nyt i september 2018

 

Så usædvanlig var sommeren: Det tørreste år i et århundrede  

Jyllands-Posten TRAFIK & VEJR 07.09.2018 KL. 14:43 AF BERIT ERTMANN  
Sommeren 2018 var på mange måder usædvanlig. Det var både den solrigeste i dansk vejrhistorie og den tørreste i 99 år. Foto: Gregers Tycho  
DMI har kørt denne sommers vejr-statistikker gennem computeren for at regne ud, hvor tør sommeren egentlig har været sammenlignet med de foregånde år. 

Beregningerne viser, at sommeren 2018, i månederne maj-juli, med al sandsynlighed var den tørreste i 99 år. »Selv om vi havde det på fornemmelsen, er jeg alligevel overrasket over, at 2018 med et gennemsnit på hele 9,4 er så markant en højdespringer,« siger Mikael Scharling, som er klimatolog hos DMI og har udviklet tørkemodellen. Efter 2018 følger 1992 og 2008 med et middel-tørkeindeks på 8,2 og derefter 1921 med en værdi på 8,1.Nu er det slået fast: Vi har aldrig haft en varmere sommer end i år Mikael Scharling har brugt månedlige værdier for nedbør og solstråling, og her kan DMI vise, at tremåneders perioden maj til juli i år med stor sandsynlighed er den tørreste i 99 år. »Jeg er ret sikker på, at det resultat holder,« siger Michael Scharling. 

Om den voldsomme tørke i år skyldes klimaforandringerne, kan man dog ikke sige, lyder det fra DMI's forskningschef Ulrik Korsholm. Men alt peger på, at vores somre kommer til at se lidt anderledes ud i de kommende år. »Vi forventer ikke de store forandringer på nedbørsmængderne om sommeren. Til gengæld vil nedbøren falde mere opdelt hen over sommeren. Den vil være kraftigere, når den falder, og vi kan forvente længere perioder uden regn,« siger han.  DMI har lavet landsdækkende solskinsmålinger siden 1920, og derfor kan man ikke regne længere tilbage, når man udregner, hvor tør sommeren har været.  I august kunne DMI meddele, at sommeren også har været den solrigeste i dansk vejrhistorie m
 
*****************************************

 

Byggeri på Amager Fælled slået fast:

»Det her sender et signal til borgerne om, at man ikke lytter«   

Jyllands-Posten KØBENHAVN 07.09.2018 kl. 11:28 Af GHITA NIDAM MØLLER De politiske modstandere frygter, at Københavns grønne områder vil blive slugt af byliv. Det skuffer derfor Enhedslisten, at den kritiske front ikke stod samlet og holdt fast til enden. Nattens aftale i København Kommune betyder, at der skal bygges 2550 boliger, hvoraf 640 af dem bliver betegnet som almene boliger. En grund ved Bådehavnsgade, der ligger ud mod Fiskerihavnen, skal huse 550 boliger. Foto: Jens Dresling/ Polfoto. 

Byggeriet på Amager Fælled har været en hjertesag for mange københavnere i mange år. Nu er kampen overstået og en glidebane mod mindre natur og økonomisk vækst er startet frem for at lytte til borgerne. Sådan lyder det fra byggeriets modstandere. I nat blev det blevet slået fast: Strandengen får lov at overleve, og i stedet skal der bygges på det såkaldte Campingareal. Den fredede Strandeng trøster dog ikke Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester for Enhedslisten: »Det er rigtig bekymrende, og det er meget tæt op af strandengen. Det kommer til at betyde krav om at bygge mere hen ad vejen, når man nærmest bygger en bydel. Naturen ved strandegen har rigtig stor risiko for at blive påvirket voldsomt af det her.«  Københavns Kommune har indgået aftale om Amager Fælled  - Hun mener, at aftalen undergraver byens borgeres holdninger og de tusindvis af protester, der har været op til aftalen. »Det er en uskik og en udemokratisk måde at føre budget på, når man forud beslutter, at det her byggeri skal finansiere metroen. Man smider nogle grunde i et regneark uden først at spørge borgerne om lokalplaner, hvordan og hvor meget, der skal bygges. Det her sender et signal til borgerne om, at man ikke lytter og ikke vil være villige til at lytte til dem i en senere høringsfase,« udtaler hun. Oprindeligt stod SF, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet sammen i en kritisk front mod byggeriet. Enhedslisten og Alternativet trak sig ud af budgetforhandlingerne med ultimatum om at bygge på Amager Fælled. SF og Radikale blev ved forhandlingsbordet. »Jeg havde gerne set, at vi havde fundet en anden placering til byggeriet. Når det ikke var muligt, synes jeg faktisk, at vi har fundet en tålelig løsning,« skriver Klaus Mygind fra SF og medlem Medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune i Facebook-gruppen Amager Fælleds venner. Det er Ninna Hedeager Olsen ikke enig i: »Jeg synes ikke, at det er tåleligt. Vi skulle have undgået at bygge på fælleden, fordi nu kommer det uundgåeligt til at påvirke resten.«  Hun mener derfor, at det er ærgerligt, at Radikale og SF ikke stod fast. »Jeg er sikker på, at hvis vi fire partier havde stået sammen, kunne vi have presset Frank Jensen til, at han ikke havde turdet at lave en aftale med så snævert et flertal,« siger hun.

Overblik: Forstå sagen om Amager Fælled  Oprindeligt lød omfanget af byggeriet på 8 hektar, men er efter kritik nu landet på 2,1 hektar til 2550 boliger, hvoraf 640 af dem bliver betegnet som almene boliger. Selvom nattens aftale ikke er så omfattende, som den oprindelige byggeplan lagde op til, er også Alternativets Niko Grünfeld, kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, skuffet over beslutningen, og det signal, det sender: »Det er en sort dag for København, og endnu engang viser det sig, at naturen taber til økonomisk vækst,« siger han til Ritzau. Aftalen bekymrer også Nina Hedeager Olsen. »Det er en helt forkert udvikling at skære på de grønne områder, mens antallet af Københavns byboere stiger, udtaler hun og refererer til den tidligere ballade om Nørre Fælled på Nørrebro. Hun påpeger, at der er meget lidt tilbage af Nørre Fælled, og at byggeriet på Amager Fælled vil føre til de samme forståelige behov for en skole, belysning og sikre stier. Det vil langsomt sluge naturen, advarer hun. Det er en gammel aftale fra 1994, der besluttede, at Amager Fælled skulle blive bebygget for at finansiere regningen for metrobyggeriet, der kræver 1,9 milliarder kroner.  Aftalen endte med at blive indgået af partierne Socialdemokratiet, Radikale, SF, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, eftersom Enhedslisten og Alternativet forlod forhandlingerne.


*****************************************
Lokalpolitikere godkender plan, der kan give Midtjylland den højeste bygning i hele Vesteuropa 

Politiken - DANMARK 11. SEP. 2018 KL. 11.40 AF FILIP KNAACK KIRKEGAARD

Ikast-Brande Kommune har godkendt lokalplan, der kan bane vej for et kæmpeprojekt for modetøjsproducenten Bestseller.  Sådan så en oprindelig plan for byggeprojektet ud. Det er dog ændret - men bygningen kan stadig nå 320 meter i luften

»Der er en stolthed i byrådet. Det er en outstanding og once in a lifetime-mulighed«. Sådan siger borgmester Ib Boye Lauritsen (V) til TV Midtvest. Byrådet har på et møde mandag aften vedtaget at ændre lokalplanerne, så 'Bestseller Village & Tower' kan bygges med 645.000 kvm, skriver Estate Media. Som navnet antyder, spiller modetøjsvirksomheden Bestseller en central rolle i planerne. Projektet fra Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen vil rumme et højhus på 320 meter - og dertil et højhus på 75 meter samt to på 50 meter og et på 40 meter. Dermed kan den jyske by ifølge Ritzau blive hjemsted for Vesteuropas højeste bygning. Glaskæmpen 'The Shard' i London når knap 308 meter op i luften. Der er planlagt både kontorer, boliger og butikker. Projektansvarlig i Bestseller Anders Krogh siger til TV2, at virksomheden stadig afsøger muligheder. »Der kan med andre ord stadig ske mange ting i forhold til det endelige projekt, og derfor vurderer vi også, at det på nuværende tidspunkt er alt for tidligt at udtale os konkret om projektet,« siger han. Høringsfasen slutter 14. november.

 

*****************************************

Begejstret arkæolog: Forsvunden jysk borg kan være fundet 

TV2 13. sep. 2018, 15:36 af af Mikkel Secher
Museumsinspektør Jesper Hjermind ved borgresten, der blev fundet mandag efter længere tids arbejde i området. Foto: Viborg Museum / Viborg Museum 
Hvis årringsdateringer bekræfter formodning, kan fundet ændre på historien for vigtigt område i Danmarkshistorien. Efter længere tids søgen har arkæologer på Viborg Museum gjort et fund, de selv betegner som ”en meget stor arkæologisk nyhed”. Måske er ridderen Niels Bugges borg endelig fundet. Flere meter under borggården på Hald Ruin syd for Viborg har arkæologerne nemlig fundet resterne af en høj, stejl tørveopbygning, der er kantet af solide egepæle langs ydersiden.
Her ses resterne af den høje, stejle tørveopbygning. Foto: Viborg Museum 
Den nyfundne tørveopbyggede skråning udgør sydsiden af en borgrest, som har været anlagt på stedet før det senere Hald Slot. De tykke og velbevarede egepæle skal nu dateres for at afklare, om det kan være resterne af Niels Bugges borg fra midten af 1300-tallet. - Det kan være med til at ændre lokalhistorien, men jo sådan set også danmarkshistorien, hvor Niels Bugge var en kendt og vigtig person, siger museumsinspektør og arkæolog Jesper Hjermind. Vigtigt område i danmarkshistorien - Opdagelsen er gjort i forbindelse med arbejdet med at renovere ’De fem Halder’ i området omkring Hald Sø

Bag projektet står blandt andre Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Viborg Kommune, der beskriver ’De fem Halder’ som ”en national kulturarv med internationalt format på linje med Hammershus på Bornholm og Kalø Slotsruin på Djursland”. Det vurderes, at der årligt er mellem 150.000 og 200.000 besøgende i området, hvor man på en kort vandring kan tilbagelægge 800 års Danmarkshistorie. - I dag opleves Hald som fjernt fra magtens centrum, men tidligere har Hald befundet sig strategisk velplaceret i begivenhedernes centrum. Forbløffende mange dramaer i nordeuropæisk magtpolitisk og religiøs historie fra Middelalderen og frem har sat deres aftryk på eller i enkelte tilfælde endda taget udgangspunkt i Hald og Viborg, skriver Naturstyrelsen. Renoveringsarbejdet omfatter istandsættelse af voldsteder, voldgrave og stier samt at fremhæve omridset af borge, belejringsanlæg og herregårde.                                                                   
Skjult borg kan rykke på kronologien - For at forstå, hvorfor en opdagelse af Niels Bugges borg kan ændre historieskrivningen, skal man kende historien for ’De fem Halder’, der består af tre voldsteder (borgrester) og to herregårdspladser. Her ses placeringen af de tre voldsteder Hald I (Brattingsborg), Hald II (Gammel Hald) og Hald III (Hald Slot). Foto: TV 2 
Hidtil har man antaget, at Hald I (Brattingsborg) fra 1200-tallet var den ældste borg.  At Hald II (Gammel Hald/Niels Bugges hald) fra 1300tallet var næstældst, efterfulgt af Hald III (Hald Slot/Hald Ruin) fra 1500tallet. - Men Niels Bugge har aldrig boet på Hald II. Den fik navnet efter den nærtliggende Niels Bugges kro, der først fik sit navn i 1936. Derfor har man ledt efter det sted, hvor Niels Bugge faktisk boede, forklarer Jesper Hjermind. Den nye borgrest er fundet under Hald III. Hvis dateringen af træpælene bekræfter arkæologens håb, har Niels Bugges borg i 1300-tallet altså med al sandsynlighed ligget her, inden man senere har bygget Hald Slot på samme sted. Og da man tidligere også har fundet ud af, at Hald I rettere var et belejringsanlæg end en borg, kan opdagelsen altså rykke ved hele kronologien i det historiske område, forklarer Jesper Hjermind. - Stolperne er sendt til Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser til datering. Hvis vi er heldige, går der formentlig nogle uger, inden vi får svaret - og måske nogle måneder, siger museumsinspektøren. Årringe i de velbevarede egepæle skal datere den nyfundne borgrest. Foto: Viborg Museum                                                    
 
***********************************************


Claus Meyer skænkede egen vin   

ugebladet 15.09.2018 Af  Morten Timm 

Den kendte kok var på besøg hos Meny Dalgaard, hvor han delte smagsprøver ud  Der blev budt på fem forskellige slags hvidvin, herunder en æble isvin og en ædelrådden vin. Foto: Morten Timm  Meny Dalgaard Supermarked havde fredag fornemt besøg i KongevejsCentret. Den kendte kok og gastronomiiværksætter Claus Meyer havde nemlig indfundet sig og med 'under armen' havde han spændende smagsprøver fra sydhavsøen Lilleø, hvor han med flere andre har frugtplantager. Og kunderne hos Dalgaard stod nærmest i kø for at smage på de liflige dråber, som Claus Meyer skænkede op.

Årets bedste danske vin - Der blev budt på fem forskellige slags dansk vin, to tørre hvidvin, Arwen henholdsvis fra 2014 og 2016, samt en isvin fremstillet på æbler, en mousserende Riesling og endelig samlingens diamant, en gylden hvidvin af ædel råddenskab ('pourriture noble' på fransk), hvor druerne angribes af en grå svamp, som suger alt vandet ud af dem. Det giver en vin med en meget koncentreret smag. "En vin som kvinderne bliver helt vilde med," blev Claus Meyer og en af de smagende kunder enige om. I øvrigt kunne Meyer glædeligt fortælle, at den netop var blev kåret til årets bedste danske vin. Men da vinen er blevet til ved lidt af en landbrugsmirakel, så ved Claus Meyer ikke om den kan produceres igen - og den aktuelle høst gav i alt 1.000 flasker, oplyste han.
 
*****************************************


 »Hele bygningen, vi sidder i, rystede«: Mindre jordskælv rammer Midt- og Vestjylland  

Politiken DANMARK 16. SEP. 2018 KL. 12.14 Søndag formiddag rystede jorden under borgerne i Vestjylland. Ifølge politiet er det nu bekræftet, at det var et jordskælv.  

Borgere i Midt- og Vestjylland har søndag formiddag oplevet en mindre rystelse. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.    »Folk har ringet ind og fortalt, at det føltes som om en kæmpestor lastbil kørte forbi deres hus. Og nu har vi fået bekræftet fra GEUS, at det rent faktisk var et jordskælv«, siger vagtchef Carsten Henriksen.  

GEUS er De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, som blandt andet måler jordrystelser. Seismolog Trine Dahl-Jensen oplyser til TV MIDTVEST, at den er god nok. »Klokken 10:57 var der et mindre jordskælv lidt udenfor Holstebro. Det måler 3,4, så det er et lille jordskælv på globalt plan, men et forholdsvist stort jordskælv for Danmark«, siger Trine Dahl Jensen til tv-stationen. Ifølge vagtchef Carsten Henriksen oplevede nogle borgere skælvet mere kraftigt end andre.         »Dem, der har mærket det kraftigst, var formentlig folk på Mors. De oplevede, at døre og vinduer rystede«, siger Carsten Henriksen. Også på stationen kunne politifolkene mærke skælvet. »Vi mærkede kortvarigt, at hele bygningen, vi sidder i, rystede. Det er ellers en solid bygning. Det føltes, som om gulvet rystede. Alle så på hinanden for at se: Er jeg den eneste, der mærkede det?«, siger vagtchefen. 20 minutter efter rystelsen begyndte borgere fra Lemvig, Struer og Mors at ringe ind til politiet og forklare, at de også havde mærket rystelserne. Seismologer fra Det Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er søndag middag ved at undersøge sagen yderligere. De opfordrer borgerne til at indberette, hvordan de har oplevet jordskælvet.  

Ritzau    

 

*****************************************


Fire områder udpeget: Her placeres Danmarks næste havmøllepark 

Jyllands-Posten POLITIK 28.09.2018 KL. 06:43  Arkivfoto

Ny havmøllepark skal ligge mindst 15 kilometer fra land. Minister siger, at kikkerten skal frem for at se dem. Fire områder kan komme til at lægge vand til Danmarks næste store havvindmøllepark. Således er de indledende undersøgelser af i alt 3200 kvadratkilometer hav i fuld gang, oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fredag. Målet er at finde mulige placeringer til - i første omgang - nummer ét af i alt tre lovede havvindmølleparker, der etableres frem mod 2030 som følge af energiaftalen fra juni. 

Det her er områder, der ligger godt i forhold til det overordnede forsyningsnet, og som har gode vindforhold, så vi sikrer så stor en grøn elproduktion som muligt, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V). I kikkerten er ét område i Nordsøen ud for den jyske vestkyst, ét i Jammerbugt, ét ved Hesselø samt ét område ved Kriegers Flak i Østersøen. Områderne ligger alle mindst 15 kilometer fra land og uden for den kommunale indsigelsesret for ny havvind på op til 15 kilometer fra kysten, oplyser ministeriet. Dernæst sendes parken i udbud, der ifølge ministeriet ventes afgjort i 2021.Hos Vindmølleindustrien håber man, at processen går så hurtigt som muligt. - Det er vigtigt for os, at de tre havvindmølleparker bliver fordelt frem mod 2030 af hensyn til konkurrencen, siger Jan Hylleberg, direktør for Vindmølleindustrien. - Hvis tiden begynder at løbe, skal de alle bygges i slutningen af 2020'erne, og det kommer til at presse værdikæden - altså de virksomheder, der skal involveres. En række havvindmølleparker, der har ligget væsentligt tættere på land, har været udsat for kritik fra blandt andre grundejere fra nærliggende kommuner. Energi-, forsynings- og klimaministeren håber, at det ikke bliver tilfældet på grund af parkernes placering langt fra land. - Det er så heldigt, at de her møller komme til at ligge så langt ude på vandet, at man ikke vil kunne se dem på land, og at de ikke vil give gener i forhold til borgerne, siger han. Spørgsmål: Vil man overhovedet ikke kunne se dem? - Det bliver i hvert fald meget, meget vanskeligt. Man skal have luppen eller kikkerten frem for at kunne se dem. At det blev netop de fire områder kommer næppe som den helt store for overraskelse for særligt interesserede. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet offentliggjorde tidligere på måneden kortvarigt et tweet med placeringerne, hvilket Energiwatch skrev om. Det blev kort efter taget ned igen. /ritzau/
 

nyt i juli og august 2018

Tørken lukker nordfynsk ø for turister 

Jyllands-Posten INDLAND 20.07.2018 KL. 14:36 AF ANNE FILBERT

Æbelø er lukket indtil videre og må hverken tilgås til fods eller via båd.

Det er ikke alene af hensyn til øens natur, at det ikke for tiden er muligt for turister at besøge Æbelø, men også af hensyn til de besøgendes sikkerhed. Foto: Carsten Andreasen. Den populære turistattraktion Æbelø er indtil videre lukket for besøgende, da myndighederne frygter, at man ikke vil kunne nå frem med redningsmandskab i tilfælde af brand.

Det skriver TV 2.  - Nordfyns Kommune har valgt at lukke for adgang til Æbelø, da man grundet tørken ikke mener, at det vil være muligt at komme frem med redningsmandskab hurtigt nok i tilfælde af brand.                                                            Den ubeboede ø er en populær turistattraktion, da den kun kan besøges af sejlende eller de, der vælger at tage turen til fods i det lave vand mellem Fyn og Æbelø. Og derfor er øen altså lukket for turister. På grund af de manglende muligheder for adgang, vil det altså tage beredskab meget længere, end hvad hensigtsmæssigt er, hvis der skulle opstå brand i tørken.  »Hvis der skulle opstå en brand på Æbelø, så vil det tage rigtig lang tid for redningsmandskabet at nå derud. Det vil enten kunne ske med en redningshelikopter eller måske med traktor. Så for at være på den sikre side har kommunen valgt at lukke for al adgang til øen indtil videre,« fortæller Rikke Lindhøj, der er bureauleder hos VisitNordfyn til TV 2.           Månedsprognose: Sommeren fortsætter med temperaturer over 23 grader. Det er ikke alene af hensyn til øens natur, at det ikke for tiden er muligt for turister at besøge Æbelø, men også af hensyn til de besøgendes sikkerhed.  Øen er fredet, og passer i det store hele sig selv. Æbelø huser også et havørnepar, der yngler hvert år, og er derfor en populær
 
 
*****************************************
 
Arkitekt og geolog:

Folk vil måske genoverveje, hvor det nye sommerhus skal bygges, hvis de kan se, hvor højt vandet står i år 2100  

Politiken DEBATINDLÆG 1. AUG. 2018 KL. 16.33 Vi ved, at havet stiger, men vi handler ikke derefter. Synliggør klimascenariet ved at rejse højvandsmærker, der markerer lokale forandringer i landskabet. Oversvømmet skur ved havnen i Gilleleje, efter stormen 'Bodil' ramte Danmark i 2013. I fremtiden vil stigende have og voldsommere vejr skabe dramatiske effekter ved de danske kyster, skriver debattørerne.

Foto: Jens Dresling  Problemet er ikke, om klimaet bliver varmere, og om havet stiger. Det løb er kørt. Den danske sommer er hed, medens Antarktis smelter hastigere end nogensinde. Det er kun et spørgsmål om, hvor højt bølgerne når, og hvor meget af Danmark de æder på deres vej. Også det har forskerne ganske godt styr på. FN’s internationale klimapanel konstaterer, at havet sandsynligvis vil stå mindst 1 meter højere om en menneskealder i år 2100.                                           Det lyder ikke af meget, men det meste af Danmark er lavtliggende, så effekten bliver dramatisk ved kysterne. Især fordi vejret samtidig bliver voldsommere. Alligevel bygger folk gerne sommerhuse ude ved kysterne, og de får tilladelse til det. For effekterne af klimaændringerne fylder meget lidt i vores beslutninger.Vi ved alle sammen, at havet stiger, men vi handler ikke efter det. Derfor bliver vi om nogle år tvunget til at tage en masse dyre og dårlige beslutninger, fordi havet truer de nye sommerhuse, og ejerne kræver kystsikring. Men den selvsamme kystsikring, som skal beskytte de lokale værdier, ødelægger den natur, der fik folk til at bygge sommerhusene i første omgang. Når vi bygger hus, og når politikerne planlægger bydele, skal det sidde på rygmarven, hvor vandkanten er placeret om 100 år                                        Konsekvenserne af klimaforandringerne er nemlig svære at begribe, for vi mennesker reagerer ud fra det, vi kan se og røre ved. Derfor skal klimascenariet gøres synligt og fysisk. Visheden om et langsomt stigende havspejl skal udfordre vores beslutninger, så vi forbereder os på en fremtid, der ændrer de danske kyster. Det skal simpelthen plantes i vores bevidsthed, så vi tænker det ind i hverdagen.Vi skal møde den våde fremtid ofte og på steder, som vi i dag er fortrolige med og tager for givet. Ellers kommer vi ikke til at tænke fremtiden ind i vores beslutninger. Derfor skal vi etablere fortællinger, der er til at forstå, på samme måde som lokalsamfund spejler deres identitet og kulturarv i konkrete fortidsminder. Ribes højvandsmærker minder om, hvor højt havet stod under stormen i 1911, og i dag skal vi etablere markeringer, der fortæller om fremtidens højvande. Vi skal rejse højvandsmærker, der markerer lokale forandringer i landskabet og udstiller dets sårbarhed over for et langsomt stigende hav. Når du går ude i naturen og beundrer kystlandskabet, skal du i selvsamme øjeblik se markeringer af, hvor højt vandet kommer til at stå i fremtiden. Du skal gøres opmærksom på, hvor højt vandet vil stå om kun en menneskealder i år 2100.
På Møn finder du den naturskønne fredede ø Nyord. Her skal du tydeligt påmindes om, at området løbende forsvinder i havet over de næste 80 år, og at det ikke er noget, vi kan forhindre. Kystsikrer vi øen med diger, vil den samtidig ophøre med at være natur, fordi jævnlige oversvømmelser er en del af dens natur. Derfor er øen et velegnet sted at vise konsekvenserne af det stigende havspejl. En håndfuld spredte mindesmærker illustrerer her, at når havet er steget den ene meter, vil kun den højeste tredjedel af Nyords 5 kvadratkilometer stå over vandet. I dag kommer folk til øen via den populære vandrerute Camønoen, og her vil de forstå, at en stor del af den rute, de gik ad til Nyord, vil forsvinde. Historien er den samme ved den jyske vestkyst, på Sydfyn, Amager og mange andre steder, hvor lignende mærker kan være en vedvarende reminder, der giver stof til eftertanke og inspiration til langsigtede løsninger. Når vi bygger hus, og når politikerne planlægger bydele, skal det sidde på rygmarven, hvor vandkanten er placeret om 100 år. Hvis vi placerer husene uhensigtsmæssigt, bliver det rigtig dyrt for vores børn, som vi tvinger til at kystsikre. For ellers må de forlade vores gamle hjem og blive klimaflygtninge i de store byer, medens de gamle huse forfalder ensomt i vandkanten. I dag taler vi langt om længe om klimaforandringer. Men vi er, som vi er. Indtil vi kan se og føle konsekvenserne af dem, tager vi dem ikke med i vores beslutninger.


*****************************************
Rusland, Danmark og Canada skændes om nyt hav 

Jyllands-Posten INTERNATIONAL 28.07.2018 KL. 14:26 AF ANNE FILBERT

Global opvarmning skaber et ny hav omkring Nordpolen.

Rusland holder ofte militærøvelser og bygger baser i den arktiske region, og prøver derved at vise resten af verden at regionen bør være russisk. Vladimir Chistyakov/ AP En global territoriekamp er undervejs. Over de seneste tre årtier har global opvarmning fået den arktiske is til at smelte. Og selvom de fleste ser det som en katastofe, er der altså fem arktiske nationer, der kan få noget ud af det. Som mere af isen smelter, er der nemlig fem lande, der omgiver Nordpolen, der ved et nyt hav kan se frem til nye handelsruter og naturressourcer.                                                                                                      Det skriver News.com.au - Danmark, Rusland, Canada, USA og Norge har nemlig allesammen gjort krav på havet omkring de respektive lande. Men nu ser det ud til, at der er meget mere hav at hente. Ifølge det engelske Royal Institute of International Affairs er det nye arktiske hav fyldt med uopdagede naturressourcer. Det inkluderer olie og naturgas, men derudover også mineraler som guld, zink, nikkel og platin. Og selvom disse ressourcer alle er svært tilgængelige, gør global opvarmning nu opgaven lidt lettere for de arktiske nationer. Danmark og Canada vil løse grænsespørgsmål ved Grønland  - Under international lovgivning kan hvert land gøre krav på hav op til 370 kilometer ud fra sin kyst. Derudover er det frit lejde, hvis et land altså kan bevise over for FN, at den ydre zone tilhører dem. Indtil videre har kun Island og Norge gjort krav på ydre zoner, der er blevet godkendt. Island gør ikke krav på det nye hav ved Nordpolen. Problemet opstår derimod, når landes krav på nyt territorium overlapper. Rusland, Danmark og Canadas krav overlapper nemlig hinanden, og ingen af kravene er derfor Landet med den kyst, der ligger tættest på Nordpolen er Grønland, der hører under dansk territorium. I 2014 gjorde Danmark krav på et område, der går fra den grønlandske grænse og lige til grænsen af Ruslands 370-kilometers krav. Rusland er dog ikke villig til at opgive sit tag i den arktiske region. I 2007 plantede Rusland et russisk flag på havbunden lige nedenfor Nordpolen. Foto: AP
Rusland holder ofte militærøvelser og bygger baser i den arktiske region, og prøver derved at vise resten af verden at regionen bør være russisk. En russisk polar-udforsker ved navn Artur Chilingarov udtalte i 2007, da han plantede et flag på bunden af havet under Nordpolen, at »Den artiske region har altid være russisk.« Også Kina vil have en bid af kagen. Selvom landet ikke har territorier i den arktiske region, vil Kina have sin internationale og 6000 kilometer lange handelsrute til at skyde igennem den arktiske region. Det er dog ikke en tanke, der er særligt velkommen hos Rusland og heller ikke her imødekommes Kinas ønske. 


*****************************************
Barack Obama besøger Kolding

Politiken - Internationalt 9. aug. 2018 kl. 10.24 

USA's 44. præsident, Barack Obama, gæster SDU Kolding. Som siddende præsident var han to gange i Danmark.
Tidligere præsident, Barack Obama, kommer til Kolding i september måned. Her er han fotograferet ved en afskedsceremoni, da han fratrådte præsidentembedet. 
Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama besøger SDU Kolding 28. september, hvor han deltager i »A conversation with President Barack Obama«. Her mødes han med nogle af universitetets studerende og en række gæster fra erhvervslivet. Det skriver Business Kolding, som står bag arrangementet, i en pressemeddelelse. »En af verdens mest karismatiske og vigtigste ledere har sagt ja til at besøge os. Det er et ekstraordinært øjeblik for Kolding«, siger Morten Bjørn Hansen, som er direktør for Business Kolding. Obama var præsident fra 2009 til 2017. Som siddende præsident gæstede han Danmark to gang. I september 2009 var han på lynvisit i forbindelse med Den Internationale Olympiske Komités (IOC) udvælgelse af OL-værtsby for 2016. Her håbede Chicago på at blive valgt. Senere samme år deltog han i klimatopmødet COP15 i København. Arrangementet er lukket for offentligheden Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V) glæder sig til besøget. »Præsident Obama kommer kun til Danmark for at besøge Kolding«. »Nuværende og kommende ledere vil i forbindelse med besøget få en enestående mulighed for at opleve præsident Obama i virkeligheden, og alle kan se frem til stor inspiration«. »Og så har vi i overordentlig grad grund til at være stolte«, siger Jørn Pedersen.  

Henrik Dam, der er rektor på SDU, ser store muligheder i forbindelse med besøget. »SDU er et internationalt universitet med en stærk vision. Vi ønsker at bryde grænser og forme fremtiden, og det kan besøget i høj grad være med til«, siger rektoren. Arrangementet er ikke åbent for offentligheden, oplyser Business Kolding.                                                               ritzau  

   
*****************************************
 
Bankchef: Afskaf brugen af kontanter i Danmark inden 2025

Politiken ØKONOMI 14. AUG. 2018 KL. 06.22

Et kontantløst samfund vil bekæmpe økonomisk kriminalitet, skriver Jyske Banks direktør, Anders Dam, i kronik. Danmark bør fuldstændigt afskaffe brugen af kontanter inden 2025. Det skriver Anders Dam, der er ordførende direktør i Jyske Bank, i en kronik i JyllandsPosten tirsdag. Et kontantløst samfund vil nemlig både sætte en stopper for bankrøverier, sænke omfanget af narkokriminalitet og socialt bedrageri, ligesom sort arbejde vil blive mindre udbredt, mener han.  

»Hvis Folketinget ved lov forbyder brugen af kontanter som betalingsmiddel i Danmark fra 1. januar 2025, vil vi samfundsmæssigt opnå en række fordele og kun ganske få ulemper«, skriver han i kronikken. I Danmark er elektroniske betalingsformer blevet så udbredt, at hovedparten af befolkningen sjældent er i berøring med fysiske sedler og mønter. Alligevel er efterspørgslen af kontanter paradoksalt nok steget, påpeger Anders Dam. Det ser han kun én forklaring på:        »Behovet for betalingsmidler i den sorte økonomi er tiltaget gennem årene, ligesom interessen for udokumenterbar værdiopbevaring i almindelighed er øget i et forsøg på at undgå beskatning og modregning i sociale ydelser«.                   Mindre kriminalitet og snyderi. Dermed vil et samfund uden mønter og sedler i høj grad være med til at bekæmpe økonomisk kriminalitet, ligesom flere andre typer kriminalitet vil blive hæmmet af manglen på kontanter, mener han. Fordelene er mange ifølge Anders Dam, som oplister ti punkter lige fra en mere effektiv hvidvaskovervågning til en nedsat spredning af bakterier fra fysiske sedler og mønter. Alt i alt mener han, at det vil give en stor samfundsmæssig gevinst, ligesom det vil øge statens råderum med 'et pænt stort milliardbeløb'. Derfor opfordrer han politikerne til inden 2019 at nedsætte en kommission, som kan afdække fordele og ulemper ved et kontantløst samfund. Ritzau

 
*****************************************
 
Nu begynder arbejdet med Hovedstadens Letbane -

og bøvlet for trafikanterne  

Politiken - DANMARK 31. AUG. 2018 KL. 06.20

Borgere kan blive forsinket i trafikken og opleve støjgener i forbindelse med anlægsarbejdet af letbanen. Mandag i næste uge påbegyndes arbejdet med letbanen i hovedstadsområdet. Arbejdet vil kunne mærkes for trafikanter. På billedet ses letbanen i Aarhus-området. Mandag i næste uge begynder arbejdet med Hovedstadens Letbane for alvor. Det vil borgere, der bruger strækningen Ring 3, opleve i løbet af efteråret. Arbejdet vil kunne mærkes for trafikanterne, der kan komme til at sidde længere i bilen end normalt. Patrik Magnusson, der er projektdirektør ved Hovedstadens Letbane, beklager generne. »Det er kedeligt, at folk får længere rejsetid. Men det er uundgåeligt. Vi er nødt til at bygge om«, siger Patrik Magnusson og fortæller, at vejarbejdet vil flytte sig.

Han hæfter sig dog ved, at det vil give et løft til hele området, når letbanen er færdig. »Vi glæder os til at tage fat på byggeriet af Hovedstadens Letbane, som vil løfte infrastrukturen og udvikle områderne langs letbanen«, siger Patrik Magnusson. Kommunerne langs strækningen og Vejdirektoratet har indgået et samarbejde, der skal give borgerne trafikinformation. »Vores samarbejde gør det muligt for folk at planlægge deres rejser«, siger projektdirektøren. Om letbanen Ruten går fra DTU i Lyngby i nord langs Ring 3 vest om København til Ishøj i syd. Den bliver 28 kilometer lang og får 29 stationer. Prisen er cirka 6,2 milliarder kroner. Letbanens forventede passagertal er 13-14 millioner om året. Den forventede åbning er sat til 2025. Åbningen er blevet rykket, efter at flere ekspropriationsdage måtte aflyses i første halvdel af 2018. Letbanen får afgang cirka hvert femte minut i myldretiden og hvert tiende minut aften og weekend. Den bygges i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 11 ejerkommuner: LyngbyTaarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje Taastrup og Ishøj. Staten betaler 40 procent, Region Hovedstaden 26 procent og kommunerne 34 procent af anlægsudgifterne. De 11 kommuner og Region Hovedstaden står for alle udgifter til drift og vedligeholdelse af letbanen. Kilder: Region Hovedstaden og Gladsaxe Kommune Informationer vil blive sendt ud på internettet og på apps. Står færdig i 2025
Arbejdet, som starter mandag, er blandt andet omlægning og flytning af ledninger i jorden, opførelse af et kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup samt anlæggelse af en stibro i Brøndby.                                                                    Letbanen skal stå færdig i 2025. Og når den er færdig, kører den passagerer mellem Ishøj og Lyngby. Letbanen forbinder seks S-togs-linjer på tværs af området. Letbanen skal dække en strækning på 28 kilometer. Det er planlagt, at den skal have 29 stoppesteder undervejs. Efter planen skulle åbningen af letbanen fejres i 2024. Men processen om ejergodkendelse af letbanen blev forlænget, derfor måtte flere ekspropriationsdage aflyses i 2018. Det har været med til at udskyde den planlagte åbning til 2025.  ritzau


*****************************************
 
Flagdagen udtrykker anerkendelse

DSM-formand, oberst Flemming Rytter, hilser  FLAGDAG 2018 Flagdagen blev introduceret 5. september 2009 og har siden hen udviklet sig til krumtappen i samfundets hædring af udsendte for og af det officielle Danmark, civile som militære.  Flagdagen omfatter den samme personkreds som ”Det nationale monument over Danmarks internationale indsats efter 1948”, der blev åbnet af Hendes Majestæt Dronningen 5. september 2011 i Kastellet.                                         Flagdagen er en stadig anledning til at udtrykke anerkendelse for den fremragende og professionelle indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder. Danmarks Veteraner – landsorganisation i Danske Soldaterforeningers Landsraad – fokuserer på den enkelte veteran og dennes udsendelse og efterfølgende hjemkomst til og (gen)optagelse i det danske samfund.   

For DSM er det vigtigt at støtte det arbejde, der gøres for at tage hånd om veteraner, blandt andet i Danmarks Veteraner og andre veteranfokuserede organisationer. Begrebet ”veteran” har de seneste år udviklet sig. Betydningen er skredet en smule, idet nogen er begyndt at sætte lighedstegn mellem ”veteran” og ”gammel soldat”. I officiel terminologi er man veteran, når man af været udsendt af det officielle Danmark uden for landets grænser.

Når man er udsendt af det officielle Danmark, sidder man typisk langt fra fædrelandet og observerer sin egen nation gennem en slags ”kikkertsigte”. Og man er omfattet af et kammeratskab og en samhørighed, der er afgørende og medvirker til at holde modet oppe, også når det brænder på. Langt de fleste veteraner kommer styrkede gennem en udsendelse. Enkelte får dog også sår og ar på krop og sjæl.                                                                                 
Flagdagen skal bruges til at forny den håndfæstning mellem de politikere, der sender civile og militære medborgere uden for landets grænser i international mission, og de udsendte og ikke mindst deres pårørende, der tilsikrer en klippefast gensidig tillid og samhørighed som udtryk for, at samfundet ordentligvis tager sig af sine veteraner. Det danske samfund har i perioden fra 1864 til Murens Fald i november 1989 ikke været i krig. Dette sætter sine spor i et samfund. Derfor har det været glædeligt at opleve i de senere år en bredere forståelse for og etablering af den nationale flagdag. Flagdagen kunne vel også naturligt udvikle sig og afstedkomme nye overvejelser vedrørende flagdagens fremtid.  Rigtig god 5. september 2018!