nyt i mai 2018

Aarhus Lufthavn: Nye ruter giver stor passagervækst 

JYLLANDS-POSTEN AARHUS 02.05.2018 KL. 15:30 AF HENRIK GRØNVALD Aarhus Lufthavn har opnået stor passagerfremgang, men regner med endnu mere i 2018. AS har øget flyvningerne mellem Aarhus og København med 20 pct. Foto: Aarhus Lufthavn Effekten af det nye rutesamarbejde med SAS kan nu mærkes i Aarhus Lufthavn.
I april steg passagertallet med knap 40 pct. i forhold til samme måned året før – fra 29.676 til 41.428 passagerer. I løbet af foråret har Aarhus Lufthavn åbnet nye ruter til henholdsvis Stockholm, München, Oslo, Nice og Mallorca, og det har udløst en stigning i udenrigstrafikken på 77 pct. i forhold til april 2017 – fra 12.990 til 23.042 passagerer. Det er heldigvis et billede og en vækst, som vi kommer til at se meget mere af i 2018. Peter Høgsberg, direktør i Aarhus Lufthavn

Mere i vente - »Det ekstraordinært store spring i udenrigstrafikken skyldes i overvejende grad de mange nye SAS-ruter, selv om flere af ruterne faktisk kun har været åbne i et par uger. Det fortæller sin helt egen historie om det fremtidige potentiale,« siger lufthavnsdirektør Peter Høgsberg og tilføjer, at udviklingen også bliver hjulpet på vej af Czech Airlines’ rute til Prag og Ryanairs rute til Gdansk. Lufthavnsledelsen forventer, at det nye samarbejde med SAS vil øge lufthavnens trafik med minimum 50 pct. »Det er klart, at de mange nye ruteåbninger også gør en markant forskel for lufthavnens samlede trafik, og det er heldigvis et billede og en vækst, som vi kommer til at se meget mere af i 2018,« siger lufthavnsdirektøren. Peter Høgsberg peger samtidig på, at de mange nye ruter øger tilgængeligheden til en lang række nye destinationer, som Aarhus Lufthavn ikke selv har direkte flyvninger til.  

Særligt populær er Oslo, hvor østjyske forretningsrejsende i stor stil benytter sig af muligheden for at flyve videre til bl.a. Bergen, Stavanger, Trondheim og Tromsø. Også via München er transfertrafikken betragtelig. Påsken faldt uheldigt - Indenrigstrafikken er fra april 2017 til april 2018 steget med 18 pct. fra 14.095 til 16.602 passagerer, mens chartertrafikken er faldet fra 2.403 til 1.653 – 31 pct. Sidstnævnte skyldes ifølge Peter Høgsberg, at påsken i år faldt i marts, mens den i 2017 faldt i april. Baseret på de nye passagertal er lufthavnens største rute fortsat SAS’ indenrigsrute mellem Aarhus og København. Herefter følger Ryanairs rute til London, mens tredjepladsen indtages af SAS-ruten til Oslo.

Løkke advarer mod Grønlands opgør med det danske sprog 

Jyllands-Posten POLITIK 08.05.2018 KL. 13:49   AF STEEN A. JØRGENSSEN  Grønlands nye regering vil udskifte dansk med engelsk som første fremmedsprog, men det kan ramme de grønlandske unge, mener Lars Løkke Rasmussen.

Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen. Arkivfoto: Jens Dresling  

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) noterer sig med bekymring, at Grønland i fremtiden ønsker at skifte dansk ud med engelsk som det første fremmedsprog efter grønlandsk. I Folketingets spørgetime tirsdag advarede han mod planen: »Jeg er bekymret over den diskussion, der er i Grønland omkring det danske sprogs placering,« sagde han, da det grønlandske folketingsmedlem fra IA, Aaja Chemnitz Larsen, spurgte, om der var muligheder for forbedringer i Rigsfællesskabet Dansk har været det altdominerende sprog i Grønæand i 300 år, men selvstændighedens vinde blæser, og den nye, smalle regeringskoalition i Landstinget ønsker nu at skubbe dansk i baggrunden for at ruste befolkningen bedre til en mere international fremtid. I den koalitionsaftale, som de to gamle partier, det socialdemokratiske Siumut og det borgerlige Atassut, har indgået med de to løsrivelsespartier, Partii Naleraq og Nunatta Qitornai, står der: »Det grønlandske sprog er vort officielle sprog. Der skal arbejdes henimod, at det engelske sprog bliver vort første fremmedsprog«.

Engelsk skal afløse dansk som første fremmedsprog i Grønland  - Men Løkke advarer om, at de mange grønlandske unge, som tager til Danmark for at uddanne sig, vil få det svært, hvis ikke de har lært et godt dansk. »Danmark står åbent − totalt åbent − for alle grønlandske unge, der har lyst til at dygtiggøre sig. Men forudsætningen for at tage det spring er, at man mestrer det danske sprog. Så det er en ting, der bekymrer mig i den grønlandske debat,« sagde statsministeren. Han forstår grønlændernes trang til selvstændighed og suverænitet, fastslog han. Men han efterlyste, at de relativt ukonkrete tanker og visioner om løsrivelse bliver fulgt op af konkret handling, der gør Grønland i stand til at stå på egne ben og sikre sin egen velstand. I dag er Grønlands økonomi afhængig af de ca. 3,7 mia. kr., som Danmark hvert år giver i bloktilskud. Løkke-regeringen er åben for at drøfte et tættere samarbejde om eksempelvis infrastruktur og udbygning af Grønlands lufthavne, tilbød Løkke. Også et potentielt dansk engagement, »hvis forudsætningerne er de rigtige.« »Men det kræver, at der er nogen, der tager den hånd, som vi rækker frem,« sagde han henvendt til det grønlandske selvstyre. Hvor skal Grønland bevæge sig hen: Dansk frygt for, at kinesere sætter sig på vigtige lufthavne i Grønland. Netop lufthavnsbyggeri er et varmt emne i Grønland, hvor de fire partier i den kommende koalition vil fortsætte planerne om et gigantisk byggeri af to helt nye lufthavne og udvidelser af landingsbanerne i både Nuuk og Ilulissat, så større fly kan lande. Projektet ventes samlet at koste op mod 4 mia. kr.

Rektor for arkitektskolen: Riv Navitas ned

JYLLANDS-POSTEN AARHUS 15.05.2018 KL. 10:34  Bygningen på Aarhus Havn, der blev indviet for fire år siden, bør fjernes mener Torben Nielsen, rektor for Arkitektskolen i Aarhus. Selv om det kun er fire år siden. at Navitas blev taget i brug, bør bygningen rives ned, mener arkitektskolens rektor. Foto: Joac Navitas er en arkitektonisk og funktionsmæssig fejltagelse og bør rives ned. Det mener Torben Nielsen, der er rektor for Arkitektskolen i Aarhus. Det skriver han i et indlæg på Politiken.  Rektoren foreslår, at fonde, virksomheder eller borgere går sammen om at købe bygningen og rive den ned. For nylig skrev JP Aarhus, at Aarhus Universitet på grund af pladsproblemer planlægger at flytte ingeniøruddannelserne fra Navitas, hvilket har fået Maskinmesterskolen til at gå med samme tanker.

»Navitas bliver dermed et endnu tydeligere trist vidnesbyrd om, hvorfor det var en rigtig dårlig idé at placere en uddannelsesinstitution på en af de vigtigste placeringer på havnen,« skriver Torben Nielsen i sit indlæg. Han mener, at placeringen på havnepladsen skulle have været reserveret til andre formål, som offentligheden i højere grad vil kunne haft glæde af. Han skriver endvidere, at Navitas er en bygning, der lukker om sig selv og foreslår i stedet en bypark på grunden eller en »arkitektonisk perle« som f.eks. Dokk1.»Jeg vil ønske for Aarhus, at vi sammen kunne være så modige, at vi turde tage konsekvensen, når vi opdager så fatal en fejl i planlægningen af vores by. Vi har gjort det i Gellerup, men lad os ikke denne gang vente 50 år, før vi gør noget, bare for at undgå at træde nogen over tæerne,« skriver Torben Nielsen bl.a.

 
København får 300 millioner i gave:

Her er Papirøens nye vandland

Politiken KØBENHAVN 16. MAJ 2018 KL. 09.46 AF SØREN ASTRUP En donation fra Nordeafonden sikrer, at et planlagt vandkulturhus på Papirøen bliver til virkelighed.  Det kommende vandkulturhus kommer også til at få bassiner ud mod havnen. Foto: Kengo Kuma & Associates, Cornelius Vöge Arkitekter, Søren Jensen rådg. Ing. Der er godt nyt til Københavns vandhunde: Pengene er fundet.

Det planlagte vandkulturhus på Christiansholm - bedre kendt som Papirøen - bliver bygget. Københavns Kommune har fået 300 millioner kroner af Nordeafonden til opførelsen af badelandet. Dermed er finansieringen af projektet sikret. Efter en international arkitektkonkurrence vandt arkitekterne Kengo Kuma fra Japan og Cornelius Vöge fra Roskilde opgaven med at tegne det op mod 5.000 kvadratmeter nye vandkulturhus, der kommer til at rumme blandt andet inden- og udendørs bassiner og et havnebad. Et samlingssted for byen - Overborgmester Frank Jensen (S) ser frem til det nye vandland. »Papirøen skal også fremover være et af Københavns folkelige samlingssteder. Papirøen vil være et helt unikt og åbent sted for alle københavnere og byens gæster. Det synes jeg er fantastisk«, meddeler han. Vandkulturhuset får bl.a. en svømmebro mellem bassinerne fremgår det af denne illustration af projektet. Foto Københavns Komune/Kengo Kuma »Det bliver med sin spektakulære arkitektur og placering ved havnen også et nyt kulturelt mødested, der henvender sig til alle københavnere«, forudser kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Alt). Kan blive et vartegn - Nordeafonden begrunder donationen med, at det bliver »et vandkulturhus i verdensklasse«. »Det har potentiale til at blive et vartegn for København og en nyskabende ramme for byens borgere og foreninger«, finder bestyrelsesformand Peter Schütze. Den fond, han står i spidsen for, har tidligere doneret penge til de anerkendte københavnske projekter Cirkelbroen og Tietgenkollegiet. Planen er, at vandkulturhuset skal være færdigbygget i slutningen af 2021. Det kommer til at ligge på det område, der indtil nytår husede det populære Copenhagen Street Food, som nu er revet ned. I stedet skal der opføres en række ejendomme med højder på op til 41 meter, indeholdende boliger og erhverv. Og det vandkulturhus, som der nu er råd til at bygge på stedet.
 

København topper i ny Greenpeaceundersøgelse af trafik

Politiken DANMARK 23. MAJ 2018 KL. 12.44 AF KIM FABER

Især sikkerheden for de bløde trafikanter og den gode planlægning får ros i ny miljørapport.  En ny rapport fra Greenpeace udnævner København til den by med det mest bæredygtige og mindst forurenende transportsystem ud af 13 europæiske storbyer.  Rapporten 'Living. Moving. Breathing.' er udført af det private tyske forskningsinstitut Wuppertal Institute for Climate, Environment and Energy, og den placerer den danske hovedstad i top foran Amsterdam, Oslo, Zürich og Wien. Byerne er blevet målt på fem parametre: Offentlig transport, vejsikkerhed, luftkvalitet, styring af mobilitet samt fysisk aktiv mobilitet. I to af disse kategorier ligger København i top. Byens vejsystem er rangeret som det sikreste i Europa, og styringen af mobiliteten - det dækker over blandt andet mulighederne for deletransport, høje p-udgifter og muligheder for at bruge smartphone-apps i trafikken - er også vurderet til at være den bedste, sammenlignet med de andre europæiske byer. Plads til forbedring - København roses for sit »spektakulære« system af cykelstier og for indsatsen for at få indbyggerne til også at gå meget, hvilket placerer byen på 2. pladsen i kategorien 'fysisk aktiv mobilitet' . Også med hensyn til luftkvalitet ligger København som nummer to - kun overgået af Oslo. Men alt er bestemt ikke perfekt i København, understreger Greenpeace. Der er også plads - og god plads - til forbedring. For med hensyn til kvaliteten af det kollektive transportsystem er den danske hovedstad med en plads som nummer 8 ud af 13 byer placeret i bunden af den bløde mellemvare. »Byen kan stadig blive bedre med hensyn til at opfordre indbyggerne til at holde igen med brugen af deres biler og skifte til tog og busser i stedet for«, skriver miljøorganisationen i en pressemeddelelse. Mange dræbte cyklister -  Nogle af Europas største byer, London (10), Berlin (10), Moskva (12) og Rom (13), skraber bunden i undersøgelsen. Greenpeace fremhæver, hvordan sikkerheden for cyklister i de fleste af byerne i den dårligste halvdel er elendig - hvilket resulterer i et uforholdsmæssigt stort antal trafikdræbte cyklister hvert år. Og der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af cyklister og fodgængere på gaderne og den måde, bilisterne gebærder sig på. Jo flere bløde trafikanter, des mere hensynsfuldt kører bilisterne. Og selv om luftkvaliteten i byer som København og Amsterdam kan forbedres, er den dog klasser bedre end i for eksempel Paris. Her er den så elendig, at EU slæber landenes regeringer i retten på grund af byernes passivitet.

Integration, integration, integration - Kodeordet for at opnå succes på transportområdet er 'integration', skriver Wuppertal Institute i rapporten: »Analyserne viser, at de højestplacerede byer har integreret planlægning, integreret infrastruktur og en integreret beslutningsproces«. »De design af vejnettet, som er udviklet i København, sætter plads af til både fodgængere, cyklister, offentlig transport og biler. Bymidten er designet efter fodgængerne og cyklisternes behov. Bilerne får ikke lov at dominere, de er blot en af flere transportformer«. Og det skyldes blandt andet, konkluderer rapporten blandt andet, at forskellige afdelinger af byens forvaltning arbejder tæt sammen om planlægningen.


 
STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN!


 
 
 

nyt i april 2018

Turist finder granater fra krigstiden i Lillebælt 

Berlingske Søndag D. 1. APRIL 2018 KL. 20:17  Mindst ti granater fra Anden Verdenskrig er dukket op ved strand ud mod Lillebælt. De skal nu bortsprænges. 
Granaten blev fundet ved sønderjyske Halk Strand, der ligger ud mod Lillebælt.  Foto: STEEN JACOBSEN  
Haderslev. Bomberyddere er søndag aften på vej til Halk Strand ved Haderslev, hvor der tidligere på dagen er fundet mindst ti granater fra Anden Verdenskrig. Det var en turist, der øjnede granaterne i strandkanten og slog alarm. I foråret 2012 blev Danmarks sidste minefelt med miner fra 2 verdenskrig ryddet. Det foregik på Skallingen på Vestkysten. Nu er der blevet fundet 11 miner ved Haderslev, dog ufarlige. " />  Vi tog derud og har efterfølgende fundet mindst ti granater, siger Erik Lindholt, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi

Området er et tidligere skydeterræn, og der er tidligere fundet ammunition fra krigens tid. Man har forsøgt at rydde området helt for ammunition, men det er tilsyneladende ikke lykkedes at fjerne det hele. Når granaterne dukker op til overfladen nu, kan det ifølge vagtchefen skyldes vejret.   - Det kan hænge sammen med den østenvind, der har været, hvor vandet graver ting løs fra sandbunden, siger Erik Lindholt. Politiet kan ikke med sikkerhed sige, om granaterne er sprængfarlige eller ej. Men man tager ingen chancer. Derfor er bomberyddere rekvireret, og de ventes søndag aften at sprænge granaterne væk på stedet. Halk Strand ligger ud mod Lillebælt, og det er på den sydlige del af stranden, at granaterne er kommet til syne.


Sidste del af Dronningens sarkofag i Danmark -

prins Henriks silhuet stadig med  

TV2 09. apr. 2018, 20:32 af Karen Munk Ebbesen
Sådan ser modellen af dronning Margrethes grav ud. Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark
 Hele det gravmæle, der skal pryde dronning Margrethes grav i Roskilde Domkirke, står
næsten færdigt, men kun meget få har set det.  Det er nok de færreste af os, der bryder sig om at tænke alt for meget på vores egen død, og planlægningen af begravelsen og den efterfølgende placering af de jordiske rester er som regel op til den efterladte familie. Sådan er det dog ikke for dronning Margrethe. Det er 15 år siden, at hun begyndte at tale med den danske billedhugger Bjørn Nørgaard om skabelsen af det, der i fremtiden vil blive hendes gravmæle, og nu er Roskilde Domkirke snart klar til at tage imod Dronningens jordiske rester i Sankt Birgittes Kapel. Det skriver BT. 

Glassarkofag fra Tjekkiet - Dronning Margrethe skal efter planen begraves i en krypt under kapellet. I stedet for en gravsten vil en glassarkofag over krypten vise, hvor Dronningen ligger. Glassarkofagen er skabt af Bjørn Nørgaard og er blevet til på et glasstøberi i Tjekkiet, og det er blandt andet den, der nu er ankommet til Danmark, skriver BT. Lars Bang Petersen, der er administrationsleder i Roskilde Domsogn, fortæller til Ritzau, at ankomsten er gået helt efter planen.- Det hele er gået smertefrit. Der er ikke sket nogen ulykker eller skader, så det er gået fint.                         Henriks ansigt er i sarkofagen - Den første model af gravmonumentet til mere end 29 millioner kroner blev offentliggjort i 2010. Dengang troede kongehuset stadig, at regentparret skulle begraves ved siden af hinanden, og monumentet var derfor ikke kun tiltænkt Dronningen, men også prins Henrik. De har derfor begge lagt ansigt til skabelsen af såkaldte dødsmasker, som har fungeret som skabeloner for figurerne inde i glassarkofagen. Det betyder, at sarkofagens kerne både indeholder en silhuet af dronning Margrethe og den nu afdøde prins Henrik – på trods af at Prinsen aldrig kommer til at ligge under den. I stedet vil prins Henriks jordiske rester dels blive spredt over de danske farvande og dels blive nedgravet i den private del af Fredensborg Slotshave. Men sarkofagen vil ikke blive lavet om af den grund, og selv om Dronningen kommer til at ligge alene under kapellet i Roskilde Domkirke, vil hun altså på sin vis stadig have Prinsen i nærheden.

 Adskilt fra sine forældre - Med den planlagte begravelse i Roskilde Domkirke kommer dronning Margrethe til at følge en gammel tradition for de danske konger og dronninger. Siden Christian den 3. blev begravet i kirken i 1559, er samtlige danske konger blevet lagt til hvile her. Dronningens forældre ligger dog som de eneste ikke inde i selve kirken, men på en kongelig begravelsesplads uden for kirken. Her er der plads til i alt 10 grave, men dronning Margrethe har for år tilbage selv besluttet, at hun vil ligge inde i kirken, når den tid kommer.- Imponerende værk - Sankt Birgittes Kapel, hvorunder Dronningens kiste kommer til at ligge, er lukket for offentligheden, og det er kun meget få mennesker, der har set den del af gravmælet, der endnu er opført. En af dem er administrationsleder Lars Bang Petersen. - Jeg skal ikke vurdere kunstværket, men det, jeg har set, virker meget imponerende, siger han til Ritzau.
Der er spærret af ind til Sankt Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke. Der er derfor ikke mange personer, der får lov at se Dronningens kommende gravmæle. Foto: Mads Claus Rasmussen /
Scanpix Danmark 
 
En bunke skrot eller uerstattelig dansk historie?

Ejerne har fået tre måneder til at fjerne Storebæltsfærge i Nyborg Havn. 

TV210. apr. 2018, 22:13af David Buch & Winnie Laursen
Færgen er 90 meter lang og 20 meter bred. Foto: Morten Grundholm
De gamle Storebæltsfærger er for mange danskere forbundet med nostalgi og minder. I Nyborg ligger den ældste af Storebæltsfærgerne stadig. Den hedder ’Broen’ og er efter sigende i god stand. Byen vil bare ikke have den, så nu har ejerne fået tre måneder til at få færgen ud af havnen. I årevis fragtede ’M/F Broen’ passagerer henover Storebælt, dernæst mellem Kalundborg, Samsø og Århus, indtil den lagde til kaj som diskoteksfærge i den jyske hovedstad. Droppet som museumsskib - Jesper Kjær Andersen, medejer af ’Broen’, mener ikke, at det har ødelagt færgens sjæl, at den i årevis har fungeret som diskotek: - Vogndækket var jo ikke meget andet end et ydersideskrog, nogle trosser og forskellige ting, så det er ikke meget, vi har ødelagt. Vi har bygget en skal uden på det gamle. I dag ligger det gamle jernskib ved kajplads fem i Nyborg. Færgen blev fragtet hertil, fordi byen så en grøn fremtid for den som museumsskib over en svunden færgetid. Det gør byen ikke mere. - Det er så stort et projekt og kræver så mange fondsmidler, at vi har besluttet, at det kan vi ikke løfte, siger Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V).          Risikerer ophugning - Færgen kom i stærk modvind. Den fyldte for meget i den indre havn, og ingen kunne enes om en ny placering. Men museumsfolket holder stadig af den gamle færge. - Den her historie er ung, men det er også sidste led på en meget, meget lang fortælling om, hvordan Danmark er blevet bundet sammen i de sidste mere end 1000 år, siger Janus Møller Jensen, afdelingsleder ved Østfyns Museer.            For den pensionerede færge er tidshorisonten nu tre måneder, så skal den ud af havnen i Nyborg – og risikerer dermed ophugning. - Vi vil give folk – Danmark – muligheden for at springe til nu, siger færgeejer Jesper Kjær Andersen.  Er det ikke bare, fordi I skal have pengene hentet hjem?  - Nej. Hvis det havde været et økonomisk spørgsmål, så havde den ikke ligget her i dag. Det er med hjertet, at vi ligger her med den, siger Jesper Kjær Andersen. En mindre borgergruppe forsøger stadig at puste liv i drømmen om færgen, men en løsning ligger ikke lige for.
Herunder kan du se, hvad der er blevet af nogle af de andre Storebæltsfærger.
01 Dronning Ingrid 
Storebæltsfærgen Dronning Ingrid. Foto: Dansk Færgehistorisk Selskab Dronning Ingrid blev indsat på overfarten Korsør-Nyborg i 1980 Dronning Ingrid hedder i dag ’Africa Mercy’ og sejler som hospitalsskib i Afrika.  
02 Kronprins Frederik 
Kronprins Frederik Foto: Dansk Færgehistorisk Selskab Jernbanefærgen Kronprins Frederik blev indsat på overfarten Korsør-Nyborg i 1981. Kronprins Frederik er bygget om og sejler mellem Gedser og Rostock  
03 Kong Frederik IX  Kong Frederik IX Foto: Dansk Færgehistorisk Selskab Storebæltsfærgen Kong Frederik IX blev indsat på overfarten Gedser-Grossenbrode i 1954. Sejlede også på overfarten KorsørNyborg fra 1955 til 1996. Kong Frederik IX blev for cirka 10 år siden hugget op i Indien.
04 Dronning Margrethe II  Dronning Margrethe II Foto: Dansk Færgehistorisk Selskab Jernbanefærgen Dronning Margrethe II blev indsat på overfarten Korsør-Nyborg i 1981. Dronning Margrethe II er siden blevet hugget op i Indien.  
05 Prins Joachim 
Storebæltsfærgen Prins Joachim. Foto: Dansk Færgehistorisk Selskab Jernbanefærgen Prins Joachim blev indsat på overfarten Korsør-Nyborg i 1980. Prins Joachim er stadig i fart på ruten Marokko - Algeciras.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 
Tyske arkæologer har fundet skat fra Harald Blåtand 

JYLLANDS-POSTEN EUROPA 16.04.2018 KL. 11:10 AF ANNE FILBERT

Historisk fund på tysk ø er det største Blåtand-fund i det sydlige østersøområde. 

Harald Blåtand var konge i Danmark fra ca. år 958 til sin død i 987. På Jellingstenen står der, at det var ham, der gjorde danerne kristne.

Foto: Roberto Fortuna 

På en mark på Tyslands største ø Rügen har arkæologer i weekenden fundet en sølvskat, der stammer fra det sene 10. århundrede og muligvis tilhørte Harald Blåtand. Det skriver den tyske avis Welt. Fundet bestod af halskæder, armbånd, perler, fibualer, smykker og en Thors hammer. Arkæologerne fandt også mellem 500 og 600 mønter, hvor det blev anslået, at omkring 100 af mønterne kan have tilhørt den danske konge Harald Blåtand. »Den her skat er det største fund af Blåtand-mønter i det sydlige østersøområde, og har derfor en enorm betydning,« sagde arkæolog og udgravningsleder Michael Schirren fra Landesamt für Kultur und Denkmalpflege til den tyske avis Welt. Ifølge Flensborg Avis blev skatten fundet på et areal på omkring 400 kvadratmeter på øen Rügen af arkæologer fra Mecklenburg-Vorpommern. Blandt de søgende arkæologer var også en 13-årig dreng, der tilbage i januar gjorde det første fund af skatten ved hjælp af en metaldetektor. Dengang troede han, at han bare havde fundet et værdiløst stykke aluminium. Harald Blåtand var konge i Danmark fra ca. år 958 til sin død i 987. På Jellingstenen står der, at det var ham, der gjorde danerne kristne.

 

Færinger forsvarer grindedrab i ny film 

Politiken REJSER 19. APR. 2018 KL. 13.01 AF POUL HOUSTED

Årligt dræber færingerne cirka 800 grindehvaler, og den blodige jagt tiltrækker både nysgerrige turister og aktivister. Grindedrabet på Færøerne vækker ikke alene forargelse og vrede, men tiltrækker også turister.

De årlige grindejagter på Færøerne er ikke kun en magnet for turister med skudklare kameraer, men vækker også forargelse og stærk modstand. Aktivister forsøger at stoppe jagten og frelse hvalerne. I en ny dokumentar, 'The Islands and the Whales', får færingerne mulighed til at forklare og forsvare grindedrabet. Den skotske instruktør Mike Day har brugt fem år på at filme 'Øerne og Hvalerne', og ifølge avisen The Guardian er det lykkedes ham at få færingerne i tale.  Day overbeviste færingerne om, at han ikke kun var ude på at skabe den sædvanlige sensation med blodige billeder i fjordene, men ønskede at forstå, hvad der driver færingerne. Han ville hverken gøre færingerne til helte eller dæmonisere dem.   Får udgør sammen med fisk og fugle en stor del af diæten på Færøerne som her ved Hósvík på øen Streymoy. Langt til supermarkedet - En færing siger, at det handler om at afvise påvirkning udefra og »beskytte vores levevis«. Hvalerne dræbes med et stik gennem ryghvirvlen af særligt uddannede folk. Ifølge færingerne lider dyrene ikke. Den blodige slagtning forarger os, fordi slagterier normalt er lukkede, og vi ser ikke, hvad der foregår, når køer og grise må lade livet. Men det handler også om mad. Ude på de små øer er der langt til supermarkedet, og beboerne lever hovedsagelig af naturen: fisk, fugle og får samt dyrkning af kartofler, majroer og rabarber. Hvalkødet er et godt supplement, men der er et helbredsmæssigt problem: Indholdet af kviksølv er højt, og når færingerne renser havfugle, er der ofte plastik i dem.  Da Politiken for år tilbage var på fisketur med Magni Blástein fra bygden Vestmanna, forsvarede skipper grindejagten med følgende ord: »Vi er et jægersamfund, og man må dræbe for at få noget at spise. Det tager 10 minutter, og så er alle dyrene i en flok på 50-200 grinder aflivet. Sidst jeg var med her i Vestmanna, slagtede vi cirka 100 grinder, hvilket betød, at et par tusinde mennesker kunne få noget at spise«. 

 

prins Henrik

 

Le Prince est mort

JYLLANDS-POSTEN LEDER 14.02.2018 KL. 06:06

Danmark har mistet et intellektuelt, kunstnerisk og morsomt menneske, der med sin internationale baggrund til sidst vandt de skeptiske danskeres hjerter og var med til at gøre det danske monarki til det mest populære i Europa.

Kærligheden og forelskelsen var tydelig for enhver, da en synligt stolt tronfølgeprinsesse Margrethe i 1966 for første gang kunne vise sin forlovede, Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, frem for den danske befolkning. Smuk som en prins ankom den da 32årige franske diplomat til det lille land mod nord lidet anende, at der ventede ham et kulturchok, der på mange måder kom til at præge hans liv i Danmark på godt og ondt. Velviljen var stor og gensidig, da Henri de Monpezat lagde navn og titler fra sig og blev den prins Henrik, som vi siden kom til at kende som et kunstnerisk og intellektuelt menneske, der tilførte det danske kongehus meget. Prinsen fandt sine egne veje og endte med at blive en betydningsfuld protektor for dansk erhvervsliv, dansk kulturliv og den danske humanitære indsats.

Med hans død har dronning Margrethe ikke bare mistet sin mand, og familien en far og farfar; Danmark har også mistet en prins, der på sin helt egen måde har spillet en stor rolle for, at dronningen kunne blive den meget populære regent, hun er. Men det var ikke uden sværdslag og trods fra prins Henriks side. Velmenende mennesker havde, inden han kom til landet, advaret ham og sagt, at han skulle få afklaret, hvad hans position i kongehuset ville blive. Det korte svar var: sin kones mand. For der var ikke udtænkt nogen rolle til prins Henrik, og som barn af det franske aristokrati, opvokset i en patriarkalsk kultur og uddannet på katolske skoler, var det ikke noget, der faldt prins Henrik naturligt at skulle gå tre skridt bag sin hustru. Han gjorde oprør og fik også indrømmelser fra dronningen, men ikke mindst begyndte han at definere sin egen rolle som ambassadør for Danmark. Heller ikke forholdet til det danske folk var uproblematisk. Sproget var én ting. Det er ingen fornærmelse at sige, at prins Henrik aldrig lærte at tale dansk uden accent trods et stort ordforråd. Han insisterede på sin franske baggrund og blev aldrig mere dansk, end godt er. Ydermere var han i et land, der har gjort lighedsmageri til ideologi, en intellektuel aristokrat, der skrev digte, lavede skulpturer og gjorde tilværelsen som livsnyder, vinbonde og globetrotter til en dyd.

Mens hans søn kronprinsen kører sine børn i skole på Christiania-cykel og løber maraton med resten af befolkningen, lagde prins Henrik ikke skjul på sin baggrund. I en socialdemokratisk kultur, hvor man lever med monarkiet som et fornuftsægteskab, skabte det en vis modstand i folkedybet. Men med tiden lærte også danskerne at elske prins Henrik og vice versa, måske netop fordi han insisterede på at være sig selv, men også fordi der opstod større forståelse for, hvem han var, for hans mange talenter og hans rolle i kongehuset.

De sidste par år af prinsens liv blev præget af den demenssygdom, som kongehuset sidste år meldte ud, at han led af. Forinden var gået en tid, hvor pressen havde jagtet prinsen for at få uddybet nogle af hans sidste udmeldinger, ikke mindst hans beslutning om ikke at ville begraves ved siden af dronningen. Disse hændelser vil dog på ingen måde i eftertiden skygge over, at ikke blot har kongehuset med prins Henriks død mistet et elsket medlem, og dronningen en elsket livsledsager.                                                                                                   Danmark har mistet et intellektuelt, kunstnerisk og morsomt menneske, der med sin internationale baggrund til sidst vandt de skeptiske danskeres hjerter og var med til at gøre det danske monarki til det mest populære i Europa.

 

Flagning på halv stang i anledning af prins Henriks død

JYLLANDS-POSTEN - INDLAND 14.02.2018 KL. 06:51 - KONGEHUSET PRINS HENRIK

Fra onsdag klokken 08 flages der på halv stang fra alle statsbygninger og statsskibe efter prinsens død. Flagene går på halv ved Amalienborg morgenen efter prins Henriks død. Foto: Jens Dresling.

I anledning af prins Henriks død flages der fra onsdag klokken 08.00 til solnedgang på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Der flages på tilsvarende vis hver dag og frem til den 20. februar 2018 på halv stang fra klokken 08.00 og indtil solnedgang. Ud over de officielle flagdage, som der er 20 af herhjemme, kan Justitsministeriet bestemme, at statslige myndigheder skal flage i anledning af særlige begivenheder som for eksempel statsbesøg eller særlige begivenheder i kongehuset. Siden 1700-tallet har det ifølge Danmarks-Samfundet været en fast procedure i mange lande, at man i forbindelse med personers død, kirkelige handlinger, nationale mindedage, nationale begivenheder eller ved krigshandlinger flager på halv stang. Forklaringen på, at flaget sættes på halv stang, er, at "dødens usynlige flag" kunne vaje ovenover. Alle lande med en lang flagtradition og flaghistorie anvender flag på halv stang som en del af den måde, hvorpå man viser respekt og ydmyghed. Ved danske bisættelser eller begravelser flages der på halv stang, så længe den kirkelige handling varer. I kristendommen symboliserer halv stang sorgen, og når flaget sættes på hel stang, symboliserer det Jesu opstandelse. Det betyder, at når Dannebrog skal benyttes til at symbolisere eller markere en bestemt begivenhed, skal det ske gennem en fast procedure.

 

Kongehuset har erklæret en måneds hofsorg efter prins Henriks død

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 14.02.2018 KL. 08:10 - EMILIE HOLT VISSING

Dronning Margrethe samt den øvrige kongelige familie vil i perioden ikke deltage i selskabelige eller underholdende arrangementer. Det er dronning Margrethe, som har besluttet, hvor lang tid, hofsorgen skal vare. Arkivfoto: Michael Probst/AP   Efter prins Henrik sent tirsdag aften afgik ved døden på Fredensborg Slot, har man hos kongehuset valgt at holde såkaldt hofsorg frem til og med den 14. marts.

»I sørgeperioden deltager Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie samt hoffet ikke i selskabelige eller underholdende arrangementer. Under hofsorgen bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden. Personale i uniform vil bære sørgebind på venstre overarm,« lyder det i en pressemeddelelse fra kongehuset. Sagt af Dronning Margrethe om prins Henrik: Uden ham var jeg ikke, hvor jeg er i dag  Hofsorg bliver brugt som betegnelse for en korte eller længere sørgeperiode ved hoffet i forbindelse med et dødsfald i den kongelige familie. Det er regenten, dronning Margrethe, som har fastsat, hvor lang tid hofsorgen skal vare. Da dronning Ingrid som 90-årig døde den 7. november 2000, blev der ligeledes erklæret hofsorg. Dengang gjaldt den frem til den 4. december. Den tidligere dronning blev begravet den 14. november 2000 - syv dage efter sin død.

Toppolitikere ærer prins Henrik: »Han var en facetternes mand med mod og kant« Prins Henrik sov stille ind klokken 23.18, mens han var omgivet af sin hustru og to sønner, kronprins Frederik og prins Joachim. Prinsen blev indlagt den 28. januar på Rigshospitalet, efter han var blevet syg under en rejse til Egypten. I begyndelsen af februar meldte kongehuset ud, at den 83-årige prins havde en godartet svulst i sin venstre lunge. Han blev herefter overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for en lungeinfektion. Der er endnu ingen oplysninger om, hvor og hvornår prinsen skal begraves, ligesom den endelige dødsårsag er ukendt.

 

Historiker: Usædvanligt at prins Henrik skal kremeres

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 14.02.2018 KL. 13:43 - KONGEHUSET PRINS HENRIK 

Det er ifølge historiker usædvanligt, at prinsen har ønsket at blive kremeret og få sin aske spredt to steder.

Prins Henrik skal bisættes i Christiansborg Slotskirke i København. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Prins Henriks bisættelse og den efterfølgende spredning af asken bryder med traditionen inden for kongehuset. Det siger lektor Sebastian OldenJørgensen, Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. - Det er meget usædvanligt og et klart brud med traditionen. Men det ligger jo fuldstændig i forlængelse af den protest mod hans rolle ved dronningens side, som prægede ham de senere år, siger han. Kongehuset har meddelt, at prins Henrik skal kremeres. Han bisættes ved en mindre ceremoni tirsdag 20. februar i Christiansborg Slotskirke. Herefter skal asken dels spredes i havet, dels nedsættes i en urne i den private del af slotshaven.

Prinsen skal bisættes den 20. februar: Asken skal spredes i havet og slotshave. Det er ifølge Sebastian Olden-Jørgensen helt atypisk, at kongelige kremeres. Løsningen med spredningen af asken er ifølge historikeren også "meget usædvanlig". Meldingen skal ifølge historikeren ses på baggrund af beskeden fra hoffet sidste år om, at prinsen ikke ønskede at blive begravet side om side med sin hustru i Roskilde Domkirke. Når det ikke er al asken, der spredes på vandet, kan det ifølge Sebastian Olden-Jørgensen ses som en slags indrømmelse til familien. - Her deler man asken og lader en del af den nedsætte i en urne i slotshaven. Det er en slags indrømmelse. Det er et hensyn til familien, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Prinsen har angiveligt ikke haft noget ønske om en statsbegravelse. Det er ifølge historikeren en "logisk konsekvens" af prinsens valg. - Når han nu var en slags pensionist og ikke ville være med til de officielle sider af kongehusets liv de senere år, så skal han selvfølgelig heller ikke have en statsbegravelse, siger han. Det overrasker historikeren, at den lukkede kiste med prinsen stilles frem i Christiansborg Slotskirke til offentligt skue. Prins Henrik bisættes om syv dage: Torsdag flyttes hans båre til Amalienborg  Det ville man normalt forbinde med en statsbegravelse, siger han. - Han har jo haft meget præcise ønsker om sin bisættelse, og de er jo i konflikt med, hvad kongehuset og befolkningen ønsker og ville finde naturligt. - Her har man fundet et sted, hvor man har kunnet tage et hensyn til offentligheden, og hvor befolkningen kan komme og give udtryk for deres følelser og deres respekt, siger Sebastian Olden-Jørgensen. 

 

Det er tydeligt, at hun holder hovedet højt,

siger ekspert om Dronningens smil - 15. feb. 2018, 14:30 af Marie Kjempff TV2

På trods af sorgen over prins Henriks død, fremstår dronning Margrethe smilende og fattet. Torsdag blev prins Henriks båre kørt fra slottet i Fredensborg til Amalienborg. Da båren var lagt til rette i rustvognen, trådte en sortklædt dronning Margrethe frem i døråbningen til Fredensborg Slot. Men på trods af sorgen var Dronningen smilende. Det er tydeligt, at hun holder hovedet højt. Hun er rank og har et lille smil på læben. Hun er bevidst om sin rolle som statsoverhoved og dronning, siger sognepræst Kathrine Lilleør, der fulgte dækningen på TV 2.

Hun har helt bevidst besluttet at være rank og sådan umiddelbart frimodig. Det er meget smukt, stærkt og forbilledligt for os alle sammen, siger sognepræsten.

Her står dronning Margrethe i døråbningen på Fredensborg Slot. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix Det er anden gang, dronning Margrethe viste sig for offentligheden efter nyheden om Prinsens død sent tirsdag aften. Hun har spillet den rolle i mange år - Onsdag hilste dronning Margrethe for første gang på danskerne efter hendes mands bortgang. Dronningen kom ned til gitterporten foran Fredensborg Slot, hvor hun så de mange buketter, som løbende var blevet lagt foran kongefamiliens sommerresidens i løbet af dagen. Også her havde hun en smilende og fattet fremtoning. Hun er oprigtig glad for, at der er så stor interesse og folkelig opbakning til prins Henrik.

Lars Hovbakke, kongehusekspert - Det er meget i dronning Margrethes ånd at holde facaden udadtil, siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke. - Hun er jo utrolig professionel. Hun har spillet den rolle i det offentlige i mange år, og i den her situation vil hun ikke vise, at hun er ked af det, siger Lars Hovbakke.

 

Der var stadig et smil på læben af dronning Margrethe, da hun kørte fra Amalienborg Slotsplads torsdag. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Hun er glad for den folkelige opbakning - Lars Hovbakke er dog ikke i tvivl om, at Dronningen også smiler af en årsag. - Jeg tror også, at hun er oprigtig glad for, at der er så stor interesse og folkelig opbakning til prins Henrik. Hun kan se, at der kommer alle de her mennesker, og at de lægger blomster og møder op, og det rører hende, siger Lars Hovbakke og fortsætter: - Det har berørt hende meget med alt den diskussion, der har været om prins Henrik, og så kan hun se, at der er mange, der rent faktisk godt kunne lide ham. Så det er også personligt, siger han

 

Hørsholm sagde farvel til prinsen

LOKALAVISEN Publiceret: 19. Februar 2018 08:00 AF FRED JACOBSEN

Turen fra Fredensborg til København lokkede mange borgere ud på gader og motorvejsbroer Det var Prins Henriks død, der satte dagsordenen i vinterferieugen. Og hele landet deltog i først uvished, siden vished og derefter vemod og sorg over Prins Henriks bortgang. Tirsdag 13. februar blev prinsen kørt til Fredensborg Slot for at tilbringe sin sidste tid efter et ophold på Rigshospitalet. Prinsen døde samme aften omgivet af Dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Joachim. Torsdag blev prinsen overført fra Fredensborg til København på en køretur, der gik fra Fredensborg via Helsingørmotorvejen til København.  Kortegen med Prins Henriks kiste klar til afgang fra Fredensborg Slot torsdag formiddag. Foto:Fred Jacobsen Turen lokkede mange borgere ud på gader og stræder - og motorvejsbroer - for at ønske Prins Henrik god tur på hans sidste rejse. Prins Henrik bisættes tirsdag 20. februar fra Christiansborg Slotskirke. Prins Henrik blev 83 år.  

Kortegen passerer en motorvejsbro i Hørsholm. Foto: Klavs Andersen

 

Prinsen af Danmark - den første på 'castrum doloris'

Det danske Kongehuset Når prins Henriks båre frem til mandag, dagen før Prinsens bisættelse, ligger 'castrum doloris’, er der tale om en gammel skik i det danske kongehus. ’Castrum doloris’ kommer fra latin og betyder direkte oversat 'smertens borg', men man bruger i dag oftere betegnelsen 'smertens leje.' Ifølge Nils Bartholdy, der er pensioneret seniorforsker efter 40 år i Rigsarkivet, er ordet sorgleje en endnu mere præcis betegnelse.  

Foto: Keld Navntoft Kongehuset ©

Udtrykket er betegnelsen for den forhøjning – en såkaldt katafalk - hvorpå prins Henriks båre er placeret i Christiansborg Slotskirke. Katafalken vil være overdækket af et klæde i purpur fløjl.

Dronningen tog tradition op igen med sin mor - Traditionen med ’castrum doloris’ ved kongelige begravelser kan dateres helt tilbage til indførslen af enevælde i 1660-1661. Frederik den 3. var den første konge, der lå på 'smertens borg', da han den 9. februar 1670 afgik ved døden. Faktisk er ’castrum doloris’ det eneste af enevældens statsceremonier, der stadig gennemføres i stort set uændret form. Dog er der i dag den ene undtagelse, at konger og dronninger dengang først lå 'lit de parade' - altså, hvor liget lå til fri beskuelse - i de kongelige gemakker, inden båren blev flyttet til Christiansborg Slotskirke. Indtil 1796 var det imidlertid kun statsoverhovederne, der fik lov til at ligge ’castrum doloris'. Herefter fik dronningerne, der var gift med kongerne, også lov. - Der har været en pause på omkring 200 år, hvor man ikke rigtig har brugt det for dem, der var gift med et statsoverhoved. Men så tog dronningen det op igen i år 2000 i forbindelse med dronning Ingrids begravelse, fordi hun var så populær og var enkedronning i så mange år, siger Lars Hovbakke Sørensen, lektor ved Københavns Universitet. Dermed er det en gammel tradition, der er blevet taget op igen.

Ene prins og den 13. i rækken af kongelige på 'castrum doloris' - De seneste 100 år har seks medlemmer af Dronningens familie ligget på 'smertens leje' i Christiansborg Slotskirke. I alt fire konger og én dronning. Det gælder kong Christian 9. i 1906, kong Christian 10. i 1947, kong Frederik 9. i 1972, dronning Ingrid i 2000 (Dronningens mor) – og nu altså en prins: Prins Henrik i 2018. Således er prins Henrik den første prins, der ligger ’castrum doloris’ i slotskirken – den 13. i alt i rækken af konger og dronninger, der siden 1670 har ligget på 'smertens leje'. Men det er ikke den eneste måde, hvorpå prins Henriks bisættelse adskiller sig. I modsætning til alle de kongelige, der tidligere har ligget på 'smertens leje', vil Prinsen efterfølgende ikke blive transporteret til Roskilde Domkirke for at blive begravet. Efter Prinsens eget ønske vil han blive bisat fra Christiansborg Slotskirke, hvorefter den ene halvdel af hans aske skal spredes i de danske farvande, mens den anden halvdel skal lægges i jorden i slotshaven på hans elskede Fredensborg Slot, hvor Prinsen også sov stille ind.

Prinsens ordener ligger på fløjlspude - I forbindelsen med at Prinsens båre ligger 'castrum doloris,' vil flere af Prinsens ordener være placeret på en sort fløjlspude opsat på en pult, oplyser kongehuset på Yderst ligger Elefantordenens ordenskæde med ordenstegnet, elefanten, der ligger nederst på puden - den blev Prinsen tildelt på sin bryllupsdag den 10. juni 1967. Indenfor kæden ligger øverst Dannebrogordenens storkommandørkors, under dette til venstre Elefantordenens bryststjerne og til højre Dannebrogordenens bryststjerne. Nederst, men stadig indenfor kæden, ligger bryststjernen til storkorset af den franske Æreslegion. Ved Prinsens båre vil der desuden - som det har været tilfældet ved tidligere 'castrum doloris' - være kranse fra den nærmeste familie.

Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet står æresvagt - Ved ’castrum doloris’ er det en gammel tradition, at officerer står vagt om båren, og det gælder også ved Prinsen. Således oplyser kongehuset, at officerer fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet på skift vil stå æresvagt omkring prins Henrik. Vagtholdene ved Prinsens båre består derfor af otte officerer, hvor én vil være chef med rang af oberst eller kommandør, mens den næstkommanderende vil være en oberstløjtnant eller kommandørkaptajn. Derudover vil der være to majorer eller orlogskaptajner samt to kaptajner eller kaptajnløjtnanter samt to premierløjtnanter.  Alle vil bære gallauniform, og æresvagten vil være placeret rundt om Prinsens båre, når der er åbent for offentligheden.

Kongehuset: Strengt forbudt at tage billeder - Danskerne har mulighed for at vise prins Henrik den sidste ære, når Christiansborg Slotskirke på bestemte tidspunkter åbner op for offentligheden. Det gælder lørdag mellem klokken 15 og 19, søndag mellem klokken 12 og 19 og igen klokken 15 til 19 på mandag. Som besøgende kommer man til at gå ind af hovedindgangen til slotskirken til lyden af orgelmusik, hvorefter man stille og roligt kan gå rundt om kisten i bevægelse og altså ikke stoppe op og kigge. Samtidig er det ikke muligt at røre ved kisten. Man må gerne have blomster med, man skal dog vide, at de ikke vil blive lagt ved båren i kirken, men derimod vil blive placeret i våbenhuset Det er vigtigt at huske på, at det ifølge kongehuset er "strengt forbudt" at tage billeder ved 'castrum doloris,' og at alt udstyr vil blive konfiskeret, hvis det ikke bliver overholdt.

 

Kongehuset:

Omtrent 60 er indbudt til prins Henriks bisættelse

JYLLANDS-POSTEN INDLAND 19.02.2018 KL. 11:17 OPDATERET KL. 12:26 Prins Henriks bisættelse bliver overværet af omkring 60 gæster. Det fremgår af pressebriefing i kongehuset.

Prins Henriks båre ligger på castrum doloris i tre dage. Mandag er det offentlighedenes sidste mulighed for at se kisten. Foto: Bax Lindhardt

Der vil være omkring 60 gæster til prins Henriks bisættelse tirsdag, der finder sted i Christiansborg Slotskirke. Det fremgår af en pressebriefing mandag i kongehuset. Dronning Margrethe, den øvrige kongelige familie, repræsentanter fra prins Henriks franske familie, repræsentanter fra det officielle Danmark og repræsrepræsentanter fra hoffet deltager i bisættelsen. Hvem gæsterne er, bliver ikke oplyst. Tidligere har Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog fortalt, at de er indbudt. Tirsdag klokken 10.30 vil gæsterne ankomme til Christiansborgs Slotskirke. Et kvarter senere vil den kongelige familie ankomme. Ceremonien vil vare fra klokken 11.00 til 11.45. Gæsterne vil forlade slotskirken klokken 12. Tre forskellige kor vil synge i kirken. Det er Københavns Drengekor, Det Kongelige Kantori og Holmens Kantori. Alle landets kirkeklokker vil ringe 30 minutter før og 30 minutter efter bisættelsen. Når den kirkelige ceremoni er afsluttet, vil der være en privat sammenkomst for kongefamilien og gæsterne på Amalienborg. Prins Henrik gik bort tirsdag aften i sidste uge på Fredensborg Slot. Han blev 83 år.

Fredag blev prins Henriks kiste kørt fra Fredensborg Slot til Christiansborg Slotskirke. Ved Christiansborg Slotskirke blev kortegen mødt af et æreskompagni med fane fra Jydske Dragonregiment og Prinsens Musikkorps, som spillede Hartmanns sørgemarch. Prinsens kiste blev båret ind i kirken af ti officerer fra Den Kongelige Livgarde.  I slotskirken fandt der en mindre ceremoni sted. Omkring 25 personer deltog i ceremonien. Den varede lidt under en halv time. I kirken ligger prinsen på castrum doloris, som på latin betyder sørgeforhøjning - smertens leje. Det er en forhøjning, hvorpå en lukket ligkiste stilles til offentlig skue. Søndag var i alt 8441 personer inde i kirken, hvor den lukkede, flagdækkede kiste er placeret på en forhøjning. Offentligheden havde også lørdag mulighed for at komme ind i kirken, og det benyttede 5081 sig af. Mandag er slotskirken åben fra klokken 15 til 19.  Mandag formiddag var prins Henriks franske familie samt medlemmer af Berleburg-familien til castrum doloris inden den officielle åbningstid. Det bliver ligeledes ti officerer fra Den Kongelige Livgarde, som skal bære prins Henriks kiste tirsdag i forbindelse med bisættelsen. Rustvognen tirsdag vil blive ført af en bedemand, som tidligere har kørt med faldne danske soldater fra Afghanistan.    /ritzau/

Klokkerne kimede

over hele landet da prins Henrik blev bisat fra Christiansborg Slotskirke

JYLLANDS-POSTEN - INDLAND 20.02.2018 KL. 11:01 AF STEEN A. JØRGENSSEN

Prins Henrik bisættelse blev bisat ved en følelsesladet og tårefyldt ceremoni markeret med kanonsalver, kirkeklokker og møller. Prins Henrik bisættes fra Christiansborg Slotskirke. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix I dag ringer klokkerne for prins Henrik. Over hele landet kimede det tirsdag formiddag fra folkekirkernes tårne i anledning af prinsens bisættelsen fra Christiansborg Slotkirke. Her har prins Henrik, som sov stille ind 13. februar i en alder af 83 år, ligget på castrum doloris siden fredag og flere tusinde danskere har passeret forbi i stilhed for at vise den sidste respekt.Over 5.000 så mandag prins Henriks båre  - Kl. 11.00 begyndte bisættelsen, efter gæsterne stille var ankommet til den smukt pyntede kirke, hvor et blomsterhav af kranse var spredt ud over gulvet. Som en af de sidste ankom dronning Margrethe i ensom majestæt. Klædt i sort sørgeslør gik op af fortrappen til kirken og hilste kort på de to præster, som tog imod.   

Med dronning Margrethe og kongelig konfessionarius Erik Normann Svendsen i front trådte kongefamilien ind i de smukt pyntede kirkerum i Christiansborg Slotskirke. Foto: Mads Claus Rasmussen/Sca npix 2018

Derefter fulgte kronprinsparret og deres fire børn, ligeledes klædt i mørkt.I samlet flot gik kongefamilien op ad kirkegulvet, hvor dronningen najede for kisten. Det er kongehusets sjælesørger, kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen, der står for bisættelsen med hjælp fra Holmens provst, Ejgil Bank Olesen. Når ceremonien er slut kimer kirkeklokkerne en halv time mere. Rigets flag er for længst gået på halv og kanonerne vil brage ved Kronborg Slot og fra batteri Sixtus på Holmen, hvor der afgives sørgesalut i 40 minutter. Andre steder i landet er omkring 100 historiske møller - såsom Dybbøl Mølle - gået i stå med vingerne i såkaldt sørgestilling.

Foran Christiansborg Slotskirke er der desuden opstillet en æresvagt bestående af de tre værn: Hæren repræsenteret af Den Kongelige Livgarde, Søværnet repræsenteret af værnepligtige fra Kongeskibet Dannebrog og Flyvevåbnet repræsenteret af Helicopter Wing Karup. De 60 gæster begyndte at ankomme fra kl. 10.30.

Prins Joachim med hustru og børn ankom til slotskirken.Foto: Bax Lindhardt

Der er tale om kongefamilien, samt den nære familie, folk fra hoffet og private venner af prins Henrik. Fra det officielle Danmark deltager kun Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og højesteretspræsident Thomas Rørdam. Dermed er både den lovgivende, udøvende og dømmende magt repræsenteret. Blandt de øvrige indbudte er grevinde Alexandra, Frankris ambassadør François Zimeray, forretningsmanden Fritz Schur, eks-kong Konstantin og Prinsesse Benedikte, som også for nylig er blevet enke. Flere fældede tårer, da den første salme, I Østen Stiger Solen Op, blev sunget. Kronprinsesse Mary tog kronprinsens hånd og holdt den længe. Samtidig måtte Prins Joachims hustru prinsesse Marie tørre tårerne væk fra kinderne. Da selve bisættelsen ikke er en statsbegravelse var omkring 200 venner, gudbørn, protektioner og andre med forbindelse til prins Henrik derfor indbudt til en særlig mindehøjtidelighed mandag i slotskirken. Kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen, gennemgik i sin mindetale hele prins Henriks lange liv fra fødslen i Frankrig, over opvækst i fransk Indokina, til mødet med daværende prinsesse Margrethe i London og hele livet som prinsgemal med både gode og dårlige stunder.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scapix

Der blev blandt andet ikke lagt skjul på prinsens langvarige utilfredshed med sin rolle i kongehuset, men han kærlighed til sin familie forblev »urokket« af hans kritik af rollen, lød det fra Erik Normann Svendsen.»Prinsen har i den grad været sig selv, og sat sin hat, som han ville. Farverig, uforfærdet og fransk. Det gav ofte genlyd i pressen (...). I en periode følte prinsen, at han blev direkte mobbet,« lød det. Da det blev tid til at kaste jord på prisens båre kom ordene: »Henrik, prins af Danmark, af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå.« Båren svøbt i dannebrog blev båret ud af slotskirken af ti officerer fra Den Kongelige Livgarde til tonerne af komponisten J.P.E. Hartmanns sørgemarch for billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Samme march blev spillet, da kong Frederik den 9. blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972. 

Foto:Mads Claus Rasmussen

 

 

 

 

Foto: Tycho Gregers

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved rustvognen foran slotskirken tog kongefamilien endeligt afsked med prins Henrik, hvorefter rustvognen forlod Slotsholmen og rullede ud på prinsens sidste rejse mod krematoriet.

Foto: Mads Claus Rasmussen 

Som bekendt havde prins Henrik fravalgt at blive begravet i Roskilde Domkirke samme dronning Margrethe. I stedet bliver halvdelen af hans aske spredt over de danske farvande og halvdelen nedsat i en urne i den private del af Fredensborg Slotshave. Dermed fravalgte prins Henrik den fælles sarkofag, som kunstneren Bjørn Nørgaard på kongefamiliens ønske har arbejdet på siden 2003 og som har kostet over 29 mio. kr.

Foto: Martin Sylvest