nyt i dezember 2018

De udviste udlændinges ø tager pladsen i lederspalterne  

Jyllands-Posten - 01.12.2018 KL. 06:41  

Den netop indgåede finanslov har fået den lille ø Lindholm i Stege Bugt på alles læber og i avisernes ledere.
Finansloven løser et akut problem for et mindre bysamfund i Bording i Jylland, mener B.T. Men den afgørende problemstilling er, at udviste udlændinge skal ud af landet - og "det løser en øde ø i Stege Bugt ikke", skriver avisen. Foto: Styrelsen for Dataforsyning
Finansloven, der fredag blev præsenteret foran glasdøren til Finansministeriet, er omdrejningspunktet i de fleste af dagens avisledere fra B.T. til Børsen. Men især én ø tager pladsen på lederspalterne. De udvistes ø Lindholm. Øen ligger i Stege Bugt mellem Kalvehave og Stege. Indtil fredag var den mest kendt for forsøg med dyr. Nu skal øen laves om til et udrejsecenter for udviste udlændinge på tålt ophold, der ikke kan sendes tilbage til deres hjemlande. Politiken kalder det "en falliterklæring" at sende udlændinge til "en øde ø". Avisen skriver, at "der er noget grundlæggende uskønt ved at se politikere godte sig, mens de kaster mennesker i ulykke". Alligevel kunne Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, "dårligt være i sin egen krop af glæde over partiets udlændingepolitiske trofæ", lyder det fra Politiken. Finansloven løser et akut problem for et mindre bysamfund i Bording i Jylland, mener B.T. Men den afgørende problemstilling er, at udviste udlændinge skal ud af landet - og "det løser en øde ø i Stege Bugt ikke", skriver avisen.                                                                                                                 
Flere af aviserne mindes, dengang den daværende indenrigsminister, Karen Jespersen (S), i 2000 foreslog at placere kriminelle udlændinge på en øde ø i Øresund. - Men hvad der i 2000 siden blev betragtet som udansk, usmageligt og utænkeligt bliver nu en realitet, skriver Politiken. Ekstra Bladet mener, at integration "officielt blev opgivet i Danmark" med den nye finanslov. Og "det kommer alt sammen af, at Lars Løkke Rasmussen har brug for en tre-fire måneder mere i regering", skriver avisen. Omvendt kalder Berlingske det "et gennembrud", at regeringen og Dansk Folkeparti er nået til enighed om et "fornuftigt og gennemførligt" paradigmeskift på udlændingeområdet. Avisen mener, at finansloven indeholder flere vigtige gennembrud, men at det er "at strække den for vidt at kalde det en meget borgerlig finanslov". Sidste store aftale inden valget: Finanslov med fokus på især to ting  Ifølge JyllandsPosten savner finanslovaftalen "klare liberale aftryk". - At det bliver billigere at drikke vin og sejle i lystbåd ligner en borgerlig parodi. De beskedne skatte- og afgiftsnedsættelser gør det bestemt ikke lettere for Liberal Alliance at begrunde, hvorfor partiet er en del af regeringen, skriver Jyllands-Posten. I Børsen nævnes Lindholm ikke. Til gengæld fremhæves det, at satspuljen afskaffes. Og det er "det største nye økonomiske tiltag", mener avisen, der kalder aftalen for "de små glæders finanslov".
/ritzau/


*****************************************
Letbanen til Grenaa forsinket – igen    

Jyllands-Posten 06.12.2018 KL. 14:50 AF Marie-Louise Andersen Letbanestrækningen mellem Grenaa og Aarhus bliver alligevel ikke klar til sidst i marts 2019. Åbningen af letbanestrækningen til Grenaa er endnu engang forsinket. Foto: Stine Rasmussen Letbanen til Grenaa har været ramt af den ene usikkerhed og forsinkelse efter den anden. Torsdag meddelte Aarhus Letbane så, at der igen er forsinkelse på strækningen. En »usædvanlig fejl« forsinker åbningen med en måned - til slut april 2019. Forsinkelsen skyldes ifølge Aarhus Letbane en såkaldt interface-fejl i det system, der bruges til at kontrollere bommene, mens letbanetogene holder stille på en station. I stedet for at blive nede, som de skal, gik bommene under de indledende tests op.  Af sikkerhedshensyn er det ikke nok at rette i det såkaldte interface, der skal udføres nye test. Og de kan ikke afvikles inden for den planlagte tid, hvorfor godkendelsen af Letbanens infrastruktur på strækningen altså må udskydes. Dermed bliver strækningen til Grenaa forsinket med i alt 18 måneder.   

Det er netop tests og skrappe sikkerhedsregler, der sikrer, at vi får et sikkert og velfungerende letbanesystem, når det bliver godkendt. Mikkel Borre, direktør Aarhus Letbane  »Det er vi naturligvis ærgerlige over. Ikke mindst fordi vi nok engang kommer til at skuffe en masse mennesker, der havde set frem til at bruge Letbanen mellem Grenaa og Aarhus sidst i marts, som vi meldte ud tidligere i år,« siger Aarhus Letbanes direktør Mikkel Borre i en pressemeddelelse, hvori han anerkender og beklager, at det trækker langt mere end rimeligt på mange menneskers tålmodighed. »Vi har forsøgt at vinde tid andre steder i tidsplanen, men det er ikke lykkedes i tilstrækkeligt omfang. Derfor informerer vi nu om ændringerne i tidsplanen,« siger Michael Borre  Letbane til Grenaa - Landets første letbane skulle efter planen være åbnet i efteråret 2017, men forsinkelser i godkendelsesprocessen betød, at åbningen blev udskudt til december, hvor kun den indre strækning i Aarhus blev åbnet. Samtidig blev åbningen af strækningerne til Odder og Grenaa udskudt. Aarhus Letbane meddelte i september 2018, at strækningen til Grenaa ville åbne i slutningen af marts.  Hvis letbanen åbner til Grenaa i slutningen af april vil borgerne på strækningen have været uden tog i næsten år - og letbanen være 18 måneder forsinket. 

Ikke kun dårligt - Der var ingen problemer med det tilsvarende interface på Odderbanen, dengang det system blev afprøvet, og problemerne er derfor kommet uventet.  »Selv om det er voldsomt frustrerende for alle, at åbningen af strækningen mellem Grenaa og Aarhus igen bliver forsinket, er det ikke udelukkende en dårlig nyhed: Det er netop tests og skrappe sikkerhedsregler, der sikrer, at vi får et sikkert og velfungerende letbanesystem, når det bliver godkendt,« lyder det fra Michael Borre. Opgivende borgmester - Selvom Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune anerkender at sikkerheden selvfølgelig skal være i orden, frustrerer forsinkelsen ham. »Vi har været igennem alle prøvelser i tidsforløbet og er vel efterhånden blevet så hårdhudede, at vi siger, en måned fra eller til... Jeg tror på, at den åbner, når jeg får besked på det. Men selve dét, at tidsplanen hele tiden skrider, slider kraftigt på glæden og er selvfølgelig noget til kommende revyer.« Samtidig peger han på et alvorligere problem: Forsinkelsen denne gang rammer ind i Region Midtjyllands planlagte besparelser på busdriften i regionen og omlægning af den kollektive trafik på Djursland. Regionen har meldt ud, at den per 1. april ikke længere finansierer en række regionale busruter, og samtidig omlægger Djursland efter planen den kollektive trafik. »Regionens besparelser og omlægning af den kollektive trafik på Djursland fungerer ikke, når letbanen ikke er åbnet. Det er et stort problem, at den trafikplan, vi har for Djursland, forudsætter, at letbanen kører,« siger Jan Petersen. Midttrafik har meddelt, at der kører erstatningsbusser, indtil letbanen kører.
 
*****************************************
Tre scenarier: København overvejer at lukke middelalderbyen for biler                                               

Politiken KØBENHAVN 28. NOV. 2018 KL. 14.27 AF FREDERIK BUHL KRISTENSEN Området, som Københavns Kommune overvejer at lukke for biltrafik, omgrænses af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og inkluderer Slotsholmen. Der vil fortsat være gennemkørsel via Stormgade, Vindebrogade og Bremerholm. Illustration: Københavns Kommune Københavns Teknik- og Miljøudvalg skal i første omgang tage stilling til en »dialogproces« om lukning, som kan komme til at lukke op til 85 procent af biltrafikken ude. Med et ønske om at opnå »bedre byliv« overvejer Københavns Kommune nu at lukke en stor del af den indre by for biler - dog med visse undtagelser. På et møde mandag 3. december skal Teknik- og Miljøudvalget behandle tre scenarier for at lukke middelalderbyen. Forvaltningen har indstillet, at udvalget i første omgang beslutter at igangsætte en »dialogproces«. Alle tre scenarier omfatter samme område, middelalderbyen. Dog med fortsat gennemkørsel i Stormgade, Vindebrogade og Bremerholm. Ingen af dem vil lukke fuldstændig for biltrafikken, men vil søge at reducere trafikken i middelalderbyen med mellem 5 og 85 procent ved at udelukke bestemte biler fra området.

Fakta Middelalderbyen - Der kører dagligt ca. 15.000 biler ind i Middelalderbyen i København. Bydelen domineres dog altovervejende af cykeltrafik og fodgængere. Eksempelvis færdes der i Nørregade dagligt ca. 11.000 cyklister og 12.000 fodgængere, mens der kun er registreret ca. 4.000 biler. Middelalderbyen er i denne sammenhæng afgrænset af H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og inkluderer Slotsholmen, samt med fortsat gennemkørsel via Stormgade, Vindebrogade og Bremerholm.                                       

Parkering - Om aftenen er der mindst pres på parkeringspladserne i indre by. Her er 30 pct. af parkeringspladserne er optaget. Det største pres på parkeringen ligger midt på dagen, hvor ca. 80 % af parkeringspladserne, når man ser samlet på offentlige og private p-pladser samt Phuse, er optaget. - Kilde: København Kommune                                                                           

Scenarie A vil reducere biltrafikken med 5-15 procent og parkeringsbehovet med 10-15 procent ved kun at tillade »køretøjer med ærinde og registreret nummerplade i systemet«, skriver forvaltningen.                                                                                                                                  Scenarie B vil reducere trafikken med 40-50 procent og parkeringsbehovet med 30-40 procent ved kun at tillade »invalidekørsel, beredskab, renovation, beboere, privat gårdparkering, ambassader, håndværkere, varelevering, sygetransport, taxa, bus, delebiler og limousinekørsel«. I dette scenarie får gæster, kunder, ansatte og studerende altså ikke adgang med bil. Scenarie C, det mest restriktive af de tre, vil reducere biltrafikken med 75-85 procent og parkeringsbehovet med 80-90 procent. Det skal ske ved kun at tillade »invalidekørsel, beredskab, renovation, privat gårdparkering, ambassader, sygetransport«. Derudover vil varelevering, specialkørsel (for eksempel flyttebiler) og kommunale driftsbiler være tilladt i tidsrummet klokken 4 til 11. I dette tilfælde er der altså ikke adgang for »beboere (uden privat gårdparkering), håndværkere (uden varelevering), taxa, bus, delebiler, gæster, kunder, ansatte og studerende«. Koster millioner i drift og anlæg - Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) er klar over, at det er svært at tilfredsstille alle behov i indre by, hvor plads er en mangelvare, og det derfor er nødt til at »tage noget ud af ligningen«. »Bilerne er enormt pladskrævende, og hvis vi får flyttet bilisterne over i andre transportformer, kan vi frigøre plads til at skabe bedre fremkommelighed for gående og cyklende i byens smalle gader. Vi kan også få plads til at plante flere træer og skabe bedre affaldsløsninger, og vi kan give plads tilbage til beboerne og områdets mange besøgende ved at skabe gågader og lege- og opholdsrum«, skriver borgmesteren i en pressemeddelelse.  De tre scenarier vil give fra »ingen væsentlige potentialer« til »væsentligt forbedrede forhold« for fodgængere og cyklister afhængigt af scenarie, vurderer forvaltningen. CO2-udledningen vil reduceres med 100-3.100 ton om året, fordi forvaltningen vurderer, at flere vil fravælge bilen. Scenarierne vil dog også medføre omkostninger. Anlægsudgifterne til systemet, der skal sikre kontrollen, vil udgøre mellem 85 og 166 millioner kroner, mens driftsudgifterne vil være på 13-26 millioner kroner. Anlægs- og driftudgifter kan reduceres »væsentligt«, hvis man ikke vælger en løsning med hæve-sænke-pullerter, men i stedet med skilte, skriver forvaltningen. Detailhandlen vil lide et tab på mellem 0 og 7 procent afhængigt af scenarie.                                                                                                                                        Ville oprindeligt lukke helt - Borgerrepræsentationen besluttede 24. august 2017 oprindeligt
fuldstændig at lukke for biler i middelalderbyen, men juridiske vurderinger viste, at det kunne medføre »erstatningskrav og ekspropriationer i milliardklassen for Københavns Kommune«. Ideen om at lukke middelalderbyen for biler udsprang dengang af et ønske om at komme af med de terrorsikrende foranstaltninger, der i dag er sat op i området.  Men PET og Københavns Politi vurderede, at en lukning ikke vil øge sikkerheden betragteligt, hvorfor man ikke vil kunne fjerne de terrorsikrende foranstaltninger. Også det har haft betydning for, at man nu har droppet den fuldstændige lukning. Borgersamling inspireret af Toronto - Dialogprocessen, som forvaltningen foreslår at starte, skal foregå som en »borgersamling« inspireret af Toronto i Canada. »Borgersamlingen består af 24-36 frivillige, statistisk udvalgte borgere, som sammen bidrager med anbefalinger til beslutningsgrundlaget. Indre By Lokaludvalg og interesseorganisationer vil blive inddraget. Processen omfatter ikke en egentlig partshøring, da denne først kan gennemføres, når der er truffet en politisk beslutning om en løsning,« skriver forvaltningen.                          Hovedindholdet i denne artikel er hentet fra Politiken Byrum.
 
*****************************************
Nu plantes træerne, og springvand vender retur:

Rådhuspladsen får sin egen lille skov Politiken København11. dec. 2018 kl. 10.53 Af Søren Astrup  
Sådan ventes Rådhuspladsen at komme til at tage sig ud, når metroarbejdet er overstået og pladsens træer er sprunget ud. Foto Metroselskab 

I disse dage plantes i alt 59 træer på det, der i så mange år har været en byggeplads i hjertet af København. Der kommer til at stå robinie, spidsløn, japansk røn, rød hestekastanje og vandgran på den del af pladsen, der ligger længst væk fra Rådhuset. Ind mellem træerne snor en cykelsti sig. Den forbinder Jernbanegade med Vestergade. Under de spidse ovenlysvinduer, der kommer ved siden af Rådhuspladens nye skov, ligger den nye metrostation, som ventes at skulle håndtere omkring 14.000 rejsende i døgnet.

Planen er, at den nye Rådhusplads og trælunden er åbnes med ibrugtagningen af citymetroringen til sommer. På længere sigt er tanken også den, at Dragespringvandet skal helt tilbage. I 1954 blev en del af springvandet, et yderbassin med en diameter på 14 meter, fjernet, fordi det var i vejen for bilerne på H. C. Andersens Boulevard. Det blev først stillet op på Brønshøj Torv og har siden været opmagasineret. Værket er skabt af Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaard. Når politikerne på rådhuset har skaffet penge til det en gang i tidens fylde, så skal de genetableres inde midt på rådhuspladsen.                                                                                                                                            Vil man se flere træer end dem, der fra denne uge får adresse på Rådhuspladsen, er Fælledparken blot fem stop derfra med den nye metrolinje. Det er en tur, der kommer til at vare syv minutter. Når der er fundet finansiering til projektet, så rykkes det gamle dragespringvand også ind på pladsen.

NB: Det er tidligere i denne artikel fremgået, at Dragespringvandet rykkes ind på pladsen, når metroringen åbner. Det sker ikke. Der er ikke fundet midler til projektet endnu, meddeler Københavns Kommune.  

 
*****************************************

 

Tidlig julegave fra regeringen:

Karen Blixen Museet får millionstøtte  

Lokalavisen.dk 08.12.18

Karen Blixen Museet har fået en tidlig julegave ved at komme med på finansloven og sikret millionstøtte. Pressefoto Nu kan det verdenskendte museum i Rungsted ånde lettet op  Karen Blixen Museet er, som ønsket af museets bestyrelse, kommet med på finansloven, og er over de næste fire år sikret 12 millioner kroner i støtte til driften.  I august meddelte bestyrelsesformand for Rungstedlundfonden Michael Bjørn Nellemann, at museet var truet på sin eksistens, da fondens formue til at drive museet var ved at være brugt op. Nu glæder han sig over, at det lykkedes at sikre museets fortsatte drift.

nyt i november 2018

Mindesmærker i hundredvis bliver fredet 

Jyllands-Posten  09.11.2018 KL. 10:23 AF RONJA MELANDER 650 genforeningssten og mindesmærker bliver fredet i anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.
Esterhøjstenen er Danmarks næststørste genforeningssten. Den vejer ca. 25 tons og blev i løbet af sommeren 1920 opstillet på den 89 meter høje Esterhøj ved Høve i Vestsjælland. Arkivfoto: Polfoto/Per Folkver »Sekstusind unge sønners liv var dine løsepenge.« Sådan skrev forfatteren Henrik Pontoppidan i Genforeningssangen om mændene, der betalte prisen for, at Sønderjylland kunne blive dansk igen. Ved de fleste sønderjyske kirker og mange andre steder i landet kan man i dag finde monumenter til ære for de faldne under Første Verdenskrig. Og i alt 650 mindesmærker vil nu blive fredet for at markere 100-året for genforeningen, oplyser Kulturministeriet fredag.  Ifølge ministeriet blev der i årene omkring 1920 rejst omkring 670 sten og mindesmærker over hele Danmark. »Genforeningsstenene er ikke bare fortællingen om, hvordan nutidens Danmarkskort blev formet efter afslutningen af 1. verdenskrig i 1918, hvor Sønderjylland blev en del af Danmark ved Genforeningen i 1920,« siger kulturminister Mette Bock (LA) i en pressemeddelelse og fortsætter: »De fortæller også historien om den glæde, som Sønderjyllands genforening skabte både nord og syd for den gamle Kongeågrænse. Derfor tager vi nu initiativ til, at vi kan få fredet alle stenene, så de sikres for eftertiden, og så de kan indgå som en del af markering af genforeningsjubilæet i 2020.  « Fortidsmindefredningen betyder, at mindesmærkerne ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges. På Kulturministeriets kort over monumenter og nationale mindesmærker, kan man finde en oversigt over eksisterende mindesmærker fra genforeningen. Ifølge Grænseforeningen findes den mest komplette registrering af stenene dog på hjemmesiden her.  Efter nederlaget i 1864 var krigslysten i Danmark mættet, og landet placerede sig under neutral fane, da en ophedet konflikt mellem Serbien og Østrig-Ungarn kort efter århundredeskiftet udløste Den Store Krig, som spredte sig ud over et helt kontinent. Men syd for Kongeåen stod man uden for det danske helle. 1864 havde gjort sønderjyderne tyske, men mange vedblev at være dansksindede. 

 Det anslås, at ca. 30.000 store drenge såvel som unge og midaldrende mænd fra Sønderjylland blev indkaldt til Første Verdenskrig, og over en sjettedel kom altså aldrig hjem igen, da krigen fik en ende i november 1918. Genforeningen blev symbolsk markeret, da kong Christian X red over den gamle grænse ved Kongeåen på sin berømte hvide hest.

Arkivfoto: Holger Damgaard  

Nogle – heriblandt René Rasmussen, museumsinspektør på Museum Sønderjylland - har gjort sig det tankeeksperiment at regne på tabstallet, som det havde set ud, hvis hele Danmark havde været involveret i krigen. Hans bud lyder, at det ville være løbet op i uoverskuelige 100.000 dræbte. Dermed havde krigen været den blodigste i Danmarkshistorien.  

                                                
*****************************************

Julemandens postkasse flyttes til Nissebandens by i Grønland 

 Politiken FORBRUG OG LIV 15. NOV. 2018 KL. 21.30 AF CHARLOTTE BRANNER

Nu sender kommunen i Diskobugten den meterhøje postkasse til Uummannaq, hvor skoleelever besvarer brevene. Julemandens postkasse. Foto: Charlotte Branner  

 Når håbefulde brevskrivere sender ønskesedler til julemanden i Grønland i år, ender brevene i den vestgrønlandske by Uummannaq, hvor DR’s julekalender ’Nissebanden i Grønland’ fra 1989 blev optaget. Fredag bliver den meterhøje postkasse bugseret væk fra sin nuværende placering i Ilulissat for at blive sejlet til Uummannaq med årets sidste fragtskib, før isen lukker sejladsen i området for vinteren.
Når postkassen ankommer til den lille by med 1.300 indbyggere nord for Diskobugten, skal den sættes i stand og placeres et egnet sted i samarbejde med byens beboere. Julemandens grønne hytte, der ligger et par timers vandring uden for byen, og som blev danmarkskendt som julemandens kongsgård i ’Nissebanden i Grønland’, skal også efterses, siger erhvervsdirektøren i Avannaata Kommune, Hans Peter Lennert, til Politiken.
Julemandens hytte ved Uummannaq, hvor Danmarks Radio optog julekalenderen ’Nissebanden i Grønland’. Foto: Ulrik Bang/Ritzau Scanpix Det glæder de sig til i Uummannaq, hvor de ældste elever på Edvard Kruse Skolen de seneste fire år har brugt en del af deres undervisningstid på at besvare brevene, folk sender til julemanden, og som bliver fløjet med fly og helikopter til posthuset i Uummannaq.  »Kommunen spurgte for fire år siden, om vi ville overtage besvarelsen af brevene, og det sagde vi ja til af pædagogiske årsager. Vi vil gerne have, at børnene opdager, at verden er større end det her lille samfund, og at de ser, hvor forskellige livsvilkår folk har. Hvor danske børn sender sutter og ønskesedler, sender voksne asiater gaver og ønsker om en god uddannelse eller en god kone«, fortæller Tim Arnoldi, som er viceskoleinspektør på Edvard Kruse Skolen i Uummannaq, hvor bygdens 200 børn undervises fra 1. til 10. klasse. 

Konkurs tre gange - Forud for flytningen til Uummannaq har julemandens postkasse levet en omtumlet tilværelse, siden den i 1992 blev stillet op på havnen i hovedstaden, Nuuk. To gange er virksomhederne bag postkassen gået konkurs, og i 2011 blev rettighederne til julemanden solgt og postkassen flyttet til Ilulissat. Også her måtte man opgive at få foretagendet til at løbe rundt, og det blev tvangslukket i 2016. 

De mange nedture gennem årene har ført til mange ubesvarede breve og skuffede børn verden over. De senere år har Avannaata Kommune (tidligere Qaasuitsup Kommune) betalt regningen for at besvare julemandens post. 125.000 kroner kostede det det første år, men efter at skoleeleverne har overtaget besvarelsen og aflønnes med bl.a. studieture, er omkostningerne faldet til under det halve. Men det er stadig ikke alle, der kan forvente at modtage svar fra julemanden, fortæller Tim Arnoldi, som er tovholder på julemandsbesvarelserne i Uummannaq. Han har sammen med skolens lærere og elever indrettet et kontor på det lokale museum, hvor julemandens fortrykte svarkort ligger, og de hen ved 3.000 årlige krydstogtturister kan sende hilsener hjem. 
Julemandens kane, som har henslæbt nogle uvirksomme år på en parkeringsplads i Illulissat ved siden af postkassen, skal fikses op og placeres ved lufthavnen i byen, så tilrejsende turister kan se, at det er her, julemanden bor. Foto: Charlotte Branner Hvor der i julemandens storhedstid i Nuuk kunne ankomme op mod 150.000 breve på en sæson, modtog skolen sidste år 10.00015.000 breve. Så mange breve kan eleverne på den lille skole ikke nå at besvare, selv om de fortsætter arbejdet ind i januar. En del af brevene kan slet ikke besvares, fordi der ikke er skrevet tydelig afsender på kuverten. Andre breve er på kinesisk eller russisk, og så langt rækker undervisningen trods alt ikke i Uummannaq. Og så er der de breve, som eleverne ganske enkelt ikke kan nå. »Hvert år har vi nået at besvare 5.000-6.000 breve. Men vi gemmer dem alle sammen, så vi har efterhånden en del post liggende her«, fortæller Tim Arnoldi.


*****************************************
 
Skuespilleren Morten Grunwald er død 

Politiken KULTUR 15. NOV. 2018 KL. 12.13 AF SIMON ROLIGGAARD Morten Grunwald blev dansk folkeeje som Benny i Olsen-banden, men han har også høstet stor anerkendelse som karakterskuespiller på teater og i film. Her modtager han i 2008 en Bodil for Bedste mandlige birolle i filmen 'Hvid nat'. 

De fleste kendte ham som Benny fra Olsen-banden. Andre som Frede, der slog først, mens andre igen vil kende ham for at have hentet størstedelen af Samuel Becketts absurde teaterstykker til den danske scene. Nu er Morten Grunwald død. Skuespilleren Morten Grunwald er død. Han blev 83 år gammel. Det oplyser den nærmeste familie til Politiken. Morten Grunwald sov stille ind i går aftes efter et lille døgns indlæggelse på Sankt Lukas. Forud er gået et længere forløb med kræft. Kun ét år som pensionist Det er kun ét år siden, at Grunwald trak sig officielt tilbage fra den branche, der var hans liv i fem årtier. Tidligere på året måtte han melde afbud til 50-års jubilæet for Olsen-bandens første film på grund af sygdommen. Dengang sagde han til Se og Hør, at han havde takket nej til strålebehandling.      Morten Grunwald - Skuespiller, instruktør og teaterleder. 9. december 1934 - 14. november 2018.                                                                Uddannet skuespiller fra Odense teater og Det Kgl. Teaters elevskole 1957-60. Op gennem 1960’erne spillede han roller på Odense Teater og flere forskellige teatre i København blandt andet Det Ny Teater. Tog i 1971 initiativ til oprettelse af Bristol Music Center’s Teater, som han ledede frem til 1980. 1980-92 var han direktør for Betty Nansen Teatret og senere Østre Gasværk Teater frem til 1998. Sideløbende spillede han et utal af roller på tv og i film bl.a. i ’Slå første, Frede’ (1965), ’Matador’ (1978-82), ’Jul på Slottet’ (1986), ’Hvid nat’ (2007) og ’Stille hjerte’ (2014). Særligt kendt er han for rollen som Benny i de i alt 14 film om Olsenbanden.                                          Har udgivet selvbiografierne ’Kort tid’ (2005) og ’Min tid i gule sokker’ (2014). Gift 1965 med skuespiller Lily Weiding (f. 1924). »Jeg er 83 år. Jeg ved ikke, om der er måneder eller længere, men så er det det. Jeg har haft et langt og godt liv«, sagde han.                                    Succes på film, tv og teater - Han har vundet et hav af priser og medvirket i mere end 50 film, hvoraf han nok er mest kendt for de 14 om Olsen-banden. Han har selv stået på scenen, været teaterdirektør for Bristol Teatret og Betty Nansen Teatret, og så var det ham, der så potentialet i det gamle gasværk på Østerbro og lavede det om til et teater. Det var også her, han sidste sommer spillede sin sidste forestilling, ’3 x Beckett’. Morten Grunwald efterlader sig sin kone, Lily Weiding, og deres fælles datter samt to papdøtre.
 
*****************************************

Grønlandske børn og forfatter blev hædret af kronprinsparret    

Jyllands-Posten  24.11.2018 KL. 22:16 

Forfatteren Kim Leine, som har skrevet flere bøger om Grønland, modtager lørdag Kronprinsparrets Kulturpris. Kronprinsparrets Sociale Pris gik til Foreningen Grønlandske Børn. Det er en forening, der arbejder for bedre forhold for børn i Grønland. Her takker foreningen Grønlandske Børns generalsekretær Puk Draiby for prisen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix                                                                Grønland var den røde tråd, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary lørdag aften overrakte parrets priser i Musikkens Hus i Aalborg. Kulturprisen går til den dansk-norske forfatter Kim Leine, der har boet en årrække i Grønland og udgivet flere bøger om forholdet mellem Danmark og Grønland. I 2013 vandt han Nordisk Råds Litteraturpris for bogen "Profeterne i Evighedsfjorden" om de første danske missionærer i Grønland. Kronprinsen lagde vægt på forfatterens særlige evne til at skildre mennesker.                                  - Selv om nogle værker foregår i en helt anden tid, bliver man som læser trukket ind i historien og mærker karakterernes desperation, ensomhed og tvivl. 

- Leine har en evne til at beskrive mennesker, så de kravler ind under huden på læseren, hvor de bliver længe efter, man har lagt bogen fra sig, lød det om valget af Kim Leine.Kronprinsparrets Sociale Pris går til Foreningen Grønlandske Børn. Det er en forening, der arbejder for bedre forhold for børn i Grønland. Foreningen har blandt andet udviklet en bisidderordning, som skal sikre, at børn bliver hørt i socialsager, der vedrører dem. 

 - De (foreningen, red.) ser potentialet hos børn og unge, og de understøtter dem i at udvikle sig til hele mennesker, så de har den bedste mulighed for at opfylde deres fulde potentiale, lød det fra kronprinsesse Mary. Kronprinsessen sagde også, at alle børn og unge har ret til et værdigt liv.

- Sådan er det desværre ikke for alle grønlandske børn. For mange vokser op i et hjem præget af uro og omsorgssvigt, og de kommer ofte til at kæmpe med lavt selvværd og sociale problemer op gennem livet.  

Kronprinsparrets Priser blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til parret. Prismodtagerne udpeges af kronprinsparret efter indstilling fra to rådgivende komitéer, der har ekspertise inden for henholdsvis kulturområdet og det sociale arbejde.Med Kronprinsparret Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris følger 500.000 kroner og et kalejdoskop skabt af kunstneren Olafur Eliasson. /ritzau/

Filminstruktøren Annika Berg modtager Stjernedrysprisen ved uddelingen af Kronprinsparrets Priser i Musikkens Hus i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Kronprinsparret Stjernedryspris gik til Fundamentet i Aarhus. Foto:Henning Bagger/ritzau Scanpix  

 

*****************************************
 
Ny naturkanon:

Vestamager og Gudenåen er blandt Danmarks 15 skønneste steder   

Politiken - DANMARK 20. NOV. 2018 KL. 13.17  

Vestamager er også kommet med på listen med de 15 skønneste pletter i Danmark.  
Jury har på baggrund af 1670 borgerforslag valgt de 15 skønneste pletter på danmarkskortet i ny naturkanon. Danmark har fået en ny naturkanon, der rummer 15 af de skønneste pletter på danmarkskortet. Lige fra Råbjerg Mile i nord over Gudenåens og Skjernåens kilder i Midtjylland til Møns Klint. Den bynære natur på Vestamager nær hovedstaden er også kommet med. En jury bestående af otte fagfolk og naturformidlere har på baggrund af 1.670 forslag fra borgerne udpeget de unikke naturområder. »Det er nogle vidunderlige steder, og jeg kan kun anbefale at opleve dem«, siger miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Han præsenterer den nye naturkanon tirsdag formiddag ved Jernhatten på Djurslands østkyst. Jernhatten er en fredet bakke og et udsigtspunkt med udsigt ud over Kattegat, og stedet er også med på kortet over unikke naturoplevelser. »Danmarks Naturkanon skal være for alle danskere. Så uanset hvor vi er i landet, skal vi for eksempel på en familietur nemt kunne besøge et sted i naturkanonen. Der er mere forunderlig natur i Danmark, end man tror«. »Jeg håber, at den nye naturkanon kan inspirere alle borgere, så vi får endnu mere glæde af naturen«, siger Jakob Ellemann-Jensen. Men er det ikke en gratis omgang at plotte 15 steder ind på danmarkskortet og kalde det en kanon? »Du kan godt kalde det en gratis omgang, og nogen siger også: ’Naturen, det billige skidt’«. »Men det er nogle naturperler, og de er altså ikke gratis at have. Men at nyde dem kan være en billig oplevelse«, siger Jakob Ellemann-Jensen. Der er afsat cirka fire millioner kroner til arbejdet med at udarbejde den nye naturkanon og efterfølgende markedsføring via hjemmesiden naturkanon.dk.

Ministeren mangler at besøge to skønne pletter - Ministeren kan endnu ikke prale af at have besøgt alle 15 steder i naturkanonen - Mandø ved Vadehavet og Suserup Skov på Sjælland mangler endnu på todo listen. Formanden for juryen, journalist og forfatter Susanne Sayers, kalder det et ’privilegium’ at have været med i arbejdet. »Det har været en stor og glædelig overraskelse at se de tusindvis af kommentarer fra danskerne om, hvor meget naturen betyder for dem. Vi har noget unikt, og det skal vi værdsætte og passe godt på«, siger hun. Kriterierne for at komme med i den nye naturkanon er, at den enkelte lokalitet skal have ’en smuk natur og noget særligt, der er værd at besøge’. Desuden skal lokaliteten ’have en væsentlig biologisk, geologisk eller landskabelige værdi’. Endelig skal der være offentlig adgang til stedet, ligesom det har været en ambition at få alle landsdele repræsenteret.   --      ritzau