nyt i september 2017

Byudviklere mener det alvorligt:

En ny ø i havneløbet i København er bedre end en havnetunnel

Politiken 12.09.2017 ad Ellen Ø Andersen

Med en ny ø i havneløbet i København kan man forene stormflodssikring med en trafikløsning - og i tilgift få plads til op mod 5.000 boliger.

'Nordhaleøen', som den kunne komme til at se ud med plads til færger på ydersiden.

Umiddelbart lyder det som en vild idé, men arkitekterne i firmaet Urban Power mener det alvorligt: I stedet for den havnetunnel fra Nordhavn til Amager, som politikerne har skændtes om i årevis, kan man anlægge en kunstig ø på 550.000 kvadratmeter på tværs af havneløbet. Øen skal tjene som stormflodsbarriere og kan til dels finansieres af salget af byggeretter, siger Rune Veile, partner i Urban Power, som arbejder med byudvikling. »Byggeretterne vil være temmelig meget værd. Der er efterspørgsel efter boliger. Vi regner med, at der vil være plads til 900.000 etagemeter byggeri på øen. En del vil nok være erhverv og institutioner, men der vil formentlig være plads til omkring 6.000 boliger«, siger Rune Veile. Det er langt mere, end der er planlagt i det omstridte byggeri på Amager Fælled. Urban Power peger på, at Københavns Kommune som led i sin klimasikring under alle omstændigheder regner med at anlægge en barriere i Nordhavnen. »Den barriere må man kunne tænke flere ting ind i. Hvis man begynder med at bygge en barriere af sten eller spunser en væg, kan man fylde op langs den. Eller fylde op fra kysten og ud, ligesom man gør i den nye bydel i Nordhavn«, siger Rune Veile. Han understreger, at forslaget er en vision. Urban Power har ikke været nede i detaljerne om, hvordan øen faktisk skal bygges. Men der vil være jord til rådighed fra metrobyggeriet. Rune Veile er ikke imponeret over planerne for havnetunnellen. »Som planerne ser ud nu, vil tunnelen blive en underjordisk omfartsvej til biler med store ar i overfladen i form af afkørselsanlæg. Samtidig vil et større vejanlæg nemt føre til endnu flere biler i bymidten«, siger han. Der skal også være plads til biler på 'Nordhaleøen', som Urban Power kalder sin vision. Men metroen er det vigtigste, og de forestiller sig bilforbindelsen om en bygade, måske en betalingsvej.

Diagram over 'Nordhaleøen', som Urban Power kalder den kunstige ø, de foreslår anlagt. Foto:

Cykelforbindelsen skal ligge på øens inderside med udsigt ind over byen.Broerne, som forbinder øen med Amager og Sjælland, skal være enten være høje nok til, at mindre sejlskibe kan passere, eller kunne åbnes. Samtidig kunne man overveje at flytte færgehavnen fra Nordhavn til ydersiden af den nye ø. På den måde ville passagererne få direkte adgang til en metroforbindelse. Når man lægger det hele sammen: stormflodssikring, metrobyggeri og salg af byggeretter, tror Urban Power på, at anlæg af Nordhaleøen vil blive en overskudsforretning. Som visionen ser ud, vil der altså blive begrænset plads til den biltrafik, som en havnetunnel ellers skal lede rundt om byen. Urban Power mener imidlertid, at en kunstig ø kan anlægges langt hurtigere end en tunnel - som måske kan blive overhalet af »ny trafikal situation«, som firmaet udtrykker det. Udover at offentliggøre deres vision bredt har de også sendt det til enkelte politikere, oplyser Rune Veile. Urban Power har under sit tidligere navn BCVA blandt andet udarbejdet en helhedsplan for Brøndby Strand parkerne og et klimasikringsprojekt i Haderslev.

 

Regeringen og DF sænker bropris over Storebælt

Jyllands-Posten POLITIK 21.09.2017 KL. 19:52 OPDATERET KL. 05:52 Regeringen og Dansk Folkeparti sænker prisen for at køre over Storebæltsbroen.

Bilister skal fremover betale en fjerdedel mindre for at køre over Storebæltsbroen. Det har regeringen aftalt med Dansk Folkeparti, viser aftaleteksten. - Vi sænker prisen for at køre over Storebælt med 25 procent, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA). Regeringen kom med samme forslag i august. Dengang var Dansk Folkeparti afvisende, fordi partiet hellere vil udbygge motorvejen

over Fyn først. Aftalen bliver et både og. Fra 2018 vil prisen falde. Imens skal der bygges et tredje spor mellem Nørre Aaby og Odense V. Takstnedsættelsen bliver først "fuldt indfaset", når

motorvejen mellem Nørre Aaby og Odense V er fuldt udbygget. Regeringen skriver i aftalen, at den vil fremlægge en konkret model senere. Da regeringen kom med sit forslag, lød argumentet fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at det vil binde Danmark bedre sammen. - Det gavner borgerne, og det gavner i høj også erhvervslivet, sagde Brian Mikkelsen dengang. - Takstnedsættelsen betyder øget mobilitet, da arbejdstagere lettere kan pendle mellem forskellige landsdele, og det betyder nye markedsrelationer og billigere fragt af varer på tværs af landet. I aftaleteksten er det skrevet ind, at de projekter, der er nævnt i regeringsgrundlaget, ikke er blevet udskudt eller forsinket som følge af aftalen. Der er tale om en ny midtjysk motorvej, en havnetunnel i København, en forlængelse af Hillerødmotorvejen og en motorvej til Kalundborg. Sænkningen af priserne blev præsenteret som en del af den større aftale om registreringsafgifter. Aftalen blev præsenteret og fremlagt torsdag aften i Finansministeriet. Her var flere ministre og ordførere til stede. Blandt dem var en begejstret Simon Emil Ammitzbøll. - For mig er enhver skattelettelse en god skattelettelse, svarede han på et af spørgsmålene. Hos Dansk Industri er der ros til aftalen, siger branchedirektør i DI for transport og infrastruktur Michael Svane. - Det er godt for mobiliteten, at vi både får en permanent udvidelse af den vestfynske motorvej og lavere takster på Storebælt. - Det er godt for pendlerne og for virksomhederne, som bedre vil kunne tiltrække arbejdskraft på begge sider af bæltet, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Storebæltsbroen. Arkivfoto: Simon Fals

 

Tunen 'fanget' i Øresund

Hørsholm ugebladet - Publiceret: 17. September 2017 10:00

Første foto af en springende tun siden 1960'erne

Fotoet af tunen i Øresund udløser Øresundsakvariets udloddede gevinst på 1.000 kroner for at være den første, der tager et foto af en springende tun.

En historisk dag udspillede sig forleden på Øresund mellem Gilleleje og Hornbæk.

De to lystfiskere Jesper Fohrmann og Tom Secher var taget på vandet i håb om at kunne spotte en blåfinnet tun (atlantisk tun). Sidste år var der mange efterretninger fra folk, som havde spottet den store tilbagevendte fisk, men ingen havde endnu haft heldet at tage et billede.

Enestående oplevelse

"Ikke længe før Hornbæk så vi store plask - vi sejlede til stedet og så til vores begejstring to 200 kilos fisk skyde op ret foran båden blot få meter fra os. Selvsagt var vi fuldstændig ovenud lykkelige. Det er en drøm, som jeg har haft siden barn, hvor min morfar berettede om sit tunfiskeri i Øresund . At se dem ret i vores eget hav er en helt enestående og livsforandrende oplevelse," siger Jesper Fohrmann, som sammen med Tom Secher har fisket tun flere steder på kloden. Stor tun i stor vækst

"Vi så i de næste timer flere end 50 fisk på overfladen med voldsomme plask og frit springende ud af vandet. Det var enestående, og fiskene var fra 100 til 300 kilo," tilføjer han.

"Det er en epokegørende begivenhed, at den atlantiske tun er sikkert tilbage i Øresund, og dette skyldes, at tunen er i stor vækst i Nordatlanten. I mange år har der været meget strenge restriktioner overfor erhvervsfiskeri efter tun i blandt andet Middelhavet, og det har forårsaget, at de store tun er i stor vækst, og der er grund til tro, at bestanden fortsat vil stige, hvis restriktionerne fortsætter," siger Jens Peder Jeppesen, marinbiolog og akvarie- og museumschef på Øresundsakvariet under Biologisk Institut.

Hvis tunen fremover vælger, som tidligere i 1920-40 og 1950-65, at komme på besøg i Øresund i august til oktober, kan det betyde en kæmpe vækst i turisterhvervet. Og der er ingen tvivl om, at den også har rundet Kronborg er svømmet sydpå mod Rungstd.

Sportsfiskere fra hele verden vil valfarte til Øresund for at prøve kræfter med disse havets kæmper og sportsfiskerne lægger traditionelt store penge i de områder, hvor fiskeri efter disse kæmper finder sted.

Et eventuelt fremtidigt sportsfiskeri skal efter al sandsynlighed foregå med 'catch and release'-metoden, hvor tunfiskene sættes ud igen efter fangsten.jbe

 

Kommune og region var advaret om letbanekoks

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV 25.09.2017 KL. 21:00 AF JONAS HVID JØRGEN RYE

Topledelsen i Aarhus Kommune og Region Midtjylland blev allerede i onsdags orienteret om problemer med godkendelse af letbanen, viser en intern mail fra letbanedirektøren.

Letbanesporene skulle have været brugt til at transportere aarhusianere rundt i byens nye letbanetog mandag, men sporene var tomme. Her skinner de i efterårssolen ved Dokk1 midt i byen. Foto: Tanja Carstens Lund

Hvem vidste hvad hvornår? Det spørgsmål rejser sig, efter at en række politikere hos de to ejere af letbanen,

Aarhus Kommune og Region Midtjylland, fredag eftermiddag udtrykte chok og bestyrtelse over beskeden. Begge steder var der ellers mulighed for at forberede sig en smule på chokket, for topchefer i kommune og region blev advaret om problemstillingen allerede om onsdagen. Når en styrelse siger, at det ikke kan lade sig gøre, skal byrådet absolut orienteres. Det er under al kritik, at det ikke er sket. Lars Boje Mathiesen, byrådsmedlem, Nye Borgerlige. Det viser en mail-korrespondance fra letbanedirektør Claus Rehfeld Moshøj til kommune og region, som JP Aarhus er i besiddelse af. Onsdag ca. kl. 14 skriver direktøren i en mail: »Efter møde i Trafikstyrelsen i dag har Aarhus Letbane fået besked om, at der ikke kan gives tilladelse til at sætte letbanen i drift,« hedder det i mailen. Han oplyser derefter, at letbanen arbejder på at få en "tilladelse med vilkår", som det skete for Metroen og Øresundsforbindelsen. Mailen blev sendt til Nils Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune, og Jacob Stengaard Madsen, direktør i Region Midtjylland, og i regionen gik beskeden videre til regionsrådsformand Bent Hansen (S): »Den første melding om, at der var nogle udfordringer, fik jeg onsdag. Jeg tror, at det var onsdag eftermiddag, jeg fik at vide, at man stadig forhandlede og forventede, at det gik i orden. Fredag middag får jeg så at vide, at det ikke går i orden,« siger Bent Hansen. I Aarhus Kommune blev mailen sendt til stadsdirektør Nils Højberg, som ikke sendte mailen videre til hverken borgmester eller teknisk rådmand. Borgmesteren oplyste i lørdags til JP Aarhus, at han først hørte om lukningen fredag eftermiddag. »Det var lige inden, åbningen skulle finde sted, så det er også en del af baggrunden for, at det her er både skuffende og uacceptabelt, og man bringer jo en hel by i forlegenhed,« sagde borgmesteren. Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra Jacob Bundsgaard, men ifølge borgmesterens pressechef var problemstillingen dog kendt af borgmesteren, hvilket han også oplyste til DR i lørdags: »Der har været et månedlangt forløb, hvor man har haft en forventning om, at man ville nå i mål med de fornødne godkendelser. Det er først i går eftermiddag, at jeg får at vide, at det ikke kan lade sig gøre,« sagde han og pointerede over for DR, at han kendte til problemer i længere tid, men forventede, at de blev løst. Byrådsmedlem Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige, er harm over, at letbanedirektørens melding ikke er blevet formidlet videre til byrådet. »Når en styrelse siger, at det ikke kan lade sig gøre, skal byrådet absolut orienteres. Det er under al kritik, at det ikke er sket,« siger han. Seks til otte uger - Efter en weekend med højlydt debat og frustrationer over den aflyste åbning, skulle Aarhus Letbane mandag aflevere en redegørelse for forløbet til kommune og region. Redegørelsen var ikke klar ved avisens deadline, men borgmesteren vil kommentere redegørelsen tirsdag formiddag. SAGEN KORT - Aarhus Letbane - Første etape af letbanen består af en strækning fra Aarhus H til Lystrup, Grenaabanen og Odderbanen. - Den første strækning skulle efter planen være åbnet i juni, men blev udsat til 23. september. Den 22. september meddelte Trafikstyrelsen imidlertid, at den ikke kunne godkende sikkerheden, og åbningen er nu udsat indtil videre. - Strækningen fra Aarhus H til Odder skal efter planen åbne 26. november, mens Grenaabanen åbner til foråret, hvor også strækningen mellem Lystrup og Lisbjerg er programsat til at åbne. Et andet spørgsmål, der fylder i letbane-debatten, er, hvordan letbaneledelsen kunne forklare, at man følte sig 99 pct. på plads med sikkerhedsarbejdet over for Trafikstyrelsen, hvorimod styrelsens vicedirektør efter afslaget kaldte grundlaget for "tyndt og ufærdigt" og anslog, at der ventede yderligere halvanden til to måneders arbejde forude. Johnny B. Hansen, formand for Aarhus Letbane, siger: »Den hårde kritik af arbejdet, som er fremkommet fra Trafikstyrelsen, kan jeg ikke genkende. Jeg er orienteret om, at der er ting, der kunne være stærkere i de skriftlige formuleringer, men det var ikke noget, der havde betydning for evnen til at drive letbanen,« siger formanden og fortsætter: »Jeg kan ikke sige, om seks til otte uger, som Trafikstyrelsen nævner, er den rette tidsramme for arbejdet. Den plan arbejder vi på sammen med Keolis og Trafikstyrelsen, og tidsforbruget afhænger jo bl.a. også af styrelsens egen sagsbehandlingstid,« siger han. Fire ugers tavshed - Som eksempel på behandlingstiden nævner han, at Aarhus Letbane indsendte en ansøgning baseret på assessors sikkerhedsvurderingsrapport for ca. fire uger siden med ønske om godkendelse af vedligeholdelsesdelen, men afslaget fra styrelsen kom først fredag i sidste uge. Johnny B. Hansen mener fortsat, at Aarhus Letbane havde grund til at håbe på en godkendelse i sidste uge. »Fra onsdag eftermiddag går diskussionerne frem og tilbage mellem Trafikstyrelsen og Aarhus Letbane, men det er helt sædvanligt, at tilladelserne ofte kommer i sidste øjeblik, så vi havde helt frem til fredag en berettiget forventning om, at materialet var godt nok til en godkendelse, eller i det mindste en godkendelse med forbehold, som det er set tidligere. Men det sker så ikke, og det er jeg stadig dybt forundret og rystet over,« siger han.

Dronning Margrethe er ikke i familie med Gorm den Gamle

Jyllands-Posten Historie 25 september 2017 Af Charlotte Price Persson I hvert fald ikke mere, end du er.

Det danske monarki har eksisteret i 1.000 år og er det næstældste i verden. Eller er det? Det kommer an på, hvordan man regner. (Foto: Wikimedia)

'Det danske monarki er et af de ældste i verden' er et faktum, mange af os sikkert har lært i folkeskolen. I det lægger de fleste formentlig, at der er tale om et genetisk slægtskab, som kan spores fra vores dronning i dag tilbage til den første konge, som optræder i vores kongerække midt i 900-tallet, Gorm den Gamle. Men det er ikke tilfældet, lyder det fra lektor Jes Fabricius fra Saxo-Instituttet Københavns Universitet: Dronning Margrethe og Gorm den Gamle er ikke nødvendigvis mere i familie med hinanden, end så mange andre er. »Vi har i vore dage en meget genetisk forestilling om slægtskab, og hvis du bruger begrebet i en moderne forstand som at være blodsbeslægtet eller have identiske genpuljer, er svaret nej, når du spørger, om Margrethe er i familie med Gorm den Gamle,« siger han og tilføjer: »Der er så mange usikkerheder og mellemregninger, at et eventuelt genetisk slægtskab imellem dem bygger på tilfældigheder.« Gorm den Gamles regeringstid - Det er lidt usikkert, hvilke år Gorm var konge, og om han var konge over hele Danmark eller 'kun' Sønderjylland og Nørrejylland. Vi ved dog med nogenlunde sikkerhed, at Gorm regerede frem til sin død i år 958 eller 959, hvor hans søn Harald Blåtand tog over. For nylig prøvede forskerne at rekonstruere og 3D-printe Gorms knogler. Alvorligt spørgsmålstegn fra start - Allerede i de allertidligste led af kongerækken, som vi kender den i dag, kan der stilles et alvorligt spørgsmålstegn, mener Nils Hybel. Han arbejder ved samme institut som Jes Fabricius og har en doktorgrad i historie. Nils Hybel fortæller, at hele ideen om en kongeslægt, der går tilbage til Gorm den Gamle, ikke opstod før middelalderen med kristendommens indtog omkring slutningen af 1000-tallet. Det vil sige mere end 100 år, efter at Gorm selv levede. Før kristendommen slog igennem, var interessen for genealogi – slægtsforskning – og arverækkefølge ikke-eksisterende. I hvert fald blev det ikke nedfældet på skrift før da, og derfor kan vi ikke dokumentere det i dag, tilføjer han. Den tidlige historie blev mundtligt overleveret - Det betyder blandt andet, at alle informationer, vi i dag har om de tidligste kongers slægtskab, er nedskrevet af mennesker, der ikke selv har set historien udspille sig. Fortællingerne er indtil da blevet overleveret mundtligt. Det betyder også, at de første til at skrive historien havde temmeligt frit lejde til at tilpasse historien deres egne politiske interesser.

Nachtrag zu der letzten Information über die Geschichte der dänischen Könige. Obiger Artikel ist lediglich ein kurzer Ausschnitt eines mehrere Seiten umfassenden Zeitungsberichts. Wer den kompletten Artikel haben möchte (in dänischer Sprache) bitte kurze Nachricht an mich. Danke.

nyt i august 2017

 

Håb for de togrejsende:

Største togsatsning nogensinde i gang Jyllands-Posten INDLAND 02.07.2017 KL. 21:00 AF KLAUS DOHM Pendlere og togrejsende kan godt begynde at glæde sig. Der investeres næsten 120 mia. kr. i tog, skinner og nye signaler.

Der lægges nye skinner, skiftes signaler og elektrificeres som aldrig før. På Djursland er Keld Røjskjær og hundredvis af andre banebisser lige nu i gang med den største togsatsning nogensinde i Danmark. Foto: Casper Dalhoff

Hurtigere, bedre og mere præcise tog er på vej for de togrejsende og pendlerne. Aldrig før er der investeret så massivt i togdrift i Danmark som lige nu. I alt løber de igangsatte togprojekter op i 119,1 mia. kr., viser en opgørelse, som Transportministeriet har udarbejdet for Jyllands-Posten. Samtidig med at der bygges nye jernbaner, letbaner, metro, broer, tunneller, elektrificeres og sættes nye togsignaler op for 119 mia. kr., er der "kun" sat vejprojekter i gang for knap 38 mia. kr., viser tal fra Vejdirektoratet. Jeg vil hellere bruge penge på at udbygge motorvej E45 end på flere letbaner.Ole Birk Olesen

(LA), transportminister Oven i de 119 mia. kr. kommer yderligere 6,4 mia. kr. til elektrificering af flere togstrækninger, der allerede er afsat på finansloven for de kommende år. Desuden skal der købes nye eltog for mellem 17 og 21 mia. kr., hvilket heller ikke er med i regnestykket. Hovedparten af de 27,5 mia. kr. fra aftalen om Togfonden.dk er til gengæld ikke med, da pengene endnu ikke er afsat. Den massive investering overrasker flere trafikforskere og transportminister Ole Birk Olesen (LA). Vejenes tur »Der er mange, det ikke er gået op for, at vi bruger rigtig meget på jernbanen i øjeblikket. Samlet set går to tredjedele af investeringer i infrastruktur i disse år til den kollektive trafik og kun en tredjedel til vejene – selv om 90 pct. af transporten foregår på vejene,« siger Ole Birk Olesen. Han mener derfor, at det nu er vejenes tur til at få et løft. »Derfor skal alle de penge, vi de kommende år kan skaffe til ny infrastruktur, gå til vejene. Pengene kan ikke bruges to gange, og jeg vil hellere bruge penge på at udbygge motorvej E45 end på flere letbaner.« Mens trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet, RUC, roser den kraftige satsning på tog, opfordrer professor Mogens Fosgerau fra DTU politikerne til at tænke sig godt om, inden de vælger tog frem for f.eks. busser: »Det er dyrt at investere i skinner, og letbanerne – især letbanen i Odense – bliver alt for dyr. Det er rigtig svært at forklare, hvorfor det er så meget bedre med en letbane end med en bus, når prisen er så meget højere for letbanen,« siger Mogens Fosgerau, der også betegner den planlagte jernbane fra Vejle til Billund som »alt for dyr«.

 

 

Ny teknik har givet Tollundmanden mere præcis dødsattest

Jyllands-Posten - KULTUR 04.07.2017 KL. 15:38 Tollundmanden døde mellem 405 og 384 før vor tidsregning. Det har forskere slået fast med ny analyse.

Tollundmanden døde mellem 405 og 384 før vor tidsregning. Det har forskere slået fast med ny analyse. Foto: Carsten Ingemann

En mand, der har været død i mere end 2.400 år, har fået indsnævret intervallet for sin død til 21 år. Tollundmanden blev hængt og lagt i graven mellem år 405 og 384 før vor tidsregning. Det har forskere slået fast ved hjælp af en ny teknik, skriver DR og TV 2 Østjylland.Hidtil har man skønnet, at han døde mellem 200 og 400 år før vor tidsregning, før han i 1950 blev fundet i en mose ved Tollund ved Silkeborg. Men nu har forskerne fra Aarhus Universitet og Museum Silkeborg ved hjælp af kulstof-14-teknik altså kunnet fastslå dødsåret endnu mere præcist. 2400 år gammel tå er dukket op i afdød konservators rod - Det er rigtig stort. Vi var jublende lykkelige, da vi fandt ud af det. Det er exceptionelt, siger forskningschef Nina Helt Nielsen fra Museum Silkeborg til TV 2 Østjylland. Hun tilføjer, at det er meget usædvanligt at

kunne datere forhistoriske fund med så stor nøjagtighed. Ifølge postdoc Bente Philippsen fra Aarhus Universitet er intervallet for dødsåret 95,4 procent sikkert. Årsagen er blandt andet, at indholdet af kulstof-14 i atmosfæren faldt betydeligt i netop den periode. Var Tolludmanden død få år tidligere, ville dateringen have været meget bredere. Med den nye viden står det fast, at Tollundmanden er død, nogenlunde samtidig med den græske filosof Sokrates. I den nye analyse er urenheder blevet filtreret ud af prøver for at få et mere nøjagtigt dødstidspunkt, forklarer Nina Helt Nielsen til DR. - Nu har vi nærmest kunnet sætte årstal på, hvornår han levede - samtidig med Sokrates, der døde i 399 før Kristus. Og det er fuldstændigt vildt, at vi kan relatere ham til historiske begivenheder på det tidspunkt, siger hun. I dag er Tollundmanden udstillet af Museum Silkeborg. Næste skridt er at forsøge at få museets andet moselig, Ellingkvinden, dateret på samme måde. Hun blev fundet mindre end 100 meter fra Tollundmanden.

/ritzau/

 

 

Et stykke egetræ afslører Harald Blåtands femte vikingeborg

Jyllands-Posten HISTORIE 04.07.2017 KL. 05:31 Arkæologer har fundet en træstump, der peger på, at Danmarks femte vikingeborg er fra Harald Blåtands tid.

Arkivfoto: Finn Frandsen

Siden den femte danske vikingeborg blev fundet ved Sydmotorvejen vest for Køge i 2014, har det store spørgsmål været, om den overhovedet var fra den danske vikingekonge Harald Blåtands levetid. Nu har arkæologer efter alt at dømme fundet svaret i en træstump.

I sidste uge fandt arkæologerne nemlig et stykke egetræ, og dateringen peger kraftigt på, at borgen er fra dengang, Harald Blåtand samlede riget. Det skriver Politiken tirsdag. - Det er vores største gennembrud siden opdagelsen i 2014, siger Søren Sindbæk, der er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet og en af forskerne på udgravningen af ringborgen ved Køge, til avisen. Dateringen kalder han "the smoking gun" (den rygende pistol, red.), fordi den bekræfter, at det kolossale skanseværk med palisade og fire porte blev opført i slutningen af 900-tallet - akkurat ligesom de fire andre kendte ringborge fra vikingetiden. Efter fundet af ringborgen i 2014 har mange ellers tvivlet på, at borgen var beslægtet med de berømte ringborge fra den store vikingekonges regeringstid.- Mange har været kritiske og sagt, at den ikke hører til blandt de andre borge. Personligt har jeg hele tiden troet på, at den hørte til den samme gruppe, blandt andet på grund af geometrien. - Vi kender simpelthen ikke andre anlæg med den her form. Det her er vigtigt for os, fordi det er endnu en ting i beviskassen, siger udgravningsleder Nanna Holm til Politiken. Træstykket dukkede op, da arkæologerne netop var begyndt at grave i ådalen syd for borgen i sidste uge. Ved hjælp af en stor database over egetræ fra Nordeuropa og ved at sammenligne med træ fra vikingeborgen Trelleborg kunne man konstatere, at træet havde vokset i det danske område og var fældet efter år 966. Selv om

borgen ser ud til at være opført i Harald Blåtands tid, er det endnu for tidligt at sætte to streger under, at han var selve bygherren. Det kan endnu ikke afvises, at borgen blev bygget af hans fjender.- I teorien kunne den være bygget af hans søn Svend Tveskæg, men det virker usandsynligt, siger Søren Sindbæk til Politiken. /ritzau

 

 

Nyt mineral fundet på Island og opkaldt efter dansk familie

Jyllands-Posten - EUROPA 21.07.2017 KL. 15:24 AFJOSEFINE AAEN En nysgerrig - og modig - islandsk geolog har i en kogende åbning i Heklavulkanen fundet et nyt mineral, der nu opkaldes efter tre danske videnskabsmænd.

Topsøeite er blot det seneste af i alt syv nye mineraler fra Island, som er blevet beskrevet siden 2009. Foto: Sif Meincke

Gullige jordskorper fra en kogende varm åbning i den islandske vulkan Hekla har vist sig at indeholde et hidtil ukendt mineral. Det er netop blevet bekræftet i den seneste udgave af det videnskabelige tidskrift Mineralogical Magazine, skriver Videnskab.dk. Det var ifølge mediet den islandske geolog Sveinn Peter Jakobsson, der efter vulkanens voldsomme udbrud i 1991 sikrede sig materiale fra sprækker i den 170 grader varme lava. Jordskorperne er siden blevet undersøgt på et laboratorium på Københavns Universitet, og det viser sig nu, at de har gemt på et nyt mineral. 208 nye mineraler er menneskeskabte Mineralet har allerede fået sit navn, og det er blevet opkaldt efter en dansk familie, der har spillet en stor rolle inden for videnskaben. »Vi har valgt at kalde mineralet for topsøeite efter Topsøe-familien. Når man har en dansk familie, som har givet så mange vigtige personer til videnskaben, så synes jeg, der er grund til at opkalde et mineral efter dem,« fortæller Tonci Balic Zunic, som er lektor i mineralogi og krystallografi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. Et mineral er et naturligt forekommende stof med en defineret krystalstruktur.

På billedet ses mineralet Simonkolleite, der er blevet fundet i en kobbermine i Arizona i USA. Det er opkaldt efter mineralsamlerne Werner Simon og Kurt Kolle. Forskere mener, at det er opstået som følge af menneskers aktivitet. Foto: RRUFF . Topsøe-familien står bag den danske kemivirksomhed Haldor Topsøe, der blev grundlagt af civilingeniøren Haldor Frederik Axel Topsøe i 1940, og som siden har beskæftiget sig med katalysatorer og krystallografi. Sidstnævnte værktøj anvendes til at studere bl.a. mineraler. Foruden grundlæggeren, der afgik ved døden i 1935, er navnet også en hyldest til hans efterkommer med samme navn, der gik bort i 2013, samt barnebarnet Henrik Topsøe, der nu er tidligere bestyrelsesformand og en del af ejerfamilien.Vulkan på Sumatra rumler igen og sender folk på flugt Topsøeite-mineralet er et af i alt syv nye mineraler fra Island, der er beskrevet siden 2009. Det består ifølge den online mineraldatabase Mindat.org af grundstofferne jern og flour, lige som det også indeholder

vandmolekyler. Den kemiske forbindelse ser således ud: FeF3(H2O)3 Et mineral er et naturligt forekommende homogent og fast stof med en defineret krystalstruktur, og der er i alt ca. 5.200 kendte - og godkendte - mineraler på verdensplan. Der bliver hvert år opdaget nye mineraler, som skal godkendes af Den Internationale Mineralogiske Forening (IMA).

 

 

Prins Henrik lider af demens

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 06.09.2017 KL. 14:06 AF RONJA MELANDER Omfanget af de kognitive svigt er ifølge Rigshospitalet større end forventeligt for prinsens alder.

Foto: Thomas Borberg

Den seneste tid har der været spekuleret vidt og bredt i, hvorvidt prins Henrik lider af en sygdom. Et specialistteam ved Rigshospitalet har nu bekræftet, at det er tilfældet. Et længere udredningsforløb har vist, at prinsen lider af demens. Det oplyser hoffet onsdag i en pressemeddelelse. Eksperter om prins Henriks hustru-kritik: Det gør dronningen mere populær »Diagnosen indebærer en svækkelse af prinsens kognitive funktionsniveau. Omfanget af de kognitive svigt er ifølge Rigshospitalet større end forventeligt for prinsens alder og kan ledsages af forandringer i væremåde, reaktionsmønstre, dømmekraft og følelsesliv og dermed også påvirke samspillet med omverdenen,« står der. Diagnosen har den konsekvens, at prinsen fremover vil neddrosle sine aktiviteter yderligere. Der vil også blive taget stilling til hans protektioner og æreshverv, lyder det i pressemeddelelsen. Spekulationerne i prinsens helbred har bl.a. bundet i interviews, som han har givet til pressen henover sommeren. I Billed-Bladet og Se og Hør blev der i august bragt interviewuddrag med prinsen, hvor han rettede kritik mod sin hustru, dronning Margrethe. Derudover vakte prins Henrik den 3. august stor opmærksomhed, da han bekendtgjorde, at han ikke ønsker at blive begravet ved siden af sin hustru i Roskilde Domkirke, som det ellers var planlagt. Hoffets kommunikations- og pressechef Lene Balleby oplyste i den forbindelse til Jyllands-Posten, at det skyldes prinsens utilfredshed med sin status og stilling i monarkiet. Den 83-årige prins Henrik blev indlagt 14. august på Rigshospitalet. Ifølge hoffet skyldtes det eftervirkninger fra en operation, som han fik foretaget i midten af juli på Aarhus Universitetshospital. Her blev han opereret i højre lyske og fik en ballonudvidelse i højre bækkenkar. Prins Henrik var indlagt i en uge i forbindelse med indgrebet. hoffets kommunikations- og pressechef Lene Balleby. »Det er Dronningen og den kongelige families ønske, at prinsen fremover får den ro, som situationen påkræver,« lyder det onsdag i pressemeddelelsen.