult, oplyser kongehuset på Yderst ligger Elefantordenens ordenskæde med ordenstegnet, elefanten, der ligger nederst på puden - den blev Prinsen tildelt på sin bryllupsdag den 10. juni 1967. Indenfor kæden ligger øverst Dannebrogordenens storkommandørkors, under dette til venstre Elefantordenens bryststjerne og til højre Dannebrogordenens bryststjerne. Nederst, men stadig indenfor kæden, ligger bryststjernen til storkorset af den franske Æreslegion. Ved Prinsens båre vil der desuden - som det har været tilfældet ved tidligere 'castrum doloris' - være kranse fra den nærmeste familie.

Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet står æresvagt - Ved ’castrum doloris’ er det en gammel tradition, at officerer står vagt om båren, og det gælder også ved Prinsen. Således oplyser kongehuset, at officerer fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet på skift vil stå æresvagt omkring prins Henrik. Vagtholdene ved Prinsens båre består derfor af otte officerer, hvor én vil være chef med rang af oberst eller kommandør, mens den næstkommanderende vil være en oberstløjtnant eller kommandørkaptajn. Derudover vil der være to majorer eller orlogskaptajner samt to kaptajner eller kaptajnløjtnanter samt to premierløjtnanter.  Alle vil bære gallauniform, og æresvagten vil være placeret rundt om Prinsens båre, når der er åbent for offentligheden.

Kongehuset: Strengt forbudt at tage billeder - Danskerne har mulighed for at vise prins Henrik den sidste ære, når Christiansborg Slotskirke på bestemte tidspunkter åbner op for offentligheden. Det gælder lørdag mellem klokken 15 og 19, søndag mellem klokken 12 og 19 og igen klokken 15 til 19 på mandag. Som besøgende kommer man til at gå ind af hovedindgangen til slotskirken til lyden af orgelmusik, hvorefter man stille og roligt kan gå rundt om kisten i bevægelse og altså ikke stoppe op og kigge. Samtidig er det ikke muligt at røre ved kisten. Man må gerne have blomster med, man skal dog vide, at de ikke vil blive lagt ved båren i kirken, men derimod vil blive placeret i våbenhuset Det er vigtigt at huske på, at det ifølge kongehuset er "strengt forbudt" at tage billeder ved 'castrum doloris,' og at alt udstyr vil blive konfiskeret, hvis det ikke bliver overholdt.

 

Kongehuset:

Omtrent 60 er indbudt til prins Henriks bisættelse

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 19.02.2018 KL. 11:17 OPDATERET KL. 12:26 Prins Henriks bisættelse bliver overværet af omkring 60 gæster. Det fremgår af pressebriefing i kongehuset.

Prins Henriks båre ligger på castrum doloris i tre dage. Mandag er det offentlighedenes sidste mulighed for at se kisten. Foto: Bax Lindhardt

Der vil være omkring 60 gæster til prins Henriks bisættelse tirsdag, der finder sted i Christiansborg Slotskirke. Det fremgår af en pressebriefing mandag i kongehuset. Dronning Margrethe, den øvrige kongelige familie, repræsentanter fra prins Henriks franske familie, repræsentanter fra det officielle Danmark og repræsrepræsentanter fra hoffet deltager i bisættelsen. Hvem gæsterne er, bliver ikke oplyst. Tidligere har Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog fortalt, at de er indbudt. Tirsdag klokken 10.30 vil gæsterne ankomme til Christiansborgs Slotskirke. Et kvarter senere vil den kongelige familie ankomme. Ceremonien vil vare fra klokken 11.00 til 11.45. Gæsterne vil forlade slotskirken klokken 12. Tre forskellige kor vil synge i kirken. Det er Københavns Drengekor, Det Kongelige Kantori og Holmens Kantori. Alle landets kirkeklokker vil ringe 30 minutter før og 30 minutter efter bisættelsen. Når den kirkelige ceremoni er afsluttet, vil der være en privat sammenkomst for kongefamilien og gæsterne på Amalienborg. Prins Henrik gik bort tirsdag aften i sidste uge på Fredensborg Slot. Han blev 83 år.

Fredag blev prins Henriks kiste kørt fra Fredensborg Slot til Christiansborg Slotskirke. Ved Christiansborg Slotskirke blev kortegen mødt af et æreskompagni med fane fra Jydske Dragonregiment og Prinsens Musikkorps, som spillede Hartmanns sørgemarch. Prinsens kiste blev båret ind i kirken af ti officerer fra Den Kongelige Livgarde.  I slotskirken fandt der en mindre ceremoni sted. Omkring 25 personer deltog i ceremonien. Den varede lidt under en halv time. I kirken ligger prinsen på castrum doloris, som på latin betyder sørgeforhøjning - smertens leje. Det er en forhøjning, hvorpå en lukket ligkiste stilles til offentlig skue. Søndag var i alt 8441 personer inde i kirken, hvor den lukkede, flagdækkede kiste er placeret på en forhøjning. Offentligheden havde også lørdag mulighed for at komme ind i kirken, og det benyttede 5081 sig af. Mandag er slotskirken åben fra klokken 15 til 19.  Mandag formiddag var prins Henriks franske familie samt medlemmer af Berleburg-familien til castrum doloris inden den officielle åbningstid. Det bliver ligeledes ti officerer fra Den Kongelige Livgarde, som skal bære prins Henriks kiste tirsdag i forbindelse med bisættelsen. Rustvognen tirsdag vil blive ført af en bedemand, som tidligere har kørt med faldne danske soldater fra Afghanistan.    /ritzau/

Klokkerne kimede

over hele landet da prins Henrik blev bisat fra Christiansborg Slotskirke

JYLLANDS-POSTEN - INDLAND 20.02.2018 KL. 11:01 AF STEEN A. JØRGENSSEN

Prins Henrik bisættelse blev bisat ved en følelsesladet og tårefyldt ceremoni markeret med kanonsalver, kirkeklokker og møller. Prins Henrik bisættes fra Christiansborg Slotskirke. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix I dag ringer klokkerne for prins Henrik. Over hele landet kimede det tirsdag formiddag fra folkekirkernes tårne i anledning af prinsens bisættelsen fra Christiansborg Slotkirke. Her har prins Henrik, som sov stille ind 13. februar i en alder af 83 år, ligget på castrum doloris siden fredag og flere tusinde danskere har passeret forbi i stilhed for at vise den sidste respekt.Over 5.000 så mandag prins Henriks båre  - Kl. 11.00 begyndte bisættelsen, efter gæsterne stille var ankommet til den smukt pyntede kirke, hvor et blomsterhav af kranse var spredt ud over gulvet. Som en af de sidste ankom dronning Margrethe i ensom majestæt. Klædt i sort sørgeslør gik op af fortrappen til kirken og hilste kort på de to præster, som tog imod.   

Med dronning Margrethe og kongelig konfessionarius Erik Normann Svendsen i front trådte kongefamilien ind i de smukt pyntede kirkerum i Christiansborg Slotskirke. Foto: Mads Claus Rasmussen/Sca npix 2018

Derefter fulgte kronprinsparret og deres fire børn, ligeledes klædt i mørkt.I samlet flot gik kongefamilien op ad kirkegulvet, hvor dronningen najede for kisten. Det er kongehusets sjælesørger, kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen, der står for bisættelsen med hjælp fra Holmens provst, Ejgil Bank Olesen. Når ceremonien er slut kimer kirkeklokkerne en halv time mere. Rigets flag er for længst gået på halv og kanonerne vil brage ved Kronborg Slot og fra batteri Sixtus på Holmen, hvor der afgives sørgesalut i 40 minutter. Andre steder i landet er omkring 100 historiske møller - såsom Dybbøl Mølle - gået i stå med vingerne i såkaldt sørgestilling.

Foran Christiansborg Slotskirke er der desuden opstillet en æresvagt bestående af de tre værn: Hæren repræsenteret af Den Kongelige Livgarde, Søværnet repræsenteret af værnepligtige fra Kongeskibet Dannebrog og Flyvevåbnet repræsenteret af Helicopter Wing Karup. De 60 gæster begyndte at ankomme fra kl. 10.30.

Prins Joachim med hustru og børn ankom til slotskirken.Foto: Bax Lindhardt

Der er tale om kongefamilien, samt den nære familie, folk fra hoffet og private venner af prins Henrik. Fra det officielle Danmark deltager kun Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og højesteretspræsident Thomas Rørdam. Dermed er både den lovgivende, udøvende og dømmende magt repræsenteret. Blandt de øvrige indbudte er grevinde Alexandra, Frankris ambassadør François Zimeray, forretningsmanden Fritz Schur, eks-kong Konstantin og Prinsesse Benedikte, som også for nylig er blevet enke. Flere fældede tårer, da den første salme, I Østen Stiger Solen Op, blev sunget. Kronprinsesse Mary tog kronprinsens hånd og holdt den længe. Samtidig måtte Prins Joachims hustru prinsesse Marie tørre tårerne væk fra kinderne. Da selve bisættelsen ikke er en statsbegravelse var omkring 200 venner, gudbørn, protektioner og andre med forbindelse til prins Henrik derfor indbudt til en særlig mindehøjtidelighed mandag i slotskirken. Kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen, gennemgik i sin mindetale hele prins Henriks lange liv fra fødslen i Frankrig, over opvækst i fransk Indokina, til mødet med daværende prinsesse Margrethe i London og hele livet som prinsgemal med både gode og dårlige stunder.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scapix

Der blev blandt andet ikke lagt skjul på prinsens langvarige utilfredshed med sin rolle i kongehuset, men han kærlighed til sin familie forblev »urokket« af hans kritik af rollen, lød det fra Erik Normann Svendsen.»Prinsen har i den grad været sig selv, og sat sin hat, som han ville. Farverig, uforfærdet og fransk. Det gav ofte genlyd i pressen (...). I en periode følte prinsen, at han blev direkte mobbet,« lød det. Da det blev tid til at kaste jord på prisens båre kom ordene: »Henrik, prins af Danmark, af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå.« Båren svøbt i dannebrog blev båret ud af slotskirken af ti officerer fra Den Kongelige Livgarde til tonerne af komponisten J.P.E. Hartmanns sørgemarch for billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Samme march blev spillet, da kong Frederik den 9. blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972. 

Foto:Mads Claus Rasmussen

 

 

 

 

Foto: Tycho Gregers

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved rustvognen foran slotskirken tog kongefamilien endeligt afsked med prins Henrik, hvorefter rustvognen forlod Slotsholmen og rullede ud på prinsens sidste rejse mod krematoriet.

Foto: Mads Claus Rasmussen 

Som bekendt havde prins Henrik fravalgt at blive begravet i Roskilde Domkirke samme dronning Margrethe. I stedet bliver halvdelen af hans aske spredt over de danske farvande og halvdelen nedsat i en urne i den private del af Fredensborg Slotshave. Dermed fravalgte prins Henrik den fælles sarkofag, som kunstneren Bjørn Nørgaard på kongefamiliens ønske har arbejdet på siden 2003 og som har kostet over 29 mio. kr.

Foto: Martin Sylvest       

 

 

 

nyt i januar og februar 2018

FEBRUAR 2018

 

Vikingesang vandt melodigrandprix

Jyllands-Posten - MUSIK 10.02.2018 KL. 22:17

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix er fundet. Sangeren Rasmussen skal repræsentere Danmark i Eurovision. Rasmussen, der lyder det borgerlige navn Jonas Flodager Rasmussen, var på forhånd spået en god chance af bookmakerne. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Når Eurovision i år løber af stablen, er det Rasmussen, der skal på scenen for Danmark med nummeret "Higher Ground" og prøve at sikre de rød-hvide farver en god placering. Lørdag aften vandt han nemlig det danske melodigrandprix, og han er dermed sikret en billet til det internationale show.

Overvældet grandprixvinder: Det er surrealistisk - Rasmussen, der lyder det borgerlige navn Jonas Flodager Rasmussen, var på forhånd spået en god chance af bookmakerne. - Jeg vil gøre mit allerbedste, men mon ikke det nok skal gå, sagde han fra scenen, da sejren var afgjort. Sangen er skrevet af de to svenske sangskrivere Niclas Arn og Karl Eurén og er inspireret af sagnet om vikingen Magnus Erlendsson. På scenen leverede Rasmussen en optræden med både vikingesejl, bølger og skumsprøjt.

Fakta: Her er de seneste 10 års grandprixvindere  - I år var de 10 sange udvalgt af en såkaldt bidragsproducer fra DR. Men det var op til tv-seere og en jury bestående af fem melodigrandprixfans at bedømme, hvilke tre kunstnere der i første omgang skulle gå videre til en finale. Her var det den kun 17-årige Anna Ritsmar, Rasmussen og den svenskfødte Albin Fredy, der vandt seernes gunst. Dernæst stemte seerne og juryen igen mellem de tre sange, og her var det altså Rasmussen, der løb med sejren.

DR-chef spår om Eurovision-chance: Vi skiller os ud  - Showet, der havde Johannes Nymark og Annette Heick som værter, blev afholdt i Gigantium i Aalborg. Ved grandprixet optrådte den tidligere Eurovision-vinder Conchita også med sit hit "Rise Like a Phoenix", som hun vandt med tilbage i 2014. - Trofæet blev overrakt af Anja Nissen, der repræsenterede Danmark ved sidste års Eurovision i Kijev i Ukraine med nummeret "Where I Am". Eurovision Song Contest afholdes i år i Lissabon i Portugal. Landet sikrede sig sidste år sejren, da sangeren Salvador Sobral vandt med nummeret "Amar Pelos Doi". Finalen i Det Europæiske Melodi Grand Prix finder sted lørdag den 12. maj. I ugen op til afholdes traditionen tro to semifinaler, og her skal Danmark dyste om en af de eftertragtede finalepladser. Sidste år måtte Anja Nissen nøjes med en 20.-plads i Eurovision-finalen, og i årene før det lykkedes det hverken for Lighthouse X eller Anti Social Media at sikre sig en plads videre fra semifinalerne.

 

Danmark bakker op om tysk vejafgift fra 2019

Jyllands-Posten - EUROPA 30.01.2018 KL. 05:34

Tyskland får dansk opbakning i et EU-retligt slagsmål om vejafgift, som bliver indført i nabolandet næste år.

Den danske regering er selv på vej med vejafgifter efter tysk forbillede, og derfor er regeringen interesseret i, at en sag ved EU-Domstolen falder ud til tysk fordel. Foto: Tim Janssen/Colourbox

Regeringen har besluttet at gå ind i det retlige slagsmål, som verserer ved EU-Domstolen om den tyske vejafgift. Her har Østrig den 12. oktober 2017 lagt sag an mod Tyskland på grund af afgiften, der er planlagt indført 1. januar 2019. Danmark vil således intervenere i sagen, som det hedder, til fordel for Tyskland, oplyser Skatteministeriet i et notat til Folketinget. Årsagen er, at regeringen selv barsler med en vejafgift efter tysk forbillede, siger Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm. - Så Danmark har selvfølgelig en interesse i, at det kan lade sig gøre at indføre denne form for afgift, siger hun. Endnu er der ikke udformet et lovforslag, og regeringen sigter først mod at indføre afgiften i 2020, når den tyske afgift er trådt i kraft. Østrig mener, at den tyske vejafgift adskiller sig fra landets egen vejskat, fordi Tyskland samtidig med indførelsen af afgiften vil give afgiftslempelser specifikt for tyske bilister, som dermed kompenseres for den ekstra udgift. Samlet set er dette diskriminerende over for andre EU-borgere og dermed i strid med EU's principper om varernes og tjenesteydelsernes frie bevægelighed, mener Østrig, som senest har fået opbakning fra en anden tysk nabo, Holland. Den danske regering kan omvendt ikke se, at EU-retten er en hindring for afgiften, også selv om der samtidig indføres lempelser af indenlandske afgifter.

EU-Parlamentet: Tysk vejskat diskriminerer  - Louise Schack Elholm ser desuden ikke noget galt i, at Danmark blander sig i et slagsmål mellem to medlemslande. - Selvfølgelig har et medlemsland også sine egne nationale interesser at tage hensyn til, og i den her sag er der forskellige interesser på spil. - Og Østrig har jo selv en form for vejafgift, så på den måde er det blot forskellige variationer over samme tema, siger hun. Tyskland havde oprindeligt planlagt en en-til-en kompensation for tyske bilister, så de ville få præcist det samme beløb tilbage, som de skulle betale i vejafgift. Dette var dog diskriminerende over for udenlandske køretøjer, vurderede EU-Kommissionen. Derfor har Tyskland tilpasset forslaget om vejafgiften og kompensationsordningen.         /ritzau/

 

 

 

 

JANUAR 2018

 

En tale om tolerance, frisind – og om fremmede

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 31.12.2017 KL. 19:20 AF LARS FROM

Uden at sige det direkte sendte dronningen i sin nytårstale en hilsen til bøsser og lesbiske, ligesom hun understregede, at der er brug for de mange udlændinge, der arbejder her.

Dronning Margrethe tog bl.a. fat i diskussionen om manglen på unge, der ønsker at blive håndværkere, mens søgningen til landets universiteter slår nye rekorder hvert år. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Dronning Margrethe har ikke selv haft noget let 2017, alligevel formåede hun endnu engang at fremhæve andre grupper af mennesker, som hun mener, fortjener mere respekt og forståelse. Således tog hun for første gang bøsser og lesbiske med i sin nytårstale. Dog uden at nævne dem direkte. Men budskabet var alligevel klart: »En familie er ikke

nødvendigvis det samme i dag som for en generation siden. Jeg tror, der er kommet en erkendelse af, at ikke alle familier er fat-og-mor-og-børn. Der er i dag større variation, men også større frisind og tolerance,« lød det bl.a. fra dronningen. Mange mennesker er kommet til Danmark for at arbejde her, dem har vi tidligere haft brug for, og det har vi stadig. Det kan være medarbejdere i landbruget, på hoteller og restauranter eller højt specialiserede forskere, hvis viden er der behov for. Dronning Margrethe, nytårstalen 2017 - »Det viser, at dronningen gerne vil signalere en moderne indstilling til familielivet og er et eksempel på en gradvis modernisering af Kongehuset,« forklarer adjunkt Lars Hovbakke Sørensen fra University College Sjælland. »Hun talte om, at vi skal huske at gøre noget andet end at arbejde hele tiden. Og så skifter hun kurs i sin melding om udlændinge. Hvor hun siden 2001 har talt om, at vi skal huske at stille krav til udlændinge, og at udlændingen skal huske at lade sig integrere, så talte hun denne gang om, at vi skal huske, at Danmark altid har haft glæde af folk udefra,« lyder det videre fra Hovbakke Sørensen. Pas på de fremmede - Dronningen tog dermed endnu engang fat i diskussionen om de mange udlændinge. Hun er dermed tilbage i den tone, der overraskede mange, da dronningen i 1984 kritisere danskerne for at komme med »dumsmarte« bemærkning om udlændingene. I hendes nytårstale nummer 46 lød det denne gang: »Mange mennesker er kommet til Danmark for at arbejde her, dem har vi tidligere haft brug for, og det har vi stadig. Det kan være medarbejdere i landbruget, på hoteller og restauranter eller højt specialiserede forskere, hvis viden er der behov for.« Dronning Margrethe tog også fat i diskussionen om manglen på unge, der ønsker at blive håndværkere, mens søgningen til landets universiteter slår nye rekorder hvert år. »Mennesker er forskellige og Danmark har brug for forskellige mennesker med hver deres egner og talenter. Den ene er talknuser den anden forstår sig på teknik. En er godt til at få kunder i butikken eller kan få en forretning op at tå. Det ene er ikke finere eller bedre end det andet.« Og så kom der en utraditionel opfordring fra dronningen: »Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt! « »Det ligger i smuk forlængelse af hendes holdning siden 1995, at vi ikke skal lade det materielle styre det hele, « mener Lars Hovbakke Sørensen. Før nytårstalen havde der været mange spekulationer om, hvorvidt dronningen ville benytte talen til at abdicere og overlade tronen til kronprins Frederik. Disse spekulationer var i løbet af søndagen topnyheden hos norske NRK. Ikke mindst uroen omkring prins Henrik, der først meldte ud, at han ikke ville begraves sammen med dronningen, og siden blev erklæret dement havde sammen med det faktum, at kronprins Frederik i 2018 fylder 50 sat gang i spekulationerne. Dronningen abdicerede ikke.

 

 

Hverdag på banen:

Der er stadig plads til flere passagerer Jyllands-Posten - ERHVERV 02.01.2018 KL. 19:30 AF MANON BUCH

Mens vi venter på ruteåbningerne til Odder og Grenaa, vil der være en »relativt langsom indfasning af passagervæksten«, vurderer Midttrafik. Målet er 30.000 passagerer om dagen. Så mange var ikke med Aarhus Letbane tirsdag morgen – banens første rigtige arbejdsdag.

Vi tager et par ture med letbanen i morgentrafikken den første dag efter juleferien.

Den 2. januar er den første arbejdsdag efter juleferien. Også for Aarhus Letbane, der skulle ud i hverdagens morgentrafik for første gang. Fakta om vognene Letbanen har en samlet strækning på 110 km. Den består af både gamle nærbanetogskinner og 12 km nybyggede skinner. Budgettet er 3,5 mia. kr., som finansieres af stat, kommune og region. Op mod 90 førere skal betjene de i alt 26 letbanetog. Togene har kraftige airconditionanlæg, der skal sikre et behageligt indeklima på varme dage. Forfatteren Jørgen Leth har på tre af togene indtalt standsningssteder, servicemeddelelser og hilsener til letbanens passagerer. Letbanen får strøm fra vedvarende energikilder som vindkraft og er derfor CO2-neutral. Siden letbanen åbnede den 21. december har der, ifølge letbanechauffør Morten Kristensen, været stor interesse for den nye rute på Randersvej. »I juledagene var der mange børn med deres forældre eller bedsteforældre, der skulle se de nye tog. Det gjaldt også togentusiaster, der gerne ville se førerrummet, og det fik de selvfølgelig lov til. Men nu er det blevet hverdag, og vi har været meget spændte på at se, hvor mange mennesker der kommer til at benytte den i det almindelige trummerum,« siger han. »Jeg tog letbanen den første dag, da det var gratis, og her så jeg, hvor nem den er at benytte. Jeg plejede at tage den gamle linje 1A til skole, og derfor er letbanen et klart alternativ. Det er rart, at der ikke er ligeså fyldt som i busserne, men måske er det fordi, folk stadig har ferie,« siger hun. 9 mio. passagerer årligt - Letbanen levede ikke op til sit fulde potentiale tirsdag morgen. I tidsrummet mellem klokken syv og ni var hvert andet sæde i vognene tomt, da JP Aarhus tog pendlerturen op ad Randersvej. Ifølge Ole Sørensen, gruppeleder for planlægning og udvikling i Midttrafik, skyldes det, at de andre ruter på letbanen endnu ikke er i drift. »Når vi kobler Odderbanen på, vil vi få passagerer fra sydbyen på ruten. Det vil give et tilskud af passagerer. Vi kommer til at køre med for meget kapacitet i starten, men det vil ændre sig, når de andre baner er i gang,« siger han. Strækningen Aarhus H-Aarhus Universitetshospital skal bl.a. erstatte den gamle buslinje 1A, der havde 4,2 mio. passagerer årligt og ca. 14.000 i gennemsnit på en hverdag. Ole Sørensen forventer, at letbanen på fuld drift vil køre med 9 mio. passagerer årligt, og at der på en hverdag vil være ca. 30.000 rejsende. Han regner dog ikke med, at det bliver lige med det samme. Efter sommerferien vil vi begynde at nærme os det endelige tal for, hvordan det kommer til at se ud. Jeg forventer ikke, at vi er oppe på 30.000 passagerer fra første dag med fuld drift. Ole Sørensen, gruppeleder for planlægning og udvikling i Midttrafik »Vi har vurderet, at vi vil have en relativt langsom indfasning af passagervæksten. Efter sommerferien vil vi begynde at nærme os det endelige tal for, hvordan det kommer til at se ud. Jeg forventer ikke, at vi er oppe på 30.000 passagerer fra første dag med fuld drift,« siger han. Det var heller ikke alle på tirsdagens morgentur, der regner med at benytte letbanen som fast inventar i hverdagen. »Minder om sporvognene« Niels Bakkesen, der denne morgen benyttede letbanen til at komme på arbejde, var ikke overbevist. »I dag passede det med, at jeg kom ind med toget og skulle på arbejde ved Nobelparken. Den er ikke revolutionerende at køre med, og derfor vil jeg heller ikke vælge den over anden transportform. Den minder mig om de gamle sporvogne

i Aarhus. Jeg har ikke tænkt mig at gøre turen med letbanen til en fast rutine, men mere når det lige passer ind,« sagde Niels Bakkesen. Anden del af letbanen med ruter til Odder og Grenaa forventes at åbne i 2018.

 

Dronningens tur i guldkaret fik danskerne på gaden

Berlingske Torsdag D. 4. JANUAR 2018 KL. 10:28

Majestætens tur gennem Københavns gader fik glade danskere til at stimle sammen for at vinke til dronningen i guldkareten. Dronning Margrethe eskorteres af Garderhusarregimentets Hesteeskorte i guldkaret fra Amalienborg til Christiansborg Slot i København.

Foto: Mads Claus Rasmussen

København. Den taktfaste lyd af hestehove markerer, at gardehusarerne er på vej i deres blå uniformer med hvid fjer på toppen af hovedet. Dronningens store guldkaret følger efter trukket af seks hvide heste. Og som kronen på værket sidder dronning Margrethe i sin mørkebrune pels i kareten og smiler til de fremmødte danskere, som bruger morgenstunden på at hilse på majestæten.Torsdag morgen blev dronning Margrethe kørt i guldkaret ad Store Kongensgade samt Holmens Kanal og over Holmens Bro eskorteret af gardehusarregimentets hesteskorte. Målet var Christiansborg Slot og nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen samt repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner. Der var bred enighed blandt de fremmødte i Store Kongensgade om, at det er betydningsfuldt og traditionsrigt at se dronningen. »Dronningen er et samlingspunkt. Jeg har også været på Frederiksberg Slot og se dem træne. Så nu er det ligesom at følge det til dørs,« fortæller Annie Kyndesen, som er taget fra Nørrebro til indre by for at se dronningens karettur. André Rogaczewski: Hendes Majestæt går hele vejen og giver håb og mod - Marna Nygaard er ikke taget langt, hun bor nemlig i Store Kongensgade, hvor kareten passerer. Så hun har udskudt morgenkaffen, og har i stedet taget trapperne ned for at hilse på dronning Margrethe. »Det er jo festligt,« siger Marna Nygaard, som gerne møder op, når der er mulighed for at vinke til dronningen. »Det er en tradition. Og vi skal passe på vores traditioner,« bemærker hun.

Dronning Margrethe: »Havde jeg været hundrede procent kunstner gennem hele mit liv, var det helt sikkert blevet til noget andet« Den mørkebrune pels, der holdt dronningen varm i kareten, bar hun også ved nytårskuren for diplomatiet, der blev holdt på Christiansborg onsdag. Her var den nye amerikanske ambassadør, Carla Sands, blandt gæsterne, der kunne hilse på dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Efter nytårskuren torsdag eskorteres dronningen hjem igen til Amalienborg i guldkareten. Hjemturen går ad Bredgade. /ritzau/

 

Lonely Planet tager en stor bid af Nordsjælland

Politiken - Rejser 12. jan. 2018 kl. 11.35 Af Poul Husted Rejsejournalist Det populære rejsemagasin har besøgt Nordsjælland og har 10 sider om områdets gastronomi i sit februar-nummer.

Foto: Morten Langkilde

Gårdejer Niels Stokholm og hans røde køer bliver verdensberømte, når Lonely Planet Magazines februarnummer kommer på gaden. Hele 10 sider har det populære rejsebogsforlags blad om Nordsjællands gastronomi. Lonely Planet Magazines journalist Lisa Abend og fotograf Alicia Taylor har besøgt producenter og restauranter og beskriver over 10 sider, hvordan man kan spise sig gennem Nordsjælland. Foruden Niels Stokholm i Dronningmølle har bladet bl.a. taget en bid af Aarstiderne, smagt på Peter Beier chokolade, været på fisketur med Gordon Henriksen og nydt en middag på Restaurant Sletten.Hornbæk strand er en af attraktionerne i Nordsjælland, men gastronomien skal nu for alvor være med til at markedsføre området.

Hornbæk strand er en af attraktionerne i Nordsjælland, men gastronomien skal nu for alvor være med til at markedsføre området. Foto: Morten Langkilde

Annette Sørensen, direktør i VisitNordsjælland, siger, at omtalen i Lonely Planet Magazine har stor betydning for Nordsjælland som gastronomisk destination: »For tiden er det vores store attraktioner som Lousiana, Søfartsmuseet og Kronborg, vi præsenterer, og derfor er det fantastisk at få en platform som Lonely Planet til at løfte vores gastronomiske indsats. Det giver også inspiration til producenter in spe og kan løfte dem op til samme niveau som de producenter, der er fremhævet i artiklen«. Københavns spisekammer - Omtalen kan også være med til at understrege Nordsjællands

position som Københavns spisekammer med den gode jord, havet og naturen i det hele taget ifølge turistchefen: »Jeg havde fornøjelsen af at gå en tur med en konsulent nede ved Marienlyst Hotel, og han fandt i løbet af kort tid 20 krydderier, som Marienlyst kan bruge i madlavningen. Det skal synliggøres ikke bare for restauranterne, men også for de turister som kommer herop. De skal opleve, at man går rundt i et stort spisekammer«. Kongernes Nordsjælland indvies som nationalpark til foråret. Landmænd og gårdbutikker i parken skal være med til at fremme Nordsjælland som gastronomisk destination.

Kongernes Nordsjælland indvies som nationalpark til foråret. Landmænd og gårdbutikker i parken skal være med til at fremme Nordsjælland som gastronomisk destination. Foto: Morten Langkilde

Annette Sørensen tilføjer, at kulturturisten ikke alene kommer til en destination for at opleve de kulturelle tilbud, men også for at spise kvalitetsmad, og Lonely Planet-artiklen kan være med til at understrege, at gastronomien i Nordsjælland er på et højt niveau. Turisterne behøver ikke tage tilbage til København for at få et godt måltid, selv om Nordsjælland endnu ikke har nogen Michelinrestauranter. Råvarer dyrket i området er med til at give charmen, som turistchefen udtrykker det. Den årlige høstfestival på Esrum Kloster skal udvikle sig til et 'Madens Møde', hvis det står til VisitNordsjællands direktør Annette Sørensen.

Den årlige høstfestival på Esrum Kloster skal udvikle sig til et 'Madens Møde', hvis det står til Visit Nordsjællands direktør Annette Sørensen. Foto: Morten Langkilde »Producenterne kan også blive en attraktion i sig selv, eller er det måske allerede som eksempelvis Aarstiderne, der inspirerer de store kokke inde i København, Rokkedyssegård der laver bær og Niels Stokholm, der går og snakker med sine køer på Thorshøjgård. Både den danske og udenlandske gæst vil gerne se de steder, hvor det, de spiser, bliver dyrket og få hele historien. Det kunne vi godt blive stærke til i Nordsjælland«. Det har netop været et ønske fra producenterne at få et stort, internationalt medie som Lonely Planet Magazine på besøg. Det har krævet et stort forarbejde fra VisitNordsjælland, for producenterne, som får besøg, skal også være parate til at præsentere deres virksomhed og fortælle deres historie. 'Madens Møde' - Nationalpark Kongernes Nordsjælland indvies til foråret, og turistchefen siger, at næste skridt bliver at præsentere de landmænd og gårdbutikker, som ligger i nationalparken sammen med parken. »Med afsæt i nationalparken fokuserer vi også på Esrum Klosters høstfestival. Vi taler om at udvide festivalen til et 'Madens Møde' a la Folkemødet på Bornholm, hvor man kan diskutere betydningen af mad på alle felter. Folk skal stadig have mulighed for at smage men også diskutere med producenter og eksperter, hvad kvalitet er«, siger VisitNordsjællands direktør Annette Sørensen.

 

Chef i Kystdirektoratet:

Denne form for kystbeskyttelse er »selvtægt« og har ingen effekt

JYLLANDS POSTEN INDLAND 03.01.2018 KL. 14:40 AF TOBIAS ROED JENSEN

Sommerhusejere ved Lønstrup kan se frem til en politianmeldelse for ulovlig kystbeskyttelse.

Der er blevet lavet ulovlig kystbeskyttelse i Lønstrup i form af beton og sand. Foto: Hans Erik Cutoi-Toft

På flere grunde er der udført ulovlig kystbeskyttelse ved Lønstrup i Nordjylland, vurderer Kystdirektoratet. På den baggrund kan flere sommerhusejere i området nu forvente at blive politianmeldt oplyser områdechef i Kystdirektoratet, Hans Erik Cutoi-Toft, som onsdag besigtigede stranden ved Lønstrup. »Vi kan godt forstå, at folk ønsker at beskytte deres sommerhuse, men dette er selvtægt, og jeg tvivler på, at denne kystbeskyttelse - som er opført ved Lønstrup – har nogen effekt på sigt,« siger Hans Erik Cutoi-Toft.

Der er blev skubbet sand mod kysten, som del af en improviseret kystbeskyttelse. Foto: Hans Erik Cutoi-Toft

Den ulovlige kystbeskyttelse består i, at der er blevet påfyldt beton og skubbet sand ud over kanten på skrænten ved Lønstrup Klit. Området er en del af det 292 ha store internationale naturbeskyttelsesområde Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Hans Erik Cutoi-Toft påpeger, at hvis man ønsker at lave kystbeskyttelse, så skal der indhentes de nødvendige tilladelser, og kystbeskyttelsen skal laves i overensstemmelse med reglerne.Det er tredje gang inden for få år, at Kystdirektoratet anmelder sommerhusejere ved Lønstrup for ulovlig kystbeskyttelse. Kystdirektoratet ser med stor alvor på sagen og oplyser, at de torsdag vil indgive politianmeldelserne til Nordjyllands Politi.